10 september 2010

Post Eurobike

De sidste 3-4 uger har været en travl tid med alverdens aktiviteter - det kommer nok ikke som noget chok for de, der regelmæssigt følger med på bloggen. Det er nu småt blevet dagligdag igen efter Eurobike som det sidste punkt på sommerens dagsorden. Vi er begge hjemme i CT og er startet på en mere normal dagligdag.
Anja er som man har kunnet læse begyndt at lægge sig ud omkring den kropslige ækvator mens jeg også har fået apetit på en mindre sund kost end jeg har haft hidtil. Motivationen for at træne er svundet lidt ind og uden de store mål at se frem til er træningsmængden ved at trække i samme retning som fuglene på himlen over Norwalk.
Heldigvis giver det så lidt plads til andre ting, f.eks brunch i New York. Designeren af Anjas ring insisterede på at møde hende og fingeren "in person", så vi har været i Soho til brunch og Bloddy Mary.













Eurobike gik glimrende, jeg er ikke meget for at kede med billeder af cykler og dele, så nøjes med lidt fra Bodensee og den fine Mercedes jeg fik stillet til rådighed.













Ærgeligt at bo på hotel i Østrig, men de 35 km til messen går lettere, når man er blevet opgraderet fra Polo til Benz.













Her i Norwalk er vejret imidlertid stadig rimeligt. Vi tror vi havde sidste rigtige sommerdag sidste weekend med temperaturer over de 25 Celcius, men lad os se om vi kan nå en dag eller to mere ved stranden. Bare solen skinner, så behøver man ikke halstørklæde for at holde varmen.













I morgen kommer min brors kæreste Cille på længerevarende besøg da hun skal i praktik på FN-ambassaden i NYC. Vi henter hende i lufthavnen men skal også et smut forbi New Jersey og se på laserjolle.
God weekend!

Ingen kommentarer: