12 november 2011

New England efterår

Efteråret er et af New Englands vartegn. Størstedelen af området her er dækket af skov, så når sommeren går på hæld og temperaturen drager sydpå med trækfuglene er det et utroligt smukt landskab. Selvom vi geografisk og fodboldmæssigt er officielt del af New York Metropolitan area, så er vi så tæt på New England at man godt kan nyde efteråret alligevel.













Træerne står i varierende kulører ligefra blodrød til gul og grøn. Der er nogle træer, der har mistet alle blade grundet snestormen sidste uge, men mange har stadig masser af farve i toppen som man kan se på billederne. Her er det træerne over vores garage på skyfri bagggrund.













Lørdag morgen er der ikke mange mennesker på vejene, så det er et dejligt tidspunkt at gå tur på. Temperaturen er 12-15 grader midt på dagen, men det blæser en smule, så vinden føles kold.













Huer og vanter er indstalleret på både alle i familien.













Ved vandet er græsset stadig grønt og bådene fisker stadig efter østers ude i Long Island Sound.













Borde og bænke er dog stillet op til at overvintre på parkeringspladsen ligesom livreder-tårnene er væk fra stranden.













Dyr og planter er ved at forberede sig på koldere tider og snedække. Overalt er egern ved at samle forråd, og der er store flokke af gæs og mindre fugle ved vandet, og i parkerne omkring stranden.













Hjemme i haven er træernes blade mest gule og røde. Benjamin er meget fascineret af deres farver og strukturer, og med en hånd, der er helt rask, er det sjovt at være med mor og far ude og opleve naturen.

Ingen kommentarer: