30 juli 2009

Challenge Copenhagen

Vores sommerferie står for døren - om en uge tager vi til Finland til bryllup og senere til København for et par dage med venner og familie. Apropos KBH så ser vi disse dage tilbage på vores 2009 sæson so far. Vores ambition om fuldførelse af en 1/2-Ironman gik i opfyldelse, vi har deltaget i yderligere et par olympiske distancer og kørt et par løb på både mountainbike og racercykel. Alt i alt en god omgang motion i årets første 7 måneder.
Vi har ikke de store ambitioner for resten af året, så i stedet kigger vi allerede nu frem mod 2010. En ting vi allerede har overvejet er at gentage turen til Alicante i April. Derudover er vi blevet inspireret af vores spanske vens gennemførelse af Zürich Ironman. Det er en stor mundfuld, men samtidigt noget man "bør" opleve, når nu man har chancen. Og chancer er der masser af, triatlon er den sportsgren i Europa, der er i størst fremgang.













Om præcis et år afholdes Challenge Copenhagen, en Ironman distance triatlon i hjertet af København. Og hvad ville være mere passende end at komme "hjem" til sådan et arrangement. Svømning i Københavns havn, cykling langs kystvejen og løberuten rundt bland byens seværdigheder og forhåbentligt masser af tilskuere...













Om det bliver til den fulde distance næste år vil vi ikke love endnu, men mon ikke der bliver tænkt lidt over det hen over de mørke vinteraftner? Alternativt synes vi Lanzarote Ironman lyder fantastisk, selvom det er tidligt på året. Flere og flere i vores bekendtskabskreds overvejer den fulde distance, så måske vi kommer til at lide under gruppepres? Med god forberedelse og lidt hjælp fra et fremragende træningsprogram vi har modtaget på mailen kan det være udfordringen i 2010 lyder på København i August.

28 juli 2009

Dødbringende Våben

Som vi skrev for et par uger siden lykkedes det Anja at bestå hendes første fitness-eksamen på tysk; et basis modul indeholdende anatomi og fysiologi, der er obligatorisk for instruktører i Schweiz. Nu er turen så kommet til den mere specifikke del af uddannelsen, nemlig det såkaldte BodyCombat concept. I al sin enkelthed går det ud på at elementer fra forskellige kampsportsgrene er sat sammen og koordineret med 10 stykker musik af 4-5 minutters varighed, så man fylder en time ud med slag og spark i en aerobic-sal.













Boksningen foregår efter skyggeprincippet, og instruktøren guider medlemmerne gennem koreografien, som gerne skulle følge musikken hvis ellers alt går som planlagt. I weekenden havde Anja første del af kurset, og igår og idag har hun så undervist som gæst to steder i byen. I øjeblikket kan hun 5 af de 10 tracks, men som uddannelsen skrider frem skal hun kunne dem alle for til sidsts - om ca 2 måneder - at bliver certificeret og undervise hendes egne hold.
Til den tid er jeg nok godt træt af at høre på musikken i vores hjem, og for fremtiden skal vi vist slås om hvem der skal øve det nye program først...

24 juli 2009

Snapshot

I de nu 2 år vi har kørt bloggen er det blevet til en del billeder. Over 15.000 digitale impressioner for at være helt præcis. Vi kan ikke bringe alle billederne her på bloggen, selvom det grafiske layout godt kunne tåle lidt flere farvede pixels, men istedet har vi oprettet et par biblioteker online.













Hvis du har lyst til at se flere billeder fra vores forskellige aktiviteter, du kan klikke på følgende links:

Mount Ventoux
MTB tur i Jura-området
Spiez Triathlon
Morten ved Garda søen

Cheeeeese!

21 juli 2009

MondoVelo L'Étape 2009

L'Étape du Tour 2009 is now well over with. 170.2 km of riding, 3690m of climbing, 9500 riders starting of at 7 in the morning, of which 7389 made it to the top, incredible scenery, tons of enthusiastic spectators along the course, great team of work colleagues to race with - a day to remember for sure!













Before we got that far however, let's start with the beginning. Our team of riders arrived at Montelimar two days before the race start on monday. Bikes got unpacked, gear sorted out and most important of all, we had to go to the centre of the city to register.













The chip was programmed correctly, my starting number was 4990 which placed me in the 6th starting block of 9.













The strategy was clear; start out slow, find the rythm and get to the Mount Ventoux as fresh as possible to make it all the way to the top.













... and not overdo the first 150 K and strugling from the start on the 21.1 KM climb.













Next morning we got op at 4 AM to have breakfast, getting in the bus, driving from Privas to Montelimar and getting into our starting area before it would close at 6:30 AM. Then we waited for the start at 7.00 but it took us 25 minutes to reach the starting line, where the chip would be activated and we would be on our way.













The first 10-15 kilometers were difficult due to a lot of positioning on the narrow roads, overtaking when the group was too slow and getting in behind another guy when the pace was to fast to stay below 165 bpm. This couple celebrated they mariage, hope they made it too the top.
I found a groou after the first climb, which was unfortunately also the first sight of an accident. We did see some crashes, but in general most people rode in a safe and professional way.













Half way though and we got the first good glimpse of the mountain. This picture is taken after Col 'd Evy, the first of the long climbs of the day. Spectacular weather - however very warm, so I had to stop at all the feeding zones to gather water. At the end of the stage I had gone through 7.5 liters of fluid.













Next up Col de Notre-Dame des Abeilles , the first of the climbs with grades of 10-11%, making it a proper entry to the Mount Ventoux.













Then, after 150 kilometers, the great Mountain dawned on us. We reached the foot in just shy of 5 hours, taking on as much water at I coould fit before entering the forest at the bottom of the climb. The first 4000 meters were great, but then the following 10 kilometers were exhausting with an almost constant climb of 10% though a narrow forrest road. No wind, 32 degrees and a lot of people off the bike, walking at the side of the road. At some points it looked like a war zone, people falling of their bikes in pain from cramps, the ambulance picking up a few struck by the heat. Horrible to get through, but I was feeling fine and doing a good pace. A few overtook me, but I was gaining a lot of ground on the majority of the pack.













It did not last all the way, just as we got out of the forest and the sign said 5 K to the top, the first cramb struck in my right leg. I could not believe it, I had done everything to pace myself and save energy for the climb and in spite of the high temperature and humidity I was doing well I thought. I looked down on my leg and saw the muscle tensioning as it went into cramps. This could not come at a worse time.













I could see the famous tower at the finish line, but I had to get up, try to stretch the leg and at the same time keep the bike going. I did this for a few minutes and the cramp disappeared slowly.
Had it only been one time, I am sure I could keep on pushing, but over the last 4 kilometers, my legs were constantly cramping so I had to let the pace go and just focus on spinning the legs keeping the bike going forward.













Finally I entered the last 1000 meters and threw safety overboard, geared 2 steps up and got out of the saddle. Sprinting I would not call it, but I did accelerate all the way to the finish line making it in 7:12:42. Unfortunately the time at the feeding stations and struggling with the cramps in the end had cost me 10-15 minutes, so I did not make it below 7 hours as I had hoped. Still I was happy just to make it to the top thinking of all the poor guys walking up in the side of the road.













Almost 7400 out of 9500 made it to the top, luckly all of our group made it, some spending an amazing 10 hours of riding to get there. I was happy to be at the top, looking down on this amazing mountain and all the riders strugling to make it to the Arrive-signs.













All there was left was to smile, take it all in and think of Anja who was celebrating her bithday in Denmark the very same afternoon. The thought of quitting was constantly pushed back by the image of her smiling face, which in the end was all I wanted to see at the top.














Thanks to everyone on the Good Fight team, and to everyone who owns a racing bicycle - you got to ride this mountain, there is no words to describe the feeling of making it to the top on your own.













On saturday we'll see the pro peloton in the Tour doing the exact same stage, probably a whopping 2 hours faster than me on this sunny monday.
Cheers!

16 juli 2009

Practise pain and suffering

It's time for the final preparation for the L'Étape de Tour, saturday we are leaving for Montelimar to race on monday. When I say race, it is more in relation to the rest of the pack, after todays ride I am pretty sure making it to the top of Mount Ventoux is going to be a matter of getting there more than getting there in time.













After work I did an quick 2 hour ride, going for 60 K and 1000 meters of climb. Its not hard to find hills around here, but within a 30 K radius the tough climbs comes in limited numbers.
I went out and back over the Swiss Blauen, making it to the city of Laufen where i turned 360 degrees in a roundabout and went back the same way.













Climbing is tough, no surprises there, but the temperature of 30 degrees celsius does not make things easier. I just have to face I am too heavy and too well isolated. Guess they got a 3-letter word for that, riming on hat.

15 juli 2009

Basel Tattoo 2009

Vi har nu observeret flere busser i Basels gader, tilsyneladende med gæster til årets Tattoo-festival. Til de, der ikke lige måtte vide hvad det drejer sig om, så er det ikke noget man får på balden i beruset tilstand og fortryder dagen efter, tattoo er i denne forstand det musikalsk signal til hærens tropper om at returnere til deres kvarterer. Horn, sækkepiper og trommer er de primære instrumenter og det er tydeligt at se på antallet af folk i kilt, at det er britiske gæster, der er i byen.















Tattoo er stort på disse kanter, "messen" melder om alt udsolgt, dvs. 85.000 mennesker har købt adgangsbillet til live shows de 7 dage festivalen står på. Det morsomme er at arenaen befinder sig mindre end 500 meter fra vores bopæl, så vi får nok hørt lidt af hvert den kommende uge.













Imorgen torsdag flyver Anja til Danmark for at besøge familien og fejre fødselsdag mandag, mens jeg tager til Frankrig lørdag og cykler hen over weekenden. Mandag morgen klokken 7 går starten på L'Étape de Tour, og så er det ellers retur til Basel og lyden af sækkepiber tirsdag.

12 juli 2009

L'Étape warmup

Om lidt mere end en uge skal Morten køre L'Étape de Tour og forberedelserne har ikke været helt ideele med for meget arbejde og for lidt træning. Motivationen har været på lavpunktet siden vores triathlons og der har ikke været mange solide træningspas den seneste måned.
Igår lørdag skulle formen så stå sin prøve i Alsace en times tid nord for Basel. Velo clubben havde organiseret en lørdagstur over tre af de største bjerge i Vogeserne: Grand Ballon (1423 m), Col de Bramont (956 m) og Ballon d' Alsace (1247 m).













Sidstnævnte Ballon d' Alsace var d. 10 Juli 1905 det første bjerg under en etape i Tour d´France. I år kører feltet forbi bjerget på 13. etape på fredag, så vi blev advaret om at vejene ville være lukkede til den tid.













Turen skulle have været 120-130 kilometer, men efter at have besteget Ballon d' Alsace som sidste punkt på dagsordenen besluttede vi os for at cykle til Basel. Det skulle ifølge min GPS give en samlet tur på lidt over 150 km, men med et par omveje på hjemvejen kom den samlede distance og runde 183 km. Noget mere end først planlagt, hvilket også gjorde at vi først var hjemme sent ud på eftermiddagen.













Dagens mindste bjerg

Højdemeterne var der nok af, 2873 for at være helt præcis. Ikke nok til at gøre det en rigtig tough bjergetape, men stadig dobbelt så mange som jeg har kørt på andre ture i år. Selvom Vogeserne ikke er højere end 1500 meter er der stadig nogle gode procenter i perioder. Gennemsnitsfarten var 28.5 km/t for 5 mand, så egentligt en ok tur.













Konklusioner er der en del af efter turen igår:
1) Hvis jeg ikke husker meget galt var denne tur en af de længste for mig nogensinde.
2) Det er pokkers hårdt at køre i bjerge.
3) Til L'Étape'en skal jeg have en større kassette end 23. (compact kranksæt), så jeg har et par ekstra gear for sikkerhedens skyld.
4) Jeg føler mig stadig ikke i form til det, men nu tror jeg mere på det kommer til at gå.

09 juli 2009

News fra Garda

Så er der digitale news på vores ydmyge dagbog, endeligt er der hul igennem køen på den elektroniske highway. Jeg er lige kommet ind ad døren fra Garda Søen, mens Anja er kørt på arbejde her til morgen.
Lad os starte fra en ende af, først og fremmest har Anja bestået sin fitness-eksamen, så hun nu er certificeret til at undervise i et fitness-center her i CH. Gode nyheder selvom det har taget organisationen nogen tid at fremkomme med eksamensresultatet.













Jeg derimod har nydt den sidste lille uge ved Garda søen, ikke fordi jeg har heft ferie på nogen måde, men arbejdet går lidt lettere når det er i Italien og test-kørsel er en obligatorisk del af dagsprogrammet.
Mellem møder og præsentationer har vi fået prøvet lidt forskelligt nyt grej, på landevejen den ene dag og på mtb den anden. Største nyhed uden tvivl den nye Flash hardtail, der tynger badevægten med så lidt som 7500 gram komplet i produktions-udgave. Derudover er rammen testet (af en neutral 3-parts kilde) til at være verdens letteste og stiveste hardtail. For detaljer kan du google Cannondale Flash eller tjekke cykelrelaterede medier de kommende dage og uger.













Heavy? - oh nooo...

Jeg må indrømme jeg er inponeret af den nye SRAM XX. Da jeg så den første gang i januar var jeg ikke helt op og ringe over looket, men skiftekvaliteten især på kranksættet er uforlignelig. Der er ikke nogen gruppe på markedet, der tilbyder et mere kontant og præcis skifte mellem klingerne. Om man så kan overkomme skiftet fra X.0 twister til XX trigger er så et personligt spørgsmål, men en gruppe under 2200 gram med Hollowgram SL er stadig et par 100 gram lettere end konkurrenterne.













Roel Paulisen and the C-gang with a view over Lake Garda.

Nok snak om tekniske detaljer, den her blog er ikke nogen reklamekampagne, så vi skifter emne til noget helt andet. Jeg cyklede ned på havnen i Riva en eftermiddag for at se om der var nogen sejleraktivitet, og helt tilfældigt mødte jeg et par gamle danske sejler-venner jeg ikke har set i 6-8 år efterhånden. Peter og Søren Hansen, bedre kendt som "brødrene", var igang med forberedelserne til VM for 49'er, der afholdes den kommende uge.













Hyggeligt at se gamle kammerater og sejler-jargon'en er tilsyneladende helt uændret selvom vi er blevet voksne og følsomme. Jonas og Martin (de uheldige 2008 OL guldvindere) var desværre stadigt på vandet da jeg kørte retur til hotellet, men håber brødrene hilser mange gange!













Igår inden vi forlod Riva havde vi tid til en tur på landevejen, der ligesom sidste år bar præg af Ivan Bassos tilstedeværelse. Flink fyr, der forhåbentligt kører touren næste år, så må vi undvære ham i Riva eller flytte møderne til efter han har sikret sig den gule trøje.













Det var vidst alt, der var at fortælle, jeg må hellere se at komme på arbejde så jeg kan få fri tids nok til en aften-træning. Har på fornemmelsen der venter mig en proppet Outlook inbox.

02 juli 2009

Kvalitetstid

Lørdag eftermiddag kører Morten mod Garda Søen for at deltage i et uge-langt salgsmøde og produktpræsentation. Inden da prøver vi at finde plads til lidt kvalitetstid sammen, for juli ser generelt ret aktivt ud for vores begges vedkommende. Når Morten kommer hjem fra Garda er der kun 2 uger til han skal køre l'Etape d'Tour samtidigt med at jeg skal til Danmark en uges tid. I starten af august skal vi så sammen til Finland, så vi må udnytte de dage vi har her i Basel under samme tag.
- Og hvad er bedre end at gå på shopping? Måske Morten ikke er helt enig, men efter en tur i byens butikker fik han da også lov at komme ud på racercyklen, der langt om længe er kommet ned fra krogen på væggen.













Udsigten fra et prøverum.

Efter et par timers løben ind og ud af butikker i 30 graders varme måtte ty til McDonalds for at få genoprettet vædskebalancen. Heldigvis har de foruden de to burgere Morten konsumerede også noget relativt sundt til mig. Ikke fordi deres fritter ikke er gode, men lidt opmærksom på kallorierne er man jo, når man har været foran spejlet i 5 forskellige butikker.













Morten havde så dårlig samvittighed over burgerne at han ikke ville fotograferes. Hvem er så i virkeligheden den forfængelige i familien?