29 september 2010

Efteraar

Ville lige dele et indtryk fra min hjemtur paa cykel fra kontoret med Jer. Traerne er ved at skifte farve nu som det ses paa billedet og temperaturen er dalet til omrking de 20 grader. Efteraaret er for alvor en realitet.

26 september 2010

Norwalk Boat Show

Norwalk Boat Show er et tilbagevendende arrangement i marinaen få hundrede meter fra vores bopæl. Det drejer sig primært om motorbåde i alle størrelser, men nogle enkelte sejlbåde er der også blevet plads til i det tre dage lange program.
Anja og jeg tog ud og kiggede maritimt udstur søndag morgen inden vi skulle en tur i skoven. Messens største båd er over 70 fod, men mindre kunne også gøre det selvom mange af bådene vist gik under betegnelsen Yachts.













Et par enkelte steder gik vi ombord og studerede bådene, der er urimeligt luksuriøse. Da vi ville ombord i båden til venstre på ovenstående billede fik vi selskab af en salgsrepræsentant, så inden vi fik set os om havde vi opdigtet vores egen mindre yacht og at vi muligvvis var interesseret i noget større og nyere for at komme på en guidet tour. Det marinblå 62 fods lange eksemplar skulle ikke koste meget over 1.000.000 dollars, men så havde man også mulighed for at sætte sig eget præg på farverne indvendigt. Vores nuværende båd kunne han sagtens sælge eller tage i bytte for en beskeden provision.
I virkeligheden rækker vores budget nok til noget mere i retning af nedenstående, men så er den også meget lettere at tranportere i volvoens bagagerum.













Måske vi skulle gå efter en gylden mellemvej som disse håndlavede træ-joller, hvor der er ihvertfald ikke er nogen motor til at forstyrre freden.













Alt vi så bare mangler til sættet er en picknick kurv og en stille skovsø.

25 september 2010

Last Days of Summer ..?

I USA og resten af den nordlige halvkugle, er sidste dag i sommeren 2010 den 21. september. En sommerdag er defineret ved dagstemperaturer over 25 grader celcius, så selvom vi er en uge inde i efteråret her i Connecticut er kviksølvsøjlen stadigt indstillet på sommer. Ifølge vejrudsigten er denne weekends lørdag sikkert den sidste sommerdag, så vi har gjort hvad vi kunne for at nyde de vigende solstråler.
Anja startede dagen med at instruere vores håndværker, der har haft travlt med at bygge trappe foran huset og høvlet dørkarme i lejligheden. Især trappen er rar at få renoveret frem mod vinteren med udsigten til en større mave og medfølgende gangbesvær.














Plankerne skal sidde en uges tid før de skal males, så vi pønser på en grå nuance frem for den falmede orange. Anja var vist godt tilfreds med resultatet ligesom vores døre nu kan lukkes uden alt for meget håndgemæng.














I mellemtiden var jeg blevet færdig med at studerer tilstanden af vores græsplæne, så vi kunne spise frokost sammen med Cille i haven før vi skulle cykle en tur ned til stranden.














Jeg vil dog til mit forsvar godt indskyde, at jeg havde været tidligt oppe og løbe en tur, så det var (i min optik) rimeligt at jeg tog en slapper i formiddagstimerne.
Der er Boat Show ved marinaen som vi regner med at gå ned til imorgen, så idag cruisede vi bare rundt og nød solen og den friske vind fra sydøst.














Bladene på træerne er blevet både brune og røde, så der er smukt i New England for tiden. For mange er denne årstid den mest populære på grund af farveskiftet i de enorme skovområder der er herovre. Jeg tror vi tager ud og vandre i skoven imorgen eftermiddag, så måske vi kan forevige det på bloggen efterfølgende.














For tiden oplever Anja at skulle tisse bare hun snuser til en kapsel, så vi cykler kun steder, hvor der er adgang til toiletter. Heldigvis er der en del af dem på stranden, så vi gjorde holdt ved Women's afdelingen.














Resten af eftermiddagen har vi brugt i haven så vi kunne ikke bede om en bedre afslutning på sommeren 2010. De næste par uger kommer sikkert til at indeholde faldende temperaturer (under 20!) og sikkert også regn, så vi forbereder os på at skulle have jakkerne frem af skabene og spidse parablyen.

21 september 2010

Piece of Cake ...

Igår mandag havde vi fødselsdag i huset. Cille skulle fejres lidt selvom vi ved hun er blevet fejret hjemme i Danmark inden hun tog afsted for 25 bliver man jo kun een gang. Hun stod op til et let morgenbord med hjemmebagte boller og en kop te og blev sendt på arbejde med dannebrog i madpakken.













Kage er universelt tilbehør når der er fødselsdag i luften, så røreskåle, mel og sukker blev fundet frem.














På bestilling fra Danmark ventede der hvide langstilkede roser, til når Cille vendte 'hjem' fra arbejde. Det tog godt nok flere timer at finde de helt rigtige hvide eksemplarer, så vi må håbe afsenderen værdsætter Anjas slid.
Selv posten kom med gaver på den rigtige dag, så stort tillykke til Cille!

18 september 2010

Fish 'n Chips

Vi har nu haft besøg af Mortens brors kæreste Cille i en uge. Vi har godt nok ikke fået foreviget hende med et billede på bloggen endnu, men det kommer nok snart. Cille bor hos os i et par uger inden hun skal flytte ind på et værelse i byen hvor hun er i praktik for FN.
Desværre skal man ifølge overenskomsten give sin au pair fri i weekenden, så Cille er smuttet til Washington og vi er tilbage i Norwalk alene med huset. Så bliver der nok ikke vasket bil eller strøget strømper denne weekend.

Vi har i Cilles fraværd brugt lørdagen på praktiske gøremål indtil solen brød igennem ved middagstid, hvor vi gik en tur ned til det Norwalkske svar på havnegrillen og spiste frokost. Anjas mave er begyndt at titte frem over bæltespændet, så der skal nogle kallorier indenbors. Hun er egentligt ikke krævende (endnu) når det kommer til forplejning, det er nok mere mig der har hang til french fries efter at have tabt 6 kilo på de første 4 måneder her i USA.













Stuhr, stuhr nummer!

Havnegrillen laver alt der kan komme i friture-gryden, så vi bestilte fisk, fritter og onionrings. Maden fejler ikke noget, ligesom udsigten fra terrasen er ganske god.

























20 meter længere henne ad vejen ligger Mr. Frosties, der er kåret til den bedste is-kiosk i Connecticut. Om den vitterligt er det ved vi ikke endnu, for vi har kun smagt 20% af sortimentet.













Heldigvis lover de 25 grader og sol imorgen, så vi har en undskyldning for at give os i kast med at evaluere de resterende 80% af menukortet.
Velbekomme!

16 september 2010

T Minus 365

Een af de morsomme ting ved en blog er at den fungerer som en elektronisk dagbog, man kan bladre tilbage i. Ofte tænker man på hvordan det mon var sidste år på en given tid; var vejret lige så godt eller regnfuldt? Hvad og hvornår trænede man? Gik vi nogensinde i biografen? Alt dette og mere kan ens blog svare på.
Hvad vi lavede for præcis 365 dage siden kan du se ved at holde Ctrl-tasten nede og så klikke HER.

Sjovt at vi for præcis et år siden var samme sted som vi er nu - gik på samme strand, åndede samme luft og tænkte på hvordan det mon ville være at bo på denne side af Atlanten.
Nu er vi her så, og det er faktisk lige så godt som vi kunne håbe på. Alt har flasket sig og vi er lykkelige for den beslutning vi tog dengang. Det virker som om året har været rigtigt langt når man summerer vores oplevelser op, og heldigvis er der stadig nogle måneder tilbage af 2010. Hvis du vil bladre mere i vores elektroniske fortid kan du klikke på DER VAR ENGANG fanen i højre side af skærmen.
Gad vide hvad vi reflekterer over efter de kommende 365...

Turkey Run

Vi er som det fremgår af nedenstående indlæg i gang med at sælge ud af cykelamlingen. Første skridt har været løse stumper og dele, der ligger i papkasser en masse herhjemme. Andet skridt var min gode "gamle" Rush Team Siemens fra 2006. Gamle i gåsetegn da jeg kun har kørt på den to gange, så brugt kan man ikke kalde den. Nu har den så fået ny ejer, så håber den får et godt hjem. Havde ellers troet jeg skulle holde fast på den som et klenodie værende en af de sidste MTB's fremstillet i Cannondales amerikanske fabrik.












Apropos fjerdkræ så er billedet her fra min cykeltur på arbejde i morges. Dagene er ved at blive kortere, og det har dyrene opdaget, så disse fire kalkuner havde ikke travlt med at komme væk, da jeg prøvede at forevige dem. Bladene er ikke blevet brune endnu, men det varer ikke længe før efteråret banker på døren.













Efterår betyder regn og med vandet kommer cykelcross-rytterne ud af sommerens gemmer med pigsko og nubrede dæk. Sporten er kæmpe stor i USA, så skik følge eller land fly - jeg har købt mig en cross-cykel.













Nogle husker måske jeg har flirtet med ideen tidligere, men nu er det altså blevet tid til at prøvedet af i praksis. Mine mange ture til kontoret på cykel har udmynded sig i knap 600 dollars i commuter-point, og de skal bruges på noget fornuftigt.
Træning skulle der være rig mulighed for med mine kolleger fra kontoret, hvor flere er tidligere professionelle cross-ryttere. Desværre er der ikke nogen løb i umiddelbar nærhed, men det varer sikkert også lang tid før jeg har teknik til at ville stille mig frem til offentligt skue.

12 september 2010

For Sale

Zipp Vumaquad BB30 Crankset, BNIB. 53/39 and 172.5 mm.
Comes with all the fittings. Notice the decal is "Made for Cannondale".
$600.

























Stronglight Pulsion crankset for Isis. 52/39 and 172.5 mm. BNIB but no BB.
$225.













Polar WIND powermeter and cadence. If you got any Polar product, this is the setup that will allow you to measure power and cadence. Not as precise as SRM, but the price is also quite different.
BNIB selling for $250.













Thomson Elite seat post 31.6 mm x 400. Not much to say, brand new and unused.
$50.

10 september 2010

Post Eurobike

De sidste 3-4 uger har været en travl tid med alverdens aktiviteter - det kommer nok ikke som noget chok for de, der regelmæssigt følger med på bloggen. Det er nu småt blevet dagligdag igen efter Eurobike som det sidste punkt på sommerens dagsorden. Vi er begge hjemme i CT og er startet på en mere normal dagligdag.
Anja er som man har kunnet læse begyndt at lægge sig ud omkring den kropslige ækvator mens jeg også har fået apetit på en mindre sund kost end jeg har haft hidtil. Motivationen for at træne er svundet lidt ind og uden de store mål at se frem til er træningsmængden ved at trække i samme retning som fuglene på himlen over Norwalk.
Heldigvis giver det så lidt plads til andre ting, f.eks brunch i New York. Designeren af Anjas ring insisterede på at møde hende og fingeren "in person", så vi har været i Soho til brunch og Bloddy Mary.













Eurobike gik glimrende, jeg er ikke meget for at kede med billeder af cykler og dele, så nøjes med lidt fra Bodensee og den fine Mercedes jeg fik stillet til rådighed.













Ærgeligt at bo på hotel i Østrig, men de 35 km til messen går lettere, når man er blevet opgraderet fra Polo til Benz.













Her i Norwalk er vejret imidlertid stadig rimeligt. Vi tror vi havde sidste rigtige sommerdag sidste weekend med temperaturer over de 25 Celcius, men lad os se om vi kan nå en dag eller to mere ved stranden. Bare solen skinner, så behøver man ikke halstørklæde for at holde varmen.













I morgen kommer min brors kæreste Cille på længerevarende besøg da hun skal i praktik på FN-ambassaden i NYC. Vi henter hende i lufthavnen men skal også et smut forbi New Jersey og se på laserjolle.
God weekend!

05 september 2010

Skal/skal ikke...?

For lige at samle op på 'Spunken', så har jeg/vi været til 16+ ugers tjek hos lægen. Spunken er blevet til et lille barn, der måler ca 11 cm, og vejer knapt 110 gram. Der er bevæglige arme, ben, øjne, ører og det kan rynke panden, åbne/lukke munden og synke.

















Opholdet på det ***** stjernede hotel (min mave) er for alvor startet.

Her på amerikansk jord er det gynækologen man besøger, altså en læge med specialviden om kvindesygdomme og med særlig kendskab til forholdene omkring graviditet og fødsel. De gange man skal tjekkes, skal der afleveres nogle forskellige prøver, alt for at sikre at vi begge har det fint. Denne gang skulle jeg (igen) tisse i en kop - har aldrig proevet noget lignende.


















Der skulle tages et lille celleskrab, hvilket bliver udført hvert år på kvinder i USA, hvorimod i danmark er det hvert trejde år. Lidt blåt fra venerne skulle der også afleveres, og når der bliver sagt: wow, you have really good venes; så tænker man ok du stikker bare. Men denne stakkels sygeplejerske kunne ikke ramme, så det blev til et par forsøg inden det lykkedes. Godt det ikke gør mig noget, idet jeg er vant til at aflægge en halv liter i blodbanken når vi er i DK.
Vi lyttede til barnets hjerteslag, denne gang 155bpm, fik talt om vitaminer og mineraler. Spørge-jørgen her (når man tidligere har arbejdet med den slags og de danske daglig tilførelses anbefalinger ikke er som amerikanske), så må man jo forhoere sig. De forskellige prøver bliver undersøgt i laboratoriet, og det plus min alder, etniske baggrund og familiehistorie bliver holdt sammen for at sikre at risikoen for deformiteter og andre syndromer hos barnet er minimalt. Alt i alt konstaterede vi at det hele ser meget fint og normalt ud.


















Sidste punkt på dagsordenen: At bestille tid scanning 20 uger/halvejs i graviditeten sidst i september måned, for at se om den lille vokser som den skal og hvor vi kan få at vide om det er dreng eller pige... skal/skal ikke?

02 september 2010

Sidder her i skabet

Alt mens min pris-vindende mand arbejder hårdt, nyder jeg solen og de 30/34 grader Norwalk har at byde på. Egentlig har luftfugtigheden været så høj her, at det har været uudholdeligt at lave noget eller at lave intet. Stå stille og sveden løber fra én, det kan jeg ikke mindes jeg har prøvet før.

















Som tidligere nævnt har vores internet forbindelse været lidt ustabil, og vores 'Cable Guy' har været her tre gange før forbindelsen er blevet helt i orden. En anden lille udfordring med internettet er at få vores egen wireless forbindelse i hjemmet. Dermed ment at vi kan sidde i hvilket som helst rum i huset eller endda nede i haven og stadig komme på internettet, uden at skulle have ledning fra modem til computeren.


















De fleste der rejser kender til 'problemet' med elektriske apparater, der kan være andet stik, men også strømspændingen der kommer ud af væggen kan være anderledes. Da vi flyttede over atlanten var et af spørgsmålene om vore elektriske apparater som føntørre, brødrister, lamper og lignende kunne bruges. Amerikanerne bruger kun halvt så megen (110V) Volt som vi kender det fra det meste af Europa (ca. 230V) samt stikket her er anderledes. Vi har også medbragt vores wireless router, som har fulgt os trygt de sidste tre et halvt år i Schweiz, hvor stikkene også er andeledes. På adaptoren står skrevet: 100-240V så burde den kunne klare de lave amerikanske spændinger, når bare stikket ændres.

















Men ak nej, desværre vil routeren ikke som vi gerne vil. Derfor er det blevet til at sidde her i skabet med computeren og skrive indlæg. Fordi kablet fra modem'et ikke er mere end én meter lang. Men nu er der bestilt ny router, så mon ikke snart vi også kommer ud af skabet.

Kort hej fra Eurobike

Det er blevet messe tid igen, jeg er i Sydtyskland til aarets store cykelbegivenhed i Friedrichshafen. Vi startede mandag og er allerede nu saa traette vi ikke kan huske hvilken dag, det er idag. Tiden flyver men man arbejder fra 7-23 hver dag med moeder, praesentationer og middage med kunder og forretningsforbindelser.
Arbejdet er dog vaerd at tage med, paa messens foerste dag vandt jeg sammen med teamet hele to Eurobike Awards, den ene for en Cannondale ramme jeg har designet, den anden for en Schwinn cykel, der er den foerste af den produktlinie jeg staar med ansvaret for. Og saa var det faktisk en Gold award, dvs. en saerlig udmaerkelse 7 af 680 deltagere opnaaede.






















Flere billeder og beskrivelse fra messen foelger, det er bare nogle laaaange dage, saa I maa have taalmodighed derhjemme foran skaermene. Hvis det er svaert at holde nallerne i ro kan du google "Schwinn Vestige" og se hvad pressen har skrevet om den foerste af "det nye Schwinn".
Gruss!