26 februar 2012

Mr. Monkey

Maa vi have lov at praesentere: Mr. Monkey!
Med lodne lemmer og pivelyd i haenderne er Mr. Monkey Benjamins gode ven i toejdyr. Han er vist egentligt foedt som legetoej til hunde, men Anja kunne ikke staa for ham til $2 (10 kr), saa han kom med hjem fra supermarkedet.













Benjamin har flere toejdyr, blandt andet en haandsyet designer-giraf, som hans far har brugt 300 kroner paa at faa udstoppet, men Mr. Monkey er aabenbart MEGET bedre.













Faktisk er Mr. Monkey saa god at Benjamin bevidst gaar rundt med ham og knuser ham med mellemrum. Lige som han er god til at give os kram og kys, saa har den lodne abekat (bamsen) faaet kaerligheden at foele.













Det er sjovt at se Benjamin udvikle foelelser og give udtryk for dem, selvom det selvfoelgelig er hans mor primaert, der har laert ham kaertegn og foelelsesmaessige gestus.

25 februar 2012

Stepping Stones

Norwalk huser et boernemuseum kaldet Stepping Stones. Vi har hoert meget om det og flere gange overvejet at besoege det, men da Benjamin jo ikke er mere end 12 maaneder gammel syntes vi det var for tidligt. Vi var usikre paa om han ville faa noget ud af det.













Nu hvor han er mobil og blevet mere sikker paa benene foelte vi det var tid at udforske stedet og da vores venner Hannah og Jeremy ogsaa gerne ville afsted med deres soen Ewan tog vi sammen over og besoegte museet.













Hvis man som os forbinder et museeum med gamle stoevede remedier og en vist historisk iscenesaettelse, saa fortolker de ordet anderledes her i USA. Stepping Stones har intet Piet van Deurs over sig, vi vil nok naermere kalde det for et boerne-eksperimentarium.













Der er masser af oplevelser i alle rum, mange af dem har en vis videnskabelig aroma, der goer det spaendende for en bred aldersvifte. Der var boern lige fra Benjamins alder og til 8-9 aar, maaske endda aeldre, det var svaert at bedoemme.













Ewan og Benjamin hyggede sig gevaldigt. Der var MANGE mennesker og en tilhoerende baggrundsstoej, og de fleste aktiviteter gik da ogsaa hen over hovedet paa Benjamin bogstaveligt talt, men isaer den vaade afdeling var han helt betaget af.













Ewan er seks maaneder aeldre og kan lidt flere ting end Benjamin, saa vi holder lidt kortere snor i ham, isaer naar der er et mylder af boern som i TOYS R'US ved juletid.













Vi ved han er glad for vand, og isaer hvis det er rindende som under bruseren, saa er han helt betaget af hvad det kan og hvordan det foeles.
























Det gik da ogsaa saa godt at jeg maatte hjem og hente skiftetoej. Baade til knaegten og jeg selv.













Vi har koebt et medlemsskab til museet, saa kan vi komme og gaa om vi har lyst til indtil han bliver to aar gammel. Baseeret paa hans glaede idag virker det til at vaere en god investering og et sted vi kan komme baade sommer og vinter eller paa en regnvejrsdag. Der er masser af udfordring og underholding.

22 februar 2012

Are you kidding me...

Anja er startet paa at undervise i fitness om aftenen i loebet af ugen. Det er rart for hende at komme ud og roere sig lidt og moede nogle mennesker. Benjamin og jeg er derfor alene hjemme, og det det rigtigt hyggeligt. Vi spiser foerst sammen, enten har Anja forberedt aftensmad til Benjamin eller ogsaa skal han vente paa jeg kokkererer. Det er ogsaa helt fint saa laenge han kan sidde i sin stol og se med hvad der foregaar. Efter vi har spist leger vi indtil klokken er 19:30 og han skal have sin flaske og i seng.













Igaar aftes sad jeg paa koekkengulvet sammen med ham og talte sammen mens han ivrigt legede med ting i skabe og skuffer. Det gaar han meget op i. Da der ikke var mere af interesse virkede han rastloes, saa jeg spurgte ham om ikke han hentede sin nye legetoejsbil, som han fik til sin foedselsdag, saa vi kunne lege med den. Han kiggede lidt forvirret paa mig, og jeg regnede selvfoelgelig ikke med han forstod noget af det jeg sagde. Slet ikke da det var paa engelsk. Men, men, men - han kravlede ud af koekkenet og efter han forsvandt bag hjoernet ind til sit vaerelse kunne jeg hoere lyden af Benjamin rode rundt i noget af hans legetoej.
Det er ikke unormalt Benjamin gaar ind paa sit vaerelse og leger, men bilen var kun 24 timer gammel og een af mange legesager, saa jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med han kunne kaede mit spoergsmaal sammen med et udfald. Alligevel taendte jeg kameraet og well, jeg tog fejl... Se selv her:

video

19 februar 2012

I dag er det Benjamins Fødselsdag

Hurra, Hurra, Hurra!

365 dage er der gået siden vores lille dreng kom til verden. Det er helt udtroligt at tænke på der kun er gået eet år siden vi sad på hospitalet med vores lille ny. Vi har siddet og kigget på billeder fra dengang, ligesom du kan se eller gense det hele HER.
Der er sket så meget siden da, det er næsten slet ikke til at forstå.













Vi har holdt ægte dansk børnefødselsdag idag med vores Amerikanske familie. Vi har serveret dejlig chololade og kager til.













Kagemanden som i kraft at dobbel portion dej blev til mænner, brugte vi lang tid på at udsmykke, ligesom Anja brugte sidste weekend på at bage boller og muffins, så der var fem forskellige hjemmebagte tilbud til vores gæster.













Begavet blev han også den lille, og i royal stil kom lykønskningerne fra både fra nær og fjern samt søens folk. Tak til alle Jer i Danmark, der har sendt gaver, kort og kærlige tanker til vores søn.













Vores gæster kom klokken 1:00 PM; oversat til 13:00 på dansk med klædelig 15 minutters forsinkelse. Vi havde inviteret næsten 20, men da eet par lige havde fået deres eget barn og et andet skulle til en familiefødselsdag, var vi 15 inklusiv Simon, der havde taget turen fra NYC.













5 legekamerater af Benjamins var med, så der var masser af hjælpende hænder, da gaverne skulle pakkes op og indvies.













Vi er godt trætte nu, hans mor og Jeg. Det har været nogle fantastiske 12 måneder for os alle, og du derude ved computeren eller smartphonen skal også have tusind(smil) tak for at følge med i vores liv. Det sætter vi stor pris på.

16 februar 2012

News in English

Der er ved at ske noget med Benjamin som han nærmer sig hans første fødselsdag. De seneste dage har vi bemærket en ændring i hans adfærd. Han er mere selvstændig, kommunikerer mere og klarer sig selv længere tid ad gangen. Det er tydeligvis en positiv fase som også rummer et par nye kindtænder, der titter frem. Han tager sig til kinden som om han er øm, men der er ingen gråd eller sure miner og vi sover alle fra otte aften til seks morgen.













En anden ting herhjemme er hans tydelige tosprogethed, der vokser fra dag til dag. Anja taler mere med ham på engelsk nu og jeg taler stort set ikke med ham på dansk længere. Det virker som du kan se i videoen. Benjamin og jeg var alene hjemme medens Anja var til bootcamp onsdag aften. Foerst lavede vi mad sammen.Benjamin sidder i sin stol og kigger paa og leger med koekkenredskaber, og jeg bruger min store kulinariske viden til at fremelske retter, der tilfredsstiller baade baby og voksne.

video

Ud over at kunne små lege på engelsk kan han genkende ordene hungry, bath, give me please og let's go og hans nye tøjdyr som han er meget glad for hedder Mr. Monkey. Største nyhed er dog hans evne til at kommunikere nonverbalt. Vi har siden oktober arbejdet med at lære ham tegnsprog startende med ordet Mad eller Sulten, og det er han nu begyndt at bruge fast. Til vores store overraskelse har han nu samlet to nye tegn op på kun et par uger, nemlig: Mere (han peger med den ene hånds finger ind i sin håndflade) og Jeg (Benjamin) ved at pege på sig selv, som han bruger konsekvent.

14 februar 2012

Rumpilot

Benjamin er ved at blive en stor dreng, saa vi er i gang med at indrette hans vaerelse fra baby til drenge-rum. Der er ikke saa meget plads, men lidt har ogsaa ret og saa stor er han jo heller ikke endnu.













Som Anja flytter rundt paa moeblerne opstaar der huller og mellmrum, som Benjamin nysgerrigt udforsker. Nu hvor han er selvstaendigt mobil er det ingen sag at komme rundt om sin mor og ind bag reolerne.

11 februar 2012

Super Fit

Der er langt mellem snapsene når det kommer til baby-fri indlæg. Vores hverdag drejer sig meget om Benjamin, især her om vinteren, hvor der trods lune temperaturer ikke foregår det helt store i fritiden.
Lidt nyt er der dog sket denne uge på motionsfronten. Anja har tilmeldt sig en boot camp, altså en slags intensiv kom-i-form-og-tab-nogle-kilo klub drevet af en lettere masochistisk Kaptajn Jespersen instruktør-type, der ikke er bleg for at piske en stemning og høje knæløftninger op.
Det lyder måske ikke så tiltalende, men Anja er kommet smilende hjem fra gym'et de første par gange. Hun har tilmeldt sig en hel måneds ubegrænset deltagelse, og arbejder på at få andre med så hun kan få sit ophold forlænget gratis. Til kurset hører et 200 sider langt kompendie om diæt, øvelser og kostplanlægning, så Anja terper flitigt om aftenen, når Benjamin er lagt i seng. Proteinpulver og aminosyrer står på indkøbslisten, og vi har også taget "før-billeder", som I dog ikke får lov at se. Der er lagt ambitiøst ud, så Benjamin og jeg har i beundring begavet Anja med et gavekort til massage.













Jeg er også blevet fit, eller fittet rettere sagt. Jeg cyklede godt nok tre gange til og fra arbejde denne uge - hvilket svarer til 210 km - så jeg håber at blive fit til foråret. Det er nu ikke den slags fit jeg mener her, for det handler om jeg er blevet fittet på min cykel forud for sæsonnens triathlon løb.













En fitting er en relativt kompliceret affære, der kræver en fit unit og en person, der har stor erfaring i cykling og biomekanik. Formålet er at optimere positionen på cyklen for at give mere komfort, optimere aerodynamikken og rytterens mulighed for kraftudviling. Jeg havde valgt min tri-cykel da det er den jeg kører flest løb på, men systemet virker lige så godt til almindelige landevejscykler og MTB.













Processen starter med en opmåling af kroppen og en grundindstilling af maskinen. Hvis man som jeg har medbragt sin nuværende cykel bliver man filmet på den, så fitteren kan se hvordan ens krop arbejder i den nuværende position.
Efter at have overført koordinater fra ens nuværende cykel til fit unit'en kan man så sammenligne med den anbefalede position ud fra opmålingerne.













Det videre forløb er det mest interessante, for fitteren kan analysere kroppens bevægelser i de to positioner og anbefale ændringer i indstillingen, så man bliver mere komfortabel, udnytter sine muskler optimalt og måske også kan opnå en mere aerodynamisk position.













Alle cyklens kontaktpunkter kan justeres trindløst på maskinen, så man kan køre frem og tilbage med styr og sadel som eksempel, indtil man får en optimal position af albuer og hofte.
Det tager godt 2 timer at komme hele vejen rundt, og det kan være svært at mærke den store forskel til sidst, hvor indstillingen justeres med få millimeter, men fordelen er også at ens indstillinger er gemt som data, så man kan komme tilbage senere og få revideret eller videreudviklet sin position.













Sidste punkt i fittingen er at overføre den nye positition til ens cykel. I mit tilfælde betyder det 10 mm længere frempind, 15 mm sadelforskydning og 9 mm højere pads til aero-styret. resultatet opnået var en større vinkel i hoften, en bedre udnyttelse af musklerne i mit baglår og en fladere ryg, der gerne skulle gøre mig mere aerodynamisk.













Min nye position er ikke radikalt anderledes end min oprindelige indstilling af cyklen. Det er heldigt, for så er der ikke så meget, der skal laves om på. Rent subjektivt følte jeg en forbedring på maskinen, så det bliver spændende at afprøve det i praksis. Mine koordinater er gemt på serveren, så når jeg lige får indhentet de nødvendige nye reservedele sætter fitteren min cykel op efter den nye position og så skulle jeg gerne være klar til race!

09 februar 2012

Friends

Efter et par weekender med os selv i eget selskab har vi ikke lavet andet de forgange to fridage end at se venner og bekendte. Lørdag morgen fik vi besøg af vores gamle naboer med pigerne Cora, Iris og Madeleine. De havde glædet sig meget til at gense især Benjamin, og han var lige så glad for kvindeligt selskab. Det var lige så pigerne stod i kø for at at lege med ham. Næsten for meget opmærksomhed for sådan en lille fyr.













Lørdag eftermiddag kørte vi nord på for at besøge nogle nye venner Anja har mødt. De har danske rødder og en halv familie derovre østpå som de besøger et par gange om året. De forstår en del dansk men er ellers ærke-amerikanere, så det var sjovt at opleve den kultur-cocktail fra den amerikanske side. Meget flinke og nede på jorden mennesker som vi håber at se snart igen.













Søndag formiddag fik vi besøg af et andet hold gamle naboer, nemlig Tom og Lizzie som vi ikke har set siden efteråret. De er blevet forlovet, oversvømmet af Irene og måske snart gravide siden vi så dem sidst. De var så søde at have gaver med til Benjamin, da de desværre ikke kan komme til hans fødselsdag d. 19.













Til aften stod den på Superbowl med hele Cannondale-slænget inklusiv børn og kæledyr. Vi fik ikke talt hvor mange vi var hjemme hos vores venner Hannah og jeremy, men det har været +20 voksne og en håndfuld unger. Vi kom lidt tidligere end inviteret så vi kunne tale lidt med paret og Benjamin kunne hygge sig med deres dreng Ewan.

07 februar 2012

Toys Couture

Aabner man doeren til Benjamins vaerelse er der kuloerte legesager overalt i rummet. I vores stue staar en bouncer, legetaeppe og en ny "bold-hule" som han ivrigt kravler ind og ud af.
Det er ikke fordi vi har koebt mange ting til vores soen, men de hober sig paa maerkelig vis alligevel op, og han vokser selvfoelgelig fra nogle af de ting vi har indhentet i loebet af de foerste 11 maaneder.
Det interessante er dog, at selvom vi tilbyder ham det seneste nye fra Toys 'R Us eller som oftest fra en hip second hand butik, saa er det indholdet af en supermodels haandtaske, der kendetegner hans yndlingslegetoej:













Da han blev foedt var han tosset med plastikflasker han kunne kramme, smage paa og lave lyde med. Derefter blev det hans mors mascara, der var gode at have i munden og holde med een haand.
Perlekaeder var et kaempe hit foer jul og er det stadig i en vis grad. Dog har smaa creemer og shampoo-flasker taget over, saa vi har fyldt en skuffe i badevaerelset med alle Mortens samples, som Benjamin ivrigt studerer og leger med.
Hvad det siger om vores soen er vi ikke sikker paa, men det er dejligt han nyder de simple ting og ikke skal have kaempe lege-installationer sat op for at more sig.

03 februar 2012

Gangart

Ikke siden kapgang kom på det olympiske program i 1906 har der været så meget opmærksomhed på den tobenede sport, som der er i vores hjem disse dage. Benjamin er blevet sikker på fødderne i en sådan grad, at vi idag har talt +50 sammenhængende baby-skridt rundt i lejligheden.













Han er rigtig glad for sin gåvogn, som han bruger i rigt mål. Tungen er ude melllem læberne, og det er praktisk både når man skal holde balancen og lave motor-lyd.













Vi kan se han samler mod til sig med vognen, for ofte slipper han efter et par ture, og går selv ruten frem og tilbage gennem vores stue, og gerne rundt om spisebordet hvis balancen er til det.

video

Vi hjælper ham selvfølgelig, især når benene er ved at være lidt trætte. Vi har nogle grimme hjørner på både reol og sofabord, der er lige i babyhøjde. Modsat vores venner Megan og Tyler har vi ikke bundet erken baby eller møbler ind i bobbleplast. Endnu.