31 januar 2012

Dagen vores søn lærte at gå ...

Det var ellers ikke meningen, der skulle være to video-indlæg i træk, men idag har vores søn løsrevet sig fra vores trygge voksenhænder, og bogstaveligt talt kastet sig ud i gangsportens ædle kunst. Efter nogle dage, hvor han har gået 4-5 skridt alene fra sin mor til hans far og vice versa, har han idag på eget initiativ sluppet alle sikkerhedsgreb og trisset solo afsted med små baby-skridt.
Videoerne er lidt mørke, da det er klokken 19:30 om aftenen og solen er gået ned, men det har stået på hele dagen og vist sig som lidt af en udfordring, for det er uden varsel at Benjamin beslutter sig for enegang.



Som om Benjamins bedrift ikke er nok i sig selv har dagen også budt på hans femte nat i streg uden at vågne mellem hans sengetid klokken 20.00 og 06.00 om morgenen. Han har i længere tid villet have en sut eller et kram omkring klokken 04, men det er åbenbart overflødigt nu. Vi har også idag opdaget to kindtænder, der kigger frem, så hvordan han klarer den uden brok forstår vi ikke.



I dag er også onkel Simons fødselsdag, så der er mange begivenheder på denne sidste dag i Januar 2012. Vi må nok også som nye forældre sande, at vi er ved at have overstået alle milepælene. Vi mangler bare hans første rigtige ord, så er der kun første skoledag, konfirmation og studenter-eksamen tilbage, så er vores lille peanut blevet voksen...

Ugens video

Benjamin har mange spaendende legesager, men ingen optager ham for tiden saa meget som magneterne paa koeleskabet. Han er god til at tage dem af og saette dem paa igen, saa laenge de altsaa virker...

Del 1


Del 2

29 januar 2012

Nye Venner

I denne nu forgangne weekend har vi haft besøg af nogle nye venner. Morten arbejder med manden, der hedder Matt og er tidligere professionel hockey spiller fra NHL. Han nåede godt nok ikke så langt i hans karriere, før han blev skadet og måtte tage til takke med et fortsat idrætsfokus centreret omkring cykling.













Matt er flyttet med wife Andrea og barn Rilah fra udkanten af Boston til Danbury, og vi har i nogle måneder nu forsøgt at få besøg af dem. Først var Rilah syg, så blev Benjamin forkølet og så fik Rilah feber igen, og da det pludselig var jul måtte vi udskyde aftalen til januar.













Det var nu også ok, for nu kan Benjamin næsten gå, så han og Rilah, der er 18 måneder gammel kan lege bedre sammen. Godt nok er hun en lidt stille pige, der ikke er så udfarende og umiddelbar som Benjamin, så det tager nok lidt tid før hun bliver helt tryg ved ham. Meeen, han kunne da godt få lov at skubbe hende rundt på hans nye bil, som han iøvrigt er helt vild med. Den måtte hun gerne låne, så det gik lige op.













Familien blev her til middag og kørte derefter nord på igen. Andrea går hjemme ligesom Anja og de er meget flinke og vil rigtigt gerne ses med os igen, så det kommer der sikkert et godt nyt forhold ud af i fremtiden.

Fingersnilde

Efter Benjamin er kommet hjem fra ferie er vi gået i skarp træning frem mod hans 1-års fødselsdag. Vi havde en ide om at han skulle optræde med at jonglere kørende på rulleskøjter og slutte af med at spille Mozarts 3. Symfoni på tværfløjte. Vi var kommet langt i forberedelserne, men han er desværre faldet af på den under ferie-opholdet, så vi har sat ambitionsniveauet tilsvarende ned.
Nu går planen på at træne hans tålmodighed og koncentrationsevne. I en tid hvor flere og flere bliver diagnosticeret med ADHD tænkte vi, at han ville have godt af lidt rolig leg, så vi har købt nogle såkaldte Mega Blocks til ham. Det er i princippet store lego-klodser, og indtil han bliver stor nok til at få den originale mærkevare øver vi os med disse.



Om han bliver god nok til at deltage i X-faktor må tiden vise, der havde jonglørnummeret nok gjort sig bedre, men måske vi kan tage revance på den konto en anden gang.

24 januar 2012

Benjamin 11 months

Vi er godt nok gået en uge over tiden, men Benjamin er blevet 11 måneder gammel og der er masser af nyt at fortælle.













Siden han kom hjem fra ferie i Danmark har vi godt kunnet mærke at han stadig forandrer sig fra dag til dag. Han er mere rolig og tålmodig nu, som om hans koncentrations-spænd er blevet forlænget og han er tydeligvis mere opmærksom på ord og fagter. Vi er eksempelvis overbeviste om han signalerer tegnet for mad, som vi har arbejdet på at lære ham siden oktober.













Hans øvrige motorikken er også blevet mærkbar bedre. Han går på flade fødder nu og vil kun holde fast med een hånd hvis vi gaar med ham, og sidder vi over for hinanden på gulvet kan han gå sikkert fra den ene til den anden med 4-5 sikre skridt. Derudover kommer han når vi kalder, sætter sig pænt når vi beder ham om det og forstår at holde sig væk fra radiatoren når vi med høje stemmer siger NEJ.













Vi har ogsaa erfaret at han nu kan bestige stoerre forhindringer og kravle op af vores bagtrappe til loftet, hvilket har affoedt et akut behov for trappe-gitter.













Alt i alt er han en artig lille dreng, der dog godt ved, hvordan man snører far og mor. Ser han sit snit til det er han en lille rod, der udvikler praeferencer og meninger dag for dag. Spisning er et andet kapitel, der har udviklet sig meget over ferien. Vi er holdt op med at amme, mest Anja, men jeg er altså også ophørt. Istedet får Benjamin voksenmad og kan som du kan se her selv styrer gaffel og ske.



Der har været leverpostej med i kufferten over dammen, og vi har bagt rugbrød med ingredienser fra IKEA.













Han er nu stadig vores lille dreng, der knap nok kan fylde sin nye dansk indkoebte flyverdragt ud.

22 januar 2012

Mere om sne ...

Efter naesten 16 timers uafbrudt snevejr ligger der nu godt 20 cm's hvidt daekke over Norwalk og omegn. Igaar formiddags mens nedboeren stod paa tog vi Benjamin med ud og lod ham opleve det kolde vintervejr fra indersiden af hans lune barnevogn.













En koeretur med barnevognen er stadig den klart mest effektive maade at faa ham til at sove paa. Vi behoever ikke koere nogen steder, men bare han kommer ud og ligge saa ved han godt at det er OK at lukke oejnene og tage en lur. I gaar gjorde vi det nu mest for at se paa snevejret og faa lidt frisk luft i lungerne.













Meeeen, det er begraenset hvor langt man gider gaa i det kolde vejr, saa vi parkerede Benjamin under carportens halvtag og gik indenfor mens vores fodspor langsomt blev udvisket af mere hvidt fra oven.

21 januar 2012

Sne ...

Vi har fået sne i nat. Klokken er kvart i syv og Benjamin sidder på armen og kigger ud ad vinduet med et spoergende udtryk i oejnende. Det har sneet siden midnat og overalt ligger der et fint lag af hvidt pulver.













Vi glæder os til Morten vågner og vi kan komme ud og lege i det.

20 januar 2012

Ultimo Kina Part II

Rejsende i Kina
Den stoerste folkevandring er taet ved at tage sin begyndelse. Da jeg var i Kina sidste uge og starten af denne, var der kun 4 dage til Kinesisk nytaar, der officielt indledes d. 22. Januar.
Flere hundrede millioner mennesker valfarter fra deres arbejdsplads til deres hjemby for at se familie og venner. Det lyder maaske hyggeligt og idyllisk, men det er det langtfra, naar man bor I Kina. Jeg talte med flere ansatte paa vores fabrikker, nogle af dem rejser op mod 20 timer i tog for at se deres boern og aegtefaelle denne ene gang om aaret. Resten af de 365 dage er de i hver sin ende af landet og kan kun komme i kontakt via telefon. Det lyder horribelt naar man taenker paa det afsavn man selv lider bare man er vaek fra Anja og Benjamin nogle faa dage. Men det er vilkaarende i Kina.

At koebe en billet til toget burde vaere let, men da der er mangel paa dem var der flere arbejdere, der maatte staa flere timer i koe hver eneste dag og alligevel gaa tomhaendet hjem. Paa CNN viste de et indslag, hvor personalet paa billetkontoret lidt i klokken 9 stillede uret 15 minutter tilbage for at kunne printe billetter til dem selv og til at saelge paa det sorte marked foer lugerne skulle aabne for den almene befolkning klokken 9.

Internettet er heller ikke til nogen hjaelp, for den almene arbejder har ikke adgang til nettet og kan derfor ikke koebe billetter paa anden maade end at moede op omkring midnat for at staa i koe til dagen gryr og saa haabe paa en stor pose held og en smule retfaerdighed. Det er barske vilkaar.

Det var derfor med en vis nervoesitet jeg skulle rejse med tog fra den ene fabrik i Tianjing til Nanjing, en rejse paa cirka 1200 kilometer. Efter at have hoert om folk, der skulle staa op i 17 timer i streg var jeg forberedt paa det vaerste, men som "turist" har man ogsaa bedre raad til de billetter, der sikrer komfort.
Det spaendende ved min rejse var isaer, at jeg skulle med det nye hoejhastighedstog, der forbinder Shanghai i syd med Beijing i Nord. Med en tophastighed paa 350 km/t er det en smal sag at rejse 1300 kilometer paa en eftermiddag. Toget klarer en rejse fra Aarhus til Paris paa under 4 timer. Fantastisk!













Toget har sin helt egen linie igennem landet med togstationer saa store som lufthavne.













Linien blev faerdiggjort i 2011, saa det er nye forhold for det Kinesiske folk.













Desvaerre er det langt fra alle, der har raad til billetter, der for mit vedkommende kostede hvad svarede til cirka 750 danske kroner.













Hvor ville man dog gerne have en lignende mulighed i Europa. Taenk at rejse med DSB fra Koebenhavn til Aalborg paa halvanden time istedet for de 5, det tager idag.













Udenfor vinduet suser verden forbi, men man maerker ikke den store hastighed med mindre man kigger efter eller som jeg proever at tage billeder.













I farten havde jeg held med at Skype med Anja i Danmark, og video og det hele virkede uden problemer, saa jeg kunne sidde paa den anden side af kloden og vise billeder af verden, der susede forbi udenfor.

19 januar 2012

Ultimo Kina Part I

Så er der endeligt billeder fra den sidste uges rejse i Kina.
Lad mig starte med at forklare overskriften. Det er nemlig snart en kendsgerning at jeg skifter job fra Schwinn tilbage om man vil til en stilling indenfor Cannondale regi. Præcis hvad det drejer sig om er ikke offentliggjort og jeg kender faktisk ikke alle detaljer endnu. Hvorom alting er, så var dette min foreløbige sidste tur til Kina, her kommer første billedresume, part II og III følger de kommende dage.

Ankomst til Beijing.
Normalt flyver jeg over Hong Kong, men denne gang var mine besøg koncentreret i det nordøstlige Kina, så jeg fløj over Beijing hvilket gav mig mulighed for at se den nye lufthavnsterminal, der blev bygget frem mod OL 2008.













Det er 7 år siden jeg for en kort stund boede i Beijing, så jeg glædede mig til at gense byen, men det var først på hjemrejsen jeg havde tid til at lege tourist. Da jeg ankom stod chaufføren klar til at tage mig og min kollega videre til vores første destination.













Bilen vi bliver hentet i kalder vi kærligt for party-bussen, for der er indstalleret TV og sound system, der ville gøre selv den mest hærdede MTV-rapper misundelig. For ikke at tale om minibaren, læderindtrækket og plysfor.













Fra lufthavnen kørte vi direkte til fabrikken, hvor min opgave var at tjekkke samples af de produkter, vi lancerer til næste år. Det virker måske lidt tidligt at se på 2013-produkter i januar af 2012, men vi præsenterer hele den nye kollektion for første gang i marts. Derefter modtager vi de første ordrer og cyklerne bliver produceret til lancering i sommer og efterår alt efter hvor på kloden kunden befinder sig.













Ud over at se på cyklerne skal de selvfølgeligt også testkøres.













Jeg skal indspicere produktionen af stel og selve samlingen af cyklerne. Her er det et stel der er ved at blive rettet op efter det har gennemgået varmeudglødning.













Lakeringen er en vigtig del af vores kvalitetscheck. Her er det et eksempel på gode vilkår for arbejderne, som vi også fokuserer på. Renlighed, godt arbejdsklima med tilgængelige stole og musik over højtalerne er små, men vigtige faktorer når vi udvælger de fabrikker, der hjælper os med at fremstille cyklerne.













Design-teamet jeg arbejder med hjælper med at lave tilbehør og cykeldele, der er designet specielt til vores cykler. Her er det vores nye cruiser-dæk vi har lavet til 2013.













Schwinn opfandt den amerikanske cruiser tilbage i 50'erne og vi holder traditionen i hævd, da disse - for en europæer - særegne tohjulede er en vigtig del af amerikansk cykelkultur.

17 januar 2012

China check in

Efter nu at have været i Kuna i en uge har jeg fået et roligt øjeblik til at poste et par linier. Det er desværre fra telefonen, så det bliver uden billeder, men da jeg er tilbage i USA om 48 timer, så skal der nok komme kavalkade på bloggen. Telefonen er nemlig fyld af indtryk fra Beijing, Nanjing, Guangzhou og lidt der imellem, så der kommer snart en fyldestgørende opdatering fra Østen.
På gensyn.

10 januar 2012

Dagbog fra Tucson, AZ

Som Anja har beskrevet er jeg i Tucson, Arizona til salgmoede. Det er uden for saesonnen her, saa vi har faaet et fantastisk tilbud om at samle vores salgs-styrke paa en helse-resort udenfor Tucson hvor vi produkt folk praesenterer vores linier og nyheder.













Resortet er meget luksurioest, noget vi ikke er vant til i cykelbranchen. Der er masser af daglige yoga, wellness og meditations-tilbud, men vi er for det meste optaget i moeder og praesentationer. Imellem arbejdet kommer de ansatte med smoothies, protein-shakes og der er frisk frugt i alle rum man kommer frem. Selv menuen i restauranten om aftenen har kalorie-tal og fedt-procenter oplyst, saa der er ingen undskyldning for ikke at holde paa formerne.













Der er flere pools paa stedet, nogle med baner til svoemning, nogle med bobler og saa denne med volley-net. Der er ikke mange mennesker paa stedet, men de der er her ud over os gaar mest rundt i badekaaber og slippers.
Idag har jeg haft fri, saa vi er en lille gruppe, der er gaaet en runde golf. Ikke den vaerste beskaeftigelse i 20 graders varme og sol.













I morgen flyver jeg videre til Kina for at tjekke samples, og saa gaar det ellers hjemad igen naeste uge hvor Anja og Benjamin endeligt kommer hjem.

Til Salg

Efter et par maaneder med baby-blog er her lidt til cykelenthusiasterne:
Cervelo P4 evo fra 2010 saelges. Har tilhoert sponsoreret triathlet og har derfor lidt ridser hist of her fra transport.













Komponenter taeller Dura Ace/Ultegra gear, American Classic hjul og 3T kulfiber komponenter. Alt er i super funktionel stand og klar til race.
Cyklen befinder sig hos forhandler i Holbaek, klar til afhentning.
Se mere HER.

08 januar 2012

Sidste bid af 2011 - Part III (Anja)

Benjamin nyder at være i Danmark hos familien. Overalt hvor vi kommer frem er der familie og venner, der er lige så glade for at se os som vi er for at se Jer.












Morten er rejst til Arizona til salgsmøde, så nu er det kun Benjamin og jeg, der stadig er i DK.













Som du kan se nyder han stadig at bade og lege i vand og vi har ham på samme rutine som derhjemme, så han sover godt om natten.













Næste uge rejser vi hjem igen og mødes med Morten om onsdagen, så er ferien forbi for denne gang.

Sidste bid af 2011 - Part II

Ferie i Danmark er somregel hyggelig men stresset. Der er mange mennesker at besoege og alt for faa dage at goere det i, saa der har tidligere vaeret tidspunkter, hvor ferie foeltes som haardt arbejde.













Denne gang havde vi besluttet os for det skulle vaere anderledes, saa juleferien var blevet forlaenget med nytaar.













Og vi havde omgivet os med familie, der var glade for at se os og hjaelpe med at underholde og opdrage Benjamin, saa vi kunne hjaelpe til med forberedelserne til juleaften.













Vejret var venligere end sidste aar, hvor Danmark var daekket af sne, saa vi havde masser af muligheder for at komme ud og nyde det sjaellandske landskab.













Gaatur langs stranden er obligatorisk jule-aktivitet i Mortens del af familien og naar solen skinner er der utroligt smukt i Danmark.













Og der er masser af mulighed for at slippe sit indre legebarn ud.
























Benjamins foerste juleaften var hyggelig og afslappet, saa vi har faaet ladet batterierne godt og grundigt op.













Benjamin hyggede sig med at lege med onkel.













Og pakke gaver op med mor.

04 januar 2012

Sidste bid af 2011 - Part I

Godt Nytaar og tak for sidst! Vi er kommet godt ind i 2012 og haaber I alle er ved godt mod og helbred.
Anja og Benjamin er stadig i Danmark mens jeg er floejet til USA for at arbejde, foerst i Arizona og derefter et smut til Kina inden vi alle samles d. 18 Januar - hjemme igen.
Som lovet kommer her en lille billed-kavalkade som opsamling paa den sidste bid af 2011 som endte med at loebe ud alt for hurtigt til vi kunne opdatere bloggen. Vi har tilbragt de sidste dage i et fintmasket ferie-net, hvor ingen elektroniske stroemninger kunne komme ud, saa der er mange billeder og oplevelser, der ligger paa vores hardisk og venter.

I lufthavnen

At rejse med et spaedbarn er baade sjovt og udfordrende. Isaer naar man uventet skal skifte terminaler, har tonsvis a baggage med og ens kuffert bliver vaek undervejs.













Heldigvis har vi i Benjamin en joker af dimensioner. Spaendt paa maven af mor er han ikke til at staa for for andre klvinder, saa denne gang midt i kaoset og mylderet skaffede han os prioritet i koen til check-in, ekstra baggage-allowance, forbedrede pladser i flyet og personlig eskorte gennem lufthavnen. Det viser sig en baby er bedste middel til opgradering under flyrejse.













Ombord paa verdens stoerste passager-fly i form af AirFrance's Airbus A380 og alle er glade efter en kaotisk rejse til og gennem JFK lufthavn.