30 november 2008

Les Mills Day i Malibu Fitness

Som vi har skrevet om tidligere er vi faste gæster i det lokale fitness-center. Morten underviser i BodyPump og spinning med jævne mellemrum og Anja er ivrig deltager på Pump, Combat og Attack-timer. Til de der ikke lige er helt med på hvad vi taler om, så er det hold-træning i en sal med små vægte, kampsport- eller aerobic-inspireret koreografier. Der er ca. 15-25 deltagere på et hold, der varer 60 minutter.
I dag søndag var der en event med 6 forskellige programmer samlet på 4 timer. Alle programmerne kommer fra samme trænings-akademi/virksomhed; Les Mills fra New Zealand. Morten skulle undervise i Pump og Anja skulle debuterer som BodyCombat instruktør.













Det at undervise andre mennesker i fitness er både sjovt og krævende. Det er selvsagt ikke atomfysik, men det kræver god koordination, overblik, rimelig fysik og en lyst til at være centrum for opmærksomhed. Til formålet er man udstyret med en mikrofon der minder om den Madonna og andre popsangere anvender og så ellers en koreografi man gerne skulle huske til punkt og prikke.













Musikken spiller ca. 10 gange 5 minutter og imellem numrene er en kort pause til at skifte til det næste. Vi blev hele dagen for at være med på alle programmerne og Anja klarede debuten i fin stil. Hvornår hun får sin egen time ved vi ikke endnu, først skal hun afslutte instruktør-uddannelsen efter nytår.

28 november 2008

Ud med det nye

For godt tre maaneder siden byggede jeg en "ny" landevejs-cykel som et forsoeg udi rammestoerrelse og geometri. Formaalet var at faa ryddet op i stumperne i kaelderen, faa samlet en cykel der rent faktisk kunne trille istedet for at haenge paa en krog, og saa ellers haabe paa Anja ikke opdagede ny-erhvervelsen holdende i et hjørne af arbejdsvaerelset.
Forsoeget er gaaet fint; cyklen har koert, de undrende blikke har vaeret begraensede, og naar man som jeg er lidt "in between" rammestoerrelser er det sundt at afproeve baade 54 og 56 cm. Konklusionen er at jeg alt efter "stand-over-height" fint kan koere begge stoerrelser og at jeg foretraekker 54 i SuperSIX udgaven.













Nu er det blevet vinter og selvom det ville vaere rart at fortsaette gennem de kolde maaneder paa en helt ny kulfiber-raket, saa giver det altsaa ikke helt mening - det maatte jeg jo nok give Anja ret i. Jeg tog konsekvensen sidste uge og satte cyklen til salg, og igaar aftes kom der saa en fyr og byttede med en stak kontanter. Trist at skulle opgive en fin cykel, men nu har den et andet godt hjem og han lovede at passe godt paa den.













Tilbage er nu at faa vintercyklen paa benene igen, den gode gamle Saeco Team i metallic roed aluminium, med buler og skrammer efter haarde loeb paa den professionelle scene og ikke mindst en geometri, der er lavet paa maal... til en anden.

23 november 2008

White Sensation

Det er koldt paa toppen - ogsaa selvom det kun er 500 meter over havet. De sidste par dage har budt paa spredt snevejr, saa nu er markerne klaedt i hvidt over det meste af Schweiz.













Landevejs-cyklen kan dog stadig koere, for vejene er fint ryddede og 90% toerre. Et enkelt sted var der is-slag, men hvis bare man koerer ligeud og holder tungen tilsvarende centralt placeret i gebisset, saa gaar det lige.













Ikke langt fra Basel, ca 20 km inde i Alsace ligger en god lille bakke ved navnet Blochmont. Et Mont (bjerg) er vist lidt af en tilsnigelse, men koerer man op fra den ene side er bakken svagt stigende, 4-5% over 5 km, rigtigt godt til et konstant, hardt tempo.













Koerer man fra den anden side er gennemstitsprocenten 7, men til gengaeld kun over 3 km, perfekt til korte intervaller. Er man heldig skinner solen, og saa er det faktisk en ren fornoejelse selv paa en kold november-dag.

22 november 2008

Kris(tiansen) Cross

Vi lider ikke af mangel på projekter - Tvært imod! Det er efterhånden blevet en vane at der står 2-3 ufærdige cykler og venter på opmærksomhed. Mon ikke det er sådan for de fleste mennesker..? At man altid har et projekter i gang hvad enten det er i haven, sommerhuset, bilen eller i mit tilfælde med cykler. Mr. Jack-in-the-box venter stadig på at blive komplet, dog har jeg taget skridt i den rigtige retning denne uge, mere om det senere.
Nu er der så ud af de dunkle kroge af lageret dukket den her lille sag op, en vaskeægte cyclocross ramme, der bare venter på at komme ud og køre. Ganske ubrugt og med gaffel.













Finanskrise, december eller generelt lavvande - faktum er at der ikke er flere midler tilbage på cykelkontoen for i år. Så det her projekt skal baseres udelukkende på hvad jeg kan skrabe sammen fra gemmerne. Stumperne skal findes i workshoppen eller i papkasser i kælderen. Heldigvis er det ikke hvilken som helst workshop vi har på arbejdet, så mon ikke der ligger et par hjul et sted, der kan få denne sorte sag ud og rulle i mudderet.
Cyclocross er som skrevet tidligere en lidt spøjs blanding af racercykelgeometri og nubrede dæk, men jeg er sikker på det bliver et spændende bekendtskab. Min gamle mentor Anders Bystrup har i flere omgange luftet tanken om at komme ud og køre cross for mig, en disciplin han er en af Danmarks bedste i.













Stellet er ca. en 54'er, men som det ses i krankboksen er stellet fremstillet specielt til en rytter ved navn Franzo. Hem det er kan jeg ikke lige umiddelbart finde et svar på, så det mysterium må indtil videre forblive uopklaret.
Desværre har jeg spottet en detalje der kan vise sig at blive lidt af et problem. Der ser ikke ud til at være plads nok mellem kædestræberne til et rigtigt cross-dæk så måske projektet ender i en blindgyde allerede inden det er kommet i gang. More to come...

17 november 2008

R*ven af 3. division

Vintertræning på landevejen er lidt som ballet i gummistøvler. Bevægelserne er de samme, men tempoet er lavt og udførelsen kluntet. Som billedet illustrerer er de lange gevanter kommet ud af skabet og ud på landevejen omkring Basel. Der er ikke meget spræl over vintertræning - det er lidt som at sidde fast i røveren af 3. division, og udsigten fremad er ikke meget anderledes.













De fleste medlemmer af velo clubben har vintercykler, blandt andet den fine gamle "made in DK" Principia 700 i klassisk bordeaux rød (venstre i billedet). Der er overraskende få med skærme, faktisk kun en enkelt indtil nu, men mon ikke det kommer i takt med at føret bliver vådere.
Enkelte medlemmer skifter snart til fixies eller ihvertfald single speed cykler og så er det slut med at køre kuperet. Så tror jeg vi igen hopper på mtb'erne og trodser mudderet, for én ting der er værre end at køre på landevejen om vinteren, er at køre på komplet flad landevej om vinteren.













Heldigvis kan vi stadig cykle sammen sålænge Anja kan pakke sig godt ind i lyserød termo-jakke og neopren sko-overtræk. Det er tough at komme ud af døren søndag morgen kvart i 10, men når man kommer hjem og sidder i saunaen føles det straks meget bedre.

16 november 2008

Billeder fra en lørdag

Vi har desværre ikke noget "rigtigt" vand hernede sydpå, slet ikke noget der ligner hav, strand og kyst som I Danmark. Det bliver derfor ikke til hverken sejlads, (sol)badning eller gåture langs vandet. Lidt af et antiklimaks især for den mandlige del af teamet, der er opvokset med vand og dyrket sport i og på det.
Vi har dog Rhinen, der på en lørdag eftermiddag godt kan ligge bred til en gåtur, der lugter lidt af fisk... Eller ihvertfald vand.













Apropros fisk, så er der rapporteret om Atlanterhavs-laks i Rhinen i år og vi har set flere lystfiskere lande enddog store laks de seneste uger. Det trækker i Morten at stå med spinne-stangen i hånden, især når vejret er så godt som igår.













Billeder siger som bekendt mere end 1000 ord, så vi sparer på spyttet til næste gang og viser lidt stemnings-billeder istedet.



14 november 2008

Gammel nyhed - ny video

Det er ved at være 3 uger siden Anja debuterede som langdistance-løber. Desværre var jeg ikke tilstede til at overvære bedriften, men heldigvis har vores gode venner Henna og Juan taget ikke mindre end 8 små video-sekvenser af de to timers anstrengelse.

video

Selvom det er en gammel nyhed kan man godt sidde og savne solen og det lune vejr. I nat havde vi årets første nattefrost, så huerne skulle findes frem til morgenens tidlige cykeltur.
Denne weekend siger vejrudsigten sol og klart vejr så måske vi kan komme ud og lufte løbeskoene sammen.
God weekend!

10 november 2008

Basel set fra oven

Der er gang i den lille by, netop som fodbold EM, Tattoo festival og årets kunstmesse er vel overstået, så opstår der et hul mellem sommerens aktiviteter og decembers jule-marked. Det er traditionelt her omkring slut-oktober og starten af november butikkerne holder kunstigt gang i salget med "fødselsdags"-tilbud, så vi gætter på postkasserne i Danmark er proppet med tilbudskataloger.













Her i Basel har man fyldt ventetiden op til december ud med et efterårsmarked som i bund og grund blot er en gang cirkus og forlystelser spredt ud over byen. I 14 dage er gaderne er proppet med mennesker, der alle skal i radiobiler, se gøgl og spise de klassiske Heissi Maronni - ristede kastanjer.
For vores vedkommende er højdepunktet bogstaveligt talt det 60 meter høje Pariserhjul, der er opstillet på det højeste punkt i midtbyen. 45 gondoler suser rundt til tonerne af tysk cirkusmuzak, og turen koster 8 Schweizer Franc per person, ca. 35 danske kroner.













Vi lovede os selv sidste år at vi ville tage en tur og som sagt, så gjort. Det tog os et par dage at tage os sammen, men udsigten over byen og de nærliggende bakker var ganske god. Det var for diset til vi kunne ikke se alperne mod syd desværre, men vi fik styret vores lyst til gøgl for i år.

08 november 2008

It's the hard-knock life...

- synger de hjemløse børn i Broadway klassikeren Annie. Og det er faktisk hårdt at være til, især hvis man vil være med på den nyeste lire-bølge indenfor velocipedens verden. Hver eneste gang man får sparet sammen til ynglings-objektet, så overgår industrien sig selv igen. Hurtigere, højere, og i cykelbranchens tilfælde; - lettere.
Vi har taget forskud på julegaverne, eller dvs. Morten har, og foræret sig selv et nyt kranksæt til at matche de race-røde bremser. Zipp Vumaquad hedder herligheden og skulle gerne stå som benchmark i styrke, stivhed og letvægt det næste år eller to.













Der er lagt i ovnen til en masse hyggelige timer i kælderen med adskillelse, rensning, smøring og genopbygning af vores cykler, og når det bliver mørkt allerede klokken 17, så er der masser af gode timer til det vinteren over.













Til nørderne er der følgende bonus-oplysninger: Sættet er BB30-versionen med keramiske lejer, bemærk de special-designede klinger med kun 4 klinge-bolte. Boltene er "No-Nuts" dvs. der er ingen gevind-del, boltene skrues direkte i den mindste klinge.

07 november 2008

Hurra for CNC fræsning

Der er mange virksomheder der producerer letvægtskomponenter til cykelverdenen. De fleste er hoppet på kulfiber-vognen, men der er stadig firmaer, der sætter en ære i at CNC fræse eksklusive komponenter i metalliske råstoffer.













Et af de mest spændende eksempler i min bog er Amerikanske Ciamillo, der står bag mærket Zero Gravity. Deres speciale er bremser til landsvejscyklen og efter et par år med mislykkede projekter - bland andet et kranksæt - er de nu tilbage i fin form med en række bremse-produkter.













Jeg har netop investeret i et sæt af Djævelens egne bremser, opkaldt NERD efter Brian Molly, der i amerikanske cykelkredse går under navnet New England Red Devil.













NERD baserer sig på modellen Negative Gravity, anodiseret i rød og med speciel laser indgravering. Alt hardware, der på den normale Negative Gravity model er i aluminium, er udskiftet med titanium og sættet runder lige nøjagtig 210 gram komplet. Ikke verdensrekord for bremser, men jeg synes de er helt unikke. Bremserne er produceret i 666 eksemplarer og koster sjovt nok også 666 USD.













Vil man customizere sine bremser i forskellige farver kan man klikke ind på Absolute Zero programmet og ellers kommmer Ciamillo snart med påstået verdens letteste bremse i kulfiber til en net pris af 1200 USD. Er ikke sikker på der er nok i sparegrisen til den opgradering:

03 november 2008

Sne i Zurich

- Og saa er det ikke engang for sjov. Overalt i Zurich laa der i fredags 5-10 cm sne. Heldigvis bor vi i Basel, og her er stadig toert og relativt lunt. Perfekt naar man gerne vil ud og smide nogle af de 2000 gram man har taget paa under opholdet i USA.













Cykelklubben er begyndt paa vinter-saesonnen, dvs. traening loerdag klokken 14 og soendag paa slaget 10. Juan og jeg koerte med soendag paa en 70 km lettere kupperet rute i Frankrig.













Det er med at nyde dagene hvor raceren kan komme ud og koere inden det bliver hvidt ogsaa her i Basel.
God fornoejelse til Slush-deltagerne i DK, navnet siger naesten det hele. Naeste aar synes jeg de skal laegge en afdeling d. 23 december saa vi udelands-boende kan komme med nu vi alligevel er i DK paa visit.

01 november 2008

US-indtryk (morten)

Tre uger + det løse er overstået i US. Jeg er tilbage i Basel og har fået min iPhone op og køre igen. Det er tid til et par billeder fra de tre uger, lidt løst og fast:













Kontoret er en gammel træ-bygning med en mere nutidig tilbygning bag den røde facade. Kontoret huser marketing, salg og management foruden R&D-afdelingen jeg arbejder i. Der er test-labs og værksted foruden et stort employee bike room, der selvfølgelig er fyldt op og lettere rodet.













Kontoret ligger ned til en sø, hvor der ved breden kører regional-tog. Hopper man på i Bethel med retning mod NYC kommer man forbi den originale Cannondale station, der har lagt navn til firmaet. Da stifteren Joe Montgomery i 1971 havde bygget sin første cykel-trailer og ville stifte virksomhed, ringede han til ervhervs-styrrelsen fra en mønttelefon ved den lokale jernbane-station. Da stemmen i røret spurgte til navnet på virksomheden var Joe i vildrede, for det var han ikke forberedt på. Han kiggede på, så skiltet over sit hoved og gav navnet "Cannondale".













Frokost kan man købe i Bethel down town. Der er et par kilometers vej så det foregår primært i bil. Man kan dog tage cyklen eller som her nyde det gode vejr til fods.













Halloween var igår fredag, og selv menneskets bedste ven skal da ikke snydes for en udklædning. Jeg fandt de her kostumer i den lokale "party-store". Så ved du du er i USA.













Sidst men ikke mindst min sommer-hvide Kia lejebil. Ikke noget fantastisk stykke automobil, men fin til at komme rundt i området med. Automatgear naturligvis og 50 USD pr. dag med forsikring und alles.