Saa Smaat ...

Dobbelt-a'et er ved at faa en renaesance, ikke fordi vi skriver om vores gamle hjemby med postnummer 9000, mere fordi vi sjaeldent benytter en computer med dansk tastatur.

Det var nu ikke hvad vi skulle skrive om, det slog mig bare lige som jeg laeste en artikel om hvordan det danske sprog er ved at miste sine nuancer i takt med faerre og faerre laeser boeger til fordel for digitale medier, hvor der ikke er tid til at kaele for formuleringerne.

Anyway - som de siger herovre, vi har desvaerre heller ikke megen tid til pleje sprogbruget. Vores indlaeg foregaar somregel som det sidste punkt paa dagsordenen, saa det er de sidste kraefter, der smutter gennem fingrene og ned i tastaturet. Vi skal dog ikke klage, vores dreng er meget let at tilfredsstille og giver os masser af rum til at klare hverdagen. Der er bare meget paa tapetet saa man kan ikke lade vaere med at taenke det er godt man ikke har to unger.

Benjamin proever nyt bilsaede.

Foedselsdags-sang for Daddy 24. Oktober.

Daddys sutsko maa vaere dejlige at have paa.

Benjamin ved godt hvordan man rydder op hvis man spilder.

Loerdag morgen tager Benjamin og Daddy til loebeklubben
og paa legepladsen bagefter