31 august 2008
12 Stunden von Todtnauberg (morten)
Lørdag cyklede jeg 12-timers løb med tre af mine kolleger fra kontoret i Basel. Vi skulle stå klar til start klokken 08.00 og med en times transport til løbet måtte vi tidligt op og afsted.
Vi riggede cyklerne til i lyset fra solen der stod op over "bjergtoppene" i 1000 meters højde og så frem til 12 timers race i strålende sol og op til 30 graders varme. Jeg havde valgt et Maxxis Crossmark Exception dæk i front og mit trustede Schwalbe Racing Ralph bag. Jeg kørte med 35-40 psi, noget højere end normalt, men med 90% af ruten på grus var lav rullemodstand vigtigere end greb.
Starten gik og vores formodede hurtigste rytter tog første tur. Feltet så rimeligt stærkt ud og vi vidste vi skulle køre stabilt i varmen for at være med i bedste halvdel. Desværre kom Dirk ind efter første tur i 35.50, lidt over forventet tid, der rakte til en placering som 13 ud af 28 startende hold.
Jeg tog første runde så afslappet man nu kan når der venter 14 krævende og hektiske kilometer. Jeg holdt øje med pulsen, der skulle holdes under 175 i snit. Jeg holdt mig i sadlen på størstedelen af stigningerne og undlod at angribe for meget for at kunne have energi til konstante tider gennem løbet. Efter 7km-mærket blev de brede grusstier afløst af en sektion med singletrails og jeg fandt en god rytme i korte aggressive ryk og et stabilt tempo. Desværre så min fremragende Polar CS600 sit snit til at springe fra styret ud på ruten somewhere omkring 11,5 km. Den så jeg ikke igen. Pokkers!
Efter alle på holdet havde kørt en runde gjorde vi status på 9-pladsen med omgangstider mellem 34.30 og 35.50.
Sol og sommer over Todtnauberg
Timerne gik og vi formodede at holde et stabilt tempo. Vores omgangstider gik en smule ned generelt, men kun 20-30 sekunder. Vi overtog 8-pladsen og nærmede os hastigt holdet foran os, der dog begyndte at sende deres hurtigste to mænd ud for at holde os bag dem.
Forspringet skrumpede til 22 sekunder da vi havde kørt 6 timer, desværre begyndte Andreas og Clas at få kramper ude på strækningen, så vi måtte skrue lidt ned for tempoet. Jeg var startet roligt ud med omgangtider i slutningen af 35 minutter og lå stabilt indenfor 60 sekunder, men jeg kunne mærke det var svært at indtage nok væske undervejs i varmen.
Efter 10 timer måtte vi indse at vi ikke kunne avancere med mindre holdet foran os fik defekt. Vi lå på 8-pladsen med 3 minutter op og 11 minutter ned, men vi kørte med hvad vi havde. Desværre fik Clas alvorlige kramper på hans femte og sidste runde, så han satte 7 minutter til inden han skiftede til mig med lidt over en time tilbage af løbet.
Clas uheld havde pludselig givet holdet bag os blod på tanden, så jeg måtte køre igennem på sidste omgang. Første del af ruten var primært stigninger på brede grus-stier og jeg vidste jeg bare skulle nå 7km-mærket i god tid, så kunne jeg angribe på den sidste del, der var mere varierende i profil.
Sidste runde tog 37 minutter og 20 sekunder og vi havde dermed god luft ned til 9-pladsen. Desværre havde vi mistet 7 minutter til holdet foran os, vi ellers havde pustet i nakken under hele løbet. 19 runder af 14 km viste at vi havde et meget homogent hold. Løbet blev vundet af det professionelle Team Rothaus/Cube med to ryttere på det tyske landshold, så vi var godt tilfredse med at være i top-10. Vi skulle alle have været en tand bedre for at snuppe 7-pladsen, men vi må have revanche næste år.
Løbet kan klart anbefales. Det er en teknisk let rute men gode forhold, dejlig stemning og højt konkurrence-niveau. Løbet har været kørt siden 1998 og er et af de mest populære 12timers løb i Tyskland. Man kan stille op single, som par, trio eller i kvartet. Løbets hjemmeside kan findes her.
28 august 2008
Testing, testing
Lørdag skal Morten køre 12-timers løb i Totnauberg tæt på Freiburg. Ruten er allerede markeret, så vi tog ud og tjekkede forholdene igår aftes. Morten og tre kolleger er meldt til som 4-mands hold, egentligt var ideen at køre 2 eller 3 sammen, men projektet tog om sig, så nu er det et komplet team af 4, der skal køre. Totnauberg er en lille tysk by, der ligger i 950 meters højde, som navnet antyder på et ”bjerg”.
Ruten er 14 km lang med 250 højdemeter. For at klare sig godt skal teamet ligge omkring 24-25 km i snit over de 12 timer og det ser svært, men ikke umuligt ud. Stierne er brede og af grus de fleste steder, men der er også et par tekniske passager og singletrails. Dækvalg er lidt svært, for der er en del løst grus og vejrudsigten siger sol, sol og tørt. Nobby Nick skal skiftes til noget andet, men Morten har ikke besluttet sig for hvad endnu. Gode råd modtages!
Ruten igår tog 39 minutter i rimeligt tempo. Lørdag skal tiderne ligge på 35 minutter rent for at have en chance for podiet. Vi må se hvordan det går...
27 august 2008
Taurine bike images
I’ve been asked a couple of times about the Taurine that I ride on some of the race pictures. We are working on a new graphical layout for the blog, but until that is done, here are a couple of more images to clarify about the Taurine. Sorry for the poor image quality.
It’s a 2008 model, size medium. I prefer medium with my 182 cm but I’m kind of in between sizes.
The setup is team replica with some small tweaks. One of the best features of the bike is the 88-tuned carbon lefty which ways only 1220 grams for 110 mm super smooth travel. The fork is the stiffest xc-fork you can find and it just works fantastic. Drive train is SRAM X.0, Cannondale BB30 crank set and Shimano XTR in a nice mix. I use Nokons to connect shifters and detailers and I have gold and blue colored cable details for a nice finishing touch.
Saddle is Tune Speedneedle which is really comfortable but still super light. I have a Ritchey seat post to allow some set back and I have a 120 mm stem with a 5 degree negative angle.
Wheels are made of DT Swiss 240 hubs upgraded with ceramic bearings, rims are Stans Olympic weighing 247 grams as you can see being written on the rim. The wheels are laced with 32 Sapim Lazer spokes.
Momentarily I run tubeless in the back and latex tube in front; tires are supplied from Schwalbe and a classical RR/NN setup.
There are some more images to be found in this old post, thanks for your interest in the bike. I’ll try to get the Scalpel done as soon as possible and upload some more images.
Cheers!
It’s a 2008 model, size medium. I prefer medium with my 182 cm but I’m kind of in between sizes.
The setup is team replica with some small tweaks. One of the best features of the bike is the 88-tuned carbon lefty which ways only 1220 grams for 110 mm super smooth travel. The fork is the stiffest xc-fork you can find and it just works fantastic. Drive train is SRAM X.0, Cannondale BB30 crank set and Shimano XTR in a nice mix. I use Nokons to connect shifters and detailers and I have gold and blue colored cable details for a nice finishing touch.
Saddle is Tune Speedneedle which is really comfortable but still super light. I have a Ritchey seat post to allow some set back and I have a 120 mm stem with a 5 degree negative angle.
Wheels are made of DT Swiss 240 hubs upgraded with ceramic bearings, rims are Stans Olympic weighing 247 grams as you can see being written on the rim. The wheels are laced with 32 Sapim Lazer spokes.
Momentarily I run tubeless in the back and latex tube in front; tires are supplied from Schwalbe and a classical RR/NN setup.
There are some more images to be found in this old post, thanks for your interest in the bike. I’ll try to get the Scalpel done as soon as possible and upload some more images.
Cheers!
25 august 2008
Argovia Cup Titterten
Vi har været på farten i weekenden. Morten havde meldt sig til mtb-løb, fjerde afdeling af Argovia Cup, der skulle køres søndag ca. 30 km syd for Basel. Vi pakkede rygsækken og tog toget halvdelen af vejen, og så skulle vi ellers bare cykle det sidste stykke. 15 km var beregnet til at tage 45 minutter, en tidsplan Morten var godt tilfreds med. Desværre viste kortet sig ikke at være helt nøjagtigt, så 15 blev til 20 og flad vej blev til bakker. Anja havde taget pænt tøj på og sat sig på sadlen af trekking-cyklen, så stigningerne kom som noget af et chok. Som altid blev de dog tacklet med stor vilje og et overbærende smil på læben.
Tiden løb og starten skulle nås, så vi måtte dele os og Morten måtte træde hårdt i pedalerne for at komme op til startområdet i 700 meters højde. Sveddryppende og stakåndede nåede vi lige nøjagtigt at få udleveret et startnummer, og så var det bare at line up med resten af de andre ryttere i aldersklassen 18-30.
Starten gik på de 21 km og selvom solen skinnede fra en skyfri himmel, så var det altså småt med ”nydelse” undervejs. 650 højdemeter bød ruten på, og endnu en gang måtte Morten sande, at der er langt til toppen af podiet. Konkurrenterne kører stærkt, især nedad på de tekniske nedkørsler, hvor Team Mil Sonrisas slet ikke kan følge hjul.
Til historien hører også at størstedelen af feltet er team-amatører, og at der er pæne præmiepenge til de 6 første. Der er langt mellem hobby-rytterne, men endnu en gang fik Morten lært en masse, så de hårde kilometer før løbet var sliddet værd.
Turen hjem var noget lettere, idet det gik nedad hele vejen til Liestal, hvor vi skulle stå på toget. På vejen fik vi nydt udsigten, der er virkeligt smukt i denne del af Basel Land kantonen, og vi mødte også et gammelt damplokomotiv på vejen hjem, så en oplevelse fik vi da ud af anstrengelserne.
Tiden løb og starten skulle nås, så vi måtte dele os og Morten måtte træde hårdt i pedalerne for at komme op til startområdet i 700 meters højde. Sveddryppende og stakåndede nåede vi lige nøjagtigt at få udleveret et startnummer, og så var det bare at line up med resten af de andre ryttere i aldersklassen 18-30.
Starten gik på de 21 km og selvom solen skinnede fra en skyfri himmel, så var det altså småt med ”nydelse” undervejs. 650 højdemeter bød ruten på, og endnu en gang måtte Morten sande, at der er langt til toppen af podiet. Konkurrenterne kører stærkt, især nedad på de tekniske nedkørsler, hvor Team Mil Sonrisas slet ikke kan følge hjul.
Til historien hører også at størstedelen af feltet er team-amatører, og at der er pæne præmiepenge til de 6 første. Der er langt mellem hobby-rytterne, men endnu en gang fik Morten lært en masse, så de hårde kilometer før løbet var sliddet værd.
Turen hjem var noget lettere, idet det gik nedad hele vejen til Liestal, hvor vi skulle stå på toget. På vejen fik vi nydt udsigten, der er virkeligt smukt i denne del af Basel Land kantonen, og vi mødte også et gammelt damplokomotiv på vejen hjem, så en oplevelse fik vi da ud af anstrengelserne.
21 august 2008
Gempen (morten)
Nu hvor jeg er blevet medlem af Velo Club Allschwil saa er jeg begyndt at traene regelmaessigt med landevejsgruppen tirsdag og/eller torsdag og mtb-gruppen onsdag. Desvaerre er deltagerne om onsdagen mest interesseret i at koere for hyggens skyld, men de kender omraadet, saa indtil jeg har luret ruterne af, saa maa jeg proeve at faa det bedste ud af det. Naar man ikke har saa meget tid vil man gerne traene koncentreret de faa gange det sker om ugen, og saa er jeg altsaa ligeglad med at spise is paa toppen af bakken.
Klubbens foretrukne omraade er Gempen, en knold lige syd for Basel. knap 700 meter paa det hoejeste punkt giver god mulighed for at koere konstant opad i 20-25 minutter. Paa toppen er der udsigt over byen saa man rigtigt kan lege turist. Cheese!
Klubbens foretrukne omraade er Gempen, en knold lige syd for Basel. knap 700 meter paa det hoejeste punkt giver god mulighed for at koere konstant opad i 20-25 minutter. Paa toppen er der udsigt over byen saa man rigtigt kan lege turist. Cheese!
19 august 2008
Jack-in-the-box Part 6
Wheels!
Jeg har desværre ikke fået arbejdet så meget på cyklen som jeg ville i weekenden. Næste skridt i processen er at montere lejer i krank og kronrør, men indtil jeg er klar til det har jeg koncentreret mig om hjul og dæk. I bund og grund burde lejer indstalleres som step 1, men som jeg skrev tidligere så er det svært ikke at sætte de stumper på som man nu har på hånden og så smutte lejerne i på et senere tidspunkt.
Tidligere skrev jeg at cyklens tema var uniqueness og her er hjulene en vigtig ingrediens. Farvemæssigt er det lidt af et eksperiment, for hvor stellet er sort stealth er hjulene krid hvide.
Grundstenen er et “sæt” DT Swiss 190 Ceramic nav. Fornavet er Lefty, men med keramiske lejer. Bagnavet er DT Swiss eget, men I en 24-huls konfiguration, der er helt special made til dette hjulsæt.
Maguras SL rotorer er monteret med titaniumsbolte og kassetten følger efter snarest.
Fælgene er hvide DT Swiss 4.2 i Race Version hvilket dækker over at det er en 24 huls fælg. Denne konfiguration kan ikke fås i butikkerne, men de skulle jo passe til navene, og jeg satser på at fælgene er stærke nok til at kunne bære mine 78 kg med 24 eger.
Af eger har jeg valgt DT Swiss Aerolight, hvilket er dyrt men cool. Aero-eger er måske lidt fejlplacerede på en mtb, men de er stærke og visuelt flotte.
Hjulsættet vejer 1382 gram. Jeg har et andet sæt med 190 nav, Stans Olympic fælge og Lazer eger som vejer det samme, men forskellen er at fælgen er mindre rigid, men monteret med 32 eger. Det sæt er helt sort, så hvis ikke den kontrasterende hvide farve matcher Scalpel-rammen, så ryger det sorte sæt på.
Af dæk har jeg valgt et klassisk Schwalbe Racing Ralph UST bag og et helt nyt Rocket Ron foldedæk i front. Rocket Ron fylder hullet mellem Racing Ralph og Nobby Nick ud og monteret med en latex slange har jeg store forventninger til det setup.
Jeg har desværre ikke fået arbejdet så meget på cyklen som jeg ville i weekenden. Næste skridt i processen er at montere lejer i krank og kronrør, men indtil jeg er klar til det har jeg koncentreret mig om hjul og dæk. I bund og grund burde lejer indstalleres som step 1, men som jeg skrev tidligere så er det svært ikke at sætte de stumper på som man nu har på hånden og så smutte lejerne i på et senere tidspunkt.
Tidligere skrev jeg at cyklens tema var uniqueness og her er hjulene en vigtig ingrediens. Farvemæssigt er det lidt af et eksperiment, for hvor stellet er sort stealth er hjulene krid hvide.
Grundstenen er et “sæt” DT Swiss 190 Ceramic nav. Fornavet er Lefty, men med keramiske lejer. Bagnavet er DT Swiss eget, men I en 24-huls konfiguration, der er helt special made til dette hjulsæt.
Maguras SL rotorer er monteret med titaniumsbolte og kassetten følger efter snarest.
Fælgene er hvide DT Swiss 4.2 i Race Version hvilket dækker over at det er en 24 huls fælg. Denne konfiguration kan ikke fås i butikkerne, men de skulle jo passe til navene, og jeg satser på at fælgene er stærke nok til at kunne bære mine 78 kg med 24 eger.
Af eger har jeg valgt DT Swiss Aerolight, hvilket er dyrt men cool. Aero-eger er måske lidt fejlplacerede på en mtb, men de er stærke og visuelt flotte.
Hjulsættet vejer 1382 gram. Jeg har et andet sæt med 190 nav, Stans Olympic fælge og Lazer eger som vejer det samme, men forskellen er at fælgen er mindre rigid, men monteret med 32 eger. Det sæt er helt sort, så hvis ikke den kontrasterende hvide farve matcher Scalpel-rammen, så ryger det sorte sæt på.
Af dæk har jeg valgt et klassisk Schwalbe Racing Ralph UST bag og et helt nyt Rocket Ron foldedæk i front. Rocket Ron fylder hullet mellem Racing Ralph og Nobby Nick ud og monteret med en latex slange har jeg store forventninger til det setup.
17 august 2008
Ned i gear
Efter 14 dage med uafbrudt arbejde for Anja og en del træning for Mortens vedkommende holder vi en weekend i lavt gear. Fredag aften gik vi en tur i byen og spiste lidt god mad med Henna og Juan. Vi er ikke så gode til at holde os orienterede omkring hvad der foregår i byen, så det kom som en overraskelse, at der fredag aften var gang i gaden til den årlige jazz-festival. Overalt i byen spilles der koncerter gennem weekenden, så det var til tonerne af klassiske whiskers og trompet vi gik op til restauranten Ono for at spise lidt mad og drikke et glas vin.
Igår lørdag tog vi igen ind til byen, de sidste 14 dage har vi taget tilløb til at købe Schweiziske telefoner, og nu skulle det være.
Det tog sin tid at vælge både abbonnement og egentlig telefon, men nu er vi begge udstyrret med et 0041-nummer og et par fancy telefoner.
Vejret er ikke værst for tiden, solen titter frem og temperaturen er over 20 grader, så det smager stadig lidt af sommer. Derfor slutter dette indlæg også nu, for vi skal ud og se om vi kan få lidt farve på kroppen.
Igår lørdag tog vi igen ind til byen, de sidste 14 dage har vi taget tilløb til at købe Schweiziske telefoner, og nu skulle det være.
Det tog sin tid at vælge både abbonnement og egentlig telefon, men nu er vi begge udstyrret med et 0041-nummer og et par fancy telefoner.
Vejret er ikke værst for tiden, solen titter frem og temperaturen er over 20 grader, så det smager stadig lidt af sommer. Derfor slutter dette indlæg også nu, for vi skal ud og se om vi kan få lidt farve på kroppen.
15 august 2008
Jack-in-the-box Part 5
Smugkig foerste komponenter.
Mens jeg gaar og tygger paa daemper-spoergsmaalet, saa er der kommet flere komponenter med posten. Selvom rammen ikke har faaet installeret lejer i hverken kronroer eller krankboks, saa kan man naesten ikke lade vaere med at installere hvad man nu har ved haanden. Ikke saerligt rationelt, men det kribler i fingrene!
Af bremser har jeg valgt roede Magura Marta SL. Min bror er kendt i Danske mtb-kredse for at komponere cykler med guld-detaljer som kendetegn, jeg har derfor valgt roede bremser for dels at differentiere, dels fordi jeg synes den race-roede farve er super taknemmelig i forhold til andre komponenter. Jeg ved allerede nu at visse dele er lettere at faa i roed, der for mig ogsaa er den klassiske race-farve. Men guld er nu ogsaa cool - se bare her:!
Magura kommer i 2009 med en Marta SL i Magnesium, der i forhold til min roede model vejer 30 gram mindre. En kontrol-vejning viser 325 gram for forbremse med 160 mm rotor inklusiv de titaniums-bolte jeg monterer med. Ti-boltene bruger jeg dog kun til bagbremsen, da jeg med mine 80 kg synes staal-bolte i forbremsen virker mere fornuftigt.
Overfor bremsen i den anden side af bagstellet monterer jeg straks den nye bagskifter. Her kan man saa sige jeg bryder konceptet lidt, idet XO-bagskifteren fra SRAM er med guld-detaljer, men den ser altsaa bare cool ud.
Som pynt, naar vi kommer dertil, har jeg bestilt farvede bolte og pulleyhjul, men i foerste omgang monterer jeg alle komponenter op for at vurdere det samplede look.
Klik ind paa siden i weekenden, der kommer flere billeder, jeg vaelger daemper og saa er der ogsaa nye hjul paa vej!
God weekend derude!
Mens jeg gaar og tygger paa daemper-spoergsmaalet, saa er der kommet flere komponenter med posten. Selvom rammen ikke har faaet installeret lejer i hverken kronroer eller krankboks, saa kan man naesten ikke lade vaere med at installere hvad man nu har ved haanden. Ikke saerligt rationelt, men det kribler i fingrene!
Af bremser har jeg valgt roede Magura Marta SL. Min bror er kendt i Danske mtb-kredse for at komponere cykler med guld-detaljer som kendetegn, jeg har derfor valgt roede bremser for dels at differentiere, dels fordi jeg synes den race-roede farve er super taknemmelig i forhold til andre komponenter. Jeg ved allerede nu at visse dele er lettere at faa i roed, der for mig ogsaa er den klassiske race-farve. Men guld er nu ogsaa cool - se bare her:!
Magura kommer i 2009 med en Marta SL i Magnesium, der i forhold til min roede model vejer 30 gram mindre. En kontrol-vejning viser 325 gram for forbremse med 160 mm rotor inklusiv de titaniums-bolte jeg monterer med. Ti-boltene bruger jeg dog kun til bagbremsen, da jeg med mine 80 kg synes staal-bolte i forbremsen virker mere fornuftigt.
Overfor bremsen i den anden side af bagstellet monterer jeg straks den nye bagskifter. Her kan man saa sige jeg bryder konceptet lidt, idet XO-bagskifteren fra SRAM er med guld-detaljer, men den ser altsaa bare cool ud.
Som pynt, naar vi kommer dertil, har jeg bestilt farvede bolte og pulleyhjul, men i foerste omgang monterer jeg alle komponenter op for at vurdere det samplede look.
Klik ind paa siden i weekenden, der kommer flere billeder, jeg vaelger daemper og saa er der ogsaa nye hjul paa vej!
God weekend derude!
13 august 2008
Jack-in-the-box Part 4
Valg af daemper!
For at Scalpel'en kan kaldes en fullsuspension cykel skal der daemper for og bag. Forgaflen kommer vi til senere, saa i foerste omgang skal der monteres en daemper til at klare bagstellets vandring. Mange cykler har et bagstel med lejer, pivot-punkter og led (linkages), men Scalpel'en bruger Zero Pivot Technology hvilket daekker over at kulfiber kaedestraeberne i sig selv er fleksible, og dermed sparer man vaegten af lejer og boesninger.
Vandringen kontrolleres af daemperen, der ud over at vaere saa let som mulig gerne skulle have et par indstillingsmuligheder. Lockout er en rar ting, enten fuldstaendigt eller med platform.
Jeg har tre muligheder for daemper, der daekker ovenstaaende behov: Fox RP23, Fox RPL og DT Swiss SSD180. Sidstnaevnte DT Swiss vejer 180 gram, de to oevrige 20-30 gram mere. Fox RP23 har platforms-indstilling, mens de to andre kantidater har komplet lockout. Som bonus har daemperen fra DT mulighed for remote lockout.
Gode bud paa hvilken daemper der skal indstalleres er hermed velkomne. Jeg har min(e) favorit(ter), men lad mig hoere hvad du foretraekker. Skriv en kommentar, ”afstemningen” loeber et par dage inden jeg traeffer endeligt valg.
Og saa lige en slut-anekdote. Lige som jeg er kommet igang med dette projekt, saa dukker der noget nyt op og overtrumfer ens eget ambitionsniveau. Se blot denne custom Olympic Scalpel til Roel Paulissen. Den er nice... Hvem der dog bare var OL-deltager.
For at Scalpel'en kan kaldes en fullsuspension cykel skal der daemper for og bag. Forgaflen kommer vi til senere, saa i foerste omgang skal der monteres en daemper til at klare bagstellets vandring. Mange cykler har et bagstel med lejer, pivot-punkter og led (linkages), men Scalpel'en bruger Zero Pivot Technology hvilket daekker over at kulfiber kaedestraeberne i sig selv er fleksible, og dermed sparer man vaegten af lejer og boesninger.
Vandringen kontrolleres af daemperen, der ud over at vaere saa let som mulig gerne skulle have et par indstillingsmuligheder. Lockout er en rar ting, enten fuldstaendigt eller med platform.
Jeg har tre muligheder for daemper, der daekker ovenstaaende behov: Fox RP23, Fox RPL og DT Swiss SSD180. Sidstnaevnte DT Swiss vejer 180 gram, de to oevrige 20-30 gram mere. Fox RP23 har platforms-indstilling, mens de to andre kantidater har komplet lockout. Som bonus har daemperen fra DT mulighed for remote lockout.
Gode bud paa hvilken daemper der skal indstalleres er hermed velkomne. Jeg har min(e) favorit(ter), men lad mig hoere hvad du foretraekker. Skriv en kommentar, ”afstemningen” loeber et par dage inden jeg traeffer endeligt valg.
Og saa lige en slut-anekdote. Lige som jeg er kommet igang med dette projekt, saa dukker der noget nyt op og overtrumfer ens eget ambitionsniveau. Se blot denne custom Olympic Scalpel til Roel Paulissen. Den er nice... Hvem der dog bare var OL-deltager.
12 august 2008
Danish bicycle culture in the news
From Flush With Energy by Thomas L. Friedman in New York Times August 9.
"... I was riding in a car back to my hotel at the 6 p.m. rush hour. And boy, you knew it was rush hour because 50 percent of the traffic in every intersection was bicycles. That is roughly the percentage of Danes who use two-wheelers to go to and from work or school every day here. If I lived in a city that had dedicated bike lanes everywhere, including one to the airport, I’d go to work that way, too. It means less traffic, less pollution and less obesity.
What was most impressive about this day, though, was that it was raining. No matter. The Danes simply donned rain jackets and pants for biking. If only we could be as energy smart as Denmark!
Unlike America, Denmark, which was so badly hammered by the 1973 Arab oil embargo that it banned all Sunday driving for a while, responded to that crisis in such a sustained, focused and systematic way that today it is energy independent. (And it didn’t happen by Danish politicians making their people stupid by telling them the solution was simply more offshore drilling.)"
I think all Danish bike riders should be proud of that.
"... I was riding in a car back to my hotel at the 6 p.m. rush hour. And boy, you knew it was rush hour because 50 percent of the traffic in every intersection was bicycles. That is roughly the percentage of Danes who use two-wheelers to go to and from work or school every day here. If I lived in a city that had dedicated bike lanes everywhere, including one to the airport, I’d go to work that way, too. It means less traffic, less pollution and less obesity.
What was most impressive about this day, though, was that it was raining. No matter. The Danes simply donned rain jackets and pants for biking. If only we could be as energy smart as Denmark!
Unlike America, Denmark, which was so badly hammered by the 1973 Arab oil embargo that it banned all Sunday driving for a while, responded to that crisis in such a sustained, focused and systematic way that today it is energy independent. (And it didn’t happen by Danish politicians making their people stupid by telling them the solution was simply more offshore drilling.)"
I think all Danish bike riders should be proud of that.
10 august 2008
Well done Mr. Vivo
Our good friend Juan Vivo is often featuring our blog either in pictures or in writing. He and his lovely wife-to-be Henna are not only favorite company for the movies or dinner, Juan is also a good training partner. His goal is to do an IronMan in the spring 2009 and first step of the way was to complete the half-IronMan this weekend.
Its been tough at times to train as much as preparation for an IronMan demands, but with good spirit and early mornings Juan has now succeeded in completing his half-way goal. 1900 meters of swimming, 90 k riding and 21 k running in just above 6 hours. Congratulations Mr. Vivo, well done!
Its been tough at times to train as much as preparation for an IronMan demands, but with good spirit and early mornings Juan has now succeeded in completing his half-way goal. 1900 meters of swimming, 90 k riding and 21 k running in just above 6 hours. Congratulations Mr. Vivo, well done!
09 august 2008
Jack-in-the-box Part 3
Så er Jack ude af æsken og ganske som min digitale ven Lars gættede, så er det en Scalpel.
Full-suspension mountainbike er en fordel over lange distancer og i teknisk terræn, og med en ambition om at køre flere og længere løb næste år, er det oplagt at udvide stalden med endnu en cykel. Anja rynker brynene hver gang jeg nævner ordet "ny", men nu er den her altså alligevel.
I 2008 er Scalpels i farverne Team Replika, som Jacob Fuglsang kører på, og sort/blå, der minder meget om min Taurine. Derudover er der solgt 25 cykler i Europa som Ultimate modeller i stealth sort lakering og med komponenter, der bringer en komplet cykel ned på 8500 gram. Jeg vil gerne bygge en cykel, der er helt unik og jeg er derfor lykkelig over at kunne præsentere min Scalpel i samme sorte Ultimate lakering.
Komponenterne skal nu vælges, og jeg har besluttet at fokus er på uniqueness frem for vægtpineri. Ambitionen er en cykel der er særegen i detaljer og fuldendt i koncept. Målsætningen for vægt er sub 9500 gram, så den kan holde til min vægt og min klodsede kørestil.
More to come, byggeriet starter imorgen.
Full-suspension mountainbike er en fordel over lange distancer og i teknisk terræn, og med en ambition om at køre flere og længere løb næste år, er det oplagt at udvide stalden med endnu en cykel. Anja rynker brynene hver gang jeg nævner ordet "ny", men nu er den her altså alligevel.
I 2008 er Scalpels i farverne Team Replika, som Jacob Fuglsang kører på, og sort/blå, der minder meget om min Taurine. Derudover er der solgt 25 cykler i Europa som Ultimate modeller i stealth sort lakering og med komponenter, der bringer en komplet cykel ned på 8500 gram. Jeg vil gerne bygge en cykel, der er helt unik og jeg er derfor lykkelig over at kunne præsentere min Scalpel i samme sorte Ultimate lakering.
Komponenterne skal nu vælges, og jeg har besluttet at fokus er på uniqueness frem for vægtpineri. Ambitionen er en cykel der er særegen i detaljer og fuldendt i koncept. Målsætningen for vægt er sub 9500 gram, så den kan holde til min vægt og min klodsede kørestil.
More to come, byggeriet starter imorgen.
07 august 2008
Leading the pack
Either you run with the pack or you lead the pack. Yesterday Anja was pushing hard to lead the pack on a 50k ride into France through the cities of Sierenz, Altkirch and Ferrette.
We recently discovered that riding 50-60 kilometer rides is much more suited for Anja because it allows her to push herself harder throughout the ride and challenge herself more which results in more fun, better exercise and improved performance. This is not really a surprise since it is often more fun to go fast and hard than having to struggle the last 20 home.
The landscape and scenery of yesterdays ride had a remarkable resemblance to Danish country-side: Small rolling hills, narrow country roads and the smell of corn fields. Simply perfect for a Wednesday evening ride.
We recently discovered that riding 50-60 kilometer rides is much more suited for Anja because it allows her to push herself harder throughout the ride and challenge herself more which results in more fun, better exercise and improved performance. This is not really a surprise since it is often more fun to go fast and hard than having to struggle the last 20 home.
The landscape and scenery of yesterdays ride had a remarkable resemblance to Danish country-side: Small rolling hills, narrow country roads and the smell of corn fields. Simply perfect for a Wednesday evening ride.
06 august 2008
Jack-in-the-box Part 2
05 august 2008
Jack-in-the-box Part 1
Det er blevet tid til et nyt projekt i vaerkstedet, og mens jeg har vaeret i Asien er der ankommet en papkasse med foerste stump til projeketet. Flere er undervejs, saa de kommende dage og uger - for haabentligt ikke for mange - vil vi daekke forloebet "live" her paa bloggen. I takt med at arbejdet skrider frem kan du derude faa indflydelse paa det faerdige resultat ved at foreslaa naeste skridt eller komponent i processen. Dog skal det lige siges at der undervejs vil vaere visse aestetiske og oekonomiske forbehold fra redaktionens side.
Uden yderligere omsvoeb praesenterer vi Jack-in-the-box Part 1.
Eller som Piet van Deurs ville have sagt: Hvad er det?
Uden yderligere omsvoeb praesenterer vi Jack-in-the-box Part 1.
Eller som Piet van Deurs ville have sagt: Hvad er det?
03 august 2008
Business uden klasse (morten)
Turen til Oesten er forbi for denne gang. Jeg sluttede i Taichung rent arbejdsmaessigt og tog igaar turen mod Europa. Billetten var booked fra Taipei, saa der skulle jeg i foerste omgang koeres til. Man bliver alt for hurtigt vant til at spise ude hele tiden og blive fragtet fra et sted til et andet, saa jeg proevede at nyde den sidste time i chauffoerens bil, der til lejligheden var prydet med en tysk stjerne paa fronten og totalt Brian-tunede spejl-ruder.
I taipei lufthavn skulle jeg ombord paa et fly til Amsterdam med stop i Bangkok. Det var lidt af noed jeg maatte booke dette fly, der ikke just floej direkte, men til gengaeld havde jeg faaet plads paa business. Forventningsfuld kom jeg ind i den store 747’er kun for at opdage at den mest af alt lignede noget der blev fragtet tropper i under Falklandskrigen. Interioeret var speget og selvom der var god plads over til sidemanden foelte man sig som i en blikdaase fordi det hele virkede saa gammelt og brugt. Min 2 aar gamle Motorola telefon havde stoerre skaerm end den i stoleryggen foran mig og jeg er sikker paa jeg saa navnet ”Spitfire” paa forsiden af sikkerhedsbrochuren.
Vi kom dog i luften, landede i Bangkok og tog afsted igen en time senere. Alt for mange timer senere landede vi i Amsterdam hvor jeg sagde farvel til flyet fra EVA airways (Taiwanesisk). Til alle rejsende, hold Jer fra det selskab, jeg toer slet ikke taenke paa hvordan maden paa Economy maa have vaeret.
Nu 3 timer senere er jeg landet i Zurich og tager sidste step paa rejsen med tog til Basel. Saa er jeg bare glad for det er weekend og der forhaabentligt er lang tid til jeg skal ud og rejse igen.
I taipei lufthavn skulle jeg ombord paa et fly til Amsterdam med stop i Bangkok. Det var lidt af noed jeg maatte booke dette fly, der ikke just floej direkte, men til gengaeld havde jeg faaet plads paa business. Forventningsfuld kom jeg ind i den store 747’er kun for at opdage at den mest af alt lignede noget der blev fragtet tropper i under Falklandskrigen. Interioeret var speget og selvom der var god plads over til sidemanden foelte man sig som i en blikdaase fordi det hele virkede saa gammelt og brugt. Min 2 aar gamle Motorola telefon havde stoerre skaerm end den i stoleryggen foran mig og jeg er sikker paa jeg saa navnet ”Spitfire” paa forsiden af sikkerhedsbrochuren.
Vi kom dog i luften, landede i Bangkok og tog afsted igen en time senere. Alt for mange timer senere landede vi i Amsterdam hvor jeg sagde farvel til flyet fra EVA airways (Taiwanesisk). Til alle rejsende, hold Jer fra det selskab, jeg toer slet ikke taenke paa hvordan maden paa Economy maa have vaeret.
Nu 3 timer senere er jeg landet i Zurich og tager sidste step paa rejsen med tog til Basel. Saa er jeg bare glad for det er weekend og der forhaabentligt er lang tid til jeg skal ud og rejse igen.
Abonner på:
Opslag (Atom)