01 juli 2024

Juni 2024

Endnu et blad er blevet vendt i kalenderen, juni er blevet til juli og det er rigtigt blevet sommer. Hernede er det mest et spørgsmål om dato, for vi er for længst steget ind i de varmegrader, der normalt definerer en sommerdag. 

Juni bød på en start i Paris’ regn og gråvejr og sluttede med nogle uger godt op i tyverne og starten af trediverne. Vi har endnu tilgode at ramme de helt høje temperaturer over 35, men det passer os også fint. Det må godt vente til når vi tager væk på ferie. 

Sidste skoledag var d. 23, sidste dag med sport var månedens sidste dag, så nu er der rigtigt dømt feriestemning.