29 december 2011

Glædelig jul

En lidt forsinket højtids-hilsen fra alle tre os til alle Jer. Vi er i Danmark og besøger familien, og gør alt for ikke at nærme os vores pc, iphones og ipad mere end højst nødvendigt.












Vi ser frem til at opdatere bloggen med en masse jule-billeder så snart ferien er ovre og vi er inde i 2012.
Godt nytår!

20 december 2011

Benjamin 10 months

Nu er der kun fire dage til jul! Det virker helt surrealistisk naar man sidder her og kigger ud paa blaa himmel og groent graes, men den er altsaa god nok.













Vores lille dreng er blevet 10 maaneder gammel og skal snart "hjem" til Danmark og opleve sin foerste hoejtid. Han bliver sikkert mere interesseret i lysene og de mange mennesker han kommer til at moede, end hvad vi voksne normalt forbinder med jul og nytaar.













Vi har ikke koebt nogen saerlige gaver til ham, da han er alt for lille, men han faar en boerneopsparing, der om en god portion juleaftner gerne skulle hjaelpe med et koerekort, college-ophold eller en jordomrejse. Vi faar se.

17 december 2011

Badeanstalt

Vi har juletravlt her i December med rejse, forberedelse til ferie og daglige gøremål, og så er det desværre bloggen, der kommer i sidste række. Vi har dog tid til at tage lidt billeder og video af Benjamin når han leger på gulvet eller i badekaret, der stadig er fast aftenrutine.



På gulvet bliver han ikke længe, han har travlt med at stå op og bevæge sig rundt om borde eller fra skabslåge til skabslåge, men når han er i badekaret har han tid og lyst til at udforske det våde element, hvilket giver os en tiltrængt pause.

14 december 2011

Naar jeg bliver stor ...

Skal jeg vaere jungloer ligesom min far ...

12 december 2011

Vandhund

Benjamin er rigtigt glad for vand, isaer den varme slags i badekaret. Efter nu i de sidste 3 uger at have vaeret forkoelet er han ved at vaere ovenpaa og de sidste 3 naetter har han sovet uafbrudt fra 8 aften til 5 morgen. Vi er back on track og badet er en del af forklaringen tror vi.













Det er nemlig fast rutine med et bad om aftenen, der varmer ham op og bruger en god halv time paa sjov og ballade mens mor og far laver mad og rydder op efter en lang dag. Nogen gange er Benjamin alene i sit lille badekar, andre gange har vi ham under bruseren eller i de voksnes kar sammen med een af os, oftest Morten.



Man skal selvfoelgelig holde lidt oeje med ham som du kan se, men han hygger sig gevaldigt med sine badedyr indtil han bliver en lille lyseroed rosin og er klar til at komme op igen.

09 december 2011

Sidste fra Madison

Vi har afsluttet vores tur til Madison, WI for denne gang. Vi har haft en rigtigt hyggelig "ferie", selvom det har vaeret en kold fornoejelse.
De sidste dage brugte vi paa at shoppe, gaa i fitness og Morten var paa arbejde et par dage mens Benjamin og jeg besoegte boernemuseum og gik tur ved vandet.













Som vi skrev tidligere er Madison et lidt specielt sted, der paa mange maader ligner en by i Europa som vi kender det. Selv nogle af butikkerne vi troede vi havde vinket farvel til da vi flyttede har fundet vej over Atlanten.













Desvaerre blev vores tur hjem lidt laengere end forventet, da vi skulle skifte fly i Detroit. Amerikanske flyselskaber er i lige saa hoej kurs som Graeske statsobligationer, og denne gang var det vores tur til at strande i en tilfaeldig lufthavn halvvejs paa turen.













Godt at Benjamin har masser af taalmodighed, og saa har de i Detroit en interaktic, multimedie underjordisk tunnel mellem terminalerne, der kan underholde naar man har et par ekstra timer at skulle slaa ihjel.

04 december 2011

Paa Benene

Benjamin nyder ogsaa at vaere ude i uvante omgivelser, der giver masser af udfordring og oplevelser. Paa vores Hiltonske hotelvaerelse er der gulvtaeppe, der indbyder til leg og udfoldelser, der ikke er lige let derhjemme.
Han har inden vi tog afsted vist han kunne komme op og staa paa sine ben, men det er foerst her paa vores tur han er blevet helt fortrolig med det. Et lavt sofabord, gode greb paa skabslaagerne og et bloedt underlag er perfekte forhold, naar man gerne vil fra alle fire til to.













Der er ingen tvivl om han nyder det, han rejser sig ved hver given lejlighed. Han vil ogsaa rigtigt gerne gaa med os mens vi holder ham i haenderne, saa vi traver op og ned ad gangen paa 9. sal.













Det varer sikkert ikke laenge foer han er rigtigt paa egne ben. Han er ikke nervoes for at kaste sig ud i projektet, han giver frygtloes slip paa sit greb naar vi er i naerheden i den tro at vi griber ham hver gang. Godt man har en ble paa og er godt polstret paa rumpen.

03 december 2011

Dane County

Fordi vejret stadig leverer 15 graders sol og varme i Norwalk er vi taget på vinterferie til Wisconsin, der er kendt for køligt vintervejr og hvid jul. Anja har haft svært ved at komme i julestemning, så vi tænkte en gang kulde og sne kunne sætte gang i hendes indre hoejtids-barometer













Det er nu ikke hele sandheden, for så meget savner vi alligevel ikke frost og korte dage, men da jeg skulle afsted på arbejde og havde stort overskud af feriedage, der skal bruges før januar tog vi muligheden for at komme lidt afsted hjemmefra.
Flyrejsen gik fint med Benjamin på skødet og vi har nu været her i Madison siden onsdag.













Madison er en lille by på størrelse med Aalborg i staten Wisconsin. Området kaldes for Dane County efter dets grundlægger, der ikke var dansk, men bare hed Dane til efternavn. Stedet har dog danske eller nordiske aner med masser af landbrug, marker og en liberal tankegang, der er væsentlig anderledes end den vi kender fra Connecticut.













Her er masser af cykelstier, social bevidsthed, compact hybrid biler og taxier på naturgas. Slår man Madison, Wi op på wikipedia beskrives de med sætningen: 78 square miles surrounded by reality.
Og det er ikke kun for sjov, Madison blev i 1996 kåret til det bedste sted at bo i USA og det har lige siden aldrig været uden for top 10. Årsagen er simpel: lav arbejdsløshed, god infrastruktur, liberal politisk og religiøs kultur og et af landets bedre univeristeter i midtbyen, der bringer både arbejdspladser og viden til byen.
Isaer det med cykelstier kommer vi til at naevne nogle gange, for byen er foregangsby i USA, naar det drejer sig om at pleje tohjulede interesser. Midt gennem hele byen straekker sig en dedikeret tosporet cykelsti, der er mere end 20 kilometer lang og forbinder begge ender af byen med hinanden. Billedet her er fra et af vila-kvarterene stien skaerer igennem:













Naturen er også smuk, det minder meget om Danmark med murænelandskab, masser af marker og enge og cykelstier på næsten hver eneste større vej. To af USAs største cykelvirksomheder har til huse her, så det er ikke noget tilfælde, der er en cykelbutik på hvert gadehjørne.













Byen ligger på en tange klemt inde mellem to store søer, Lake Mendota og Monona. Det er den eneste af sin slags i USA, og midt mellem de to søer å tangens smalleste sted ligger The Capital, der er en tro kopi af Washingtons varemærke.













Bevidst bygget en fod lavere end sin storebror, og står man på pladsen kan man se begge søer, der ligger med kun to kilometers afstand. Resten af byen kredser så omking søerne, så selve området er et sjovt urbant ottetal med smuk udsigt hele vejen rundt.













Vi skal nok komme tilbage til Madison med flere billeder senere. Vi er her indtil onsdag, så måske vi også får sne at se inden vi tager tilbage til CT.

29 november 2011

Fridage

Efter Thanksgiving torsdag har vi haft tre fridage fredag, loerdag og soendag. Fredag er Black Friday, aarets stoerste udsalgsdag. Om black henviser til sort af mennesker eller sortner for oejnene i kilometer lange koer paa vejene og i butikkerne ved vi ikke, for vi holder os hjemme og nyder de mennesketomme gader og groenne arealer, hvor vi bor.













Der er en lille djaevel, der proever at appelere til ens jyske gener, for maaske gaar vi glip af nogle fantastiske tilbud derude, men vi har spurgt os selv flere gange om vi mangler noget, og er kommet op blanke hver gang.
Benjamin vil vi dog gerne snart erhverve noget nyt legetoej til, saa vi har vaeret et smut i Toys 'R Us og se paa udstyr. Her er det en lille elektrisk Jeep, der vakte begejstring. Faderen i huset havde nok mere set os komme hjem med et par haand-dukker eller et saet spillekort.













Jeepen er kommet paa oenskesedlen sammen med Peek-a-Boo boeger, Fisher Price Little People og Mega Blocks. Vi har godt nok erfaret at priserne er 50% af danske, saa vi opretter en boerneopsparing til ham i Danmark og regner med ikke at skulle slaebe julegaver med i flyveren retur til USA.













Hjemme igen fra butikken og Benjamin er kommet ude og sove i barnevognen. Han skal overtales til at ligge ned, men hvis man gaar en lille tur rundt om blokken falder han i soevn og sover gerne mindst en time eller maaske naesten to.













Hvem kunne ikke taenke sig at ligge og kigge op paa denne himmel pakket godt ind i dyner og puder og bare nyde den klare efteraarsluft.

26 november 2011

Thanksgiving

Thanksgiving er en særlig Amerikansk højtid, der modsat halloween og vallentines day ikke er vandret over vandene til resten af verden. Sikkert fordi helligdagene er historisk betinget, det er helt sikkert ikke fordi der mangler kommercielle årsager. Black friday, der er dagen efter thanksgiving, er nemlig årets største udsalgsdag med rekortomsætning år efter år.













Her i familien er det kun Benjamin, der er indfødt, så vi holder lav profil og nyder fridagene med afslappede aktiviteter. Torsdag var vi inviteret til traditionel thanksgiving middag hos vores udlejere som sidste år, men ellers havde vi ikke noget på programmet. Vejret har været skønt de sidste par dage, så vi samlede appetit med en løbetur med Benjamin.













Som du kan se på billederne, var vi ikke de eneste, der var ude og nyde det gode vejr torsdag morgen. Det er sikkert årets sidste sejltur, snart venter koldere vejr og måske sne som sidste vinter.













Til middagen hører kalkun, kartoffelmos en mas, cranberry sauce og et stort udvalg af andet tilbehør. Vores udlejere har hvert år huset fuldt af mennesker, både familie og venner.













Benjamin fik hurtigt charmet sig ind på den kvindelige del af selskabet mens hans far så fodbold i tv og mor konverserede.













Men ligesom når man rejser synes Bejamin at ude er godt, men hjemme er bedst.

25 november 2011

Avis er det sjoveste papir i verden ...

Se selv her:

Trip Trap ...

Anja har laenge oensket sig en klassisk Trip Trap hoejstol fra Stokke som vi kender den fra Danmark. Desvaerre saelges den i USA med noget plastik-tilbehoer, der ikke ligefrem pryder det ellers minimalistiske design, saa hun har mail-ordret en fra Nordjylland.














Stolen var vist engang i natur-farve, men er blevet lakeret sort inden afsendelse. Det er ikke lige saadan at faa trae gennem tolden, saa den har taget lidt ekstra tid at naa frem, men nu er den her endeligt.













Ikke mange timer gik der foer den var forsvarligt Ikea-samlet og klar til brug. Benjamin ser ud til at nyde udsigten til at spise med de voksne og komme ud af sit Bumbo-seat.













Til aften efter dinner er han i saerligt godt humoer ovenpaa en fyldt mave, saa der er tid og grimasser til fotosession. Her er det hans onsdags-method-acting-traening-til-skuespillerskolen:

Den artige...













Den fraekke...













Den soevnige ...













Og den fraekke igen.

19 november 2011

Influenza

Uheldene står i kø for at få fat i vores lille Benjamin. Bedst som han sidste uge var ved at komme sig over sin brændte hånd og havde forbindingen af hele tiden kom han ud og lege med et andet barn, der havde medbragt en samling af baktierier fra børnehaven.
Sidste weekend startede det med løbende næse og her sidst på denne uge er der udbrudt full-on influenza-tilstand. På nuværende tidspunkt kan han sikkert kvalificere som et dødbringende biologisk våben med alle de parasitter, han slæber rundt på. Han har svingende feber og forkølelse og vi går også og snøfter med.













Benjamin er træt i løbet af dagen, spiser næsten ikke og er meget afhængig af voksenkontakt. Heldigvis sover han en del om dagen og fra 20 aften til 05 morgen, godt nok afbrudt mange gange i løbet af natten med snot og hoste, der holder ham fra at sove ordentligt.













For at komme baktusserne til livs har vi skoldet alt hans legetøj, sutter og sengetekstiler. Det har ikke hjulpet endnu, men vi håber han snart kommer sig over sin sygdom.

New York efterår

Det er ikke kun i Norwalk, der er efterår i luften. Også i NYC er indbyggerne ude og nyde solens sidste varme stråler for 2011 inden sne og slud dækker træerne i Central Park. Sidste weekend tog vi til byen på sødag for at få sat et hak på vores New York bucket list.













Man ved jo aldrig hvornår man pludselig skal rejse herfra, så vi har en lille liste af ting vi vil have oplevet eller besøgt inden vi drager videre på nye evntyr.













De tre store museer er alle på listen: Moma, The Met og New Yorks Museum of Natural History. Sidstnævnte er lidt lettere at tage til med blebarn end en saming sf moderne kunst, så vi gjorde til første stop på vintersæsonens NY-Tour.













Museet er kendt for sin samling af prehistoriske fosiller, hvilket også var hvad der tiltrak os. Benjamin er selvfølgelig ikke stor nok til at forstå hvad de store samlinger af knogler forestiller, men han fulgte ivrigt med i sin fars fortælling alligevel.













Det var helt sikker familien af dinosaurer, der vakte størst begejstring hos drengene. Stegosaurus, triceratops og tyranosaurus, de var der alle sammen i næsten levende live. Deres opstilling og positurer var ihvertfald ganske livagtige.













Vi ville gerne have haft Simon med, men han lå brak et sted i Brooklyn, så ham fik vi ikke at se. Klokken fem gik vi gennem Central Park ned til Grand Central station (hvilket er 40 blocks) og tog toget hjem igen efter en dejlig dag.

12 november 2011

New England efterår

Efteråret er et af New Englands vartegn. Størstedelen af området her er dækket af skov, så når sommeren går på hæld og temperaturen drager sydpå med trækfuglene er det et utroligt smukt landskab. Selvom vi geografisk og fodboldmæssigt er officielt del af New York Metropolitan area, så er vi så tæt på New England at man godt kan nyde efteråret alligevel.













Træerne står i varierende kulører ligefra blodrød til gul og grøn. Der er nogle træer, der har mistet alle blade grundet snestormen sidste uge, men mange har stadig masser af farve i toppen som man kan se på billederne. Her er det træerne over vores garage på skyfri bagggrund.













Lørdag morgen er der ikke mange mennesker på vejene, så det er et dejligt tidspunkt at gå tur på. Temperaturen er 12-15 grader midt på dagen, men det blæser en smule, så vinden føles kold.













Huer og vanter er indstalleret på både alle i familien.













Ved vandet er græsset stadig grønt og bådene fisker stadig efter østers ude i Long Island Sound.













Borde og bænke er dog stillet op til at overvintre på parkeringspladsen ligesom livreder-tårnene er væk fra stranden.













Dyr og planter er ved at forberede sig på koldere tider og snedække. Overalt er egern ved at samle forråd, og der er store flokke af gæs og mindre fugle ved vandet, og i parkerne omkring stranden.













Hjemme i haven er træernes blade mest gule og røde. Benjamin er meget fascineret af deres farver og strukturer, og med en hånd, der er helt rask, er det sjovt at være med mor og far ude og opleve naturen.