
Apropos fjerdkræ så er billedet her fra min cykeltur på arbejde i morges. Dagene er ved at blive kortere, og det har dyrene opdaget, så disse fire kalkuner havde ikke travlt med at komme væk, da jeg prøvede at forevige dem. Bladene er ikke blevet brune endnu, men det varer ikke længe før efteråret banker på døren.
Efterår betyder regn og med vandet kommer cykelcross-rytterne ud af sommerens gemmer med pigsko og nubrede dæk. Sporten er kæmpe stor i USA, så skik følge eller land fly - jeg har købt mig en cross-cykel.

Nogle husker måske jeg har flirtet med ideen tidligere, men nu er det altså blevet tid til at prøvedet af i praksis. Mine mange ture til kontoret på cykel har udmynded sig i knap 600 dollars i commuter-point, og de skal bruges på noget fornuftigt.
Træning skulle der være rig mulighed for med mine kolleger fra kontoret, hvor flere er tidligere professionelle cross-ryttere. Desværre er der ikke nogen løb i umiddelbar nærhed, men det varer sikkert også lang tid før jeg har teknik til at ville stille mig frem til offentligt skue.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar