30 september 2017

Bike race

Benjamin har altid været ret tilbageholden i forhold til at proeve nye og "farlige" ting, til trods for hans forældre har proevet det bedste de har lært at overtale ham. Det med at proeve noget, der virker lidt ukendt eller man ikke har erfaring med fra tidligere, det er mest noget Helena kaster sig ud i.
I sommer bemærkede vi at Benjamin var mere modig paa at proeve nye oplevelser da vi var i Danmark, saa det var en positiv udvikling vi satte stor pris paa. Det blev baade til rideture paa hest og mekanisk tyr uden de store betaenkeligheder.
Midt i September koeres der er lokalt cykelloeb paa vores vej, og inden de rigtige cykelryttere for lov at stille til start om eftermiddagen er der tre smaa loeb for boern i varierende aldersklasser.















Benjamin var egentligt for lille til at deltage, da han teknisk set skulle fylde 7 i aar, men fik dispensation og lov at stille op. Der var kun 5 til start i hans loeb, og boernene skulle koere tre omgange af hver een kilometer. Vi havde allerede set paa ruten da den ligger tæt paa vores hus og i et omraade vi kender godt.















Da det blev tid til at tage afsted hjemmefra var Benjamin mest stemt for ikke at deltage, og forklarede at han var nervoes for at koere loebet. Vi fik en god snak om hvorfor man er nervoes og han holdt heldigvis fast i at starte. Da vi kom ned til arrangementet vendte nervoesiteten og lysten til at aflyse tilbage men et blidt skub fra faderen fik Benjamin ud paa ruten bag de to voksne, der skulle koere forest i feltet og vise vej.















Efter den foerste runde blev loebet givet frit og saa racede de smaa cyklister ellers afsted. Det kom lidt som en overraskelse for Benjamin, der havde lagt sig behoerigt sidst i feltet, saa der skulles trædes i pedalerne for at indhente de andre.















Da de kom ind paa oploepsstrækningen anden gang fik Benjamin i fjerde position dessiner om at træde til alt hvad han kunne paa sidste omgang, for podiet var ikke langt væk. Desværre blev alle deltagere stoppet i foerste sving efter at have krydset maalstregen for anden gang - loebet var blevet afkortet fra tre til to omgange.



Det tog lidt tid for Benjamins forældre at gennemskue hvad der foregik, og Benjamin var ogsaa synligt forvirret, hvilket var lidt synd.
Om han havde naaet tredjepladsen er uvist, han var trods alt den yngste af alle deltagere. Da de skulle paa skamlen og modtage deres præmier saa pigen paa femtepladsen sit snit til at stige op paa det forkerte trin og vi valgte som foraeldre bare at lade Benjamin staa paa den anden side. Det er uvist om Benjamin forstod forskellen, vi forklarede ham at pigen havde stillet sig forkert og at det var ok. Vi var godt klar over han var kommet i maal foer hende.

Like a true gentleman Benjamin offered his podium step to the lady.
You can see him counting his fingers trying to work out how he's on the wrong step



















Det er een af de situationer, der er lidt vanskelig ved at være udlænding og ikke beherske sproget. Foerst gik vi glip af meddelelsen og at der kun skulle koeres to omgange og dernæst kunne vi ikke saa let forklare at Benjamin jo blev nummer 4 og skulle staa paa det andet trin. Det sidste kunne selvfoelgelig ogsaa vaeret loest af pigens foraeldre, men det var jo i det store hele mindre vigtigt.
Det vigtige var at Benjamin havde en god oplevelse og erfarede hvordan nervoesitet er OK og at der er en positiv foelelse, naar man kommer igennem det.















Helena ville ogsaa være med, men det havde allerede krævet goodwill at faa Benjamin med, saa at faa en fire-aarig med i loebet proevede vi slet ikke. Hun maatte tage til takke med at heppe med sin mor.
Vi havde ogsaa installeret kamera paa Benjamin's cykel, men det oplevede desværre en fejl og optog kun de indledende 15 sekunder af loebet med en generende hyletone, saa det var ogsaa en skuffelse at vi ikke har en god video-optagelse af Benjamins foerste cykelloeb.

17 september 2017

Skolestart 2017

Saa har vi officielt boet i Belgien i eet aar. Det har som vippen vaeret lidt op og ned, men mest tommel op.















Boernene er blevet et helt aar aeldre og det er blevet svaerere og svaere at huske USA (desvaerre). Foelelsen af at have fraroevet deres barndoms-erindringer spoeger stadig, saa det er godt vi har bloggen og tusindvis af billeder at vise dem. Indtil videre foeles det ogsaa som vi giver dem nogle gode minder fra Belgien, saa det maa vi se lyst paa.















Da kalenderen rundede  foerste weekend i September var det som der blev slukket paa en kontakt for sommeren og efteraaret kom buldrene frem.
Solen har stadig magt, men temperaturen er faldet markant baade nat og dag.















Vi var ude og nyde den sidste weekend i sommerferien i Zilvermeer, et rekreativt omraade lidt uden for byen, hvor vi har et aarskort til. Der er masser af legepladser deriblandt denne utroligt hoeje rutsjebane, der til trods for sin imponerende hoejde er ganske tilforladelig. Og morsom, som man kan se paa billederne:















Der er ogsaa som navnet antyder et "hav" (Meer er hav paa hollandsk). Hav er maaske saa meget sagt, men der er en del stoerre soer, og tilhoerende strand:















Mandag morgen var det saa igen alvor med skolestart. Sidste aar gik boernen i samme afdeling, nu er Benjamin rykket i 1. klasse i Primary, medens Helena er i blaa gruppe i Nursery.
Der var en blanding af stolthed, nervoesitet og glaede mandag morgen, da vi kom frem:















For foraldrene var det ogsaa en lidt speciel dag efter to maaneders sommerferie er det igen hverdag og vi stiller ind paa endnu 12 maaneder i det Belgiske.















Det er allerede en helt anden hverdag idag end i September sidste aar, men vi kan da konkludere at vi er faldet godt til og vi allerede foeler os "hjemme". Det er en god start paa noget vi maa se hvordan gaar en dag ad gangen.