27 december 2018

Top-10 aar

Det har vaeret et godt aar for motions-loeb paa trods af flytningen til Ohio. Vi har efterhaanden proevet at starte op i et nyt omraade et par gange og er vant til at finde lokale arrangementer indenfor loeb, cykling og triathlon.



Der er rigtigt mange motionsloeb i naeromraadet, isaer 5 km distancen - de foregaar naesten hver weekend fra maj til oktober. De koster som regel $25-30, hvilket afholder os fra at deltage i mange af dem, for det kan hurtigt blive en dyr fornoejelse. Loeber man en 5 km paa 20-21 minutter saa koster det rundt regnet 10 kr per minut hvilket er mere end vi synes er vaerd at bruge ugentligt.













Smaa triathlons er der ogsaa en del af, og der faar man en smule mere for pengene, og saa er der ogsaa mere udbytte for traeningstimerne, naar nu det involverer tre dicipliner. Det er dog kun blevet til to loeb i aar, med placeringer som 4 og 8 til foelge.













Cykelcross er der ogsaa rigtigt meget af i Ohio og de omkringliggende stater Kentucky, Indiana og Michigan. Generelt over hele USA er det en relativ stor sport, ihvertfald blandt cykelenthusiaster.














Den primaere grund til den store popularitet er at det er nemt at tilgaa: Man behoever ikke synderligt godt eller unikt udstyr, en gammel cykel, selv en MTB duer fint. Der er sikkert halv-daarlige forhold til de fleste loeb, saa udstyrret spiller en mindre rolle naar alt er nedsunket i mudder.
Licens behoever man heller ikke, man kan vaelge at deltage en enkelt dag, men det loeber selvfoelgeligt ogsaa op i laengden frem for at melde sig ind for et helt aar.














For det andet er det en sikker sport - loebene foregaar i parker og skove, der er ingen traffik og falder man, er det relativt lave hastigheder involveret og sikkert et bloedt og tilgivende underlag.

For det tredje er stemningen afslappet og jovial, og alle er bare ude for at have det sjovt. Selvfoelgeligt er der kategorier med grader af rytternes dygtighed, men de spaender lige fra motionister til eliten, og alle koerer paa samme rute.













For det fjerde er det bare helt igennem morsomt. Blandingen af efteraar, mudder og kammeratligt race er en super cocktail, og det minder meget om at koere MTB i de danske skove.
Og der er masser af cykle med/imod. Jo laengere tilbage i kategori men deltager, jo flere stiller op. Feltet til et Cat. 5 loeb som jeg stiller op i (uden licens) har typisk omking 40-45 startende. Saa er det jo ekstra sjovt at komme hjem med bevis paa man har vaeret pa podiet:













Der koeres op mod 10 loeb i naerheden af hvor vi bor, og i aar blev det kun til at deltage i 4 af dem, men det tror jeg bliver lavet om i 2019.
Generelt er det blevet til et godt aar resultatmaessigt med alle deltagelser endt i top-10 over alle sportsgrene. Det er selvfoelgeligt et spoergsmaal om at stille op naar konkurrencen er slappest, men det pynter da lidt alligevel.

18 december 2018

Tree house

Oakwood er ikke opkaldt efter et trae for ingenting. Maaske du husker vores lille diskrete +100 aar gamle kaempe boegetrae i haven, som vi fik trimmet da vi flyttede ind.
Traer og buske er i rigt maal overalt i omraadet og det bidrager med en helt saerlig charme, der goer at Oakwood adskiller sig fra mange af de andre boligomraader.













Som aaret er skredet frem har vi evalueret vores have og omgivelser og selvom vi er glade for traer og buske saetter vi ogsaa pris paa sollys og at holde vores ejendom sund og i god stand. Derfor har vi taget skridtet til at faa taget endnu tre traer ned: Eet paa naboens parcel, der stod og laenede sig ind over vores grund, et udhulet trae i forhaven og et trae, der havde vokset sig for stort ved vores garage.













Benjamin var som altid frisk paa at hjaelpe og deltog helt naturligt i arbejdet med at samle grene ind. Vi fik trimmet de traer den tidligere ejer ikke fik gjort foer vi koebte huset, saa der var nok at tage fat i.













Til foraaret skal vi have tyndet ud i vores buske i baghaven og plejet vores graesplaene. Med de ekstra kvadratmeter vi nu har, hvor traerne stod og skyggede skal vi have kigget paa om vi kan finde paa nogle kreative have-projekter; en lille terrasse eller maake et grill-hjoerne. Groent og frodigt skal det nok blive paa trods af vores indhug i matriklens flora.

16 december 2018

November inden doere ...

Selvom man skulle tro det ville vaere let at finde tid til at lave noget fornuftigt under en +12 timers flyvetur fra Detroit til Shanghai, saa er det altid med en smule daarlig smag i munden at man lander og ser tilbage paa, hvor lidt man rent faktisk har praesteret.













Der er altid en overset bog i haandbagagen omringet af arbejdscomputeren og gode intentioner.
Under aarets sidste tur til Asien i denne uge er det til stor overraskelse lykkedes mig at faa klippet et par billeder og oploadet en video, som fortaeller lidt om hvad vi har lavet i November.













Vejret har taget en drejning mod det kolde, dagstemperaturene har vaeret under 10 det meste af maaneden og der er kommet frost paa ruderne sidst i November. Det goer selvfoelgeligt at man traekker indenfor for at finde paa aktiviteter.













Benjamin er meget optaget af militaert isenkram for tiden og bygger fly, tanks og som her paa billedet et Higgins landingsfartoej fra Anden Verdenskrig. Han er god til at finde paa med sine klodser og det er klart den aktivitet han bruger mest tid paa indenfor.

Boernefoedselsdage i USA er 99% af tiden en aktivitet, der foregaar udenfor hjemmet. Jeg er ikke sikker paa hvorfor, men det er nok generelt et spoergsmaal om bekvemmelighed. 
Arrangementerne er ofte et sted, hvor boernene kan lave en form for fysisk aktivitet: Gymnastik, trampolin, lasertag og rulleskoejter har vi proevet i aar.













Siden Benjamin stoppede med fodbold i starten af efteraaret har Helena gaaet til hip hop og begge boern har gaaet til svoemning en gang om ugen fra September til December. Det gaar rigtigt godt fremad og det er jo en sund sport og praktisk at laere at begaa sig i vand, saa det fortsaetter vi med efter jul.


Oakwood hvor vi bor er et lille, relativt isoleret lokalsamfund. Det er ikke som en landsby i Danmark, hvor husene er omgivet af landskab, vi har byer og beboelsesomraader paa alle sider, men fordi der kun bor 9000 mennesker og byen ikke kan udvide sig i nogen geografiske retninger, saa er de mennesker, der bor i 45409 og 45419 postnumrene de samme mennesker man ser i skoler, butikker og fritidsaktiviteter. 
Vi har faaet mange gode venner og bekendte allerede, og en familie fra Benjamins skole inviterede til en hyggelig fredag aften i deres hus med live musik. Det var virkeligt en god oplevelse:














30 november 2018

Placeholder

Det er gået op for os vi ikke har fået opdateret bloggen hele november og da vi gerne vil undgå et 0 ud for november laver vi lige en lille pladsholder, så der i det mindste står et et-tal inden vi starter december imorgen.













Det er ikke fordi der ikke er sket noget i November. Det har været thanksgiving, vi er startet til svømning, fældet træer i haven og har fået gang i vores kaminer i huset.













Haven er blevet fuld af blade fra træerne, og den er blevet tømt igen og igen. Vejret er blevet vinterlige med årets første lette snefald denne uge.
Skolen går godt for begge børn og Anja er startet på at arbejde på Helenas gamle ‘skole’.













Der er nok at fortælle og billeder kommer imorgen når de lige er blevet tømt fra telefonerne over på en platform, hvor de kan uploades.
Tak for November!

29 oktober 2018

Slut Oktober

Oktober varer 31 dage, og da vi netop er traadt ind i den afsluttende uge er der lidt billeder og tekst paa bloggen igen.
Det er meget snart Halloween, og der har allerede vaeret flere arrangementer, der varmer op til en hoejtid, der virker til at vokse aar for aar.













Maaske er det bare fordi de goer ekstra meget ud af det i Ohio eller ogsaa fordi boernene nu er blevet en alder, hvor vi ligger mere maerke til det, men jeg synes der har vaeret mange (u)hyggelige arrangementer allerede.













To uger siden var der Halloween "gadefest" i Oakwood i den lokale park hvor boern og voksne havde fri adgang til en raekke spil, koncert og optog.













Vi havde lige glemt at boernene gerne maatte vaere i kostume, og det gentog sig sidste weekend, hvor vi soendag var i koncertsalen og se Dayton symphoni-orkester spille stykker, der havde gys og gru til faelles.
Det er strengt forbudt at tage billeder under selve stykket eller koncerten om man vil, saa her er et enkelt fra orkestrets "tune up" hvilket jeg ikke ved hvad hedder paa dansk andet en "afstemning"?
Vi laerte at det er oboen, der stemmer for og at hele orkestret stemmer til 440 hertz hvilket er den klassiske "A" node saa vidt vi er orienteret.













Efteraarsvejret er ogsaa kommet til Ohio, vi har 15-18 grader om dagen og ned til 2-3 grader om natten og med en blanding af sol, vind og byger er det naesten som vi kender det fra Danmark.
Her er det billeder fra cyclo cross loeb i Springfield fra midten af Oktober hvor Morten koerte loeb paa en regnvaad Soendag.













Naar man er alene afsted er det svaert at tage billeder af sig selv, isaer i mudret og glat foere. Derfor disse billeder af unavngivne category 4 deltagere.













Til sidst et billede fra 24. Oktober, hvor vi efter foraeldresamtale i Benjamins klasse koerte ud og spiste og fejrede foedselsdag. Det sker ikke saa tit vi kommer ud, saa det er med at forevige det, naar det sker.













Tilbage er kun en enkelt dag i Oktober, nemlig halloween aften, hvor Anja og boernene er alene hjemme, sikkert alle tre klaedt ud fra top til taa.
Happy Halloween!

10 oktober 2018

Outdoorsy

Vi er hvad man kander en "outdoorsy" familie. Praecis hvad definitionen er, eller hvordan man kvalificerer sig til praedikatet ved jeg ikke, men i amerikansk optik er vi det ihvertfald.

Set med danske briller er vist bare en normal dansk familie med udendoers aktiviteter, der ofte har en karakter af sport eller blot rekreation i naturen. Vi har ikke nogen flot boegeskov lige i naerheden og desvaerre heller ikke noget hav eller fjord, men vi goer det bedste vi kan med det, vi har.


Blandt andet et lokalt MTB spor, hvor der er "loejper" for baade boern og voksne. Til at starte med var det kun boernene, der var paa to hjul, de voksne loeb efter saa godt man nu kan med en braekket arm.

Det er praecis den sidste sommerdag idag, 10. Oktober 2018. Sidste to uger med +25 grader og sol er overstaaet og imorgen viser termometeret 14-15 graders efteraarskulde.
Vi benyttede de sidste to weekender paa at nyde udelivet, foerst med et besoeg i MTB-parken og sidste weekend til Outdoor Experience i Dayton, et aarligt tilbagevendende event sponsoreret af Subaru.

Der var rock climbing, cykling, kano og kajak og man kunne proeve at haenge med hovedet nedad i nogle silkelagener.


Medens Helena hang og dinglede var Benjamin ovre og proeve hvordan det er at blive bidt i fingeren af en krebs:

Der var faktisk saa mange aktiviteter, at vi maatte derud igen soendag. Vi manglede at klatre, saa vi moedte tidligt op og fik sat et hak ved det ogsaa:

Soendag fik vi ogsaa proevet noget isaer Benjamin har oensket laenge; nemlig at komme ud og fiske. Vi har faaet to smaa fiskestaenger af en forretningsforbindelse og vi tog ud i Wallmart og koebte blink og spindere, de har de nemlig ogsaa der blandt foedevarer og opvaskemiddel.


Med en lille kasse med agn og en god pose taalmodighed tog vi ud i een af de mange parker, der er i omraadet. Der er en fin fiskesoe med skaller, hvor der er gratis at fiske. I 30 graders varme gad fiskene dog ikke bide paa vores blink. 

Men vi fik oevet og hyggede os i naesten tre timer, og nu ved vi hvor vi skal tilbage, naar vandet er koelet lidt af.


Og boernene blev som du kan se ret ferme til at kaste som dagen skred frem:


Nu mangler vi bare der er andet end soegraes, der bidder paa.

Imorgen er det efteraar, og saa maa vi se hvornaar vi igen faar +25 grader her i Ohio. Tak for en god sommer!

12 september 2018

Trip down CT lane ...

... med en braekket arm. Den kommer vi tilbage til.













Een af de store spoergsmaal man som foraeldre stiller sig selv, naar men rejser rundt i verden er, om ens boern mon husker noget fra de steder, man beboer, eller om det hele er tabt i en erindringsmaessig taage af rodloeshed.













Da vi rejste fra Connecticut i sommeren 2016 var det min helt store bekymring at jeg foelte jeg tog noget fra boernene, idet de mistede deres erindringer om vores foerste hjem, dagpleher, skole og venner













Derfor var det ogsaa en behagelig tanke at vi naar vi nu flyttede tilbage til USA kunne besoege Norwalk og holde erindringerne ved lige.













Det er sikkert blot en foraeldres misforstaaede, nostalgiske vinkel, men det betoed alligevel meget for mig at vi kunne koere til Connecticut og besoege gamle venner saavel som steder.
Og de er der endnu, de gamle steder: Huset, de gamle naboer Steve og Denise, Dagplejen hos Lucille og ikke mindst stranden og legepladserne. Selv krabberne er praecis hvor de var to aar siden. Baade de smaa:













... Og de lidt stoerre:













Selv Mr. Frosty's ligger paa praecis det sted vi forlod det, og isene er ikke blevet mindre i tiden vi har vaeret vaek:













Vi havde en rigtig dejlig weekend i Connecticut henover Labor Day sidste weekend i August, vi fik hilst paa mange af vores gamle venner og fik leget med Quinn, Reese og Valentina. Spist frokost ved vandet i country club'en, i sejlklubben og vi fik proevet at have en lille firbenet cola paa proeve:













Alt sammen paa en kort lang weekend fra ankomst fredag middag til afrejse soendag eftermiddag. Turen tager 11 timer at koere og grundet Anjas arm og general komfort holdt vi ind og overnattede lige oest for Pittsburg i begge omgange, baade ud og hjem.
Og hvad er der saa lige med den arm..? Jo det er noget med en stige og et fald fra foerste sal, en braekket knogle og operation. Og saa den kurioese detalje at vi gik fra operation 17:30 og direkte til at koere mod Connecticut samme aften, godt dopet op paa bedoevelse og smertemedicin.
Den historie maa Anja vist hellere selv fortaelle mere om...

08 september 2018

Foerste Oakwood skoledag

Vi har efterhaanden proevet en del foerste skoledage. For to aar siden skulle boernene begge starte i Europese School Mol hvilket var den foerste gang det foeltes som en "rigtig" skole. Aaret efter i 2017 startede Benjamin saa i Primary hvilket er foerste klasse og igen en form for "rigtig" skolen.
I Oakwood starter skolen anden uge i August, dvs. Tirsdag d. 14 for Benjamin og lidt senere paa ugen fredag d. 17 for Helena













Oakwood er unik idet der ikke koerer skolebusser. Alle boern enten gaar, cykler eller bliver koert til skolen. Der er to grundskoler hvor eleverne starter i foerste klasse og gaar der til og med 6.













Foerste skoledag er der selvsagt mange, der gaar paa samme tid, men billederne herover er typiske for hvordan en hverdag ser ud. Boernene har foraeldre med og alle moeder ind mellem 8:20 og 8:30 hvor skoledagen starter.













Efter at have set Benjamin gaa gennem doeren til foerste dag i second grade var det foraeldrenes tur til det klassiske billede:













Fredag stod vi igen klar ved skolen denne gang med Helena, der skulle starte i Kindergarden, altsaa boernehaveklassen.













Nu fik vi skrevet at der ingen skolebusser koerer i Oakwood, men det er ikke helt rigtigt. Der koerer faktisk to, een fra hver af grundskolerne. Begge koerer de boern til Kindergarden, een fra Harman og een fra Smith. Vores boern hoerer til Harman, saa der staar vi og venter paa bussen, der er koordineret til at komme 8:30:













Boernene har smaa skilte paa deres tasker i en bestemt farve og med deres navn paa. Derudover bliver de naturligvis krydset af, naar de stiger ind i den klassiske gule bus.













Hele arrangementet gik rigtigt godt og begge boern har vaeret rigtigt glade for at komme tilbage i skole efter en lang og dejlig sommerferie.
Tilbage staar alle foraeldrene, 30 af slagsen paa hver side af vejen:

30 august 2018

Sommerferie Part III

Her paa sommerens afsluttende dag(e) er det sidste udkald for beretning fra en sommer, der nu snart officielt er blevet til efteraar. Den lange, varme sommer i Danmark er slaaet om, men vi har heldigvis masser af gode minder og snapshot fra ferien.


De sidste dage i Nordjylland blev brugt ved stranden og lidt eventyr paa Anja's foedselsdag:

























Mens Anja var en tur i boelgerne i Loekken var boernene og jeg en tur i Aalborg hvor der var cirkus paa besoeg:













Dyr var der ogsaa at finde paa Sjaelland hvor de dog skulle fiskes op af fjorden:













Fisk og bloeddyr blev fanget saa mange gange at jeg tror de efterhaanden kendte til baade Benjamin og addressen.













Turen over til Odden foregaar som altid med faerge, og til vores store glaede koerer der igen bus fra Aalborg til Koebenhavn hvor man kan faa lov at staa af i Odden.













Tilbage hos farmor og farfar og kusine Mollie som vi fik masser af kvalitetstid med:













Som billederne viser var der ikke saerligt mange timer uden solskin og da slet ingen regn hvilket er fantastisk naar man gerne vil ud og nyde det danske landskab:













Turen til Danmark blev afgjort i sidste oejeblik men det er altid en stor fornoejelse at komme paa besoeg og det giver baade boernene og os voksne dejlige minder og ikke mindst et tilhoersforhold til Danmark, som vi vaegter utroligt hoejt. Vi ser os selv som en Dansk familie, og vi saetter stor pris paa vores fleksible og velkommende familie.