De seneste af vore elektroniske fortællinger har handlet om det fine hvide pulver der kommer ned fra oven, og hvad vi nu fordriver tiden med i disse snebeklædte tider. De sidste dage er det ikke sne der er kommet ned fra oven, men derimod H2O i sin simpleste form. Onsdag morgen vågnede vi til dette smukke syn...
Vand kombineret med temperaturer under frysepunktet bliver til is, så man kan vel godt sige vi natten over har fået anlagt vores helt egen skøjtebane i indkørslen.
Heldigvis bliver de fleste store veje hurtigt ryddet og Morten kunne langsomt køre nordpå til endnu en arbejdsdag.
Alt imens regnen fortsatte og Morten kørte afsted fattede jeg sneskovlen i håb og at fjerne islaget fra trappen. Jeg sætter pris på at vores skovl ikke kun er af plastik når nu isen var 1½-2cm tyk.
I dag skinner solen fra en fin lysblå himmel og de få skyer der er ligner fine bomuldstotter. Termometret viser -4 grader her ved middagstid, og håber vi og glæder os meget til solen snart får mere magt og foråret rigtig begynder.
03 februar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar