31 august 2011

Augusts sidste vers

Ifølge kalenderen er sommeren forbi imorgen. Syntes lige den var begyndt. Godt det stadig er +25 grader og sol udenfor, så er det kun reklamerne i radioen, der prædiker efterårs tilbud på vindjakker og fedtsugninger. Bliv klar til næste års bikinimode og hold kroppen tør i mellemtiden.
Efter Irene har der været en del problemer i kølvandet på stormen bogstaveligt talt. Vi var heldige kun at være foruden strøm i et par timer, her onsdag aften mangler flere byer stadig el-net og kabel, da der hænger træer i ledningerne flere steder. Søndag eftermiddag var vi ude og gå en tur med Benjamin, hvor vandet var på sit højeste i gaderne.













Dette plejer at være vejen ned til stranden, oversvømmet af regnvand, der er kommet ned fra højereliggende områder.













Mens Anja og jeg fik våde fødder hyggede Benjamin sig i højere luftlag med at råbe efter de hunde, der havde fundet vej til parken og de store søer, der nu dækkede store dele af det normale græsareal.













Hjemme igen og Benjamin er begyndt at spise både gullerødder og æblestykker rå, det synes at hjælpe ham med hans nye tænder, der langsomt kommer frem dag for dag. Der er to synlige i undermunden, de giver ham heldigvis ingen smerter eller irritation andet end at han bider i alt han kan komme til.













Resten af ugen har vi ekstra tid sammen, for jeg arbejder hjemmefra og vi har helligdag mandag. Tid til at nyde sensommeren så længe den varer. Vi håber til december...

28 august 2011

Norwalk post Irene

Irene har passeret Norwalk i nat, hvor der mens vi skriver dette stadig er stormende vindstyrke og regn udenfor mens hendes kjoleslæb langsomt glider over byen. Det er stadig uvejr udenfor, men langt fra den intensitet, der blæste igennem byen i nat.













Anja har været oppe en del gange i løbet af natten, men jeg må indrømme jeg har sovet rimeligt uforstyrret. Centrum af orkanen var over Norwalk omkring klokken 2 i nat og da vi gik i seng klokken 22 var der nogen vind og en del regn, men ikke noget ud over det sædvanlige.













This morning 8 AM...

Irene har skubbet havvand op langs kysten foran sig, så vandstanden i byen er noget over normalt. Billedet her er fra klokken 8:30 imorges, taget ved marinaen, til sammenligning er billedet herunder fra igår lørdag klokken 18 om aftenen.













Saturday night 6 PM.

Man fristes til at sige det har været en storm i et glas vand, men ifølge nyhederne over radioen er der oversvømmelse i lower Manhattan med 30 cm vand i gaderne, og floderne er langt over deres breder.
På stranden i Norwalk er det også tydeligt at vandet står 2 meter over normalt niveau og bølgerne går derfor højt, men dog ikke højere end at veje er relativt fri for vand og farbare.













På vej ud mod sejlklubben står det anderledes slemt til, vejene er under vand og denne sejlbåd har revet sig fri og blevet kastet halvt op på kørebanen. Masten har fat i strømledningerne, så der er sikkert ingen strøm til husene i området.













Vi var uden strøm fra omkring klokken 2 til 8 imorges, så det må siges at være heldigt sluppet. Vinden er nu aftagende, så båden kommer sikkert ikke længere op på stengærdet.













Jeg ville have været cyklet ud til sejlklubben, men det var praktisk talt umuligt idet resten af vejen derud var totalt oversvømmet. Der er nogle meget dyre huse langs vandet med en masse vand i kældrene efter i nat.













Tror ikke min cykels lejer har godt af at køre under vand...













Hjemme hos os er eneste alvorlige hændelse at der er flækket en stor del naboens træ af, og en stor del af træets krone er faldet til jorden. Helt utroligt heldigt er det landet lige mellem garage og hus, så skadernes omgang er meget begrænset. Havde vinden brækket det af nogle få grader længere mod venstre havde de haft ny ventilation i tag og husmur.













Alt i alt relativt udramatisk besøg af Irene til trods for de væltede træer og oversvømmede veje. Der er helt sikkert en masse vandskader, men ingen hustage eller biler, der ikke holder, hvor de blev efterladt igår. Selv vores krydstapede vinduer er intakte.













Volvoen holder uforstyrret i garagen sammen med vores picnic sæt, skraldespande og øvrige løse genstande vi rykkede indendøre igår inden uvejret.

26 august 2011

Mens vi venter paa Irene

Orkanen Irene er på vej mod New York og omegn. Ifølge medierne er det en alvorlig sag, der i vores fortolkning også får en halv omgang på sensations-skruen. Det skorter nemlig ikke på vejrudsigter med orkanvarslinger.













I supermarkederne bliver der hamstret forsyninger som om jorden går under og benzinpriserne er steget endnu et hak..













Man skal selvfølgelig tage situationen alvorligt, Irene har hærget fra Caribien og op langs kysten, så vi er i gang med at løfte vores inventar op fra gulvet i kælderen i tilfælde af store mængder regn. Sidste opdaterring siger at Irene er kategoriseret som en kategori 1 orkan, men muligvis aftager til tropisk storm. Lige nu regner det let udenfor, det er meget fugtigt og vindstille.













Vi forbereder os på strømafbrydelse og smadrede ruder ligesom vi har sat skraldespanden i garagen. Eller gør vi ikke andet end at holde weekend. Længere ned mod stranden er der faktisk en evakueringszone, hvor beboere skal forlade deres huse inden klokken 13 lørdag, dvs. Om en lille halv time. I NYC er der stop for metro og toge i eftermiddag frem til en gang søndag efter Irene har passeret.













Ifølge prognosen rammer Irene søndag klokken 12-14, går direkte gennem Manhattan og nord på langs kysten. Vi ligger dermed lige på dens vej, så vi har første parket til showet på godt og ondt.













Vi afventer meldinger fra medierne, men som udgangspunkt er vi helt rolige og prøver blot at forberede de få ting, der kan blive påvirket af uvejret. Vi har et alternativt sted at sove oppe nordpå, så ingen bekymring eller nervøsitet her hos os.

25 august 2011

Mommy, Me & mine nye veninder ...

Benjamin er godt paa vej til at blive en rigtig lille kvinde-bedaarer. Sammen med sin mor har han vaeret paa tour i Danmark til venner og ikke mindst veninder. Det er ved at vaere lidt tid siden vi kom hjem, men her er alligevel et par billeder fra deres DK-tour.













Det er med glimt i oejet og charme i smilet Benjamin finder nye venner af det modsatte koen. Det er ogsaa svaert at staa for hans buttede kinner og blaa oejne. Her er det Camilla, der er ved at fortaelle om fisk fra de varme lande. Benjamin var vist mest interesseret i at hive i hendes blonde lokker.













I Koebenhavn moedte Benjamin brunette Mette, som han tydeligvis ogsaa er glad for. Han faldt lidt i soevn under den shopping-marathon han blev udsat for, men scorede alligevel point for smil og baby-lyde paa cafe'en.













Hjemme i Norwalk er der kommet mindre toej paa da solen stadig er fremme og temperaturen fortsaetter de sommerlige grader. Vi var ved stranden i weekenden og dyppe taererne.













Det varer ikke laenge foer vores lille dreng kan kravle rundt og lave ulykker, saa piger derude - pas paa - her kommer en charmetrold!

22 august 2011

Den svære 2'er

Man plejer at sige at den første gang altid er bedre end nummer to. Anden omgang bliver aldrig så spændende, romantisk eller vellykket som debuten og forventningens glæde er oftens den største. Genudsendelsen er altid en mild skuffelse i bedste fald.
Alligevel havde jeg i 11'te time besluttet mig for at bytte en plads ved Ironman Canada ud med deltagelse ved Challenge Copenhagen 2011.

Vi har holdt lav profil på bloggen dels fordi træningen ikke har været helt stabil, beslutningen taget i sidste øjeblik og at jeg endte med at skulle deltage i en andens navn og bib-nummer. Forklaring følger...













Hvorom alting er, så endte jeg med at flyve til Danmark tirsdag for at deltage i langdistance triatlon søndag d. 14. Jeg har i nogen tid trænet med Ironman Canada som mål, hvor jeg havde fået en sponsoreret plads. Desværre passede logistikken rigtigt dårligt, så jeg skulle enten alene afsted eller betale et stort beløb for at få Anja og Benjamin med. Ophold ville blive meget fordyret og samtidigt er løbet ude på landet, så der er ikke meget at lave for fruen og den lille, mens jeg skulle lade op til løb. Vi havde håbet vi kunne kombinere med en ferie i Vancouver, men løbet foregår 4 timer fra byen i et meget idyllisk, men også forladt område.
Med et ikke optimalt træningsforløb betyder tryghed og mental styrke alt, så det var et let valg at flyve til Danmark hvor familie kunne deltage og hvor ruten ville være en velkendt hjemmebane. Så resultatet blev at jeg pakkede cyklen i kufferten og steg på en Boeing 747 med kurs mod CPH.
Uden billet til deltagelse i Challenge Copenhagen måtte jeg på brugtbørsen og hente hjælp. Heldigvis fik jeg kontakt med en flink fyr, der gerne ville bytte hans startnummer til en stak kontanter. Det er egentligt ikke muligt i henhold til reglerne, men han havde en valid sundhedsmæssig grund og jeg var motiveret, så jeg tog en cap på ved indskrivningen og lod som om jeg var en anden.













Dagene op til brugte vi med familien og fik en god lille ferie sammen inden jeg skulle i ilden søndag morgen. vi boede i Valby i en lånt lejlighed så det logistiske var meget lettere selv med en baby, der var ved at få sine første tænder og derfor ikke altid havde lyst til at sove og slappe af, når vi ville.













Fast forward frem til løbet, der gik godt forholdene til trods. Vejrguderne havde igen oversvømmet Amager Strandpark, men regnen udeblev på selve dagen og vinden var ikke stærk nok til at sætte en stopper for en god cykeltid. Op af vandet var jeg kun 6 sekunder fra at komme under timen hvilket var en overraskende god foerste diciplin.


























Kombineret med en cykeltid på 5 timer og 18 minutter havde jeg et godt udgangspunk for de sidste 42 kilometer løb.













Løbet har jeg ikke formået at forbedre meget over de sidste 12 måneder, men lidt har også ret med en travl hverdag og en lille ny. Jeg indkaserede desværre en tidsstraf på 4 minutter på cyklingen, så jeg kom ikke under 4 timer samlet på maraton'et, men det gik bedre end sidste år selvom cyklingen havde krævet mere denne gang.













I mål efter 10 timer og 43 minutter - godt 20 minutter hurtigere end sidste år med en ikke optimal forberedelse er godkendt. Jeg havde håbet på at kunne nå ned i nærheden af 10.30, men når man løber så tungt og ineffektivt som jeg, så er der en god halv time at hente på løbeturen.













Jeg husker mig selv på jeg for mindre end 3 år siden ikke kunne løbe 2000 meter i Basels gader uden at få ulidelig smerte i knæene, så man må være glad for de fremskridt man har nået.




21 august 2011

Jumperoo

I anledning af sommerferie, halvårs fødselsdag og bare fordi han er en sød dreng, har jeg købt en Jumperoo til Banjamin mens han og Anja har været på ferie. Vi har i en periode kigget efter en god model på brugtmarkedet, og mens jeg havde mine singledage med websurfing til langt ud på natten, fandt jeg den helt rigtige model til spotpris.













Fischer Price laver ifølge denne familie de bedste aktivitetscentre, og Benjamin ser også ud til at nyde sit nye legetøj. Konstruktionen er solid, farverne så elegante det kan gøres, og temaet er Precious Planet, så han bliver opdraget politisk korrekt fra den spæde start.

19 august 2011

Benjamin 6 months

Efter et regulaert sort hul i blogindlaeg er vi nu tilbage fra ferie med fornyet styrke. Benjamin, Anja og jeg er kommet hjem fra ferie og har genoptaget dagligdagen. Der er sket meget på de sidste tre uger,så vi prøver at samle op på det hele over de næste par dage.













Først og fremmest er Benjamin blevet seks måneder gammel. Han har fået de første to små tænder i undermunden og er vokset mindst et par centimeter både i længde og omkreds.













Ellers har han været ude på eventyr i ny klapvogn i København, reddet på gyngehest, været faldet ned fra et bord og spist en masse frugtmos.













Han er stadig en sød lille dreng, der gør sit bedste for at være nem og elskelig. Selv når far skal sove og restituere før Ironman er han en lille engel og sover hele natten igennem. Eller også er det fordi hans mor er så god til at holde ham glad og tilfreds at far ingen stress mærker.





!

08 august 2011

Videolog

Nu er der ikke længe til jeg får fornøjelsen af mit afkom og wife's selskab. De sidste par dage er gået rimeligt hurtigt med lidt træning, afslapning i solen og praktiske gøremål. Ind imellem får Anja og jeg synkroniseret vores web-tid, så vi kan Skype og jeg kan se hvordan Benjamin har det. Heldigvis er Anjas nye iPad udstyrret med videokamera, så hun sender mig små videoer med jævne mellemrum. Her er hvad der ligger i min inbox, når jeg vågner om morgenen:



Den digitale form for kommunikation er langt fra det samme som at være der selv, men det giver aligevel en vis form for tilfredsstillelse, omend man savner sin familie endnu mere, når man er færdig med at se de 30-40 sekunder igennem.



Onsdag mødes vi i Kastrup til en uge på Sjælland. Det bliver rart endeligt at kunne være far for min søn og vinke singlelivet farvel for denne gang.

03 august 2011

Singleliv

Medens Anja og Benjamin hygger sig i Nordjylland er jeg overladt til mig selv og mit arbejde i en uge endnu inden jeg rejser østpå. Efter fem måneder med Benjamin som omdrejningspunkt lyder det dejligt befriende med lidt alene-tid, særligt for en fyr som mig, der altid har klaret sig på egen hånd, og haft masser af frirum til at dyrke egne prioriteter.
Sandheden er dog, at det er forfærdeligt kedeligt. Godt nok har jeg haft en pæn liste af opgaver, jeg synes jeg burde tage mig tid til, men den fik jeg hurtigt krydset af, så nu er der kun arbejde, en smule træning og online tv at fordrive tiden med. Træningen er langsomt på nedtrapning så jeg kan genopbygge reserver til næste omgang, så når det kommer til stykket bruger jeg mine timer på kontoret og foran computerskrærmen, hvor jeg har gennemtæsket to sæsonner af "The Office" (US).













OK - måske er det hele ikke så slemt, men når man er i baby-gear og vant til at udnytte hvert sekund af dagen og være udbrændt inden klokken 22, så han man pludselig en overflod af tid når man er alene hjemme. Heldigvis er vejret virkeligt godt herovre, så jeg har været ved stranden og nydt solen.













Jeg har også fået besøgt ishuset for enden af vejen og fundet en lille græsplæne ned mod vandet, hvor man kan sidde uforstyrret og lytte til netradio og spise den kaloriebombe, man ikke skulle have haft hos Mr. Frosty's.













Bare rolig, jeg får fornuftig føde, selvom jeg ikke synes det er det mest spændende at skulle inkoorperere i min aftensrutine. Jeg har benyttet mig af take away to gange, men ellers laver jeg rigtig aftensmad og har tilmed handlet ind, støvsuget, afleveret flasker, handlet ind igen og betalt regninger. Det er bare ikke særligt sjovt når man gør det alene.













Økologisk kalkun pølser, salat og fuldkorns-pasta. Jeg kan faktisk godt lave mad, hvis jeg er presset tilpas langt op i et køkken-hjørne.

Jeg prøvede at huske tilbage til hvornår jeg sidst var på egen hånd såden helt alvorligt, og det må dateres til da jeg boede i 9400 Nrørresundby i 2004. Ingen overraskelse at jeg knap nok kan finde ud af det nu, selvom det kun er for 14 dage. Suk...