Mit navn det står med prikker ...

Påske er det ikke endnu, men det kommer alligevel til at handle en smule om kylling - eller Kyllingen, som cykelrytteren Michael Rasmussen bliver kaldt i danske medier.
I 2005 kørte han som mange sikkert husker i den prikkede bjergtrøje under Tour de France. Efter at have erobret trøjen på løbets 8. etape sikrede han sig med et fantastisk solo udbrud over 168 km sejr på løbets 9. etape og et komfotablet forspring i kampen om "King of the Mountains" titlen. At han senere skulle præstere historiens værdste enkeltstart og miste sin podieplacering er en uheldig detalje, men da han igen året efter - i 2006 - vandt trøjen igen var der ingen tvivl om hans evner udi klatrediciplinen.
Men tilbage til 2005 - Rasmussensdaværende cykelsponsor Colnago designede en speciel cykel til Rasmussen kaldet Extreme C. "C" for climbing - idet cyklen var lavet over datidens topmodel C50, men i en lettere udgave specialfremstillet til enkelstarten på Alpe d'Huez i Tour de France 2004. Rabobank holdets klatrespecialister Menchov og Rasmussen var så imponerede over cyklen, at de bad Ernesto Colnago om at fortsætte fremstillingen eksklusivt til teamet, og da Rasmussen i 2005 rullede ind på Champs Elyses iført den prikkede trøje var hans cykel også iført polkadots.













Detaljerne bag stellets kvalitet er næsten så lang som listen over sportens største stjerner, der har haft kløverlogo på kronrøret. Colnago er det ikoniske brand i cykelbranchen. Det er det suverænt mest vindende mærke med legender som Merckx, Battaglin, Argentin, Bartoli, Betini, Ballerini, Tafi, Olano, Museew og Rominger til at tage cyklerne først over stregen. Det er en moderne italiener, der dels har klassisk snit og karisma men også har formået at operere med moderne teknologi og fulgt med den udvikling, der ellers har voldt dem så store udfordringer. Man kan ikke med respekt for sig selv sige man har cyklet har man ikke siddet på en Colnago.
Derfor har jeg også ledt og ledt efter en cykel at investere i. Modellerne er mange og en overgang var jeg også fascineret af de mange klassiske italienske mærker som Atala, Legnano eller Galmozzi, men jeg tror bare ikke jeg har tålmodighed til at arbejde med eller cykle på en rigtig vintage stål klassiker, selvom det er en oplevelse man bør prioritere. Min kollega Rory stiller hvert år op til L'Eroica, der er et italiensk cykelløb for veterancykler med manuelt gearskifte, uldtrøjer og snegl på overlæben.













Hvad gør man så, når man ikke har uendeligt meget tid til at surfe italiensk ebay for gamle campagnolodele eller restaurerede stål-klenodier, tja man må finde på det næstbedste. Og da jeg en dag opdagede en Rasmussen Colnago Extreme-C i den autentiske KOM lakering var der ikke tvivl i mit sind om at det var min italienske klassiker.
Det viste sig at være ikke blot en replika af Rasmussens cykel, men at indehaveren var Shanna Armstrong, flere gange Ultraman verdensmester og Race Across America vinder. Hun var flink og ville gerne sælge mig hendes gamle stel, så siden oktober har jeg gået og nusset med at bytte mig til de rigtige dele.













Jeg har lovet mig selv (og Anja) at cyklen ikke må koste noget, altså - jeg skal bytte mig vej til delene, eller sælge tilsvarende ud af gemmerne. Det er ok, for denne cykel slipper jeg ikke foreløbig, det er en museum-cykel som Anja siger med et opgivende smil. Og faktisk har jeg også lovet Shanna, at skulle jeg en dag ønske at sælge, skal jeg ringe og give hende muligheden for at købe den tilbage. Hun cyklede stort set aldrig på den, da det var hendes reserve, men den har været med hende tværs over Amerika i 2006, da hun vandt RAAM, stående på taget af hendes følgebil som reserve. Godt nok har hun ikke som Kyllingen og Riis kastet rundt med sine cykler under løb, men de har alligevel en del skrammer fra rejser, hvilket også er tydelig på mit stel. Men det er OK; den har vundet verdens hårdeste cykelløb under en utrolig atlet, og så er den malet i en lakering, der kun findes et meget begrænset antal af i verden.













Jeg vil gerne bygge cyklen tidstypisk, så delene tæller lige nu Campagnolo Record 10 speed, Bontrager Race XXX lite hjul grundet de røde eger, Colnago sadelpind og et Zipp kranksæt fra 2006.













Det er ikke nogen fuldendt italiensk gruppe, men det er OK til en start og det er lette komponenter, så jeg regner ikke med at have problemer med at komme under de 6810 gram Rasmussens cykel vejede.













Hvordan byggeriet kommer til at skride frem må vi se over de næste 3-4 uger. Nu rejser jeg til Asien imorgen og vi tager på fereie om 14 dage, så der går lidt tid, før den kommer ud på jomfrutur. Jeg skal nok holde bloggen opdateret så snart der kommer nye dele til den prikkede italiener.
Ciao!

Til Salg

Efter et par maaneder med baby-blog er her lidt til cykelenthusiasterne:
Cervelo P4 evo fra 2010 saelges. Har tilhoert sponsoreret triathlet og har derfor lidt ridser hist of her fra transport.













Komponenter taeller Dura Ace/Ultegra gear, American Classic hjul og 3T kulfiber komponenter. Alt er i super funktionel stand og klar til race.
Cyklen befinder sig hos forhandler i Holbaek, klar til afhentning.
Se mere HER.

FIN 190286

Som vi beskrev sidste weekend kom vi mere eller mindre tilfaeldigt paa vandet og efterfoelgende sikkert snarligt medlemmer af Cedar Point Yacht Club i Westport. Inden man kan komme rigtigt ud og sejle skal man selvfoelgelig have fat i en baad, saa jeg gik mandag i gang med at surfe paa de elektroniske boelger for at finde en brugt laser i god stand.
Jeg skal vaere aerlig og indroemme jeg i nogle maaneder har holdt oeje med den amerikanske udgave af Den Blaa Avis for at faa et billede af markedet, og vi var sidste sommer ogsaa ude og se paa en jolle, der desvaerre ikke levede op til den beskrevne stand. Tilfaeldigvis, og hermed mener jeg virkeligt tilfaeldigvis, kom der mandag en annonce paa nettet for en baad i umiddelbar naerhed, der hvis teksten talte sandt ville vaere et super koeb. De faa gange jeg har hendvendt mig hos andre saelgere har jeg altid vaeret nummer tre eller fire i koen til at bese baaden, hvilket 9 ud af 10 gange betyder den er solgt, naar det bliver min tur, eller baaden er saa langt vaek i en anden stat, at det ikke giver mening at koere hele vejen dertil.
Denne uge var jeg anderledes heldig. Jeg bestormede saelger fra tre forskellige email adresser mindre end et minut efter annoncen var indrykket, og det gav pote idet jeg som den foerste kunne komme loerdag formiddag og tilse udstyrret.













Vi pakkede volvoen og koerte til New York state, til en lille by ved Hudson floden. Saelger havde skrevet baaden var fra 2007, koebt efter den havde sejlet verdensmesterskaber som udlejningsbaad, og derefter kun vaeret anvendt en haandfuld gange. En haandfuld har jeg erfaret kan vaere en variabel stoerrelse og isaer med en "strandbaad" kan det vaere en soelle tilvaerelse baaden er blevet overladt til. Det var heller ikke noget koent syn lige umiddelbart, den havde tydeligt staaet laenge i haven under nogle store traer, men jeg gned snavset vaek nogle udvalgte stedet og det virkede til der var kvalitet under laget af mos og alger.
Benjamin og Anja saa taalmodigt til mens jeg kiggede alle komponenter efter i soemmene, men Anja havde let ved at se igennem min kritiske overflade - det var tydeligvis et rigtigt godt koeb til prisen.













Efter en times inspektion trykkede vi naever og jeg overrakte en check paa det aftalte beloeb og begyndte at laesse paa volvoen. Med i pakken var et saet Thule tagboejler, der passede perfekt, saa vores nye laserjolle var eksemplarisk pakket paa XC70'erens tag.













Som var det et tegn paa et godt match havde baaden store Volvo klistermaerker paa siden og i sejlet, et tegn paa dens foerste "hjem" som charterbaad ved en international regatta. FIN bogstaverne i sejlet indikerede at det var den finske baad fra VM og paa jollens identifikations-plakette i cockpittet stod dens rigtige sejlnummer 190286, hvilket passer fint med en baad fra 2007.













Saadan gik det til vi nu er baadejere, omend en lille jolle. Efter 2 timers vasken og skrubben paa sejlklubben var baaden i nogenlunde stand. Der mangler en omgang med polermaskinen, men nu er den sejlklar og en rigtig god handel hvis den ellers ikke bryder sammen foerste gang paa vandet.













Imorgen kommer der mere om sejlads, vi har nemlig allerde sejlet foerste kapsejlads i den nye baad: I dag soendag har der vaeret regions-udtagelse til den amerikanske OL udtagelse i Cedar Point Yach Club og jeg fik lov at stille op i vores ny-indkoeb. Race report imorgen!

Pool Mate Pro

Naar jeg taenker tilbage paa vores sportslige aktiviteter de seneste tre aar kan jeg ikke forstaa hvordan jeg har kunnet leve uden triathlon. Hermed menes ikke paa en ekstremistisk, nyreligioes vis med timelange traeningspas 24-7 og abnorme maengder proteinshakes. Nej, det handler udelukkende om alt det udstyr, man kan faa fingrende i til at goere ens sportslige tilvaerelse mere gadgety.













Image kindly borrowed from DC Rainmaker.

Tag nu dette nye Pool Mate Pro ur fra Swimovate jeg har faaet af Anja i julegave. Det er smaat i stoerrelse og mere indviklet at operere end en Sikorsky helikopter, men hvilken triatlet oensker ikke at kunne foelge med i forbedringer under vandet?!













Det er let at maale hvor hurtigt man cykler og loeber, men det at forbedre svoemning er svaert med mindre man har en traener eller video under vand (som vi kommer tilbage til).
Med mit nye Pool Mate ur har jeg de sidste 6 uger kunnet logge mine tider i poolen. Man skal indtaste hvor lang poolen er og paa hvilken arm man baerer uret, men saa giver det ogsaa praecise tider og dets vaeld af bevaegelses-sensorer taeller tag og regner hastighed og effektivitet ud. Koblet med et studie af svoemmeteknik paa YouTube er det lykkedes mig at forkorte min 500 meter tid med 45 sekunder paa mindre end 10 traeningspas! Det lyder maaske ikke af meget, men det svarer til naesten 6 minutter paa en Ironman svoemning. Det ville i teorien putte mig vel under timen hvis vi forholder os til den ene gang jeg har svoemmet de 3.86 km.













Som sagt har uret ikke den mest logiske brugerflade og bedre bliver det ikke naar man faar gang i softwaren paa computeren. Overfoerslen af data foregaar gennem den paa billedet viste docking-cradle, men naar foerst man har vaennet sig til det DOS-agtige interface kan man aflaese sin progression i tid, tag, hastighed og effektivitet.













Man skal selvfoelgelig huske at foretage "kontrol maalingerne" i et konsistent miljoe, men naar man som jeg svoemmer i den samme pool det meste af tiden er det ingen sag.
Summa summarum - selvom det er et dyrt stykke legetoej (ca 1000 DKR), er det fuldt anbefalelsesvaerdigt til de, der oensker at kunne monitorere deres udvikling i det vaade element.
Tak for gaven skat!

Triathlon = paying exorbitant sums for marginal benefits.

Home training

Mens sneen ifoelge vores kilder er forsvundet i Danmark saa er den ved fuld magt her i Connecticut. Der gaar et par dage imellem nedboeren, men det er konstant under frysepunktet og hver gang vejene er nogenlunde ryddede saa man kan overveje at genoptage cyklingen, saa falder der sne igen.
For at kompensere for dette har vi investeret i en home trainer, der gerne skulle komme os begge til gode.













Det var faktisk Anjas ide, da det gennem foraaret vil vaere lettere for hende at blive inde i huset og cykle en halv eller hel time mellem fodring og boevsning af den lille ny.
Jeg maa indroemme jeg har meget svaert ved at sidde stationaert paa en cykel i mere end 10 minutter, men med Simpsons paa online TV saa gaar en halv times spinning lettere end forventet.













Saa snart der er ophold i snebygerne er jeg at finde paa landevejen igen, men indtil da er dette nok et meget godt alternativ saa laenge taalmodigheden holder til det.

Shoe Shine

Da vi for godt to aars tid startede med at loebe var det smaat med viden om udstyr og teknik. Her knap 24 maaneder siden er det stadig smaat med viden, men udstyr har vi faaet mere af, og vi er ogsaa blevet mere bevidste om hvad vi foeler os godt tilpas med.
Der er forskel paa loebesko, ikke kun i pasform og stoerrelse, men ogsaa i hvordan de foeles at loebe i - deres affjedring og support.
Morten har naturligvis set det som en undskyldning for at proeve et bredt sortiment af hvad der findes paa markedet, saa kommoden i entreen taeller nu 7 par loebesko samlet set, fra 220 grams race model til cross-country sko til loebetur i skoven.













I weekenden besluttede han sig for at vaske de tre par han bruger hyppigst - fra venstre Zoot Ultra TT, Asics Cumulus og hans all-round favorit: Saucony Triumph Progrid. Om de loeber bedre af at vaere rene maa vi lade ham om at kommentere paa, men det er da rart de dufter godt og foeles nye naar man skal ud og trane i vinterkulden.

California Dreamin'

Selvom man er flyttet et nyt, spændende sted hen, kan man sagtens savne det gamle. Vi skal være ærlige og sige der ikke er meget andet end familie og venner vi savner i Danmark, men tætheden af bekvemmeligheder og transport med cykel og på gåben er en af de ting vi savner ved Danmark og Basel for den sags skyld. Herovre skal vi bruge bilen til næsten alt, selvfølgelig også fordi man så vender sig til at den er lige dernede i garagen.













Basel har vi savnet på det seneste - naturen lige uden for døren, det fremragende offentlige transportsystem og de flinke mennesker vi lærte at kende på de godt 3 år vi fik i den nordvestlige afkrog af Schweiz.

Herovre i Connecticut har vi dog vand og strand som vi aldrig har haft det før. Californien eller Løkken er det ikke, men når solen skinner og temperaturen er midt i 10'erne, så er det faktisk et både smukt og behageligt sted vi bor.
Anja har fået ny cykel (igen), da hun som du måske har set på billederne fra for en måned siden ikke kan køre på hendes racercykel grundet maven. Den nye cykel har en mere komfortabel, oprejst kørestilling samtidigt med den er let og hurtig at køre på.













Vi cyklede ti kilometer ud af kysten i forhold til hvor vi bor, og derude er der et par strande og strandparker, der som vores er offentligt tilgængelige. Forskellen er en smule bedre sand og sikkert også mere gennemstrømning af vandet, så det burde være af en bedre kvalitet end nede ved vores strand.













Området omkring hvor vi bor er officielt cykelvenligt, så der er en cykelsti lignende den man kender i Europa. Da bilerne ofte er bredere herovre og asfalten nogle steder meget hullet, så er den ekstra plads til cyklisterne højt værdsat.













Med til historien hører dog, at bilisterne generelt er flinke til at holde afstand, så vi har ikke på noget tidspunkt været i vanskeligheder eller i farlige situationer. Og når udsigen er som denne, så er det en fornøjelse at cykle, selv herovre på automobilernes hjemmebane.













Enkelte steder er byerne begndt at bygge cykelstier gennem parker og landskaber, ofte i forbindelse med nedlagte jernbanespor.













En sidste ting Amerikanerne skal have ros for at fasciliteter til hybby-entusiaster af alle aldre og størrelser, især hvis det lugter en smule af gasoline. Du har sikkert set vores indlæg omkring gokart-racing på vores strand - hvor vi cyklede idag var der modelflyvebane og tilhørende klub nede ved vandet.













I morgen søndag flyver jeg til Asien igen for en uge, så det var dejligt vi fik lidt kvalitetstid sammen i det gode vejr idag.













Cykelturen blev 40 kilometer lang, hvilket var en fin længde for Anja, der ikke har så mange kræfter på bakkerne. Det er hårdt at have en ekstra passager ombord, så vi må se os om efter en cykeltrailer Junior kan komme på slæb i efter min cykel.

Turkey Run

Vi er som det fremgår af nedenstående indlæg i gang med at sælge ud af cykelamlingen. Første skridt har været løse stumper og dele, der ligger i papkasser en masse herhjemme. Andet skridt var min gode "gamle" Rush Team Siemens fra 2006. Gamle i gåsetegn da jeg kun har kørt på den to gange, så brugt kan man ikke kalde den. Nu har den så fået ny ejer, så håber den får et godt hjem. Havde ellers troet jeg skulle holde fast på den som et klenodie værende en af de sidste MTB's fremstillet i Cannondales amerikanske fabrik.












Apropos fjerdkræ så er billedet her fra min cykeltur på arbejde i morges. Dagene er ved at blive kortere, og det har dyrene opdaget, så disse fire kalkuner havde ikke travlt med at komme væk, da jeg prøvede at forevige dem. Bladene er ikke blevet brune endnu, men det varer ikke længe før efteråret banker på døren.













Efterår betyder regn og med vandet kommer cykelcross-rytterne ud af sommerens gemmer med pigsko og nubrede dæk. Sporten er kæmpe stor i USA, så skik følge eller land fly - jeg har købt mig en cross-cykel.













Nogle husker måske jeg har flirtet med ideen tidligere, men nu er det altså blevet tid til at prøvedet af i praksis. Mine mange ture til kontoret på cykel har udmynded sig i knap 600 dollars i commuter-point, og de skal bruges på noget fornuftigt.
Træning skulle der være rig mulighed for med mine kolleger fra kontoret, hvor flere er tidligere professionelle cross-ryttere. Desværre er der ikke nogen løb i umiddelbar nærhed, men det varer sikkert også lang tid før jeg har teknik til at ville stille mig frem til offentligt skue.

Same-Same

Efter en tid med travlhed og aktivitet kommer der meget naturligt en bølgedal i energiniveauet. Det danske sommervejr er skiftet ud med USA ditto, hvilket er noget varmere og knap så vådt. Vi har luftet vores cykler for at komme tilbage i sporet med træning og motion, selvom det i starten har været lidt svært at få benene op i tempo igen.













Som Morten fortalte under sit lille foredrag i Holbæk Cykelring, så er Cannondale cykelfirmaet dannet i byen Cannondale, der ikke er meget mere end et stationshus og trinbræt. Lørdag cyklede vi op til byen, der ligger ca. 25 kilometer nord for Norwalk.













Morten har også haft tid til at samle sin nye MTB, så den har også været ude og køre lidt denne uge. Jeg er ikke helt klar over hvilken model det er og hvad den kan specielt, men fin ser den ud.













Sidste aktivitet vi kan berette om er vores veninde og store hjælp Kelly, der fylder år imorgen Søndag. Hun ligner én midt eller sidst i 30'erne, så det er svært at forstå hun runder 45, men vi har købt en stor ballon, chokolade og blomster til hende, der står på hendes dørtrin, når hun vågner imorgen.













I morgen tager vi nok op til Wilton og svømmer og så derefter til stranden. Vejrudsigten lover op til 30 grader og sol hele dagen, så det er med at komme ud og nyde det, vi ved jo ikke hvornår sommeren er slut herovre.

Ironman Part 1 - Prep

Ironman staevnet Challenge Copenhagen er nu vel overstaaet. Vi er allerede tilbage i US, men bringer nu som lovet et par catch-up indlaeg over de naeste par dage.
Challenge staevnet foregik soendag og ugen op til var praeget af nervoesitet og metodisk forberedelse. Traeningen var gaaet rimeligt i ugerne op til, selvom jeg aldrig fik loebet helt saa meget som jeg burde have. Cyklingen var paa et ok niveau saa det var jeg ikke usikker paa, men min cykel havde jeg aendret i sidste oejeblik.

Du husker maaske min roed-hvide Slice? I ugerne op til afrejse fik jeg endeligt de dele hjem, som jeg ville bygge en sort Slice med. Shimano DI2 elektronisk skifte, Hollowgram kranksaet, custom bremser og Zipp 808 hjul skulle hjaelpe mig paa de 180 km. Desvaerre kraevede samlingen af cyklen meget laengere tid end beregnet, men med hjaelp fra en dygtig kollega fik vi custom designet rammen til at huse de elektroniske komponenter.













De foelgende billeder gaar under overskriften "Do not try this at home" - det er ikke anbefalelsesvaerdigt at bore huller i sin kulfiberramme med mindre man er professionel.













Do not do this at home unless you have a Dr. Mikesell available.













Efter nogle lange aftener i workshoppen stod cyklen klar. Jeg har desvaerre ikke nogle gode billeder, men dette er taget i mine foraeldres garage dagen foer Challenge Copenhagen.













Setup med Speedfil vaedskesystem og holder til vaerktoej bag sadlen. Ready to race!

Tri setup

I højre side af vores blog finder du de områder, vi kategoriserer vores indlæg under. Da vi boede i Basel og skrev om byen og Schweiz generelt, havnede indlæggene under Basilisk. Her i Connecticut og i forbindelse med vores flytning er indlæggene meget naturligt under overskriften USA. Afsnittet Gear er tilegnet cykelentusiasterne, og det er også der, dette indlæg havner.
Under de korte forberedelser til Rev3 i weekenden måtte jeg erhverve mig nyt udstyr da det var usikkert, om hvorvidt vores inventar nåede frem. Samtidigt havde jeg efterladt mine gamle cykelsko i Basel, så det var efter 5 gode år blevet tid til ny fodbeklædning. I første omgang fik jeg et par Mavic, men de passede mig overhovedet ikke selvom det var fremragende sko. I stedet havner de nu på Ebay da jeg har købt et par røde Sidi Ergo 2.













Skoene er normale landevejssko, ikke specielt tilegnet triathlon, det kommer nok senere. Under lange distancer er komfort vigtigere end et hurtigt skifte, og så langsomt er det heller ikke at tage skoene af. De professionelle lader skoene sidde på pedalerne, men som man kan se på videoen ovenover så gør jeg det den langsommere, men sikrere måde.
Den røde farve passer fint til både landevejscyklen og Slicen, der dog snart bliver skiftet ud til en sort version, der også har været vist tidligere.













På cyklen har jeg monteret et Speedfil væske system, som jeg bringer nogle close-ups af ved en senere lejlighed. Løbet i weekenden var første test af den store, men aerodynamiske flaske monteret på stellet. Væsken transporteres op til indtagelse gennem en lang slange med bideventil, der med en magnet sikres til aerostyret når man ikke drikker af indholdet. Hvordan det forløber er en hjemmegjort ide, som min kollega og jeg er i gang med at "sælge" til producenten.

Ingen loese ender ...

Du undrer dig maaske over hvor indlaegget om vores ankomne moebler bliver af..? Eller Mortens lukkede ringe og forberedelse til soendagens halv-Ironman. Sandheden er at vi har saa travlt, at bloggen er 2 dage bagud det virkelige liv. 48 timer lyder maaske ikke af meget, men naar der den ene dag ankommer laenge ventet inventar og den naeste gaar med at forberede til triathlon, saa loeber viserne paa uret staerkt.

For ikke at snyde dig helt, saa er der her et par teasers for hvad du kan se paa bloggen de naeste par dage:













Forberedelse til Quassi Rev3 triathlon.
Preparation for Quassi Rev3 triathlon.














Mirinda Carfrae (Verdensmester paa halv-Ironman distancen 2007) og Morten i diskuterer race setup til soendagens udfordring.
Mirinda Carfrae (2007 triathlon 70.3 world champion) and Morten discussing race setup.














Cykel check-in loerdag kl 15:00.
Bike check-in.













Vores ankomne moebler.
Furniture arriving on Friday.

Hvis du vil foelge med i soendagens race live, saa klik HER. Det starter kl. 07:00 USA tid.
For live coverage from Quassi, go to THIS LINK.

C U 2morrow!

Bevæbnet til tænderne

I efteraaret besluttede jeg mig for at drage fordel af den davaerende lave dollarkurs og investere I et rigtigt saet aerohjul til triathlon-brug. Valget faldt paa 80 mm hoejt kulfiber-ammo af market Zipp, der laenge har vaeret paa oenskesedlen.
80 mm er relativt agressivt, saerligt som forhjul. Reelt set cykler jeg nok ikke staerkt nok over +100 km til at drage fordel af den hoeje faelgprofil, men da jeg ogsaa skal bruge dem til kortere enkelstarter og triathlons tog jeg chancen og haaber paa vindstille til Copenhagen Challenge. Selvom jeg blandt teknisk kyndige ikke faar point for dette argument, saa er saadan nogle carbonsutter altsaa ogsaa bare for cool at trille rundt paa.

Den tekniske forklaring ligger i den relative vind-vinkel hjulene udsaettes for. Hvis man forestiller sig jeg cykler med 35 km i timen i vindstille vil den relative vind hjulene oplever vaere i 0 grader, altsaa direkte forfra.
Hvis der derimod blaeser en smule, eksempelvis 5 m/s sidevind (90 grader), saa vil hjulene opleve en relativ vinkel paa 27 grader, altsaa skraat forfra. Ved den vinkel er 80 mm saa hoejt at hjulenes aerodynamiske fordel forsvinder, sammenligner man med et 40 eller 50 mm hjul.













High profile aero wheels makes the most sense when you are as fast as this guy.

Loesningen er altsaa enten at undgaa sidevind eller koere rigtigt hurtigt for at opnaa fuldt udbytte af investeringen.

Valg af hoejprofilhjul er svaert idet der dels er stort udvalg, dels fordi man skal goere op med sig selv om man vil koere tubulars eller almindelig daek og slange udgave. Zipp leverer i mine oejne nogle af de mest teknologisk advancerede produkter, og naar man sidder paa cyklen under en Ironman gaelder det om at have saa meget tro paa sig selv og udstyret som muligt.
Desvaerre er Zipps udvalg i daek og slange- hjul ikke optimalt. Indtil for en uge siden var vaegtstraffen alt for stor hvis man satsede paa den mere vedligeholdelseslette daek og slange-loesning. Da jeg koebte hjul i efteraaret var der derfor ingen tvivl, det blev fuld carbon 808 model til tubulars.













Jeg har tidligere koert med lukkede ringe, men aldrig monteret op helt fra bunden. Med de nye hjul har jeg derfor maettet kaste mig ud i projektet, og da min foerste triathlon er naeste weekend er jeg ikke ligefrem i god tid med at faa hjulene og cyklen samlet.
Foerste skridt inden montering var dog at klaebe mine custom Zipp klistermaerker paa faelgene, hvilket tager sin tid naar man lader sin indre perfektionist staa for praecissionen.













Zipp 808 with custom decals, ready for glueing.

Foerste trin er at straekke ringen saa montering er saa let som muligt efter limning. Straekningen kan goeres manuelt, men bedst er det at montere paa hjulene og pumpe ringen til max, hvorefter man lader den staa et par dage.
Jeg var godt klar over dette potentielt kunne vaere foerste krise i projektet, for visse lukkede ringe er saa stramme at montere at det ligner ens kaerestes forsoeg paa at passe jeansne fra gymnasietiden.
Heldigvis var mine Zipp/Vittoria ringe virkeligt lette at smutte paa, saa det lover godt for den endelige montering.













The right tools do the trick!

Igaar fredag havde hjulene staaet og trukket I en lille uge, saa det var tid til den foerste limning. Jeg var lidt nervoes ved at skulle igang og ende med begge haender solidt limet til 10.000 kr carbon, men det gik overraskende godt. Jeg brugte to timer paa at pensle faelge og ringe med foerste lag lim og lod dem haenge til idag loerdag, hvor de har faaet anden omgang. Jeg fandt gode raed i denne Park tools manual, men naar projektet er helt tilendebragt har jeg et par af mine egne staldtips, jeg gerne deler ud af.













I morgen limer jeg tredje og sidste gang og monterer paa hjulene. Hvis alt gaar smooth er der billeder af det faerdige resultat i loebet af mandag.
Stay tuned!

SuperRed

Når man ikke har råd til en Ferrari, men stadig har hang til noget rødt og racy må man ty til andre to-hjulede midler.













Gennem de sidste to måneder har vi sparet på udgifterne, for jo mere vi erhverver, jo mere skal vi have flyttet. Januarudsalg og forårsmoden er gledet af på os som en tabt sæbe under bruseren, men når det drejer som om (faglige) cykler, er det en anden sag.













Vi har sendt en del af vores velociped-samling til opbevaring inde i Tyskland til vi en dag kommer tilbage, men vi tager dog også et par med til Connecticut til brug derovre.













For at være på toppen til de locale criteriums, der køres lige uden for kontoret hver uge har jeg skiftet min gode gamle Cannondale SystemSix ud med en lettere og stivere ramme med navnet SuperSix. Super fordi den er god - Six som carbons nummer i det periodiske system.













De fleste dele er hentet fra den gamle racer, men der er også blevet tid til et par ændringer i setup'et. Først og fremmest er jeg skiftet fra Campagnolo Record til SRAM Red. Vægtbesparelse, innovativt design og koordination med mine øvrige cykler er hovedårsagerne, selvom Campagnolo altid har været en vinder i mine øjne.













Cockpittet er kittet ud med dele fra Zipp og Extralight, der på frempinds-siden er lidt af et eksperiment.













Styret har jeg kørt med før og er bortset fra prisen godt tilfreds, men frempinden er en komponent jeg har haft liggende i kælderen i godt et år nu. Med 94 gram på vægten er Ultrastem'en ikke ligefrem forbundet med stabilitet og stivhed, men første test-sprint viste ingen tegn på svaghed. Imponerende!













Sadel er den efterhånden klassiske Speedneedle og sadelpinden er fra New Ultimate, så ikke noget ekstravagant, men fint til mine +78 kg. Det er trods alt kun 230 gram den kombination tynger på vægtskålen.













Bremser er mine gode Ciamillo Negative Gravity i Red Devil udgaven hvilket vel er passende til denne røde cykel. Selvom farven ikke matcher helt op er det nok et look jeg beholder. Så længe jeg er tryg ved den lidt specielle bremse-fornemmelse.













For at sikre perfekt funktion har jeg udstyret både gear og bremser med Gore RideOn kabler, der er et komplet lukket system. Det virker meget lovende og da jeg ikke er meget for at få mine cykler ud i vand uden god grund skal det nok holde mange kilometer uden problemer.













Med et par farve-koordinerede stumper som kabelender og aluminiumsbolte er cyklen komplet og ready to race.













Første tur søndag var en fornøjelse og med 6.25 kg alt inklusiv er vægten rimelig med valget af hjul taget i betragtning. Jeg måtte dog skifte guld-kæden til noget mere diskret efter turen, da KMC ikke fungerer optimalt med SRAM Powerdome kassette. Så blev man da det klogere. I mit fremtidige job som produktchef er det vigtigt at teste cykler på egen hånd, så man kan næsten afskrive det røde dyr som erhvervsmæssig nødvendighed.