27 oktober 2013

Helena 6 måneder - første tand

Anja var saa flink at laegge Helenas foedselsdag paa d. 24'ende i April maaned. Naar man har kronisk daarlig erindring hvad angaar foedselsdage er det altid lidt lettere at forholde sig til sin egen dag. Naar datters seks maaneders-dag falder paa faderens foedselsdag er der en chance for han husker.














For at fejre det hele har Helena faaet sin foerste tand. Den har vaeret et par uger undervejs og er endeligt brudt igennem her til weekenden. Helena har vist savlet fra foerste faerd, saa jeg ved ikke om det er blevet mere eller mindre de sidste dage, men hendes nattesoevn er helt sikkert ikke blevet forbedret af de fremturende bisser.














Ellers er hun jo en soed og charmerende pige - det synes vi da selv. Anja har forseogt sig med groed og advokado og det er gaaet fra forsigtigt til fint.














Helena er et meget anderledes barn end Benjamin var paa samme alder: Stoerre, mere snakkende og meget mindre sovende. Vi har ikke kunnet indkoere de samme rutiner som med Benjamin, saa vi har ikke forsoegt yderligere. Om vi er mere afslappede i denne omgang eller om vi blot justerer til en anden situation er jeg ikke helt afklaret med. Vi taler meget om hvad der foregaar i det daglige med begge boern og vi ser tilbage paa Benjamins foerste seks maaneder, men der er saa faa lighedspunkter mellem de to.














Benjamin fik sin foerste faste foede i en alder af fem maaneder, men hvor han havde en god bagdel i Bumbo-saedet er Helena allerede for stor. Hun er hoppet direkte i Trip-Trap stolen custom malet og fremsendt af bedsteforaeldrene. Anja har en teori om at Benjamins smag for soede sager haenger sammen med de bananer, der blev most til ham saa Helena er kommet paa den mindre soede groed-og-advokato menu. Mums!

Vild med sport ...

Der er rundt regnet en arbejdsuge tilbage af Oktober, og med vinteren lige om hjoernet er det et godt paakud til at se tilbage paa aarets sidste maaned.
Benjamin og jeg sluttede september af med det sidste af i alt seks loeb i Lightfoot Runners sommer serien. Det foerste var 3 miles eller 5 km, og saa er distancen ellers blevet forlaenget for hver af de 6 loeb. Sidste udfordring var Norwalk Halvmarathon med noejagtig 200 gennemfoerende loebere.

Starten gaar! - Jeg er lige i midten af billedet i hvid t-shirt.


Jeg blev nummer 14 i tiden 1:36:05 hvilket jeg var godt tilfreds med paa en kupperet rute. Hvad vigtigere var, jeg samlede point til seriens samlede regnskab, hvor jeg sluttede som nummer 3 overalt og 1'er i aldersgruppen 30-39. Jeg troede egentligt jeg skulle oeverst paa skamlen overalt, men reglerne siger at man maa traekke det daarligste resultat fra, saa der var to loebere, der retfaerdigvis havde loebet hurtigere end jeg over 5 loeb, men misset et af de 6 arrangementer.
Pokalen for foerste 30-aarige var ogsaa ganske tilfredsstillende foerste aar som 'loeber'.

Benjamin kom med til praemie-overraekkelse.













Landevejene er indhyldet i gule og brune nuancer og traekronerne er saa smaat ved at blive tyndhaarede. Inden vi rejste paa ferie var jeg ude og cykle med et par kolleger i Pennsylvania, hvor efteraarets farver kommer rigtigt til udtryk.














New England og Vermont er kendt for denne aarstid og det er virkeligt smukt paa disse kanter. Godt nok er det vemodigt at taenke paa vinteren er paa vej, men vejret er stadig egnet til korte shorts paa en god dag.

11 oktober 2013

Helena 5 Months

Du ved sommeren er ved at vaere slut naar livredertaarnene bliver flyttet op fra stranden, weekenden med baadmesse i Norwalk oprinder og skolebusserne koerer igen om morgenen. Sommeren gaar over i efteraar og den 24. september er der een maaned til Mortens foedselsdag, og yderligere 60 dage til juleaften.
24. September er ogsaa Helenas 5-maaneders "foedselsdag", saa det er meget passende vi her paa aarets foerste oktoberdag bringer et lidt forsinket indlaeg med vores lille girl.














Lille er en maaske ikke den helt korrekte betegnelse. Ved laegebesoeget i mandags fik Anja at vide at Helena er blandt de 3% laengste boern i hendes alder og blandt top 10% hvad angaar hendes vaegt. Med andre ord, hun har koderne til model-proportioner, ihvertfald hvad hoejden angaar. Hvordan det er gaaet til er et godt spoergsmaal, vores postbud er lavstammet, saa i hans postsaek findes svaret sikkert ikke.













Helena er blevet en glad pige, der smiler og fagter hver gang man faar oejenkontakt. Hun sover om natten fra 20:00 til 06:00 dog stadig med to indlagte pitstop. Mad skal der til, naar man skal vokse fra amerikanske standarter, saa Anja maa op og fodre i moerket.














Sidste nye skrig er Helenas foedder hun netop har opdaget. Hun har de sidste par dage muntret sig med sokker og bare taer, saa hun foelger fint med i forhold til forventningerne til boerns udvikling. Hun er ikke istand til at rulle rundt endnu, naar hun ligger paa gulvet, men hun holdet fint sit hoved selv og tilbinger tid i baade bumposaedet og den bouncer vi i sin tid koebte til Benjamin.

Fra Hawaii til Holbaek

Sidste aar paa denne tid var vi under varme, tropiske himmelstroeg til Ironman verdensmesterskab paa Hawaii. 365 dage senere, og de lune vinde er skiftet ud med lunkne, danske vindstoed og enkelte regnbyer.




Vi er i Danmark paa barnedaabs-ferie, 10 dage med en solid dosis familie, navngivning af Helena og slentreture i Koebenhavn og omegn.

Oesterbronx














Efter et par dage paa Sjaelland er turen gaaet til Nordjylland og nu tilbage igen foer vi paa tirsdag flyver mod vest. Tiden er altid knap og vi saetter stor pris paa alle de venner og familie-medlemmer vi har set paa vejen.

Frokost i Nyhavn














Vi har faaet udforsket de offentlige transportmidler paa vores vej til nye visa, saa vi kan komme hjem igen. Det er en omstaendig proces, godt der er butikker og gode veninder at stoede paa i det CPH'ske.



05 oktober 2013

Sidste sommerdage

Vores efteraarsferie i Danmark er startet og med masser af familie til at tage sig af poderne er det tid til at indhente lidt af det forsoemte paa bloggen. De sidste par uger foer vi tog afsted i Torsdags var fyldt med gode aktiviteter paa hvad der maa betegnes som de sidste sommer dage i 2013.













Dagene bliver naturligt kortere og kortere hvilket giver mig sure miner om morgenen allerede. Det er intet problem at vaagne op klokken 6:00 med boernene naar det er lyst udenfor, men straks svaerere at slaa et smil op med mindre selvfoelgelig man har Mortensen generne.


Naar foerst dagen er i gang er der masser af aktivitet. Hvis julen varer laenge varer sommeren endnu laegere under vore himmelstroeg.





Stranden har skiftet ansigt siden slutningen af september. Livredder-taarnene er pakket sammen og sat paa land, og strandstolene kan ikke lejes laengere. For en lille dreng betyder det ikke meget, for tang, sten og sand er der stadig masser af.



Solen har magt og temperaturen kan let runde 25 grader, men vinden er tiltagende og koldere end hidtil, saa lange aermer og ben er at foretraekke.


Det er tid for efteraarsforkoelelse og det er fristende at smide kludene i det dejlige vejr.


Een af de mange glaeder ved den alder og nysgerrighed Benjamin har er at han aldrig er svaer at underholde. Han vil vaere med i alt, hvad der foregaar, hvis altsaa han har lysten. Han er naturligt mere og mere selektiv, men som oftest ganske glad og taknemmelig, naar der er vaerktoej indblandet.


Imellem at vaere Daddys mekaniker bliver brandbilen koert rundt i gaarden og der bliver baade ventet ved stopskiltet og blinket ved hoejresving.













Imens ser mor og Helena paa fra sikker afstand i skyggen.