28 juni 2010

Park City Part 6

- og blandede bolcher!
Park CIty salgsmøde og Press Camp er overstået. Journalisterne og forhandlerne er taget hjem, vi har pakket teltene og cyklerne sammen og sendt hele menageriet afsted mod Eurobike, der afholdes første weekend af September. Da der har været stille på bloggen de sidste dage kommer her lidt forsinket lidt imageri fra slutningen af sidste uge:
Vi starter vanen tro med cykler. Mens Anja var på besøg fik vi også tid til at prøve sidste evolutionære trin på Cannondales aluminiums-stige. CAAD10 dækker over 1100 grams rendyrket grundstof 13 indhold, optimeret til BB30, ekstrem stivhed kombineret med overraskende komfortabelt bagstel.













Når vi ikke lige slappede af på de Utah'ske landeveje gik tiden med at underholde presse og forhandlere, hver morgen fra 8-12 og derefter med demo i Dear Valley i 2450 meters højde over havet. Sidste etage til toppen klaredes med liften klods op af vores telte. På den måde kunne man tage en ny cykel fra hver tur og dermed opleve en rimelig sammenligning.













Om vinteren er lokationen stuende fuld af folk i flyverdragt og luffer, men om sommeren tjener skibussen som turist-fart og lokalt transportmiddel, ganske gratis og med plads på kofangeren til to cykler.













Fredag rejste vi hjem til Norwalk og kunne tilbringe en velfortjent (synes jeg) weekend sammen. Sommeren har for alvor fået fat med temperaturer omkring 30 grader, så vi tog en tidlig løbetur og brugte resten af dagen på stranden.













Der er blevet strøget sand ud og sat bænke op i løbet af de sidste par uger, så bortset fra lidt sten i vandkanten er det faktisk en udemærket strand. Da vi ikke har noget medlemsskab til en pool endnu, så bliver det nok til lidt svømmetræning i åbent hav over de kommende par uger. Vandkvaliteten er vist lidt tvivlsom, men temperaturen fejler ikke noget ifølge Anjas tå.













Ugen er ikke overraskende startet med mandag. Anja har fået nyt havemateriale at rive i, og der er stadig lidt at gøre indendøre i tilgift, så hun er nok beskæftiget med det resten af ugen. Hvis ikke er hun blevet begavet med denne lyserøde sag, der kan bringe hende ned til stranden med ægte Americana stil eller måske et smut down town.













Søndag er det 4th of July, så mandag har vi fri. Lørdag er vi inviteret til BBQ hos kolleger og næste uge d. 7 skal vi begge deltage i en triatlon af sprint distancen. Med andre ord vi har masser at lave og masser af oplevelser at dele med Jer de kommende dage!

Ingen kommentarer: