03 februar 2012

Gangart

Ikke siden kapgang kom på det olympiske program i 1906 har der været så meget opmærksomhed på den tobenede sport, som der er i vores hjem disse dage. Benjamin er blevet sikker på fødderne i en sådan grad, at vi idag har talt +50 sammenhængende baby-skridt rundt i lejligheden.













Han er rigtig glad for sin gåvogn, som han bruger i rigt mål. Tungen er ude melllem læberne, og det er praktisk både når man skal holde balancen og lave motor-lyd.













Vi kan se han samler mod til sig med vognen, for ofte slipper han efter et par ture, og går selv ruten frem og tilbage gennem vores stue, og gerne rundt om spisebordet hvis balancen er til det.

video

Vi hjælper ham selvfølgelig, især når benene er ved at være lidt trætte. Vi har nogle grimme hjørner på både reol og sofabord, der er lige i babyhøjde. Modsat vores venner Megan og Tyler har vi ikke bundet erken baby eller møbler ind i bobbleplast. Endnu.