12 september 2018

Trip down CT lane ...

... med en braekket arm. Den kommer vi tilbage til.













Een af de store spoergsmaal man som foraeldre stiller sig selv, naar men rejser rundt i verden er, om ens boern mon husker noget fra de steder, man beboer, eller om det hele er tabt i en erindringsmaessig taage af rodloeshed.













Da vi rejste fra Connecticut i sommeren 2016 var det min helt store bekymring at jeg foelte jeg tog noget fra boernene, idet de mistede deres erindringer om vores foerste hjem, dagpleher, skole og venner













Derfor var det ogsaa en behagelig tanke at vi naar vi nu flyttede tilbage til USA kunne besoege Norwalk og holde erindringerne ved lige.













Det er sikkert blot en foraeldres misforstaaede, nostalgiske vinkel, men det betoed alligevel meget for mig at vi kunne koere til Connecticut og besoege gamle venner saavel som steder.
Og de er der endnu, de gamle steder: Huset, de gamle naboer Steve og Denise, Dagplejen hos Lucille og ikke mindst stranden og legepladserne. Selv krabberne er praecis hvor de var to aar siden. Baade de smaa:













... Og de lidt stoerre:













Selv Mr. Frosty's ligger paa praecis det sted vi forlod det, og isene er ikke blevet mindre i tiden vi har vaeret vaek:













Vi havde en rigtig dejlig weekend i Connecticut henover Labor Day sidste weekend i August, vi fik hilst paa mange af vores gamle venner og fik leget med Quinn, Reese og Valentina. Spist frokost ved vandet i country club'en, i sejlklubben og vi fik proevet at have en lille firbenet cola paa proeve:













Alt sammen paa en kort lang weekend fra ankomst fredag middag til afrejse soendag eftermiddag. Turen tager 11 timer at koere og grundet Anjas arm og general komfort holdt vi ind og overnattede lige oest for Pittsburg i begge omgange, baade ud og hjem.
Og hvad er der saa lige med den arm..? Jo det er noget med en stige og et fald fra foerste sal, en braekket knogle og operation. Og saa den kurioese detalje at vi gik fra operation 17:30 og direkte til at koere mod Connecticut samme aften, godt dopet op paa bedoevelse og smertemedicin.
Den historie maa Anja vist hellere selv fortaelle mere om...

08 september 2018

Foerste Oakwood skoledag

Vi har efterhaanden proevet en del foerste skoledage. For to aar siden skulle boernene begge starte i Europese School Mol hvilket var den foerste gang det foeltes som en "rigtig" skole. Aaret efter i 2017 startede Benjamin saa i Primary hvilket er foerste klasse og igen en form for "rigtig" skolen.
I Oakwood starter skolen anden uge i August, dvs. Tirsdag d. 14 for Benjamin og lidt senere paa ugen fredag d. 17 for Helena













Oakwood er unik idet der ikke koerer skolebusser. Alle boern enten gaar, cykler eller bliver koert til skolen. Der er to grundskoler hvor eleverne starter i foerste klasse og gaar der til og med 6.













Foerste skoledag er der selvsagt mange, der gaar paa samme tid, men billederne herover er typiske for hvordan en hverdag ser ud. Boernene har foraeldre med og alle moeder ind mellem 8:20 og 8:30 hvor skoledagen starter.













Efter at have set Benjamin gaa gennem doeren til foerste dag i second grade var det foraeldrenes tur til det klassiske billede:













Fredag stod vi igen klar ved skolen denne gang med Helena, der skulle starte i Kindergarden, altsaa boernehaveklassen.













Nu fik vi skrevet at der ingen skolebusser koerer i Oakwood, men det er ikke helt rigtigt. Der koerer faktisk to, een fra hver af grundskolerne. Begge koerer de boern til Kindergarden, een fra Harman og een fra Smith. Vores boern hoerer til Harman, saa der staar vi og venter paa bussen, der er koordineret til at komme 8:30:













Boernene har smaa skilte paa deres tasker i en bestemt farve og med deres navn paa. Derudover bliver de naturligvis krydset af, naar de stiger ind i den klassiske gule bus.













Hele arrangementet gik rigtigt godt og begge boern har vaeret rigtigt glade for at komme tilbage i skole efter en lang og dejlig sommerferie.
Tilbage staar alle foraeldrene, 30 af slagsen paa hver side af vejen: