31 marts 2013

Easter tyvetretten ...

Helligdagskalenderen ser noget anderledes ud herovre i USA end i Danmark. Alle fridage er koncentreret i efteråret omkring jul og Thanksgiving, med et par enkelte undtagelser i 4th of July og Memorial Day. I Danmark er hele foråret jo præget at skulk og gode undskyldninger for at holde fri fra arbejdet. Det er jo nærmest ikke én uge uden en luftfart eller lockout-ferie som det vel hedder disse dage. Som du kan høre er vi ikke spor misundelige... 

Selvom man er 3 uger fra termin kan man godt cykle 15 km...















Påsken fejrer de slet ikke i samme omfang herovre desværre. Foråret er lige kommet til vores breddegrader, temperaturen er +10 og solen skinner som du kan se på disse billeder fra vores Påske-weekend, der desværre ender mandag morgen.



Vi kan forstå på netradioen at man har skiftet til sommertid i Danmark, men at vejret stadig står på vinter. Det er vi selvfølgeligt kede af at høre, som du kan se her er Benjamin godt tilfreds med at komme ud sans vinterjakke og tunge støvler. 


Det er dejligt ved stranden selv klokken 9 om morgenen. 


Vanter og hue har vis stadig med os, især når man er en nysgerrig lille fyr, der gerne vil grave i sand og smide sten i vandet.


Legepladsen er også blevet mere spændende i takt med Benjamin er vokset. Der er stadig udfordringer, der kræver fuld koncentration og ind imellem en tur på hovedet i sandet, men for en dreng, der netop er fyldt 2 år er han utrolig mobil og fysisk kompetent. Jeg tvivler meget på jeg var istand til at hoppe de længder og kravle de højder Benjamin kaster sig ud i.


Hjemme i haven havde Anja lavet egg-hunt med naboens lille pige. Hun er halv så gammel som Benjamin, så han fik hurtigt fundet de gemte skatte og fyldt sin spand.



Sidste år da vi var til Påske hos vores venner Hannah og Jeremy var Benjamin ikke så engageret, men det kan nok være han kom efter det idag.


Det var ikke meget han var for at dele sine erobringer med sin far...















... til gengæld var der ingen problemer med at dele med den lille Julia.





27 marts 2013

Malerhjerne ...

Anja har engageret Benjamin i kunstfærdigheder til op over begge ører. Trofaste blog-besøgende har set Benjamin tegne og fortælle flere gange, så disse billeder fra de sidste par dage vil ikke overraske.















Faderen i huset vil også gerne deltage i de rolige aktiviteter, så jeg lærte Benjamin at male på sin hånd og lave aftryk på papiret. Det er selvfølgelig en smart måde at male på, så han udvidede konceptet til tusch, men resultatet udeblev desværre. I sit kreative hjørne tænkte Benjamin at tuschen måske duede bedre på møbler frem for papir, så vi tog lige en rolig snak om hvem Arne Jacobsen var og hvorfor hans stole står i stuen.















Efter sådan en eftermiddag er det godt man kan komme i bad og skylle farverne af kroppen og skvulpe vand på badeværelset. Det er masser af kropslig udfoldelse i den lille fyr, godt det snart er forår så vi kan være udenfor HELE TIDEN.
















Hvis du har fået et lille gækkebrev med posten med små hænder på, så er det ikke fra Benjamin skulle vi hilse og sige... God Påske.

24 marts 2013

Lørdaddy

I takt med at Anja bliver mere og mere gravid hænger Benjamin og hans far mere og mere ud sammen. Det varer ikke længe før han bliver storebror og vi gør hvad vi kan på at forberede ham med bøger om det at få en lille ny i familien.
Når vi tager på udflugt kan Benjamin godt forstå hvem der tager afsted; han ytrer gerne "Mama, Daddy, Meme", der er hans udtryk for Mor, Daddy og Benjamin. Vi er begyndt at sætte Baby på i enden, så han forstår at vores familie står foran snarlig udvidelse. Det bilder vi os ihvertfald ind.















Akvariet er vi efterhånden ganske bekendt med, personalet hilser høfligt og hajerne svømmer os i møde når vi kommer ind, så vi prøver at udvide vores weekend-horisont i takt med at vejret slår om i udendørs-indstilling. Igår lørdag tog Benjamin og jeg til "Touch A Truck" i Westport, få kilometer fra hvor vi bor. På en grundskole var lastbiler, busser, jeeps, traktorer og gravemaskiner samlet til en dag fuld af trucker-horn og arbejdshandsker. Vinden var desværre lidt kold, så vi var pakket godt ind, men ellers var det perkect solskin til lejligheden.















Det skulle mod til at sidde alene i de store maskiner, men da først vi fik brudt isen i brandbilen var Benjamin fyr og flamme resten af formiddagen.















Vi fik også en ballon i den ene hånd og en tandbørste i den anden af de rare mennesker, der delte samples ud, også anden gang vi kom forbi efter Benjamin havde sluppet taget i ballonen for at klappe en redningshund.















Vi sluttede vores udflugt i supermarkedet - indkøbsvognen er desværre ikke ligeså spændende at sidde i som en stor, gul skolebus, men det er nu hvad Daddy kan præstere.



17 marts 2013

I Won't Cut My Hair!

Det er smaat med voksen-udflugter for Anja og jeg, fritiden gaar op i Benjamin og dagligdagen er travl for vores lille familie. Det er noget vi (jeg) har besluttet mig at lave om paa i fremtiden, da voksentiden holder sammen paa det hele.
Det sker dog ind imellem at der er arrangementer, man SKAL tage ud og opleve. Hvad med en soendag aften i selskab med danske D-A-D paa et legendarisk spillested i hjertet af NYC? Det bliver man noedt til at forfoelge naar man har chancen.














Vi tog Benjamin med til Robin og Tina Dickow mens Anja var i ultimo trimester, denne gang besluttede vi os dog for at 2 timers haard rock til midnat paa en soendag nok ikke ville avle et fredeligt og gemytligt afkom, saa jeg tog en af vores venner (Dave) med paa drengeaften.

Efter to opvarmnings-bands af svingene kvalitet (og med masser af face-tattoos) blev det endeligt de danske drenges tur. Vi var vel 100 mennesker samlet, stoerstedelen danskere, og selvom det var soendag aften blev der rocket til alle klassikerne. Dave og jeg maatte dog forlade koncerten foer ekstranumrene, det var lidt i midnat og vi skulle op til Grand Central og med toget 00:15.

Godt traette ovenpaa 5 timers soevn og paa cyklen til arbejde, men det var rart at maerke man stadig kan gaa ud, baby til trods.















Setlisten fra aftenen ser saaledes ud:
Isn't That Wild?
Point of View
New Age Moving In
Everything Glows
Rim of Hell
Grow or Pay
Ridin' With Sue
Last Time in Neverland
Monster Philosophy
I Want What She's Got
Bad Craziness

Encore: (Som vi gik glip af da vi skulle naa et tog 00:15)
Evil Twin
Sleeping My Day Away

14 marts 2013

Weekend i billeder

Det er ubegribeligt som tiden flyver. Vi har jo lige været i DK og pludselig havde vi dump trucks i hele huset til Benjamins 2års fødselsdag.
Vi har fået en del sne i år, ligesom 2011 hvor spunken ventede sig inde i maven. Nu er nr. 2 på vej og storebror Benjamin nyder alt sneen. Han har gravet og gravet indtil der i sidste uge ikke var mere sne at grave i. Nu skriver vi midt Marts og vejret er heldigvis ved at finde ud af at det rent faktisk ér forår.

Solen kiggede frem og vores dreng graver videre, nu blot i jorden; og nogle af alle vores dump trucks er flyttet med udenfor.


Solen varmer dejligt den ene dag. Den næste er kedelig og trist, med masser af regn, men så finder vi da bare det hvide bagende pulver frem i køkkenet. Alt var forårsagtigt og på vej mod varmere tider, indtil metrologerne igen varslede snestorm, ligesom vi kan forstår vinteren er på ekstraomgang på Danske bredddegrader. Benjamin trak huen på og vanterne op og så var der ellers 48 timer med mere af det hvide stads.


To dage senere, sidste søndag, og sneen var igen væk og temperaturen tæt på de 10.
















Med sneen væk igen begav den lille familie sig på opdagelse i kvarteret og på stranden. Frisk vind, sol, strand, vand og en stor pind. Mere behøver vi ikke.


Al den friske luft tager hårdt på kræfterne, man kan risikere at blive slået helt ud...

02 marts 2013

Forår (næsten) ...

Så er det officielt forår, selvom det her i Connecticut virker til vinteren ikke har tænkt sig at glide ubeærket væk. Benjamin og Anja nyder vejret, selvom det kun er én-cifrede varmegrader og vinden kan være blæsende. På stranden er der stadig spor efter Sandy og mågerne er glade for det brød Benjamin generøst deler ud af.


Hvis det ikke lige er vejr til at være ude er det godt man har tur-pas til at fange hajer i det lokale akvarium. Benjamin synes virkeligt det er sjovt at røre ved de slimede væsener og håndblæseren man efterfølgende kan stå under og få varm luft i håret er også et hit.


Så er der jo en lille ny på vej, seks uger mere har vi som tre-enighed og vi er begyndt at læse bøger om fødsel og babylife, så vi forbereder os så godt man nu kan. En navneliste har vi også kreeret, hvis du har gode forslag er vi åbne for forlag så længe det ikke er Storm, Nohr eller Oliver. Vi vil gerne finde på noget lidt mere originalt og tidsløst.


Glædeligt forår!