Der er sket rigtigt meget de sidste tre maaneder. Saa meget at det er svaert at faa alting med i et enkelt afsnit af en weblog, og det er ogsaa derfor det har taget saa lang tid at komme til det punkt, hvor det rent faktisk kan nedfaeldes.
Det tager cirka tre maaneder at komme frem til resultater paa tre maaneder. Det lyder som en stavefejl, men sagt paa en anden maade er der sket mere end vi havde regnet med, saa det er foerst nu det er muligt at faa det hele med. Naar man staar ved lyset for enden af tunellen er det lettere at skrive om, end da man var halvvejs gennem moerket.
I korte traek mistede Morten sit arbejde 19. September. Det er lang historie hvordan og hvorfor, men lad os blive ved de korte kendsgerninger og tage den laengere beretning ved en anden lejlighed.
Det var ikke planlagt og derfor ogsaa et shock for vores lille familie. Primaert fordi vores eksistensgrundlag og stabilitet i store traek kommer fra Mortens arbejde.
Det var paa een gang en utryg og uvant situation at vaere i, og der gik tre-fire dage foer det begyndte at foeles som om vi kunne arbejde os ud af det sorte hul det foeltes at vaere faldet i.
Det lyder maaske en anelse for dramatisk, men det man skal huske paa er at vi ikke har et sikkerhedsnet som "almindelige" mennesker. For det foerste har vi kun een indkomst. For det andet er det sociale system i Belgien ikke som i Danmark.
Det tredje aspekt er at vi er flyttet fra stabile vilkaar og hverdag til en situation we havde regnet med skulle vare i flere aar. Vi har kun vaeret i Belgien i lidt over et aar, boernene er glade i skolen og denne aendring vil naesten garanteret medfoere aendring i den hverdag, vi lige er kommet til at holde af og trives i.
Det sidstnaevne var klart den foelelse Morten sad tilbage med. At have "svigtet" projektet og familien ved at bringe os alle i denne nye og usikre situation hvor aendring var naesten uundgaaelig.
Der var derfor en del tidspunkter i de efterfoelgende dage hvor han sad og taenkte lidt over tingene udenfor i en kombination af granatshock og bekymring.
I en tid hvor mange par slaas med trivialiteter i hverdagen og manglende spaending i parforholdet saa kan man da sige vi faar noget for pengene paa vores eventyr ud i verden. En situaiton som dette giver et godt faellesskab og sammenhold i familien men ogsaa en masse bekymring og ubehag.
Morten gjorde sig hurtigt klart at der skulle handles med det samme og indenfor den foerste dag havde han listet 10-15 virksomheder eller projekter, han ville undersoege eller skabe kontakt til.
Held i uheld var at han allerede var blevet kontaktet af to virksomheer i august, der gerne ville tale med ham om en mulig ansaettelse. Paa davaerende tidspunkt var han ikke interesseret, men nu var situationen pludselig en anden.
Foerste samtale med en ny virksomhed kom indenfor en uge, og gennem hele perioden frem til starten af november naaede han at tale med virksomheder i baade Danmark, Canada, Italien, Tyskland og ikke mindst USA.
Medens det hele stod paa proevede vi saa vidt muligt at soerge for boernene ikke maerkede en forskel lige med det samme. Morten fortsatte med at tage afsted om morgenen paa cykel eller loebesko, koerte en halv time og kom derefter hjem igen. Derefter soegte han job hjemmefra dagen igennem o tog saa afsted igen om eftermiddagen, saa han kunne komme hjem fra "arbejde" efter boernene var kommet fra skole.
Det lyder maaske som en lidt maerkelig taktik, men det var vist baade godt for boern og voksne at holde rytmen i et par uger foer Morten beyndte at "arbejde" hjemmefra.
I weekenden fortsatte vi med vores saedvanlige aktiviteter i sportshallen, svoemmehallen, boernefoedselsdage og afslapning i hjemmet.
Som tiden gik blev det lettere og lettere for Morten at nyde tiden sammen med boernene og den ekstre fritid, man pludselig har som arbejdsloes. Maalet var at der hver dag skulle ske mindst eet afgoerende skridt i den rigtige retning saasom en jobansoegning eller en samtale med en virksomhed.
I midten af november maaned rejste Morten til Ohio i USA for at tale med en virksomhed, der havde henvendt sig allerede i august. Vi kommer til at tale mere om det forloeb og detaljerne senere, for det viste sig at vaere en rigtig spaendende mulighed hvorfor kontrakten blev underskrevet i starten af december og Mortens foerste arbejdsdag var d. 13 i denne maaned.
Med andre ord er det hele gaaet rigtigt hurtigt og paa trods af den store usikkerhed og bekymringerne kom vi hurtigt videre med at skabe en ny situation for vores familie. Der er stadig megen usikkerhed og arbejde tilbage i forhold til endnu en flytning - denne gang tilbage over atlanten til et sted ingen af os har vaeret foer.
Paa Mortens tur i November besoegte han ogsaa Connecticut og fik sagt hej til en masse af vores gamle venner og bekendte.
Huset paa Sycamore ligger der endnu og ligner sig selv. Det goer volvo-Peter iovrigt ogsaa:
Norwalk er et sted vi altid kommer til at have et godt forhold til, og med vores nye lokation i Ohio vil vi vaere i stand til at koere dertil fra tid til anden og komme paa besoeg.
Der var masser af trips down memory lane for Morten, der brugte en hel dag paa at koere rundt i byen og hilse paa.
I Ohio er forholdene noget lidt andet, men det kommer vi tilbage til. Det er rart endeligt at have faaet skrevet om den sidste del af 2017 inden aaret rent faktisk er forbi, og der er meget vi stadig skal have samlet op paa. Vi er en del af vejen nu men der er meget foran os og meget, der er sket i december med hensyn til Ohio, som vi skal goere os umage for at faa beskrevet her.
30 december 2017
30 november 2017
Halloween 2017
For en maaned siden, sidst i Oktober fejrede vi - som vi altid goer - Halloween i vores familie. Boernene synes selvfoelgelig det er morsomt at klaede sig ud og Anja finder paa kreative indslag med graeskar og udsmykning.
Der er ikke andre amerikanske familier i vores omraade og heller ikke mange paa skolen, men boernene faar lov at have udklaedning paa om fredagen, og som i saa mange andre EU lande er Halloween ogsaa et begreb, der bruges mere og mere. Om ikke andet saa kommercielt.
De udskårne græskar paa matriklen var saerligt kunstneriske i aar.
Paa selve Halloween aften havde boernene faaet ferie og vi havde besoeg fra Danmark, saa vi gik en tur rundt i kvarteret med Joergen og resten af den danske famile nede fra vejen.
07 november 2017
Far til to
Vi er kommet ind i en fast rytme efter sommerferien, som jeg tænkte vi skulle bruge lidt spalteplads på at beskrive. Sommerferien er jo forlængst forbi og efteråret er trukket ind over hverdagen, og dermed også et tidspunkt af året hvor det hele kan synes lidt surt hvis det regner for meget udenfor. Netop den tid på året, hvor en god rutine giver tryghed og kontinuitet, i takt med at dagene bliver kortere.
Helt konkret går det ud paa at Anja er ude af huset hyppigere og af længere varighed. Primært for at arbejde i skolen mandag eftermiddag, i fitness tirsdag og fredag - både morgen og aften. Mandag , onsdag og fredag aften er hun ogsaa afsted til fitness eller træning, så i alt har jeg fornoejelsen af vores boern fire ud af ugens fem hverdagsaftener.
I weekenden deler vi aktiviteterne paa den måde, at hvis jeg gerne vil ud og cykle en tur om soendagen i "prime time", saa tager jeg ogsaa boernefoedselsdagen saa Anja får lidt tid til det nu hun har lyst til, eller blot de praktiske ting i hjemmet, der er lettere naar boernene (alle tre) er ude.
Naar man er alene hjemme uden moderen synes alle de lidt kedelige ting som nattoej, borstning af tænder og oprydning at gå lidt lettere. Der er ikke nogen at spille op imod, der er kun een voksen man skal forholde sig til, saa man gider næsten ikke goere oproer.
Der er en anden ro, naar boernenes favorit er ude af huset, saa skal man affinde sig med den lidt kedelige fader, der gerne vil have aftenen afviklet i en rolig men bestemt facon.
Som mange sikkert genkender er rigtigt svært at finde paa gode loesninger til aftensmaden dag efter dag, og da vi sidste uge i oktober havde et par varme dage tog vi en aften hen til en lille restaurant, der ligger nogle få hundrede meter væk. Vi har kun været der et par gange mens vi har boet her, men det er et meget populært sted for de lokale og turister. Nok mest paa grund af lokaliteten og udsigten over mark og skov.
At blive serveret i Belgien tager noget tid, saa der er god tid til at oeve sig på at sidde stille og vente.
Glæden ved endeligt at blive serveret står mål med længden af ventetiden.
Helena er som man nok kan ane paa billederne ikke så lille en pige længere. Hun er begyndt at "regne den ud" og have lidt attitude overfor hendes forældre til tider. Hun er stadig MEGET pæn og pligtopfyldende og skal meget sjældent irettesættes. Meeen man kan godt ane hun er begyndt at vurdere hvornaar man kan omgås reglerne eller ligefrem ignorerer dem.
Der er visse ting, hun ikke vil have vores indblanding i, især når det drejer sig om hendes påklædning - den klarer hun selv stort set hver morgen. Hun er meget bevidst om hvad hun vil og ikke vil.
Benjamin er ogsaa blevet stroerre naturligvis, men der er ikke sket saa stor en ændring med ham de sidste par måneder, som der er med Helena. Han klarer sig godt i skolen, har fået nye venner fra de stoerre klasser og er glad for at spille fodbold. Herhjemme er han stadig en lille, soed og betænksom dreng og der er meget længe siden vi har haft et skænderi eller timeout. Han reagerer ikke saa meget udad længere, men bliver bare vred og går sin vej. Han er klart påvirket af primært sin far hvis der er optræk til konflikt, saa vi oever os kollektivt paa at trække vejret dybt inden det eskalerer.
Helt konkret går det ud paa at Anja er ude af huset hyppigere og af længere varighed. Primært for at arbejde i skolen mandag eftermiddag, i fitness tirsdag og fredag - både morgen og aften. Mandag , onsdag og fredag aften er hun ogsaa afsted til fitness eller træning, så i alt har jeg fornoejelsen af vores boern fire ud af ugens fem hverdagsaftener.
Aarets sidste tur i korte shorts d. 22 Oktober |
I weekenden deler vi aktiviteterne paa den måde, at hvis jeg gerne vil ud og cykle en tur om soendagen i "prime time", saa tager jeg ogsaa boernefoedselsdagen saa Anja får lidt tid til det nu hun har lyst til, eller blot de praktiske ting i hjemmet, der er lettere naar boernene (alle tre) er ude.
Naar man er alene hjemme uden moderen synes alle de lidt kedelige ting som nattoej, borstning af tænder og oprydning at gå lidt lettere. Der er ikke nogen at spille op imod, der er kun een voksen man skal forholde sig til, saa man gider næsten ikke goere oproer.
Der er en anden ro, naar boernenes favorit er ude af huset, saa skal man affinde sig med den lidt kedelige fader, der gerne vil have aftenen afviklet i en rolig men bestemt facon.
Som mange sikkert genkender er rigtigt svært at finde paa gode loesninger til aftensmaden dag efter dag, og da vi sidste uge i oktober havde et par varme dage tog vi en aften hen til en lille restaurant, der ligger nogle få hundrede meter væk. Vi har kun været der et par gange mens vi har boet her, men det er et meget populært sted for de lokale og turister. Nok mest paa grund af lokaliteten og udsigten over mark og skov.
At blive serveret i Belgien tager noget tid, saa der er god tid til at oeve sig på at sidde stille og vente.
Glæden ved endeligt at blive serveret står mål med længden af ventetiden.
Helena er som man nok kan ane paa billederne ikke så lille en pige længere. Hun er begyndt at "regne den ud" og have lidt attitude overfor hendes forældre til tider. Hun er stadig MEGET pæn og pligtopfyldende og skal meget sjældent irettesættes. Meeen man kan godt ane hun er begyndt at vurdere hvornaar man kan omgås reglerne eller ligefrem ignorerer dem.
Der er visse ting, hun ikke vil have vores indblanding i, især når det drejer sig om hendes påklædning - den klarer hun selv stort set hver morgen. Hun er meget bevidst om hvad hun vil og ikke vil.
Benjamin er ogsaa blevet stroerre naturligvis, men der er ikke sket saa stor en ændring med ham de sidste par måneder, som der er med Helena. Han klarer sig godt i skolen, har fået nye venner fra de stoerre klasser og er glad for at spille fodbold. Herhjemme er han stadig en lille, soed og betænksom dreng og der er meget længe siden vi har haft et skænderi eller timeout. Han reagerer ikke saa meget udad længere, men bliver bare vred og går sin vej. Han er klart påvirket af primært sin far hvis der er optræk til konflikt, saa vi oever os kollektivt paa at trække vejret dybt inden det eskalerer.
19 oktober 2017
Akademik
Vores to boern er rigtigt kommet i skole med lektier, fritidsaktiviteter og SFO.
Vi ville gerne introducere Helena og Benjamin til aktiviteter og Helena har i nogen tid talt om hun gerne vil gaa til dans eller gymnastik. Det seneste aar er Benjamin ogsaa blevet lun paa tanken om fodbold.
Som sagt saa gjort, Benjamin er startet til foldbold i skolen hver fredag, samtidigt er Helena ti l Hip-Hop, som hun egentligt er for lille til, men har faaet lov at snige sig med til sammen med de stoerre piger.
Om mandagen gaar Benjamin til Arts and Crafts, altsaa en slags formning mens Helena skifter lidt mellem gymnastik og dans. Hun startede til gymnastik, men kom af uveje til at deltage i dans en eftermiddag og har fortsat paa det hold siden.
Aktiviteterne er udbudt af fritidsordningen paa skolen, saa undervisningen foregaar paa en blanding af sprog. Herhjemme viser boernene tydelige tegn paa at have opsamlet Hollandsk og tysk, der kommer tyske boeger med hjem fra biblioteket og de kan sige nogle faa ord paa Hollandsk ligesom de begge kan taelle til 10.
Den stoerste udvikling, der foregaar lige nu er paa lektie-omraadet. Isaer for Benjamin, der har opgaver med hjem hver uge. Helena har ikke lektier for, men hun vil gerne vaere med, naar vi sidder og laver dem med Benjamin, saa hun faar en kopi af hans matematiksider og regner med.
Hver anden uge faar vi en email fra skolen, der fortaeller hvilke bogstaver og ord Benjamins klasse laerer. Vi skal holde os til de bogstaver, og Benjamin ser meget frem til han kan laese en af hans dinosaurus-boeger selv.
De foerste uger skrev vi ord med usikre bogstaver. Det udviklede sig til sikre bogstaver og ord og nu laver han naesten alting selv. Han er meget ambitioes med laengden og kompleksiteten af saetningerne kan skal skrive, saa det er ofte vi maa korte dem lidt af.
Det store gennembrud er kommet denne uge, hvor Benjamin har laest en lille bog selv. Det er en lille bog om en hoene og en kat, og de har selvfoelgeligt oevet den i skolen, men Benjamin kan selv stave sig igennem phonetikken og rigtigt laese ordene selv. Han var super stolt tirsdag aften da han laeste hoejt for Helena og jeg.
Det er oprigtigt imponerende at boern paa saa kort tid kan gaa fra at laere bogstaverne til at saette dem sammen og skabe ord, de selv kan laese. Benjamin har oevet sig i nogle aar nu takket vaere skolesystemet i USA og Anjas ihaerdighed, men det store gennembrud er kommet denne uge, saa det er vi stolte over. Nu er der ingen vej tilbage...
Vi ville gerne introducere Helena og Benjamin til aktiviteter og Helena har i nogen tid talt om hun gerne vil gaa til dans eller gymnastik. Det seneste aar er Benjamin ogsaa blevet lun paa tanken om fodbold.
Som sagt saa gjort, Benjamin er startet til foldbold i skolen hver fredag, samtidigt er Helena ti l Hip-Hop, som hun egentligt er for lille til, men har faaet lov at snige sig med til sammen med de stoerre piger.
Om mandagen gaar Benjamin til Arts and Crafts, altsaa en slags formning mens Helena skifter lidt mellem gymnastik og dans. Hun startede til gymnastik, men kom af uveje til at deltage i dans en eftermiddag og har fortsat paa det hold siden.
Aktiviteterne er udbudt af fritidsordningen paa skolen, saa undervisningen foregaar paa en blanding af sprog. Herhjemme viser boernene tydelige tegn paa at have opsamlet Hollandsk og tysk, der kommer tyske boeger med hjem fra biblioteket og de kan sige nogle faa ord paa Hollandsk ligesom de begge kan taelle til 10.
Den stoerste udvikling, der foregaar lige nu er paa lektie-omraadet. Isaer for Benjamin, der har opgaver med hjem hver uge. Helena har ikke lektier for, men hun vil gerne vaere med, naar vi sidder og laver dem med Benjamin, saa hun faar en kopi af hans matematiksider og regner med.
Hver anden uge faar vi en email fra skolen, der fortaeller hvilke bogstaver og ord Benjamins klasse laerer. Vi skal holde os til de bogstaver, og Benjamin ser meget frem til han kan laese en af hans dinosaurus-boeger selv.
De foerste uger skrev vi ord med usikre bogstaver. Det udviklede sig til sikre bogstaver og ord og nu laver han naesten alting selv. Han er meget ambitioes med laengden og kompleksiteten af saetningerne kan skal skrive, saa det er ofte vi maa korte dem lidt af.
Det store gennembrud er kommet denne uge, hvor Benjamin har laest en lille bog selv. Det er en lille bog om en hoene og en kat, og de har selvfoelgeligt oevet den i skolen, men Benjamin kan selv stave sig igennem phonetikken og rigtigt laese ordene selv. Han var super stolt tirsdag aften da han laeste hoejt for Helena og jeg.
Det er oprigtigt imponerende at boern paa saa kort tid kan gaa fra at laere bogstaverne til at saette dem sammen og skabe ord, de selv kan laese. Benjamin har oevet sig i nogle aar nu takket vaere skolesystemet i USA og Anjas ihaerdighed, men det store gennembrud er kommet denne uge, saa det er vi stolte over. Nu er der ingen vej tilbage...
02 oktober 2017
Vejrmelding
Efter vores foerste hele sommer i Belgien kan vi nu konkludere hvordan vejret tager sig ud i forhold til resten af de steder vi har boet. Belgiens ry for regnfuldt var naturligvis noget vi var lidt aengstelige for paa forhaand, men statistikken viste at det ikke var saa "slemt" som Danmark hvilket vi brugte som en slags alibi.
Vi har flere gange paa bloggen udtrykt hvor fantastisk vejret var i USA og det er stadig lidt haardt at se paa vejr-app'en hvor dejligt 25 grader og straalende sol maa foeles sidst i September maaned. Omvendt er der ogsaa dage i Juli og August, hvor temperaturen ligger stabilt paa eller lige over 35 grader, hvilket goer det svaert at lave aktiviteter udenfor midt paa dagen.
Der er nok ikke noget sted i verden, hvor man kan faa et perfekt klima aaret rundt, men man har da lov at haabe. Skulle vi vaelge idag ville vi nok tage Norwalks fire aarstider over noget andet sted vi har boet.
Tilbage til realiteterne i Belgien hvor sommeren har vaeret overraskende toer og varm. Vejret har her i vores foerste aar vaeret helt igennem behageligt i juni, juli og august. Maj var faktisk ogsaa ganske fin, saa vi har foelt det har vaeret sommer og vores pool blev flittigt brugt da den foerst blev rengjort.
I august var der lidt af hvert, og i september var det som om der i de foerste to uger blev fuldstaendig slukket paa sommer-kontakten. Det regnede naesten uafbrudt i to uger og temperaturen var vist ikke over 20 grader paa noget tidspunkt.
Heldigvist vendte det midt paa maaneden og de sidste to uger har vaeret ganske fine med toervejr og paene temperaturer.
Shorts er vi faerdige med, og vi har pakket poolen under en pressening her i weekenden. Tilbage er kun at haabe paa en kort og toer vinter.
Vi har flere gange paa bloggen udtrykt hvor fantastisk vejret var i USA og det er stadig lidt haardt at se paa vejr-app'en hvor dejligt 25 grader og straalende sol maa foeles sidst i September maaned. Omvendt er der ogsaa dage i Juli og August, hvor temperaturen ligger stabilt paa eller lige over 35 grader, hvilket goer det svaert at lave aktiviteter udenfor midt paa dagen.
Der er nok ikke noget sted i verden, hvor man kan faa et perfekt klima aaret rundt, men man har da lov at haabe. Skulle vi vaelge idag ville vi nok tage Norwalks fire aarstider over noget andet sted vi har boet.
24. August og sommeren er paa haeld |
Tilbage til realiteterne i Belgien hvor sommeren har vaeret overraskende toer og varm. Vejret har her i vores foerste aar vaeret helt igennem behageligt i juni, juli og august. Maj var faktisk ogsaa ganske fin, saa vi har foelt det har vaeret sommer og vores pool blev flittigt brugt da den foerst blev rengjort.
Foerste uge af september var der stadig +20 grader i poolen |
I august var der lidt af hvert, og i september var det som om der i de foerste to uger blev fuldstaendig slukket paa sommer-kontakten. Det regnede naesten uafbrudt i to uger og temperaturen var vist ikke over 20 grader paa noget tidspunkt.
Regn paa ruderne |
Heldigvist vendte det midt paa maaneden og de sidste to uger har vaeret ganske fine med toervejr og paene temperaturer.
23. September blev vist sidste dag i 2017 hvor shorts var oplagt |
Shorts er vi faerdige med, og vi har pakket poolen under en pressening her i weekenden. Tilbage er kun at haabe paa en kort og toer vinter.
30 september 2017
Bike race
Benjamin har altid været ret tilbageholden i forhold til at proeve nye og "farlige" ting, til trods for hans forældre har proevet det bedste de har lært at overtale ham. Det med at proeve noget, der virker lidt ukendt eller man ikke har erfaring med fra tidligere, det er mest noget Helena kaster sig ud i.
I sommer bemærkede vi at Benjamin var mere modig paa at proeve nye oplevelser da vi var i Danmark, saa det var en positiv udvikling vi satte stor pris paa. Det blev baade til rideture paa hest og mekanisk tyr uden de store betaenkeligheder.
Midt i September koeres der er lokalt cykelloeb paa vores vej, og inden de rigtige cykelryttere for lov at stille til start om eftermiddagen er der tre smaa loeb for boern i varierende aldersklasser.
Benjamin var egentligt for lille til at deltage, da han teknisk set skulle fylde 7 i aar, men fik dispensation og lov at stille op. Der var kun 5 til start i hans loeb, og boernene skulle koere tre omgange af hver een kilometer. Vi havde allerede set paa ruten da den ligger tæt paa vores hus og i et omraade vi kender godt.
Da det blev tid til at tage afsted hjemmefra var Benjamin mest stemt for ikke at deltage, og forklarede at han var nervoes for at koere loebet. Vi fik en god snak om hvorfor man er nervoes og han holdt heldigvis fast i at starte. Da vi kom ned til arrangementet vendte nervoesiteten og lysten til at aflyse tilbage men et blidt skub fra faderen fik Benjamin ud paa ruten bag de to voksne, der skulle koere forest i feltet og vise vej.
Efter den foerste runde blev loebet givet frit og saa racede de smaa cyklister ellers afsted. Det kom lidt som en overraskelse for Benjamin, der havde lagt sig behoerigt sidst i feltet, saa der skulles trædes i pedalerne for at indhente de andre.
Da de kom ind paa oploepsstrækningen anden gang fik Benjamin i fjerde position dessiner om at træde til alt hvad han kunne paa sidste omgang, for podiet var ikke langt væk. Desværre blev alle deltagere stoppet i foerste sving efter at have krydset maalstregen for anden gang - loebet var blevet afkortet fra tre til to omgange.
Det tog lidt tid for Benjamins forældre at gennemskue hvad der foregik, og Benjamin var ogsaa synligt forvirret, hvilket var lidt synd.
Om han havde naaet tredjepladsen er uvist, han var trods alt den yngste af alle deltagere. Da de skulle paa skamlen og modtage deres præmier saa pigen paa femtepladsen sit snit til at stige op paa det forkerte trin og vi valgte som foraeldre bare at lade Benjamin staa paa den anden side. Det er uvist om Benjamin forstod forskellen, vi forklarede ham at pigen havde stillet sig forkert og at det var ok. Vi var godt klar over han var kommet i maal foer hende.
Det er een af de situationer, der er lidt vanskelig ved at være udlænding og ikke beherske sproget. Foerst gik vi glip af meddelelsen og at der kun skulle koeres to omgange og dernæst kunne vi ikke saa let forklare at Benjamin jo blev nummer 4 og skulle staa paa det andet trin. Det sidste kunne selvfoelgelig ogsaa vaeret loest af pigens foraeldre, men det var jo i det store hele mindre vigtigt.
Det vigtige var at Benjamin havde en god oplevelse og erfarede hvordan nervoesitet er OK og at der er en positiv foelelse, naar man kommer igennem det.
Helena ville ogsaa være med, men det havde allerede krævet goodwill at faa Benjamin med, saa at faa en fire-aarig med i loebet proevede vi slet ikke. Hun maatte tage til takke med at heppe med sin mor.
Vi havde ogsaa installeret kamera paa Benjamin's cykel, men det oplevede desværre en fejl og optog kun de indledende 15 sekunder af loebet med en generende hyletone, saa det var ogsaa en skuffelse at vi ikke har en god video-optagelse af Benjamins foerste cykelloeb.
I sommer bemærkede vi at Benjamin var mere modig paa at proeve nye oplevelser da vi var i Danmark, saa det var en positiv udvikling vi satte stor pris paa. Det blev baade til rideture paa hest og mekanisk tyr uden de store betaenkeligheder.
Midt i September koeres der er lokalt cykelloeb paa vores vej, og inden de rigtige cykelryttere for lov at stille til start om eftermiddagen er der tre smaa loeb for boern i varierende aldersklasser.
Benjamin var egentligt for lille til at deltage, da han teknisk set skulle fylde 7 i aar, men fik dispensation og lov at stille op. Der var kun 5 til start i hans loeb, og boernene skulle koere tre omgange af hver een kilometer. Vi havde allerede set paa ruten da den ligger tæt paa vores hus og i et omraade vi kender godt.
Da det blev tid til at tage afsted hjemmefra var Benjamin mest stemt for ikke at deltage, og forklarede at han var nervoes for at koere loebet. Vi fik en god snak om hvorfor man er nervoes og han holdt heldigvis fast i at starte. Da vi kom ned til arrangementet vendte nervoesiteten og lysten til at aflyse tilbage men et blidt skub fra faderen fik Benjamin ud paa ruten bag de to voksne, der skulle koere forest i feltet og vise vej.
Efter den foerste runde blev loebet givet frit og saa racede de smaa cyklister ellers afsted. Det kom lidt som en overraskelse for Benjamin, der havde lagt sig behoerigt sidst i feltet, saa der skulles trædes i pedalerne for at indhente de andre.
Da de kom ind paa oploepsstrækningen anden gang fik Benjamin i fjerde position dessiner om at træde til alt hvad han kunne paa sidste omgang, for podiet var ikke langt væk. Desværre blev alle deltagere stoppet i foerste sving efter at have krydset maalstregen for anden gang - loebet var blevet afkortet fra tre til to omgange.
Det tog lidt tid for Benjamins forældre at gennemskue hvad der foregik, og Benjamin var ogsaa synligt forvirret, hvilket var lidt synd.
Om han havde naaet tredjepladsen er uvist, han var trods alt den yngste af alle deltagere. Da de skulle paa skamlen og modtage deres præmier saa pigen paa femtepladsen sit snit til at stige op paa det forkerte trin og vi valgte som foraeldre bare at lade Benjamin staa paa den anden side. Det er uvist om Benjamin forstod forskellen, vi forklarede ham at pigen havde stillet sig forkert og at det var ok. Vi var godt klar over han var kommet i maal foer hende.
Like a true gentleman Benjamin offered his podium step to the lady. You can see him counting his fingers trying to work out how he's on the wrong step |
Det er een af de situationer, der er lidt vanskelig ved at være udlænding og ikke beherske sproget. Foerst gik vi glip af meddelelsen og at der kun skulle koeres to omgange og dernæst kunne vi ikke saa let forklare at Benjamin jo blev nummer 4 og skulle staa paa det andet trin. Det sidste kunne selvfoelgelig ogsaa vaeret loest af pigens foraeldre, men det var jo i det store hele mindre vigtigt.
Det vigtige var at Benjamin havde en god oplevelse og erfarede hvordan nervoesitet er OK og at der er en positiv foelelse, naar man kommer igennem det.
Helena ville ogsaa være med, men det havde allerede krævet goodwill at faa Benjamin med, saa at faa en fire-aarig med i loebet proevede vi slet ikke. Hun maatte tage til takke med at heppe med sin mor.
Vi havde ogsaa installeret kamera paa Benjamin's cykel, men det oplevede desværre en fejl og optog kun de indledende 15 sekunder af loebet med en generende hyletone, saa det var ogsaa en skuffelse at vi ikke har en god video-optagelse af Benjamins foerste cykelloeb.
17 september 2017
Skolestart 2017
Saa har vi officielt boet i Belgien i eet aar. Det har som vippen vaeret lidt op og ned, men mest tommel op.
Boernene er blevet et helt aar aeldre og det er blevet svaerere og svaere at huske USA (desvaerre). Foelelsen af at have fraroevet deres barndoms-erindringer spoeger stadig, saa det er godt vi har bloggen og tusindvis af billeder at vise dem. Indtil videre foeles det ogsaa som vi giver dem nogle gode minder fra Belgien, saa det maa vi se lyst paa.
Da kalenderen rundede foerste weekend i September var det som der blev slukket paa en kontakt for sommeren og efteraaret kom buldrene frem.
Solen har stadig magt, men temperaturen er faldet markant baade nat og dag.
Vi var ude og nyde den sidste weekend i sommerferien i Zilvermeer, et rekreativt omraade lidt uden for byen, hvor vi har et aarskort til. Der er masser af legepladser deriblandt denne utroligt hoeje rutsjebane, der til trods for sin imponerende hoejde er ganske tilforladelig. Og morsom, som man kan se paa billederne:
Der er ogsaa som navnet antyder et "hav" (Meer er hav paa hollandsk). Hav er maaske saa meget sagt, men der er en del stoerre soer, og tilhoerende strand:
Mandag morgen var det saa igen alvor med skolestart. Sidste aar gik boernen i samme afdeling, nu er Benjamin rykket i 1. klasse i Primary, medens Helena er i blaa gruppe i Nursery.
Der var en blanding af stolthed, nervoesitet og glaede mandag morgen, da vi kom frem:
For foraldrene var det ogsaa en lidt speciel dag efter to maaneders sommerferie er det igen hverdag og vi stiller ind paa endnu 12 maaneder i det Belgiske.
Det er allerede en helt anden hverdag idag end i September sidste aar, men vi kan da konkludere at vi er faldet godt til og vi allerede foeler os "hjemme". Det er en god start paa noget vi maa se hvordan gaar en dag ad gangen.
Boernene er blevet et helt aar aeldre og det er blevet svaerere og svaere at huske USA (desvaerre). Foelelsen af at have fraroevet deres barndoms-erindringer spoeger stadig, saa det er godt vi har bloggen og tusindvis af billeder at vise dem. Indtil videre foeles det ogsaa som vi giver dem nogle gode minder fra Belgien, saa det maa vi se lyst paa.
Da kalenderen rundede foerste weekend i September var det som der blev slukket paa en kontakt for sommeren og efteraaret kom buldrene frem.
Solen har stadig magt, men temperaturen er faldet markant baade nat og dag.
Vi var ude og nyde den sidste weekend i sommerferien i Zilvermeer, et rekreativt omraade lidt uden for byen, hvor vi har et aarskort til. Der er masser af legepladser deriblandt denne utroligt hoeje rutsjebane, der til trods for sin imponerende hoejde er ganske tilforladelig. Og morsom, som man kan se paa billederne:
Der er ogsaa som navnet antyder et "hav" (Meer er hav paa hollandsk). Hav er maaske saa meget sagt, men der er en del stoerre soer, og tilhoerende strand:
Mandag morgen var det saa igen alvor med skolestart. Sidste aar gik boernen i samme afdeling, nu er Benjamin rykket i 1. klasse i Primary, medens Helena er i blaa gruppe i Nursery.
Der var en blanding af stolthed, nervoesitet og glaede mandag morgen, da vi kom frem:
For foraldrene var det ogsaa en lidt speciel dag efter to maaneders sommerferie er det igen hverdag og vi stiller ind paa endnu 12 maaneder i det Belgiske.
Det er allerede en helt anden hverdag idag end i September sidste aar, men vi kan da konkludere at vi er faldet godt til og vi allerede foeler os "hjemme". Det er en god start paa noget vi maa se hvordan gaar en dag ad gangen.
20 august 2017
Fortsættelse følger i Mol
Vi tog tilbage til Belgien inden vores ferie var helt slut. Børnene starter ikke foer i september, men gensynet med Europa er også gensynet med industriferie for de voksnes vedkommende.
Den sidste uge brugte vi i Mol paa hus og have plus en fortsættelse af de kulturelle oplevelser, vi havde i Danmark.
Haven er blevet pæn med græs og ukrudtet er luget væk, poolen er ren og vandet 25 grader. Benjamin og Helena spørger om at komme i hver dag, også når det regner, så det får de i store træk lov til.
Poolen giver børnene en god måde at blive tryg i vandet på uden vi skal til svømmehallen og især Helena har udviklet sine færdigheder gennem sommeren.
Benjamin oever ikke svømningen så flittigt, men er glad for at springe i fra kanten:
Sidste weekend i ferien var der åbent hus paa flyvepladsen i Keiheuvel, et rekreativt område lidt udenfor byen. Der er en stor legeplads og naturareal, med flyveplads som nabo.
Vi har flere gange stået og set paa små propelfly og svævere fra legepladsen og man kunne komme helt tæt på under åbent hus. Derudover var der en udstilling af gammelt amerikansk og britisk materiel fra Anden Verdenskrig.
Lørdag legede vi med tanken om at prøve en tur, men der er kun plads til tre passagerer i den lille Cesna og vi havde ikke nok kontanter med.
Nogen gange skal man sige ja til ting og kaste sig ud i oplevelsen, så søndag tog Anja og børnene med tilbage mens jeg cyklede en lang tur.
Det blev en stor oplevelse for Benjamin og Helena, de kom tidligt til arrangementet og var de første på vingerne, så de fik lov at opleve pre-flight check og være med til at gøre maskinen klar.
Efter den tur var det ingen sag at styre gyngerne og karusellen.
Det er også blevet til mange cykelture med børnene - primært med Daddy til Mol centrum, skatebanen eller supermarkedet efter is. Det er som regel ture paa 7-8 kilometer frem og tilbage, og der er kommet fart over børnene både på vej og sti. Benjamin fik ny cykel i starten af Juni som vi vist ikke har fået bragt billeder af endnu, så det må vi have rettet op på i snarlig fremtid.
16 august 2017
Sommerferie i Danmark
Det er sommer, vejret småsløjt men dog idyllisk i lille Danmark i uge 29 og 30. Det er nok derfor vi igen i år har taget turen til de kolde, vindomsuste breddegrader.
Ferie i Danmark er ikke som Anja og jeg husker det. Om der rent faktisk er kommet færre sommerdage idag end for 15-20 år siden har vi ikke undersøgt, men det virker helt klart til at være tilfældet. Vejret er ganske enkelt foranderligt og ferien er konverteret til en mere kulturel oplevelse end klassisk dase-ved-stranden ophold.
I de smaa landsbyer i Nordjylland skaber handelsforeningerne god stemning med byfester, aaben by night og kultur-arrangementer. Det er godt for familien, naar man gerne vil ud og opleve noget, saa er det næsten ligemeget hvor hoejt- eller lavkulturelt det er.
Mekaniske tyre og ansigsmaling har ogsaa sin charme, og heldigvis behoever det ikke være 30 grader for at spise is hver dag.
Der er ogsaa levende dyr ude paa landet, ovenikoebet nogle man maa provekoere.
Dagen efter er cirkus rykket til den næste by, saa vi rykker naturligvis bare med.
Minsanten om ikke der ogsaa er firbenede væsener tilgængelige, ogsaa i mindre stoerrelser, der gerne lægger pels til.
I den lidt mere dannelsesmaessige ende af spektrummet er museer og zoologiske haver. Dem fik vi ogsaa besoegt, og med udsigt til flere danske sommere i fremtiden synes vi det var en god investering med et aarskort.
Bare vejret holder toert og nogenlunde begraenset vindhstighed er der masser at se i Danmark og spaendende oplevelser for isaer boernene. Ren afslapning er det ikke for foraeldrene, men det ville det nok heller ikke vaere hvis vi var taget til sydeuropa paa badeferie. Selvom det nok traekker os i den retning til naeste aar.
En anden ting, der ogsaa taler for en ferie i Danmark er den dannelse og information boernene faar ind med ferieminderne. Ting, danske boern oplever til daglig moeder vores boern jo ikke, saa for dem er det faktisk spaendende og laererigt at se danske museer eksempelvis.
De har hestevogne i Belgien, men det var ikke noget vi saa noget til i Norwalk:
Det gjorde vist ogsaa indtryk at erfare, hvordan en vaskemaskine fungerede i gamle dage:
Naar man er fire aar gammel og allerede har fundet friheden i at komme frem ved egen kraft, er en simpel cykeltur ogsaa noget man husker, og ikke mindst et godt ferieminde for forældrene.
Om det saa bliver OL i BMX, MTB eller dressur, det maa tiden vise.
Selv en tur i svommehallen bliver noget ud over det sædvanlige, naar lokalsamfundet arrangerer saerlige events og tilbud for at traekke turister indendoere mens regnen staar paa:
Benjamin fik naesten laert at padle en kajak, saa det maa vaere det naeste redskab vi skal ud og investere i.
Saa er der selvfoelgelig familen, ikke at forglemme Det er lidt nemmere, naar man bor i Belgien frem for USA, men man skal stadig tage sig tiden til besoegene, saa det er vi taknemmelige for vi gjorde i denne omgang.
Retfærdigvis skal det portrætteres, at det ikke var regn og blæst hele tiden, der var enkelte dage, hvor det hele lugtede en smule af ferie minder fra gamle dage.
Indtil de kommer igen, saa maa vi noejes med det vi har nu, og det var heller ikke saa slemt endda.
Ferie i Danmark er ikke som Anja og jeg husker det. Om der rent faktisk er kommet færre sommerdage idag end for 15-20 år siden har vi ikke undersøgt, men det virker helt klart til at være tilfældet. Vejret er ganske enkelt foranderligt og ferien er konverteret til en mere kulturel oplevelse end klassisk dase-ved-stranden ophold.
I de smaa landsbyer i Nordjylland skaber handelsforeningerne god stemning med byfester, aaben by night og kultur-arrangementer. Det er godt for familien, naar man gerne vil ud og opleve noget, saa er det næsten ligemeget hvor hoejt- eller lavkulturelt det er.
Mekaniske tyre og ansigsmaling har ogsaa sin charme, og heldigvis behoever det ikke være 30 grader for at spise is hver dag.
Der er ogsaa levende dyr ude paa landet, ovenikoebet nogle man maa provekoere.
Dagen efter er cirkus rykket til den næste by, saa vi rykker naturligvis bare med.
Minsanten om ikke der ogsaa er firbenede væsener tilgængelige, ogsaa i mindre stoerrelser, der gerne lægger pels til.
I den lidt mere dannelsesmaessige ende af spektrummet er museer og zoologiske haver. Dem fik vi ogsaa besoegt, og med udsigt til flere danske sommere i fremtiden synes vi det var en god investering med et aarskort.
Bare vejret holder toert og nogenlunde begraenset vindhstighed er der masser at se i Danmark og spaendende oplevelser for isaer boernene. Ren afslapning er det ikke for foraeldrene, men det ville det nok heller ikke vaere hvis vi var taget til sydeuropa paa badeferie. Selvom det nok traekker os i den retning til naeste aar.
En anden ting, der ogsaa taler for en ferie i Danmark er den dannelse og information boernene faar ind med ferieminderne. Ting, danske boern oplever til daglig moeder vores boern jo ikke, saa for dem er det faktisk spaendende og laererigt at se danske museer eksempelvis.
De har hestevogne i Belgien, men det var ikke noget vi saa noget til i Norwalk:
Det gjorde vist ogsaa indtryk at erfare, hvordan en vaskemaskine fungerede i gamle dage:
Naar man er fire aar gammel og allerede har fundet friheden i at komme frem ved egen kraft, er en simpel cykeltur ogsaa noget man husker, og ikke mindst et godt ferieminde for forældrene.
Om det saa bliver OL i BMX, MTB eller dressur, det maa tiden vise.
Selv en tur i svommehallen bliver noget ud over det sædvanlige, naar lokalsamfundet arrangerer saerlige events og tilbud for at traekke turister indendoere mens regnen staar paa:
Benjamin fik naesten laert at padle en kajak, saa det maa vaere det naeste redskab vi skal ud og investere i.
Saa er der selvfoelgelig familen, ikke at forglemme Det er lidt nemmere, naar man bor i Belgien frem for USA, men man skal stadig tage sig tiden til besoegene, saa det er vi taknemmelige for vi gjorde i denne omgang.
Retfærdigvis skal det portrætteres, at det ikke var regn og blæst hele tiden, der var enkelte dage, hvor det hele lugtede en smule af ferie minder fra gamle dage.
Indtil de kommer igen, saa maa vi noejes med det vi har nu, og det var heller ikke saa slemt endda.
Abonner på:
Opslag (Atom)