30 december 2012

Juleferie

Glaedelig jul fra Tusindsmil!
Vi er i Danmark paa postnummer 9000 til en traditionel dansk jul med indbygget ferie. Efter nogle gode dage paa Sjaelland med Mortens del af familien koerte vi over sundet og op til vores gamle hjem i og omkring 9000 Aalborg. Billedet her er ikke the Griswolds, ej heller familien Mortensens residens, men et hus i vores kvarter i Norwalk vi lige synes vi ville illudere.


I Nordjylland er der ogsaa masser af julestemning med fint besoeg fra Groenland juleaften.



Juledagene byder paa masser af kalorier for maven som vi supplerede med stimulans for oeverste etage i Nordsoe Oceanariet i Hirtshals. Det er lidt af en koeretur, men Benjamin er svaert glad for fisk og hajer og dem har de i metermaal i denne del af udkantsdanmark.



Museet er meget paedagogisk indrettet og paa en tredje juledag er der ikke mange, der ligger vejen forbi, saa vi havde ro og plads til at se alle de spaendende fisk og skaldyr.



Den store attraktion er klumpfiskene, tre af slagsen rummer det enorme akvarium foruden stoerstedelen af de lokale Nordsoearter af fisk og hajer.



Det er en fascinerende oplevelse og musset skal have ros for at fokusere paa dansk natur frem for at vise en masse eksotiske fisk fra varmere himmelstroeg. Entreen er ikke billig saa det traekker desvaerre ned i det samlede regnskab. Det burde ikke koste over 100 kr. for en voksen at besoege museet.



Efter at have studeret de skaellede vaesener gennem de centimeter tykke akrylruder besluttede vi os for at hente lidt lokale forsyninger paa havnen i hirtshals.



Al den gode mad skal braendes af hvis det ikke skal saette sig, saa ferien byder paa daglig motion for Morten, dels i fitness.dk centret i Aalborg med hans gamle venner og kolleger, men isaer paa loebeben, der med det svingene vejrlig kan vaere en baade kold og glat fornoejelse.

18 december 2012

Ego trip ...

Medens Anja og Benjamin hygger sig hos to saet bedsteforaeldre nyder jeg "singlelivet" i Norwalk. Den sang har du sikkert hoert foer, det er ikke foerste gang jeg er alene hjemme. Der er lidt andre boller paa suppen denne gang, for jeg har taget tidlig og lang juleferie, saa der er mange ender, der skal slaas knude paa inden jeg rejser onsdag.

En lille dreng og hans mor bag limoens rude paa vej til DK.














Arbejde har taget meget af min opmaerksomhed - saa savner man ikke familien saa meget. Lange dage paa kontoret er en god maade at faa dagene til at gaa hurtigt paa. Resten af tiden er forsvundet med foelgende:

Monday Night Football
Loebeture
Thursday Night Football
Julegaveshopping
Lang cykeltur loerdag formiddag:

70 km paa en kold og klar loerdag i december.














Hobitten i en tom biograf fredag aften for at faa mental pause fra tragedien i Newtown.
Bodypump og svoemning i Wilton Y.
Football soendag eftermiddag.

Juan paa sidste raekke i en tom, tom biograf.














Jeg har naaet mange af de ting, man ikke har saa meget baandbredde til i dagligdagen. Efter en uge var jeg godt nok klar til at se min familie igen, saa jeg glaeder mig til imorgen hvor flyet letter 6:30 lokal tid.
Vi ses lige om lidt...

16 december 2012

Tankerne vaek ...

Det kan ikke vaere gaaet nogen forbi at der har udspillet sig en tragedie her i Connecticut. Jeg havde besluttet mig for vi ikke skal forholde os til det paa bloggen, af flere aarsager:
Foerst og fremmest maa vi forstaa at Sandy Hook Elementary ligger faerre end 15 kilometer vaek fra min arbejdsplads. Mere end 25 af mine kolleger har familiemedlemmer, der er direkte beroert af tragedien. Lige saa mange bor i en 10 km radius fra Newtown. Ulykken er ikke bare et sted i USA, det er lige ved siden af hvor jeg sad og arbejdede fredag morgen. Sirener, skrig og panik skete lige uden for mit vindue. Det er vores venners boern, du ser billeder af i TV.














Sociale medier og blogs er glimrende tidsfordriv, men en helt utilstraekkelig kommunikationsplatform i en situation som denne. Der har vaeret alt for mange eksempler over de sidste tre dage paa misinformation og spekulationer, som jeg ikke synes jeg vil deltage i.
Sidste og vigtigste grund: Det der er sket er saa uvirkeligt, at man fattes ord. Der er intet der hjaelper de beroerte og intet der goer skaden god igen. Foraeldre har mistet deres kaereste, deres vigtigste indhold i livet. Jeg ved ikke hvordan man kan faa livet til at haenge sammen igen herfra. Og der er helt sikkert ikke noget jeg kan bidrage med, der betyder noget.
Fredag aften talte jeg med en rapporter fra Politiken, der var paa vej til Newtown. Jeg havde egentligligt lyst til at fortaelle hvilke foelelser, der rammer een som dansk foraeldre i en situation som denne, men det var umuligt at saette ord paa. Maaske som tiden gaar bliver det lettere at forholde sig til, men lige nu slutter emnet her for vores vedkommende.

For at faa tankerne skubbet vaek er her billeder af Benjamin sammen med min familie paa Sjaelland. Anja og Benjamin er floejet afsted og har tyvstartet vores juleferie.








OUR HEARTS ARE WITH THE FAMILIES OF NEWTOWN.
GOD BLESS THE ANGELS OF SANDY HOOK.

10 december 2012

Glemte vi en lille detalje ..?

Det kan godt vaere vi i en hektisk tid er kommet til at springe let hen over en lille nyhed, der egentligt burde have faaet sin plads paa vores pixelerede opslagstavle. Godt nok er den ikke stoerre end en trofast 20 cm, transperant Linex-lineal fra gamle dage, men den er dog saa stor at man sagtens kan tage et godt billede af den:














Faktisk har vi "glemt" at fortaelle om denne lille ny i mere end 4 maaneder, saa det varer ikke laengere end til April foer Benjamin skal vaere storebror. Om det bliver en dreng eller pige ved vi ikke, men at doemme paa forskelligheden af denne graviditet i forhold til for 2 aar siden er det noget andet, der er os i vente.

Blond SuperBoy meets Elton John and reads a book about a duck ...

Proev selv at goere den kombination bedre i Tegn & Gaet.


08 december 2012

World's Best Toy ...

It's beginning to look a lot like Christmas; the holiday season is upon us. If you are struggling to find the perfect gift for your active toddler, then here's the answer for you: Early Rider Lite.














We just received ours for Benjamin and honestly could not wait to unpack it. Benjamin has shown keen interest in his daddy's bikes, and loves to spend time in his Chariot bike trailer, so we have been feeling guilty for not providing him with his own set of wheels.













Trouble is, finding a good bicycle product for your little boy or girl is very difficult. Getting the size right is one thing, finding a quality product that delivers hours of fun is a whole different challenge altogether.















Early Rider is a UK based company that focuses on the child rather than taking an adult bike spec and trying to shrink to fit. The Lite is their stable seller and it's easy to see why. Benjamin got super excited as we opened the box and putting the bike together is easily done in less than 5 minutes.














What we really appreciated was the quality and craftsmanship that is evident in the Early Rider. The wooden chassis is durable with a premium finish; the flames on the side are noticeably cool, but modest enough that the bike keeps its stylish looks.
You’ve probably noticed that the bike comes without pedals. We find that a general misperception is that the best way to learn how to ride a bike is by using training wheels. What we have found through talking to actual bike-parents is that a balance bike allows the child to practice balancing the bike so transition to a real bike is much faster and safer. Pedaling is easy to learn once you know how to scoot, so we look forward to testing this in real life.



There a several really cool features of the Lite that ensures hours of fun as Benjamin develops his riding skills. First of all, the geometry of the bike is adjustable, so it will grow with Benjamin. Secondly, the fork can be mounted in two positions: One where the steering is restricted due to brushes mounted on each side of the fork to keep the steering predictable. Flip the fork around and the steering is free and the bike more agile and fun for an older child.
The only thing we have noticed could be different is the grips of the handlebar, Benjamin has a tendency to hold on the spherical ends of the grips which are the most comfortable from an ergonomically point of view, but it also means he potentially hurts his hands when he lays the bike down by accident. The end of the grips is of course designed this way to help protect the toddler’s hands providing he or she grabs further in. I’m not sure what a solution would be other than helping Benjamin to grab on the cylindrical piece of the grip. Regardless of grip, he sure looks like he is having a ton of fun on the bike. And yes, we have ordered a helmet of course.














Besides the Lite, Early Rider produces a range of other bikes including a super cool and minimalistic bike called "Spherovelo" that is so new that it is yet to be introduced in the US. We think the Lite is better for Benjamin at the age of 2, but if we ever have a second child we'll make sure to get the Spherovelo. You can see this little contemporary design piece for yourself HERE.

29 november 2012

Frk. Pind

Een af de begivenheder vi er hoppet let og elegant henover er vores venner Sam & Mandy's bryllup. Egentligt hedder de Amanda og Samuel og burde staa i den raekkefoelge, men alle kender dem som Sam & Mandy og med brylluppet er de ogsaa lovformeligt sammentoemret.














Brylluppet var tilbage i August, saa det er meget forsinket vi bringer et par billeder. For at vaere helt aerlig er det ogsaa mest for at vise Anja frem. Efter nogle intensive maaneder med daglig traening har hun faaet sin gamle krop tilbage i en saadan facon at hendes ellers nyindkoebte kjole havde svaert ved at blive oppe paa plads.














Her er hun med vores venner Chris, Johny'O, Lauren og Hillary paa hoejre haand.

25 november 2012

Thanksgiving 2012

Hoejtiderne er over os. Som de fleste sikkert er bekendt med er der i USA to store begivenheder lige efter hinanden; Thanksgiving i november og saa naturligvis jul i december som vi kender det. 

Vejret paa en Thanksgiving torsdag - 10 grader og sol.
De sidste to aar har vi fejret Thanksgiving med vores udlejere og deres familie, der har roedder i Norge. I aar var vi inviteret til vores venner Julia og Dave, som bor knap en halv time vaek i byen Shelton. De har to soede smaa piger: Reese paa 5 og Quinn paa 2 aar.

Reese fortaeller Benjamin om traerne i haven.
Julia og Dave er vores ynglings-US-venner. De har et dejligt positivt livssyn, masser af overskud og nogle sunde vaerdier. Julia har en ledende stilling i en boers-virksomhed, hvor hun arbejder med baade danskere og svenskere. Hendes side af familien er faktisk Dansk, og hun forstaar sproget til fulde. Vi taler godt nok ikke dansk til hende, og det er hun vist lidt ked af. Vi vil gerne goere os mere umage, men naar man er paa besoeg foeles det bare mest naturligt at tale engelsk, naar nu resten af familien forstaar den tale.



Til Thanksgiving hoerer sig kalkun. Dave er en sand maestro udi kulinariske kompositioner og han gaar meget op i kvaliteten af raavarer og tilberedning. Kalkun kan godt vaere en toer fugl, men Dave har loesningen: Han friture-steger dyret helt. Hvordan jeg undlod at tage et billede maa staa hen i det uvisse, men jeg har fundet dette paa nettet, der viser selve friture gryden, gasbraenderen og det faktum at man helst skal foretage tilberedning udendoers.

Uden at gaa alt for meget i detaljer kan vi lige ridse processen op: Fersk kalkun injecteres med krydderier direkte i koedet (med kanyler), traekker i en marinade i nogle timer og dyppes saa direkte ned i kogende olie i en halv time.

 

Ud kommer en fantastisk kalkun! Saftig, med masser af smag og flot gylden overflade. Desvaerre endnu en gang uden et billede til at dokumentere det, men som man kan se her er selv de mindste vilde med Dave's fugl.
Dagen efter Thanksgiving tog vi alle i Zoologisk have. Vi havde faaet fribilletter til et lokalt Zoo, der ikke havde de helt store attraktioner at byde paa, men der var da en tiger, nogle ulve og et lille regnskovs-afsnit.

Sorry honey, det var det eneste billede jeg tog.














Boerne hyggede sig paa legepladsen og vi var heldige med vejret, der var varmt og solrigt.


Loerdag tog Benjamin og jeg paa Childrens Museum i Norwalk, hvor vi er medlemmer. Vi har vist en del billeder fra stedet allerede, saa jeg tog kun et par stykker denne gang. Som medlemmer kan man komme ind klokken 9 om morgenen - en time foer alle andre. Det udnytter vi, da der er fyldt inden middag. Stedet er ret fantastisk, saa der er masser af boern og voksne ud paa formiddagen.



Soendag havde jeg faaet lov at cykle en tur med cykelklubben. Det er ikke saa tit det sker, da de fleste ture starter klokken 9 om morgenen. Det er lige naar Benjamin er mest aktiv, og efter en lang arbejdsuge er weekenderne far-soen tid. Men efter tre dage med familieudflugter var det tid til Daddy skulle ud og trille i kulden.











  

Der er ikke saa mange, der trodser 6 graders kulde og blaest, men som jeg ser det er det jo ikke meget anderledes end hverken Danmark eller Schweiz.  


Vi fik cyklet knap 90 kilometer og 1200 hoejdemeter, saa det var god traening og dejligt den tykke beklaedning til trods. 





24 november 2012

Nummer 2 er paa vej...

Vi har gennem nogen tid gaaet og overvejet at faa nummer to. Vores nuvaerende familie-tilstand er tilfredsstillende og vi faar det til at loebe rundt i det daglige, men det ville give os lidt mere fleksibilitet hvis der var een til baade mor og far. For Benjamins vedkommende er det ogsaa rart at have en anden saa der er lidt adspredelse og mere spaending i hverdagen.

Saa er spoergsmaalet bare hvilken model man skal vaelge..? Idag er der saa mange forskellige valg og det afhaenger ogsaa af vores daligdag og ambitioner, for slet ikke at tale om oekonomi. En ny bil kan let blive et hul i jorden naar det kommer til afgifter, vedligeholdelse og benzin.

Morten vil helst have noget, der er lidt mere sporty end volvoen. Omvendt saa er volvoen luksurioes i forhold til udgiften vi har haft med den og det er rart at koere i en sikker bil med AWD. Vi bruger den slet ikke nok til at retfaerdiggoere bil nummer to, men som skrevet ovenfor giver det lidt mere fleksibilitet, naar Benjamin og jeg skal afsted og vejret maaske ikke lige er til at cykle for Morten.
Vi soeger derfor privat salg paa den lokale brugt-bils-website. For det meste i omraadet nord for os og med $6000 som loft, altsaa godt 35.000 danske kroner. Det lyder maaske ikke af meget, men man kan faa meget koeretoej for det beloeb herovre, se selv hvad Morten har fundet indtil nu:

BMW 325xi (awd) wagon fra 2003 med +200.000 km














BMW virker til at vaere Mortens foretrukne europaeiske maerke. Audi har ogsaa vaeret oppe og vende, men har ikke fundet vej til den nuvaerende liste.

En 323i fra 2000, passet og plejet af BMW enthusiast.














Den pt. mest lovende Bimmer er den soelv 540'er herunder med kun godt 100.000 km paa loggen, selvom den er fra 1997. Maaske det er udsigten til V8 og knap 300 hestekraefter, der tiltaler manden.














Vi har en lokal mekaniker til vores XC70'er og det er med til at traekke os i retning af endnu en volvo. Vi stoler meget paa vores Peter, han er volvo specialist og giver en god rabat hvis man betaler kontant. Skulle vi ud og have en ny svensker har Morten fundet et par kandidater:

Det ligner en morfar, men turboladet V6 med 268 heste traekker op. 














Den billgste bil i feltet er denne S80 Executive, der virker som et rigtigt godt koeb. Foruden komplet service historie har den en rimelig potent motor, udvidet benplads, DVD og koeleskab paa bagsaedet. Farven og de +200.000 km maa vi saa leve med.















Skulle vi have noget lidt stoerre og mere praktisk end vores 70'er, saa er denne XC90 fra 2004 godt nok den dyreste bil i dette felt (55.000 DKR), men med kun 50.000 km ogsaa den klart nyeste. Morten kan godt acceptere det fornuftige islaet, da det er T6 modellen med to turboer og smaa 280 BHP.

Benjamin 21 months

Han er snart 2 fulde aar den lille rod. Det er vildt der er sket saa meget paa 21 maaneder fra lille forvirret vaesen, der kunne ligge i en haandflade til en selvstaendig dreng, der kan kommunikere som en voksen (paa hans eget sprog) og tage hvad han vil have i koeleskabet. Han opfoerer sig paent, men er meget egenraadig og vi er begyndt at indfoere "time outs" i et hjoerne af koekkenet hvis han trods gentagne advarsler ikke goer som de voksne beder ham om.

Rutsjebanen er altid en sikker vinder uanset hoejde og stejlhed.














Vi har ledt lidt i arkiverne, hvilket vil sige et af vores mange kameraer og fundet billeder, der ikke er blevet bragt foer, saa her er en lille kavalkade med vores guldklump i centrum.















Benjamin er virkelig ferm til at klatre op ad trapper, rebstiger og forhindringer generelt. Vi bliver gang paa gang overraskede over hvor athletisk og staerk han er. Rebstigen her slutter i 2,5 meters hoejde som ikke volder det store besvaer for den lille fyr.

Hvad er bedre end en haandfuld jord?














Hans faedrende ophav har taget en lille cykel med hjem, der til trods for sine 12 tommer smaa hjul stadig er for stor til at Benjamin kan naa jorden. Den lille blaa "tiger" bike er derfor kommet paa loftet og far har bestilt en anden, der gerne skulle komme mandag.

19 maaneder gammel paa en lidt for stor (men ellers) ret lille cykel.














Det er gaaet op for os hvor mange billeder af Benjamin og vores familie som helhed, der ligger paa vores telefoner og kameraer, saa vi proever at oppe os og skabe lidt mere trafik paa siden de sidste dage af 2012.

17 november 2012

Saa Smaat ...

Dobbelt-a'et er ved at faa en renaesance, ikke fordi vi skriver om vores gamle hjemby med postnummer 9000, mere fordi vi sjaeldent benytter en computer med dansk tastatur.
Det var nu ikke hvad vi skulle skrive om, det slog mig bare lige som jeg laeste en artikel om hvordan det danske sprog er ved at miste sine nuancer i takt med faerre og faerre laeser boeger til fordel for digitale medier, hvor der ikke er tid til at kaele for formuleringerne.
Anyway - som de siger herovre, vi har desvaerre heller ikke megen tid til pleje sprogbruget. Vores indlaeg foregaar somregel som det sidste punkt paa dagsordenen, saa det er de sidste kraefter, der smutter gennem fingrene og ned i tastaturet. Vi skal dog ikke klage, vores dreng er meget let at tilfredsstille og giver os masser af rum til at klare hverdagen. Der er bare meget paa tapetet saa man kan ikke lade vaere med at taenke det er godt man ikke har to unger.

Benjamin proever nyt bilsaede.


Foedselsdags-sang for Daddy 24. Oktober.


Daddys sutsko maa vaere dejlige at have paa.


Benjamin ved godt hvordan man rydder op hvis man spilder.


Loerdag morgen tager Benjamin og Daddy til loebeklubben
og paa legepladsen bagefter