30 juli 2011

Deer Valley, Park City, Utah

Efter en kort uge paa fem dage, der foeles som det dobbelte er jeg igen hjemme i huset i Norwalk. Det har vaeret en travl uge rent arbejdsmaessigt, saa travlt at jeg naesten ikke har haft tid til at savne Anja og Benjamin.
Bloggen har heller ikke set opdatering, selvom Anjas nye iPad kan optage baade video og still-photos. Det kan vaere Anja samler sammen til et laengere indlaeg...













I Park City var store dele af den Amerikanske cykelindustri samlet til udendoers messe og demo. Arrangementet er forbeholdt forhandlere og media, saa der var masser at se til med tre praesentationer dagligt og uformel snak med alle, der viste interesse. Stedet hedder Deer Valley resort og ligger i 2200 meters hoejde. Om vinteren er der proppet med snesportsglade mennesker - om sommeren er det cykelturister, der gaester det fantastiske omraade.













Efter en lang dag med moeder og praesentationer var der om aftenen forskellige arangementer, blandt andet et XC MTB loeb for professionelle herrer, kvinder og insidere i industrien. Jeg ville rigtigt gerne have haft koert loebet, men kunne ikke naa det desvaerre. Jeg maatte noejes med at se paa de professionelle herrer, hvor Cannondale rytteren Tim Johnson vandt i god stil. Han koerte saa staerkt opad maalstraekningens 8% stigning, at kameraet ikke kunne fange ham i fokus. Imponerende.













Jeg fik heldigvis selv mulighed for at cykle onsdag og torsdag, saa jeg og en lille gruppe kolleger koerte op til det oeverste plateau, hvor de hoejeste skilifter og loejper findes. Der var kun enkelte pletter med sne i knap 3000 meters hoejde. Det er svaert at se paa billederne, men hele Salt Lake omraadet ligger hoejt over havets overflade, saa man cykler fra ca 1800 meter til 2800 meters hoejde paa landevejen.

25 juli 2011

10.000 fods Wi-fi

Benjamin og Anja er landet trygt paa dansk jord her over weekenden. Turen gik godt idet Benjamin opfoerte sig eksemplarisk, trods de fonsinkelser, der igen ramte udrejsen fra JFK lufthavn. Vi maa snart have ham registreret saa han kan begynde at tjene miles, han har allerede floejet til Europa to gange paa sine foerste fem maaneder. Men som man kan se paa billedet her er han godt tilfreds med at vaere fremme.













Alt imens er jeg taget afsted mod samme JFK for at flyve til Slat Lake City i Utah. Delta Airlines har vaeret saa venlige at stille traadloest netvaerk til raadighed ombord paa flyet, saa man kan blogge i 10.000 fods hoejde. Ikke daarligt, naar man har forsoemt bloggen paa det seneste grundet almindelig travlhed.
Anja er vist blevet helt ferm til at bruge sin nye iPad, saa maaske der snart kommer indlaeg fra hende og Benjamin, ellers regner jeg med at ligge et par billeder paa fra Utah.
God uge!

22 juli 2011

23.18.36

Klokken er knap halv fuld 24 fredag aften her i Norwalk. De fleste er gået i seng at dømme på de mørke huse omkring os. Anja og Benjamin er på et fly et sted over Atlanten og jeg er alene hjemme med 36 graders varme her kort før fredag bliver til lørdag. Det er MEGET varmt, så varmt og fugtigt, at sveden løber ned ad panden og ud på næsen, blot man skriver på computerens tastatur.
Jeg må nok hellere gå i seng og prøve at sove ved hjælp af den ene fan, der normalt står på Benjamins værelse.
Det er lige før man ønsker sig til danske 18 grader og byger, men også kun næsten :-).

21 juli 2011

Tillyke Anja ...

... Med de 29 (igen, igen).
Midt i pakning til afrejse mod Danmark, babymos og træning har vi holdt fødselsdag for Anja. Hun blev glædeligt overrasketover kort "hjemmefra" og jeg havde arrangeret surprise dinner med 10 af vores gode venner ved havnefronten igår onsdag.













Kelly vores hjælpende hånd i alt vedrørende Norwalk, havde medbragt blomster fra sin mors have, de samme hun havde arrangeret til vores vielse for godt et år siden. Resten af selskabet var også de samme vi havde medtil den fredag aften ved vandet plus en gammel ven og kollega fra Basel.

Her skulle der have vaeret et billede af selskabet i aftensolen, men da Anja har taget kameraet med til lufthavnen inden jeg fik overfoert billeder, saa er her altsaa tomt...

Benjamin havde lidt svært ved at falde til ro med så mange mennesker omkring ham, men heldigvis var der flere, der gerne ville sidde med ham, inklusiv folk vi ikke kendte. Lidt mærkeligt, men han endte med at tage spotlight fra sin mor.

Her maa du taenke dig til et familie-billede med solnedgangen i baggrunden...

Vi sluttede aftenen med kage og fødselsdagssang foruden en iPad til fødselsdagsbarnet.
Imorgen fredag rejser Anja og Benjamin til Europa, mens jeg flyver vest på i USA, til Park City, Utah. Der skal jeg arbejde mens Anja og den lille tager på familiebesøg.

17 juli 2011

Weekend-opsamling

Den ene sommerddag tager den anden her i Connecticut. Strålende sol og temperaturer omkring 30 grader gør sommerens tilstedeværelse udtalt, til tider så markant, at man bare håber på det næste kalenderblad siger temepraturer under 30 mærket. Den sidste tid har været travl for os alle, men nu er der kommet lidt ro på i weekenden, der er gået med at slappe af, træne, underholde Benjamin og en smule shopping.













Benjamin har det fremragende. Han er godt nok begyndt at udfordre rutinerne en smule, sikkert grundet varmen, men vi har også en formodning om vi snart kommer til at se en lille tand titte frem. Han er ikke meget for at skulle tage lur eller sove, så vi har måttet opdrage lidt på ham. Første gang han giver utilfreds lyd fra sig skal man lige stå sammen og være enige om at de voksne bestemmer sengetiden, men når han først opgiver sine hyl, så går der også kun to minutter, så sover han trygt. En lur kan let blive til to timer og hans nattesøvn er stadig fra cirka 21 til 05, dog de sidste par dage med en 3-4 afbrud, når han vågner og opdager vi har taget sutten fra ham. Når han vågner om morgenen er han til gengæld den sødeste lille dreng, der bare gerne vil være med i det de voksne foretager sig.













Det er svært at forstå når man ser disse billeder at han aftenen før var tydeligt utilfreds med at komme i seng og skabte en masse bekymring hos hans forældre.













For at stimulere ham er vi begyndt at læse højt og vi har lånt en airconditioner til at sænke temperaturen i huset. På den måde håber vi han får nogle rolige nætter fremover.













Når det ikke lige drejer sig om Benjamin så får vi en smule ro til at dyrke lidt motion. Anja er den første ude af døren til enten fitness eller løbetur, mens Benjamin og jeg tilbringer morgenen sammen. Forleden var der triathlon uden for vores dør, så vi satte os ud og fulgte med i løbet, der starter ved vores strand og har cykelruten op ad vores vej. Det var kun en sprint distance, men mon ikke vi (Anja) er at finde i deltager feltet næste år.













Min triathlon var planlagt at skulle foregå i slutningen af August i Canada. Det er imidlertid blevet ændret, da det var svært og dyrt at have familien med for 2-3 dage, og ikke det værd at tage afsted alene. Istedet kommer jeg som gæste-optræden til et andet arrangement midt i august, mere herom senere.
Træning skal der dog til, og med alt for meget arbejde og rejse er det blevet et crash-program jeg skal igennem de kommende 2 uger, med en håndfuld lange svømme- og løbeture. Det første hak i sengestoplen tog jeg idag med en 30 km løbetur. Da jeg kom hjem havde jeg brune arme, svigtende muskler og et par mærkværdige vabler fra mine nye sko. Ikke den bedste start på 2 intensive uger.













Heldigvis er der ikke noget som en stor is, der kan kurere både varme og ømme muskler. Jeg håber både Benjamin og jeg er kommet ovenpå imorgen.

14 juli 2011

Alpedues

Hjemvendt fra de franske alper er det svært at motivere sig til at udgive indlæg. Når dagligdagen går med at sidde på arbejdet og se frem til at se familien klokken 1800, er det småt med lyst og tid til at raportere digitalt.
Om det er vores 5 år udenfor de trygge danske andedams-rammer der gør, at vi ikke kan stave på dansk længere ved jeg ikke, men på det sidste synes jeg der har sneget sig en del grammatiske og sproglige fejl ind i vores ellers grundige indlæg. Vi beklager over for vores trofaste laesere og Dansk Sprognævn, da vi gerne vil fremstå som gode retskrivningseksempler, ikke mindst for vores søn og fædrende ophav.
Tilbage til det, det egentligt handler om, nemlig cykling i Frankrig.













For en uge siden rejste jeg til Frankrig for at "arbejde" ved at deltage i L'Etape du Tour, et motionsloeb paa en af Tourens etaper. Du husker maaske samme type indlaeg fra 2009, dengang paa Mount Ventoux.













I aar var det 19. Etape af touren fra Modane til Alpe d'Huez knap 10.000 motionister og jeg skulle ud paa. Der er en del professionelle og amatoer ryttere med, der koerer om sejren og prestigen, men stoerstedelen af feltet er glade motionister. Ruten var en kort, men intens omgang med 3500 hoejdemeter over 114 km. Col de Telegraphe kategori 1 stigning og Galibier og Alpe d'Huez uden for kategori.













Jeg ankom fredag, et par dage foer loebet og fik som det foerste samlet og justeret min medbragte cykel. Jeg har faaet lavet en custom lakering af min nye Cannondale Super Six og fik en af vores team-mekanikere til at kigge den efter i soemmene inden loebet. Det er rart at vide alt er justeret og bremserne virker, naar man skal de 34 km ned ad Galibier med fuld skrald.













Soendag skulle vi checke ind ved startbyen og saa ellers ud og loesne benene op foer starten mandag morgen.













Starten gik klokken 7, og inden da skulle godt 8000 ryttere paa plads i Modanes smalle gader. Det er svaert at se paa billedet, men vores gruppe staar som nummer 4100, i midten af de mange mennesker. Jeg havde i kraft af min placering i 2009 kvalificeret mig til et nummer omkring 1500, men da vi var en gruppe paa godt 40 ryttere fik vi numre fra 4100 til 4150.
Placeringen i feltet har ikke den store betydning med mindre der er et styrt, saa hele feltet bliver opholdt. Foerste del af etapen gik med 18 km nedkoersel paa 4-6%, saa min kollega, der er eks-professionel satte sig i front af vores gruppe og trak afsted med 60 km/t gennem de smalle gader. Gruppen spraengtes hurtigt, saa vi var 10-12 ryttere samlet da vi koerte ind paa Telegraphe.













Resten af dagen foregik mere eller mindre alene. Jeg fulgtes ad med et par stykker, men der er saa mange andre rytter omkring een at man foelger sit eget tempo, saa det er svaert med aftalt foelgeskab med mindre man passer 100% sammen rent tempomaessigt.













Col d' Galibier er en utrolig smuk stigning over 34 kilometer, hvor man langsomt bevaeger sig op over traegraensen og derefter videre op i 2600 meters hoejde. Fantastisk udsigt over alperne foelger een hele vejen op, og der er flere gode stigningsprocenter over 11 undervejs. Jeg havde rigtigt gode ben paa turen op og pressede cyklen en smule paa vej ned, men overalt set var planen at tage det "roligt" hele vejen, saa jeg ikke presede mig selv til punktet af krampe. Turen var optakt til Ironman, saa jeg foelte det var vigtigt at have overskud hele vejen til maal.













Alpe d'Huez er anderledes kedelig. Beroemt og berygtet for dens historie, men lidt tam i forhold til Galibier, da der ikke er samme udsigt og hoejde. Det er sikkert fordi man er tom for kraefter og ikke bemaerker skoenheden paa samme maade, men saa er det heldigt der kun er 21 sving til toppen i 1800 meters hoejde.













Jeg kom i maal efter 5 timer og 11 minutter som nummer 1071 af de +8000, der gennemfoerte. Jeg var traet til sidst paa stigningen, men ikke koert helt ud. Jeg ved ikke om jeg kunne have koert under 5 timer, men det er nu heller ikke saa vigtigt.
Vores bedste mand paa holdet klarede turen under 4 timer og 30 minutter og koerte sig ind paa en imponerende plads som samlet nummer 85.
L'Etape du Tour kan klart anbefales! Det er et lukket loeb paa een af tourens haardeste etaper, arrangementet er professionelt og alle ryttere koerer ansvarligt og sikkert for at faa en ideel oplevelse. Loebets hjemmeside kommer du til ved at klikke HER.

11 juli 2011

A Tag Sale find

As most of you might know: Back in February when I was in labour I sent Morten swimming and tried to make the hours seem short while sewing. These two were created while baby B. and I were getting closer and closer to meet for the first time.















This weekend Benjamin and I have been home alone (again just the two of us) and on our morning walk we stopped by a Tag Sale. Suddenly this blue coloured backpack showed itself.















Don't know if I have a 'thing' for owls, or Benjamin has..? -or it's just a Tag Sale find...?

09 juli 2011

Som tiden flyver..

..så er det allerede et helt år siden vi sagde: 'I do!'.




















Vi holder jo af at opleve og udleve vore drømme, og travelere derfor ofte. Om det er en drøm af Mortens at rejse på vores bryllupsdag -tror jeg næppe! Men jobbet kalder og det er nu engang én af fakotrerne til vi er der hvor vi er idag.














Trods udsigten til Alpe d'Huez i Frankrig har min tour-rytter ikke glemt vores dag :-)

06 juli 2011

Kong Gulerod

Efter vores dundrende succes med at fodre Benjamin most banan har vi modigt kastet os ud i resten af det periodiske system af frugt og grønt.













Han er meget optaget af hvad vi spiser når han sidder ved bordet i hans grønne Bumbo-seat, så det var nærliggende at lade ham prøve noget af de voksnes mad. Hvordan det gik kan du se her:



Hvad Benjamins næste kulinariske skridt bliver tygger vi lidt på (fnis), mon ikke det bliver vandmelon, eller måske han får smag (dobbelt fnis) for noget grød af en art.
Velbekomme!

04 juli 2011

Dogme-knips

På trods af vi har en samling af fremragende kameraer til alt fra undervandsoptagelser til panorama og hi-def video, så ender nogle af vores bedste billeder altid med at være taget med en gammel iPhone. Håndholdt, lidt grumset og en smule ude af fokus, sådan ender det tit.













Man kan forbedre billedkvaliteten en smule i Photoshop, og det hjælper til tider at gøre motivet sort/hvidt. Til slut har man bare lyst til at fylde en hel photobog med billeder som dette herover. Vi ønsker os en elektronisk billedramme, der kan stå på bordet og flippe gennem vores mange dogme-klik af Benjamin.

03 juli 2011

En morgen med familien Tusindmil ...

9 ud af 10 gange er det Anja, der har fornøjelsen af Benjamin tidligt om morgenen. Når man går i seng klokken 21 er man dejlig frisk klokken 5:30, klar til morgenmad efter en lang nat. Vi forældre får lov at sove hele natten, de sidste 5-6 dage uden en eneste lyd fra barneværelset, så det er ikke for meget forlangt at Benjamin vil have mad klokken 06.













Når klokken så er 6:30, så er det tid til at gå på opdagelse. Til den tid er jeg blevet vågen, så Benjamin og jeg går ind i stuen og kigger efter egern og fugle.













I weekenden har vi god tid, så mens Anja løber en tur eller tager i fitness tager Benjamin og jeg et bad.














Anja kommer hjem omkring klokken 10, helt efter Benjamins tidsregning - 4 timer efter han fik morgenmad. På den måde kan jeg så komme afsted på min løbetur eller som idag til sejlklubben for at sejle.













Efter maden er Benjamin meget naturligt i godt humør, så han ligger tit og leger, skiftesvis på ryggen og maven. Han er blevet meget interesseret i at ville op og stå på benene mens vi holder ham, men det holder vi på et minimum så han får tid til at styrke ryggen.













En anden kropsdel(e), han er blevet begejstret for er hans fødder. Dem kan han snildt ligge og fægte med i en halv time, især hvis det er uden ble på skiftebordet. når det er +25 grader varmt er det dejligt med lidt luft omkring bagdelen.














Anja har for første gang prøvet at give Benjamin most banan, og det er gået rigtigt godt. Det kommer let ind og hurtigt ud igen i den anden ende.













Jeps - banan er en utrolig smart frugt: Kommer i egen emballage, slagfast udenpå og blød inden, smager godt og så er den propfyldt med vitaminer, der gør den ideel som babymad. Smilet er ikke til at tage fejl af.














Efter sådan en morgen og formiddag har vi en baby i højt humør. Det er hårdt arbejde, lad der ikke være nogen tvivl om det - men står du og overvejer at få et barn, anbefaler vi den model vi har fået. Det gør det hele lidt sjovere.

01 juli 2011

Tusindsmil i CPH

Selvom det er ved at vaere et par uger siden, vil vi alligevel gerne vise billeder fra sidste del af vores sommerferie i Danmark. Inden vi floej tilbage til USA tilbragte vi et par afslappende dage i Koebenhavn som turister.













Vi har paa fornemmelsen vi kommer tilbage dertil en dag, Benjamin kommer med stor sansynlighed til at bo, studere eller arbejde i hovedstaden paa et tidspunkt. Byen er ihvertfald ved at udvikle sig til en rigtig lille metropol. Naar man saadan er paa tur skal man selvfoelgelig have ekvipagen i orden, saa Benjamin var udstyrret med funky hue og matchende hagesmaek med froe paa.













Mor er familiens fashionista, og der var heldigvis hul mellem skyerne saa vi kunne nyde solen og varmen mellem de klassiske danske regnbyger.













Man skal bare huske at justere hatten saa man faktisk kan se noget hvis man vil nyde den gode udsigt til byens havn og operaen.