28 juni 2010

Park City Part 6

- og blandede bolcher!
Park CIty salgsmøde og Press Camp er overstået. Journalisterne og forhandlerne er taget hjem, vi har pakket teltene og cyklerne sammen og sendt hele menageriet afsted mod Eurobike, der afholdes første weekend af September. Da der har været stille på bloggen de sidste dage kommer her lidt forsinket lidt imageri fra slutningen af sidste uge:
Vi starter vanen tro med cykler. Mens Anja var på besøg fik vi også tid til at prøve sidste evolutionære trin på Cannondales aluminiums-stige. CAAD10 dækker over 1100 grams rendyrket grundstof 13 indhold, optimeret til BB30, ekstrem stivhed kombineret med overraskende komfortabelt bagstel.













Når vi ikke lige slappede af på de Utah'ske landeveje gik tiden med at underholde presse og forhandlere, hver morgen fra 8-12 og derefter med demo i Dear Valley i 2450 meters højde over havet. Sidste etage til toppen klaredes med liften klods op af vores telte. På den måde kunne man tage en ny cykel fra hver tur og dermed opleve en rimelig sammenligning.













Om vinteren er lokationen stuende fuld af folk i flyverdragt og luffer, men om sommeren tjener skibussen som turist-fart og lokalt transportmiddel, ganske gratis og med plads på kofangeren til to cykler.













Fredag rejste vi hjem til Norwalk og kunne tilbringe en velfortjent (synes jeg) weekend sammen. Sommeren har for alvor fået fat med temperaturer omkring 30 grader, så vi tog en tidlig løbetur og brugte resten af dagen på stranden.













Der er blevet strøget sand ud og sat bænke op i løbet af de sidste par uger, så bortset fra lidt sten i vandkanten er det faktisk en udemærket strand. Da vi ikke har noget medlemsskab til en pool endnu, så bliver det nok til lidt svømmetræning i åbent hav over de kommende par uger. Vandkvaliteten er vist lidt tvivlsom, men temperaturen fejler ikke noget ifølge Anjas tå.













Ugen er ikke overraskende startet med mandag. Anja har fået nyt havemateriale at rive i, og der er stadig lidt at gøre indendøre i tilgift, så hun er nok beskæftiget med det resten af ugen. Hvis ikke er hun blevet begavet med denne lyserøde sag, der kan bringe hende ned til stranden med ægte Americana stil eller måske et smut down town.













Søndag er det 4th of July, så mandag har vi fri. Lørdag er vi inviteret til BBQ hos kolleger og næste uge d. 7 skal vi begge deltage i en triatlon af sprint distancen. Med andre ord vi har masser at lave og masser af oplevelser at dele med Jer de kommende dage!

22 juni 2010

Park City Part 5

- Nu med Anja!
Opholdet i Park City varer indtil fredag og indbefatter Media Camp i denne uge, startende tirsdag. Jeg havde muligheden for at flyve hjem soendag, men det er to lange flyveture for halvanden dags ophold hjemme, saa i stedet har Anja taget flyet herud.














Godt nok skal jeg arbejde i loebet af ugen, og normalt ville vi aldrig kombinere arbejde og privatliv, men naar man flytter til et nyt kontinent maa det betegnes som saerlige omstaendigheder. Anja leger derfor turist de kommende dage indtil jeg er faerdig med dagens pligter.














Ud over at ligge ved poolen og slendre i Park Citys gader har weekenden ogsaa budt paa en god cykeltur i bjergene, jeg gennem den sidste uge har postet billeder fra. Med trails som disse og masser af cykler til raadighed vil det vaere synd ikke at opleve den del af omraadet sammen.













Tirsdag flytter vi fra det ene hotel til det naeste - fra nordlig til sydlig side af byen. Hvor meget vi faar cyklet de kommende dage er uvist, men det er rart endeligt at vaere sammen.

20 juni 2010

Park City Part 4

Selvom det er weekend kan man godt stadig vaere paa arbejde. Det er selvsagt tilfaeldet naar man er ude og rejse med jobbet, men til tider kan man vaere heldig at have et par timer til overs. Igaar eftermiddag havde jeg praecis tid nok til at cykle en tur til toppen af det spor, jeg ikke naaede op ad tirsdag. Saa ifoert metrosoksuel pink cykeltroeje og kryptonit-groenne solbriller tog jeg 2 timer ud af kalenderen til at faa lidt motion.













Som skrevet tidligere er stedet vi opholder os et stort skisportssted om vinteren, men uden sne er lifterne for de flestes vedkommende lukket.














Det store kort over omraadet staar dog stadig og venter paa en ny omgang sne.













Hoejden var ifoelge GPS'en 2728 meter, men faktisk er dette billede taget lidt laengere nede, saa den reelle top var nok 30 meter hoejere oppe. Det er tilgengaeld der, denne video er taget:

video

Jeg kan ikke huske jeg tidligere har vaeret hoejere oppe paa cykel, saa igaar var noget af en oplevelse. Man forstaar godt hvorfor omraadet er saa velbesoegt, hele aaret rundt.

16 juni 2010

Vild med dans (Anja)

Mens morten cykler rundt i Utah paa det nyeste nye holder jeg mig beskaeftiget i vores hjem i Connecticut. De 120 kvadratmeter er stort set faerdig-indrettede og efter en tur til Ikea har vi de sidste smaa detaljer i hus.
I Danmark og i Basel var jeg meget involveret i fitness, men er endnu ikke kommet igang i USA. Motionen bestaar primaert af loebeture og en smule cykling som forberedelse til triathlon, men igaar proevede jeg ogsaa noget helt nyt!













Henna og jeg tog paa hendes initiativ til en proevetime paa mavedans. Holdet var begynder-niveau, men vi fik alligevel en hel del sved paa panden. At bevaege sig relativt elegant ved brug af mave og hofter er noget mere anstrengende end man lige tror. Det er ikke muskler, man normalt bruger.
Mavedansen er ikke det eneste kursus, der tilbydes - der er stort set al slags dans paa tapetet, saa maaske det bliver til et par andre kurser i fremtiden. Er ikke helt sikker paa om mavedans er noget jeg tilmelder mig permanent, men morsomt og udfordrende var det!

Park City Part 3

Det kan godt vaere der ikke er de store penge i cykelbranchen, heldigvis er der andre ting, der goer de tohjulede vaerd at beskaeftige sig med. Her er et par eksempler fra igaar, hvor det endeligt lykkedes at komme ud og trille rundt her i Park City.

Foerst skal man have en fornuftig cykel:













iPhone i haanden og tungen lige i munden... (ja jeg ved godt det er paa hovedet)













Saa er det med at finde den rigtige sti i terraenet og nyde udsigten mens man kan.













Vi var en lille gruppe til at starte paa, men efter en time vendte mine kolleger om, mens jeg fortsatte op ad bjerget.













Om vinteren er Park City et stort skisportsted, der blandt andet hostede vinter-OL for nogle aar siden. Her er udsigten ned at en loejpe, jeg formoder er roed eller sort. Boernebakken er det ihvertfald ikke.













Sne var der en smule af, billedet her er taget i 2800 meters hoejde. Jeg ville gerne have fortsat helt op til toppen, men tiden var knap. Senere idag proever jeg at komme afsted igen.

15 juni 2010

Park City Part 2

En kort update fra Utah, hvor vejret har taget en drejning til det bedre. Temperaturen er sidst i tyverne, men fordi vi er i 2100 meters hoejde er det dog koldt om aftenen. Saa snart solen gaar ned bliver her hurtigt saa koeligt, at man skal have jakke paa. Den har jeg selvfoelgelig ikke taget med, troede jo det var sommer i Juni maaned.













Problemet er nu ikke saa stort, da det meste af mit arbejde foregaar inden doere, ihvertfald har de sidste par dage kun budt paa arbejde med forberedelserne til praesentationer, der starter idag.
Forhaabentligt faar jeg lidt tid til at cykle i loebet af ugen, de sidste to dages moegenloeb har vaeret god hoejdetraening, men kun 45 minutter ad gangen og ikke helt nok desvaerre.













Trail running in 2100 meters altitude.

Det er svaert at se paa billederne, men der er faktisk stadig en del sna paa toppen af bjergene her. Vi bor som sagt i 2100 meters hoejde over havet og tog igaar liften op til 2800 meter, hvor der er en smule sne, der stadig gemmer sig for solens straaler. Paa de hoejeste toppe, der rager 3300 meter op er der fuldt sne-daekke, der dog er svaert at fange med en middelmaadig iPhone kamera-optik.















If you look carefully, you'll see the snow on top of the mountain in 10.000 feets altitude.

13 juni 2010

Park City Part 1

Jeg er rejst til Park City, Utah for at deltage i mit arbejdes aarlige globale salgsmoede. Ud over at dreje sig om nye produkter handler de naeste knap to uger om at arbejde med kolleger fra hele verden; folk er floejet ind fra Asien, Australien, Europa og saa selvfoelgelig fra hele USA.













Jeg ved ikke hvor mange indlaeg jeg faar tid til at poste de naeste par dage, men her er et par fra rejsen, der gik fra New York over Detroit og til Salt Lake City.













Detroit lufhavn er virkelig cool med skytrain inde i terminalen og en tunnel under landingsbanen. Jeg havde kun en time under transfer, men naaede alligevel at faa et godt indtryk, der placerer Detroit meget hoejt paa min personlige lufthavnsliste.
Kom tilbage imorgen, saa har jeg et par billeder fra vores resort her i PC i 2000 meters hoejde.

09 juni 2010

Tri setup

I højre side af vores blog finder du de områder, vi kategoriserer vores indlæg under. Da vi boede i Basel og skrev om byen og Schweiz generelt, havnede indlæggene under Basilisk. Her i Connecticut og i forbindelse med vores flytning er indlæggene meget naturligt under overskriften USA. Afsnittet Gear er tilegnet cykelentusiasterne, og det er også der, dette indlæg havner.
Under de korte forberedelser til Rev3 i weekenden måtte jeg erhverve mig nyt udstyr da det var usikkert, om hvorvidt vores inventar nåede frem. Samtidigt havde jeg efterladt mine gamle cykelsko i Basel, så det var efter 5 gode år blevet tid til ny fodbeklædning. I første omgang fik jeg et par Mavic, men de passede mig overhovedet ikke selvom det var fremragende sko. I stedet havner de nu på Ebay da jeg har købt et par røde Sidi Ergo 2.













Skoene er normale landevejssko, ikke specielt tilegnet triathlon, det kommer nok senere. Under lange distancer er komfort vigtigere end et hurtigt skifte, og så langsomt er det heller ikke at tage skoene af. De professionelle lader skoene sidde på pedalerne, men som man kan se på videoen ovenover så gør jeg det den langsommere, men sikrere måde.
Den røde farve passer fint til både landevejscyklen og Slicen, der dog snart bliver skiftet ud til en sort version, der også har været vist tidligere.













På cyklen har jeg monteret et Speedfil væske system, som jeg bringer nogle close-ups af ved en senere lejlighed. Løbet i weekenden var første test af den store, men aerodynamiske flaske monteret på stellet. Væsken transporteres op til indtagelse gennem en lang slange med bideventil, der med en magnet sikres til aerostyret når man ikke drikker af indholdet. Hvordan det forløber er en hjemmegjort ide, som min kollega og jeg er i gang med at "sælge" til producenten.

07 juni 2010

Rev3 Quassi

Som lovet er her flere billeder fra Rev3 loebet i Quassi forlystelsespark ved byen Middelbury. Efter vi havde vaeret paa messe-delen loerdag skulle jeg deltage i halv-Ironman loebet om soendagen. Det skulle vise sig at blive en lang dag paa kontoret med masser af udfordringer fra en meget svaer rute.













Tough day at the Rev3 Quassi Halfrev, was I really that slow..? Here's why:

Vi ankom 06:45 til startomraadet godt en time foer start. Cyklerne var linet op fra loerdagens check-in, saa der var ikke meget der skulle forberedes, kun vaedske i dunkene og vaaddragten paa.













Plenty of real estate for the age identification.

Jeg havde ikke gjort de store forberedelser i forhold til at studere ruten, men jeg vidste der var mange hoejdemeter paa baade cykel og loebeturen. Jeg havde dog i tankerne at jeg ville svoemme i et rimeligt tempo for at sikre en solid gang traening.














Wetsuit on 06:30.

Starten gik omkring klokken 7 med de professionelle foerst, og cirka 10 minutter senere gruppen med 30-34 aarige med orange haetter hvor jeg var iblandt.













Start of the 30-34 age group. I am out on the left side somewhere in second line.

Efter 28 minutters svoemning kom jeg op af soen som nr. 11 i min aldersgruppe.













Exiting the water after 28 minuttes of swimming in spot 11 of the age group, 83 overall.

Naeste trin er 200 meter loeb op til cyklerne, af med vaaddragten og afsted igen...













Off with the wetsuit...













... and on to the bike leg.

Cykelturen var haard! Jeg foelte mig ikke helt tilpas paa cyklen, som jeg heller ikke har faaet traenet paa siden september. Dertil kom 1155 hoejdemeter paa ruten og ben, der ikke helt ville som jeg havde haabet. Det var dog ikke vaerre end jeg kom ind efter 2 timer og 49 minutter, men kunne godt maerke det havde kostet en del energi.

Coming in to the transition area after 2 hours and 49 minuttes. Tough course, 1155 altitude meters (more than 3000 feet) and having dropped down to spot 18 in my age group (98 overall) was not satisfactory.

video

video

Det er desvaerre ikke en effekt i PhotoShop, der var stort set ingen flade stykker paa loeberuten. Hvad der gaar op, kommer naturligvis ogsaa ned, men en flad rute er alligevel en del lettere end et saa kuperet terraen vi skulle loebe paa igaar. Ca. 300 hoejdemeter, en del af dem paa grusstier gjorde sit til at jeg fik en del kramper halvvejs, og maatte gaa af flere omgange. Det tog selvfoelgelig kanten af den ellers gode samlede tid, og jeg dumpede ud af top 100 og ned paa plads 164 i maal. I min aldersgruppe var jeg nr. 31 hvilket var OK.













It is not a PhotoShop effect, the course was hilly with more than 1000 feet of climbing.

Efter 5 timer og 32 minutter var anstrengelserne ovre og jeg var som det fremgaar af billedet godt traet.














Finally done, finishing in 5 hours and 32 minuttes in spot 168 overall of 494 total participants. Terrible run, but now i at least know cramps are the biggest obstacle in completing the full distance.

Efter saadan en formiddag, saa er der ikke meget energi tilbage. Jeg kunne med Anjas hjaelp lige overkomme at faa massage, pakke sammen, vaske grejet og endeligt falde i soevn mens det stadig var lyst udenfor. Godt man har en fantastisk kaereste der kan supportere, tage billeder, loebe i vejkanten og muntre op undervejs, koere bilen hjem og passe paa een hele dagen!



































All said and done, it ended up being a long day at the office but with the help and support from Anja, I got through and even got the bike cleaned before surrendering to our comfortable king size bed.

05 juni 2010

Ingen loese ender ...

Du undrer dig maaske over hvor indlaegget om vores ankomne moebler bliver af..? Eller Mortens lukkede ringe og forberedelse til soendagens halv-Ironman. Sandheden er at vi har saa travlt, at bloggen er 2 dage bagud det virkelige liv. 48 timer lyder maaske ikke af meget, men naar der den ene dag ankommer laenge ventet inventar og den naeste gaar med at forberede til triathlon, saa loeber viserne paa uret staerkt.

For ikke at snyde dig helt, saa er der her et par teasers for hvad du kan se paa bloggen de naeste par dage:













Forberedelse til Quassi Rev3 triathlon.
Preparation for Quassi Rev3 triathlon.














Mirinda Carfrae (Verdensmester paa halv-Ironman distancen 2007) og Morten i diskuterer race setup til soendagens udfordring.
Mirinda Carfrae (2007 triathlon 70.3 world champion) and Morten discussing race setup.














Cykel check-in loerdag kl 15:00.
Bike check-in.













Vores ankomne moebler.
Furniture arriving on Friday.

Hvis du vil foelge med i soendagens race live, saa klik HER. Det starter kl. 07:00 USA tid.
For live coverage from Quassi, go to THIS LINK.

C U 2morrow!

02 juni 2010

Vi har en plan ... (Anja)

Efter 25 lange dage uden møbler ser det endeligt ud til vores inventar er ved at have rejst hele vejen fra Basel til Connecticut. I dag har vi fået besked om at vores husholdning har clearet tolden og når vores bopæl fredag, så jeg har haft travlt med at planlægge ankomsten til Norwalk.













Tilbage i april da alt blev hentet i Basel, blev alle vore ejendele placeret i nummererede kasser og præcist opgjort til toldvæsnet her i USA. Vi fik en kopi af listerne og har her til aften lagt slagplan for hvor alt skal stå i vores nye hjem. Vi har som du sikkert har set lavet småjusteringer i huset, malet og gjort rent som forberedelse til den dag, vores inventar ankommer. For at lette indflytningen har jeg nu en plantegning klar der sammen med retningsbeskrivelser til rummene gerne skulle sikre at tingene havner, hvor de hører til. Vi glæder os meget for selvom det i starten var hyggeligt at campere på stuegulvet og spise af paptallerkner, så er charmen så småt ved at være forduftet.