Juli måned har stået i Touren´s tegn, ikke kun for to-hjulet entusiaster men også for en del af familien Mortensen. Anja´s to kusiner har lokket onkel og tante på Familie besøg og rundttur i de forenede Stater.
De har touret det nordøstlige USA i vaskeægte Amerikaner-stil i en Motorhome. Starten gik i Chicago og gik derefter til Wisconsin på familie besøg. Dernæst omkring Lake Michigan, op og runde Canada omkring Niagra Falls og Pennsylvanien før turen gik til Springfield.
Visiting family in Springfield
Slutteligt blev vejen også lagt forbi familien i Washington.
-in Washington
Sidst men ikke mindst var vi heldige at rejsen tilbage til virkeligheden afgik fra JFK, så det blev også til et par dage i New York.
-and in the City that never sleeps
Når man nu befinder sig i 'the Land of opportunities' så kan der jo ikke være grænser for hvad man kan opleve.
Horsecarriage ride a good option if you are not up for a Sightseeing Tour bus.
Mirror Check! 7th Avenue NYC
No limits to what you can experience
Pause i Bryant Park efter nogle timer på benene. Her er de ved at gøre klar til aftenens udendørs biograf film. Pigerne siger tak for stor tålmodighed fra de to mænd til stede, det er ikke let med alle de tøjforretninger.
Bryant Park getting ready for todays movienight
Turen hjem til Norwalk tager kun 1 time med toget.
Only one hour trainride back home to Norwalk
Den franske tohjulede Tour skulle da også lige tjeckes.
Time to check out the Tour
Klar til hjemturen, med stort smil på forhåbentlig resultatet af en oplevelsesrig og sjov ferie. Vi siger tak for denne gang og håber på snarligt besøg igen.
29 juli 2010
26 juli 2010
Intet nyt under solen
Vi har oplevet endnu et sort hul i internetforbindelsen de sidste 6 dage. Det er ikke fordi vi misvedligeholder vores kontrakt eller kablet er blevet gravet op - vi er koblet på nogen ukendte naboers "frie" internet, hvilket forekommer periodisk ustabilt. Men hvad man ikke betaler for har man næsten heller ikke ondt af.
Som overskriften antyder er vejret stadig sol for fuld udblæsning. Ikke en dag går forbi uden termometret når 30 grader, hvilket kombineret med høj luftfugtighed giver en til tider trykkende varme. Vi starter indlægget her i New York, hvor vi mandag mødtes med Anjas familie, der har touret USA i en campingvogn de sidste tre uger.
Jeg fik ikke taget andre billeder end dette fra en tøjbutik, men Anja tog en del flere, der kommer på bloggen hurtigst muligt. Jeg synes det er super cool at tage på 3 ugers roadtrip med voksne børn - det er en sweet historie at fortælle kammeraterne derhjemme.
Sidste uge fyldte fruen også 29 - igen... Da jeg ikke ved hvor vores ting står i vores lejlighed havde jeg ikke fundet flag, ej heler købt lagkage på dagen. Dog havde jeg købt roser og inviteret på sushi, så lidt fødselsdagsfest blev det til. Gaven fik jeg også handlet i farten men hvad der er i pakken må du vente til engang i august med at finde ud af.
Efter en hård uge havde vi to gode dage i weekenden - én på stranden og én med lettere skyet vejr og byer. På stranden var der et kajak arrangement, hvor deltagerne padlede fra Long Island til Norwalk, en tur der vel er på mindst 30 km. Som mange lignende arrangementer er det til støtte af et velgørende formål, dette år var det vist kræftramte børn og familier.
Stranden og det tilstødende sportsareal bliver brugt flittigt i weekenden af beboere og arrangementer som ud over kajak tæller gocart race, triathlon, motionsløb og softballl turneringer.
Søndag tog vi en tur i Norwalk akvarium, der i Europæisk målestok er et lille, undseeligt eksemplar med lidt fisk, et par hajer og en 7-8 sæler at byde på. Hyggeligt sted, men nok ikke et besøg vi gentager før vi har børn med eller anden særlig grund til at kigge forbi.
En ny uge er allerede gået i gang her i Connecticut som alle andre steder. Anja er kommet i kontakt med personalet på Wilton YMCA og skal give hendes første time imorgen formiddag. Lederen af centeret er meget begejstret for at få os begge i stald som fitnessinstruktører. Så begejstret at Anjas manglende arbejdstilladelse ikke er noget problem i første ombæring. Hvordan vi fikser det hen ad vejen må tiden vise, men nu tager Anja derop i morgen og sparker US r**, så tager vi den derfra...
Som overskriften antyder er vejret stadig sol for fuld udblæsning. Ikke en dag går forbi uden termometret når 30 grader, hvilket kombineret med høj luftfugtighed giver en til tider trykkende varme. Vi starter indlægget her i New York, hvor vi mandag mødtes med Anjas familie, der har touret USA i en campingvogn de sidste tre uger.
Jeg fik ikke taget andre billeder end dette fra en tøjbutik, men Anja tog en del flere, der kommer på bloggen hurtigst muligt. Jeg synes det er super cool at tage på 3 ugers roadtrip med voksne børn - det er en sweet historie at fortælle kammeraterne derhjemme.
Sidste uge fyldte fruen også 29 - igen... Da jeg ikke ved hvor vores ting står i vores lejlighed havde jeg ikke fundet flag, ej heler købt lagkage på dagen. Dog havde jeg købt roser og inviteret på sushi, så lidt fødselsdagsfest blev det til. Gaven fik jeg også handlet i farten men hvad der er i pakken må du vente til engang i august med at finde ud af.
Efter en hård uge havde vi to gode dage i weekenden - én på stranden og én med lettere skyet vejr og byer. På stranden var der et kajak arrangement, hvor deltagerne padlede fra Long Island til Norwalk, en tur der vel er på mindst 30 km. Som mange lignende arrangementer er det til støtte af et velgørende formål, dette år var det vist kræftramte børn og familier.
Stranden og det tilstødende sportsareal bliver brugt flittigt i weekenden af beboere og arrangementer som ud over kajak tæller gocart race, triathlon, motionsløb og softballl turneringer.
Søndag tog vi en tur i Norwalk akvarium, der i Europæisk målestok er et lille, undseeligt eksemplar med lidt fisk, et par hajer og en 7-8 sæler at byde på. Hyggeligt sted, men nok ikke et besøg vi gentager før vi har børn med eller anden særlig grund til at kigge forbi.
En ny uge er allerede gået i gang her i Connecticut som alle andre steder. Anja er kommet i kontakt med personalet på Wilton YMCA og skal give hendes første time imorgen formiddag. Lederen af centeret er meget begejstret for at få os begge i stald som fitnessinstruktører. Så begejstret at Anjas manglende arbejdstilladelse ikke er noget problem i første ombæring. Hvordan vi fikser det hen ad vejen må tiden vise, men nu tager Anja derop i morgen og sparker US r**, så tager vi den derfra...
21 juli 2010
Lidt af vejr't
Vi syntes lige vi ville dele dette billede med Jer. Det er taget ud af vores vindue mandag morgen og forestiller ikke som man skulle tro et uidentificeret flyvende objekt, men derimod en kæmpe front, der kom ind over bugten med få minutters varsel. Og nej, der er ikke pillet ved farver eller effekter i Photoshop, billedet er direkte fra iPhone linsen.
Skyen man ser på billedet flyttede sig så stærkt, at vi kun nåede at tage dette halvdårlige billede, før den var over vores hoveder og regnen faldt i voldsomme mængder. Lyn og torden fulgte hurtigt efter, og det hele stod på i godt en time før det hele forsvandt lige så flygtigt, som det var indtruffet.
2 timer senere var vi i Central Park i NYC og solen skinnede igen fra en skyfri himmel!
Skyen man ser på billedet flyttede sig så stærkt, at vi kun nåede at tage dette halvdårlige billede, før den var over vores hoveder og regnen faldt i voldsomme mængder. Lyn og torden fulgte hurtigt efter, og det hele stod på i godt en time før det hele forsvandt lige så flygtigt, som det var indtruffet.
2 timer senere var vi i Central Park i NYC og solen skinnede igen fra en skyfri himmel!
18 juli 2010
Ship Ahoy
Getting to live near the ocean was a big reason for us to leave the otherwise perfect, beautiful Switzerland. Coming from Denmark you are notoriously close to water since the country is no bigger than a stamp and getting the opportunity to enjoy the sea made the decision to move to USA a lot easier.
On saturday we had the pleasure of sailing the Long Island Sound with friend's friends Art and Catherine. They own a beatiful, classic Scandinavian sailboat in which they showed us around the Sound. The boat is located in Stamford, so sailing to Long Island takes less than an hour.
With temperatures in the 90's getting out on the water is heavenly refreshing. Even cruising slowly out of the harbour cools you down like an air condition compared to being on dry land.
I starten gik det roligt og stille for sig, så der var tid til at nyde udsigten og blive kølet af i let brise fra sydvest. Det varede dog ikke ved, sejlene skulle op og da jeg var den eneste af gæsterne, der havde prøvet det før fik jeg lov at få lidt sved på panden i sommervarmen.
However, work has to be done to get the ship sailing, so after leaving the harbor area, we set sail and got on our way at wind power.
Selvom man er aspirerende triatlet er der stadig en smule muskelvæv tilbage i armene.
Anja was on lookout duty on the front deck, in safe distance from the waves that came over the side of the boat in a few occasions. Nothing beats wind in the hair and the smell of salt water on a sunny saturday afternoon.
Meanwhile the cockpit was full - everyone taking a turn at the steering wheel.
After zig-zagging the Sound we returned to the harbour around 7:30 and got ready for a nice Italian dinner. Thanks to everyone for inviting us and for the lovely day at the sea! Felt almost like home.
On saturday we had the pleasure of sailing the Long Island Sound with friend's friends Art and Catherine. They own a beatiful, classic Scandinavian sailboat in which they showed us around the Sound. The boat is located in Stamford, so sailing to Long Island takes less than an hour.
With temperatures in the 90's getting out on the water is heavenly refreshing. Even cruising slowly out of the harbour cools you down like an air condition compared to being on dry land.
I starten gik det roligt og stille for sig, så der var tid til at nyde udsigten og blive kølet af i let brise fra sydvest. Det varede dog ikke ved, sejlene skulle op og da jeg var den eneste af gæsterne, der havde prøvet det før fik jeg lov at få lidt sved på panden i sommervarmen.
However, work has to be done to get the ship sailing, so after leaving the harbor area, we set sail and got on our way at wind power.
Selvom man er aspirerende triatlet er der stadig en smule muskelvæv tilbage i armene.
Anja was on lookout duty on the front deck, in safe distance from the waves that came over the side of the boat in a few occasions. Nothing beats wind in the hair and the smell of salt water on a sunny saturday afternoon.
Meanwhile the cockpit was full - everyone taking a turn at the steering wheel.
After zig-zagging the Sound we returned to the harbour around 7:30 and got ready for a nice Italian dinner. Thanks to everyone for inviting us and for the lovely day at the sea! Felt almost like home.
17 juli 2010
Ugens Rapport
Der er ikke sket det store denne uge her i Norwalk. Ud over Anjas kvalitetstid med naboen og daglige opgaver i form af hus, have og lidt papirarbejde har det været en rolig uge.
Regnen dominerede de første tre dage og selvom jeg var ved at være vant til at cykle i det faldt der dog så meget tirsdag eftermiddag at min normale 60 minutters tur voksede til godt halvanden time. Det stod ned i så kraftige mængder at man ikke kunne se længere frem end et par meter og der var en decideret flod i begge vejsider.
Onsdag var regnen mindre fremtræden, men dog nok til at Juan reddede sig en punktering på vej til arbjede, blot 5 km før kontoret.
Regnen er dog godt for noget, især planter og dyr har nok tørstet efter det våde element de sidste par uger. Denne hjort syntes godt om de brune pytter og vores græsplæne har også fået en snert af grønt tilbage efter ugens regn.
Idag Lørdag har vi startet weekenden med en omgang motion. Solen er kommet tilbage og jeg har en Ironman nært forestående, så jeg fik testet benene med 30 kilometer løb i varmen. Det er ikke let og formentligt slet ikke efter en lang cykeltur, men det lykkedes da alligevel at komme hjem efter 3 timer uden invaliderende træk.
Anja tog på kombinationsudflugt med 30 km på cyklen og efterfølgende 5 på løbeskoene sammen med mig. I morgen er der sprint-triathlon lige uden for vores dør ved stranden i Norwalk, men da det ikke er fornuftigt at race på så kort distance en måned før en Ironman bliver vores deltagelse kun som tilskuere.
Regnen dominerede de første tre dage og selvom jeg var ved at være vant til at cykle i det faldt der dog så meget tirsdag eftermiddag at min normale 60 minutters tur voksede til godt halvanden time. Det stod ned i så kraftige mængder at man ikke kunne se længere frem end et par meter og der var en decideret flod i begge vejsider.
Onsdag var regnen mindre fremtræden, men dog nok til at Juan reddede sig en punktering på vej til arbjede, blot 5 km før kontoret.
Regnen er dog godt for noget, især planter og dyr har nok tørstet efter det våde element de sidste par uger. Denne hjort syntes godt om de brune pytter og vores græsplæne har også fået en snert af grønt tilbage efter ugens regn.
Idag Lørdag har vi startet weekenden med en omgang motion. Solen er kommet tilbage og jeg har en Ironman nært forestående, så jeg fik testet benene med 30 kilometer løb i varmen. Det er ikke let og formentligt slet ikke efter en lang cykeltur, men det lykkedes da alligevel at komme hjem efter 3 timer uden invaliderende træk.
Anja tog på kombinationsudflugt med 30 km på cyklen og efterfølgende 5 på løbeskoene sammen med mig. I morgen er der sprint-triathlon lige uden for vores dør ved stranden i Norwalk, men da det ikke er fornuftigt at race på så kort distance en måned før en Ironman bliver vores deltagelse kun som tilskuere.
16 juli 2010
Picnic (Anja)
Vi bor i et rigtig skønt kvarter i Norwalk. Som sagt ikke langt fra stranden og der er let adgang til både byens centrum, togforbindelser og shopping områder. Det er dog langt fra de eneste grunde til vi synes her er skønt. Vi har nogle virkelige søde naboer, både ved siden af og overfor.
Her vores nabo Danielle med hendes tre søde piger.
It doesn't take much to make a couple of girls happy.
Der skal ikke meget til for at gøre et par piger glade. Det eneste det kræver er et stort tæppe, paptallerkner, vand, mad og krus med låg. -Lågene er meget vigtige, pigerne er helt vilde med dem.
Not a princess for nothing -Posing for the camera
Sommerferien er over os, grillen er fundet frem og temperaturen er sjældent under 30 Celcius. Selvom vores tre små naboer ellers er utrolig gode til at lege med hinanden, skal der da ske lidt nyt ind i mellem. Hvad er så bedre end en picnic på græsset.
Her vores nabo Danielle med hendes tre søde piger.
It doesn't take much to make a couple of girls happy.
Der skal ikke meget til for at gøre et par piger glade. Det eneste det kræver er et stort tæppe, paptallerkner, vand, mad og krus med låg. -Lågene er meget vigtige, pigerne er helt vilde med dem.
Not a princess for nothing -Posing for the camera
Sommerferien er over os, grillen er fundet frem og temperaturen er sjældent under 30 Celcius. Selvom vores tre små naboer ellers er utrolig gode til at lege med hinanden, skal der da ske lidt nyt ind i mellem. Hvad er så bedre end en picnic på græsset.
12 juli 2010
Hudson River Valley
Her er et eksempel på opskriften til et godt indlæg. Først skal man have en oplevelse eller begivenhed, der er interessant at dele med den digitale omverden. Eksempelvis en 180 km lang cykeltur gennem dalen ved Hudson floden, som den Morten og tre kolleger kørte ud på lørdag morgen.
Træning til Ironman er ikke kun på cyklen, i vandet og i løbeskoene, det handler i høj grad også om planlægning og disposition. En af de ting, der skal være på plads er ernæring under løbet, så Morten havde på forhånd taget den beholdning af energi-produkter med, som han regner med at benytte sig af under Challenge Copenhagen.
Der mangler bare den banan jeg puttede i hans rygsæk idet han smuttede ud af døren.
Da de kørte afsted var det lettere skyet og lunt, men fordi Morten var vanligt forsinket og havde Cabernet i blodet fra fredag aften fik han ikke vores kamera med... Så i stedet for et rigtigt billede fra turen er der her et fra internettet: Click
Turen var tilrettelagt over GPS computer til 100 mil, 160 km total. Da det er begrænset hvor meget af området omkring os, der er fladt betød det omtrentligt 2000 højdemeter. Perfekt træning for Ironman aspirant og to kolleger, der om 14 dage skal til Frankrig og køre L'Etape de Tour. Havde Morten husket sit kamera havde der her været et billede af gruppen før afgang:
Click
Efter de første 40 kilometer kørte gruppen ind i et af den slags uvejr, der ofte kommer efter en uge med 30 graders varme og fugtugt vejr. Sluserne over de fire hjelmbeklædte hoveder åbnede sig og øste vand ud i lind strøm over de næste 4 timer. Slet ikke nødvendigt, da de var gennemblødte efter bare 30 sekunder.
Click
Heldigvis var temperaturen stadig i slutningen af 20-erne, så regnen var næsten behagelig, selvom det gjorde vejene glatte og satte gennemsnitsfarten ned, når solbrillerne var næsten umulige at se ud af.
Click
Efter 6 timer og 9 minutter var gruppen tilbage ved kontoret, hvor Morten og Sam trak i løbeskoene og luntede et par omgange i industrikvarteret for at se hvor tunge løbeben føles efter så lang en cykeltur. Ikke nogen fornøjelse, og heller ingen tryg fornemmelse med udsigt til en marathon. Heldigvis er cykelruten til Challenge Copenhagen fladere og forhåbentlig også mindre våd, så med den rette (langsomme) tilgang er benene forhåbentligt friskere end lørdag.
Click
Sidste stop brusekabinen til et langt, varmt bad og recovery måltid. Det havde vi nok ikke taget billede af alligevel, men vi slutter alligevel med et -
Click.
Næste gang kommer kameraet med så det bliver lidt mere spændende at se på...
Træning til Ironman er ikke kun på cyklen, i vandet og i løbeskoene, det handler i høj grad også om planlægning og disposition. En af de ting, der skal være på plads er ernæring under løbet, så Morten havde på forhånd taget den beholdning af energi-produkter med, som han regner med at benytte sig af under Challenge Copenhagen.
Der mangler bare den banan jeg puttede i hans rygsæk idet han smuttede ud af døren.
Da de kørte afsted var det lettere skyet og lunt, men fordi Morten var vanligt forsinket og havde Cabernet i blodet fra fredag aften fik han ikke vores kamera med... Så i stedet for et rigtigt billede fra turen er der her et fra internettet: Click
Turen var tilrettelagt over GPS computer til 100 mil, 160 km total. Da det er begrænset hvor meget af området omkring os, der er fladt betød det omtrentligt 2000 højdemeter. Perfekt træning for Ironman aspirant og to kolleger, der om 14 dage skal til Frankrig og køre L'Etape de Tour. Havde Morten husket sit kamera havde der her været et billede af gruppen før afgang:
Click
Efter de første 40 kilometer kørte gruppen ind i et af den slags uvejr, der ofte kommer efter en uge med 30 graders varme og fugtugt vejr. Sluserne over de fire hjelmbeklædte hoveder åbnede sig og øste vand ud i lind strøm over de næste 4 timer. Slet ikke nødvendigt, da de var gennemblødte efter bare 30 sekunder.
Click
Heldigvis var temperaturen stadig i slutningen af 20-erne, så regnen var næsten behagelig, selvom det gjorde vejene glatte og satte gennemsnitsfarten ned, når solbrillerne var næsten umulige at se ud af.
Click
Efter 6 timer og 9 minutter var gruppen tilbage ved kontoret, hvor Morten og Sam trak i løbeskoene og luntede et par omgange i industrikvarteret for at se hvor tunge løbeben føles efter så lang en cykeltur. Ikke nogen fornøjelse, og heller ingen tryg fornemmelse med udsigt til en marathon. Heldigvis er cykelruten til Challenge Copenhagen fladere og forhåbentlig også mindre våd, så med den rette (langsomme) tilgang er benene forhåbentligt friskere end lørdag.
Click
Sidste stop brusekabinen til et langt, varmt bad og recovery måltid. Det havde vi nok ikke taget billede af alligevel, men vi slutter alligevel med et -
Click.
Næste gang kommer kameraet med så det bliver lidt mere spændende at se på...
11 juli 2010
Pat Griskus Sprint Triathlon
For en måned siden var vi ved Quassi Amusement Park fordi Morten skulle deltage i Rev3 triathlon stævnet. I den forgangne uges onsdag var vi tilbage i samme ærinde, men med en noget kortere distance foran os.
Sprint er den korteste distance indenfor den sammensatte diciplin af triathlon med 800 meter svømning, cirka 20 km cykling og 5 km løb. Distancen kan svinge fra stævne til stævne men en hovedregel er at det for de professionelle tager cirka en time at gennemføre. Den korte tur gør Sprint ideelt til nybegyndere.
I onsdags skulle Anja deltage på egen hånd mens jeg var sat sammen med to kolleger på ét af seks hold med deltagere fra vores kontor. Jeg skulle stå for svømningen mens vores Vice President of R&D skulle cykle og en ingeniør skulle løbe det sidste stykke hjem.
Siden jeg kun deltog i samlet 14 minutter får vi lige det overstået inden det kommer til at dreje sig om Anja: Jeg startede i sidste gruppe af svømmere men havde besluttet mig for at jeg ville være en af de første ude af vandet, så jeg møvede mig op i første række og gjorde mine skuldre så brede jeg kunne inden start.
The relay group went off at the sound of the gun as the last swim wave. I am in first row in the back of the picture wearing full suit neoprene.
Strategien holdt vand til at starte på, jeg holdt mig i foreste række med en eller to svømmere på min venstre side, der langsomt trak længere og længere frem. Jeg opdagede hurtigt at jeg ikke havde helt de kræfter i armene jeg havde håbet, så jeg lagde mig ind i rækken i "læ" efter de to hurtigste. At svømme lige i hælene få en anden giver faktisk en smule ro, man sparer 10-20% af kræfterne, så det er smart hvis man kan finde en anden med samme tempo og flow.
Da vi startede i sidste række havde vi to felter foran os, som vi hurtigt opdagede vi skulle igennem, da mange af de svømmere var meget langsomme. Vi skulle ud fra stranden forbi 3 bøjer og vende med nummer 4 og så retur. Gruppen lige foran os var kvinder over 40 og længere fremme var kvinder under 40 hvori Anja befandt sig. I begge kategorier var der nybegyndere og brystsvømmere, så da vi kom buldrende bagfra endte det til tider i det rene kaos. Jeg blev sparket et par gange i hovedet og mistede kontakten med svømmeren foran mig, men efter at have rundet bøje nummer 4 og skulle tilbage mod stranden var jeg nogenlunde fri af trafik.
Ud af vandet var jeg stadig nummer tre efter 13 minutter og en sjat. Løbeturen op til skiftezonen tog endnu et minut, så tiden var 14 minutter og 18 sekunder samlet. Derefter var det op til resten af teamet at holde vores placering.
Vi holdt placering på skamlen til mål, men desværre havde et af vores egne firma-hold overhalet os på cykelturen, så selvom jeg var den klart hurtigste svømmer fra vores kontor rækte det til en 2.plads i den interne konkurrence.
Anja skulle klare strabadserne alene, så jeg havde god tid til at forevige hendes anstrengelser fra omklædning til finish.
Bike ready to go.
Selvom det var 30 grader varmt havde vi begge to vores våddragter på, dels fordi det giver sikkerhed, dels fordi det er hurtigere end uden.
Hydration is critical when it gets warm inside a neoprene suit in 30 degrees hot weather waiting for the swim start.
Anjas svømmetur tog lige under 22 minutter inklusiv løb op til cyklen. Cykelturen varede præcis 36 minutter før hun var klar til den afsluttende løbetur.
Anjas swim lastet 22 minutes, the bike ride 36 and the run was accomplished in 28:37 bringing total time to 1 hour 29 minuttes including transitions.
Samlet gik det rigtigt godt og tiden rækte til en placering som nummer 231 af 435 startende. Der var en del ting, der lige skulle på plads efter et år uden racing, så næste weekend hvor skal vi deltage i endnu en sprint, bliver det sikkert til en endnu hurtigere tid.
Sprint er den korteste distance indenfor den sammensatte diciplin af triathlon med 800 meter svømning, cirka 20 km cykling og 5 km løb. Distancen kan svinge fra stævne til stævne men en hovedregel er at det for de professionelle tager cirka en time at gennemføre. Den korte tur gør Sprint ideelt til nybegyndere.
I onsdags skulle Anja deltage på egen hånd mens jeg var sat sammen med to kolleger på ét af seks hold med deltagere fra vores kontor. Jeg skulle stå for svømningen mens vores Vice President of R&D skulle cykle og en ingeniør skulle løbe det sidste stykke hjem.
Siden jeg kun deltog i samlet 14 minutter får vi lige det overstået inden det kommer til at dreje sig om Anja: Jeg startede i sidste gruppe af svømmere men havde besluttet mig for at jeg ville være en af de første ude af vandet, så jeg møvede mig op i første række og gjorde mine skuldre så brede jeg kunne inden start.
The relay group went off at the sound of the gun as the last swim wave. I am in first row in the back of the picture wearing full suit neoprene.
Strategien holdt vand til at starte på, jeg holdt mig i foreste række med en eller to svømmere på min venstre side, der langsomt trak længere og længere frem. Jeg opdagede hurtigt at jeg ikke havde helt de kræfter i armene jeg havde håbet, så jeg lagde mig ind i rækken i "læ" efter de to hurtigste. At svømme lige i hælene få en anden giver faktisk en smule ro, man sparer 10-20% af kræfterne, så det er smart hvis man kan finde en anden med samme tempo og flow.
Da vi startede i sidste række havde vi to felter foran os, som vi hurtigt opdagede vi skulle igennem, da mange af de svømmere var meget langsomme. Vi skulle ud fra stranden forbi 3 bøjer og vende med nummer 4 og så retur. Gruppen lige foran os var kvinder over 40 og længere fremme var kvinder under 40 hvori Anja befandt sig. I begge kategorier var der nybegyndere og brystsvømmere, så da vi kom buldrende bagfra endte det til tider i det rene kaos. Jeg blev sparket et par gange i hovedet og mistede kontakten med svømmeren foran mig, men efter at have rundet bøje nummer 4 og skulle tilbage mod stranden var jeg nogenlunde fri af trafik.
Ud af vandet var jeg stadig nummer tre efter 13 minutter og en sjat. Løbeturen op til skiftezonen tog endnu et minut, så tiden var 14 minutter og 18 sekunder samlet. Derefter var det op til resten af teamet at holde vores placering.
Vi holdt placering på skamlen til mål, men desværre havde et af vores egne firma-hold overhalet os på cykelturen, så selvom jeg var den klart hurtigste svømmer fra vores kontor rækte det til en 2.plads i den interne konkurrence.
Anja skulle klare strabadserne alene, så jeg havde god tid til at forevige hendes anstrengelser fra omklædning til finish.
Bike ready to go.
Selvom det var 30 grader varmt havde vi begge to vores våddragter på, dels fordi det giver sikkerhed, dels fordi det er hurtigere end uden.
Hydration is critical when it gets warm inside a neoprene suit in 30 degrees hot weather waiting for the swim start.
Anjas svømmetur tog lige under 22 minutter inklusiv løb op til cyklen. Cykelturen varede præcis 36 minutter før hun var klar til den afsluttende løbetur.
Anjas swim lastet 22 minutes, the bike ride 36 and the run was accomplished in 28:37 bringing total time to 1 hour 29 minuttes including transitions.
Samlet gik det rigtigt godt og tiden rækte til en placering som nummer 231 af 435 startende. Der var en del ting, der lige skulle på plads efter et år uden racing, så næste weekend hvor skal vi deltage i endnu en sprint, bliver det sikkert til en endnu hurtigere tid.
05 juli 2010
Blue Monday
Selvom teksten er fra 1982 og skrevet af New Order passer det helt perfekt på en mandags-fridag ved Rhode Island. Køreturen derop er på cirka 2 timer, men tager let 3 hjemad igen i myldretiden. Heldigvis er turen dog det værd, Watch Hill Beach er en "rigtig" strand med åbent vand, perlende sand og bugtende klitter - næsten som i Danmark.
Vores egen Calf Pasture Beach blegner slemt i sammenligning med dagens oplevelse, men 2 timer i volvoen kræver også et vist afkast for at retfærdiggøre de 30 dollars udgift til benzin. En del af det afkast er det klassiske couple-shot, nu med rød næse og lyse lokker:
The infamous couple-shot
After several hours by the beach we took a strawl around the harbour area. Everything was just as we remembered from Danish coastal cities in the summer time. Warm, friendly, plenty of tourists, shops and a delicate sense of fish.
En gåtur rundt på havnen var næsten som at gå i Skagen, Løkken, Gilleleje - eller en hvilken som helst anden Dansk havneby om sommeren med masser af turister, åbne butikker og en duft a saltvand.
Sejlere var der også en del af selvom der næsten ingen vind var. Den lokale sejlklub havde joller ude og træne fra en meget speciel bro, der - sikkert som tyveri foranstaltning - lå uden forbindelse til land, som en lille ø midt i havnen hvor sejlerne blev fragtet ud med trænerbåd.
Efter sådan en dag bliver det hårdt at skulle på arbejde i morgen. Heldigvis er der kun 4 dage til vi kan tage afsted igen...
Vores egen Calf Pasture Beach blegner slemt i sammenligning med dagens oplevelse, men 2 timer i volvoen kræver også et vist afkast for at retfærdiggøre de 30 dollars udgift til benzin. En del af det afkast er det klassiske couple-shot, nu med rød næse og lyse lokker:
The infamous couple-shot
After several hours by the beach we took a strawl around the harbour area. Everything was just as we remembered from Danish coastal cities in the summer time. Warm, friendly, plenty of tourists, shops and a delicate sense of fish.
En gåtur rundt på havnen var næsten som at gå i Skagen, Løkken, Gilleleje - eller en hvilken som helst anden Dansk havneby om sommeren med masser af turister, åbne butikker og en duft a saltvand.
Sejlere var der også en del af selvom der næsten ingen vind var. Den lokale sejlklub havde joller ude og træne fra en meget speciel bro, der - sikkert som tyveri foranstaltning - lå uden forbindelse til land, som en lille ø midt i havnen hvor sejlerne blev fragtet ud med trænerbåd.
Efter sådan en dag bliver det hårdt at skulle på arbejde i morgen. Heldigvis er der kun 4 dage til vi kan tage afsted igen...
04 juli 2010
4th of July
Det har været uafhængighedsdag her i US over weekenden, en af de vigtigere nationale helligdage. Helt på niveau med jul og Thanksgiving er det ikke, men fourth of July markerer dog grundlaget for USAs moderne eksistens og det fejres med BBQ, koncerter og fyrværkeri fra stranden. Det minder mest af alt om vores Sankt Hans fordi det er lunt og lyst til langt ud på aftenen, men så hører lighederne også op.
Sky banners over the beach in Norwalk wishing a happy Fourth of July.
Amerikanerne er som de fleste nok har et indtryk af meget patriotiske og natonale, så der er flag i mange haver og i butiksvinduer. Et sted på vejen er det helt ekseptionelt, der vokser flagene nærmest op af jorden i forhaven.
Ud over den obligatoriske træning har vi brugt weekenden på at ligge ved stranden. 4 gode træningstimer er sat i banken over weekenden fordelt på 22 km løb, 40 km cykling og 1000 meter svømning i åbent hav. Ikke en voldsom mængde, men med høj intensitet og i 30 graders varme er det godkendt. Ugens samlede træning sniger sig op på 10 timer hvilket er accceptabelt for Mortens vedkommende her 6 uger før race-start.
Transporten til stranden foregår på cykler, for vi har ikke hentet vores "beach sticker", der giver os ret til adgang på stranden som beboer i byen. Vi har alligevel ikke noget at bruge bilen til på stranden, så vi klarer os fint med en rygsæk og de tohjulede mens Volvoen får lov at holde hjemme i garagens skygge.
I morgen har Morten fri, så vi tager til Rhode Island med kolleger fra kontoret. Det er en god køretur på 2 timer, så det er tidligt afsted og sikkert også tidligt hjem, for motorvejen er sikkert godt traffikeret imorgen hvor alle skal hjem efter en forlænget 4-july weekend.
Sky banners over the beach in Norwalk wishing a happy Fourth of July.
Amerikanerne er som de fleste nok har et indtryk af meget patriotiske og natonale, så der er flag i mange haver og i butiksvinduer. Et sted på vejen er det helt ekseptionelt, der vokser flagene nærmest op af jorden i forhaven.
Ud over den obligatoriske træning har vi brugt weekenden på at ligge ved stranden. 4 gode træningstimer er sat i banken over weekenden fordelt på 22 km løb, 40 km cykling og 1000 meter svømning i åbent hav. Ikke en voldsom mængde, men med høj intensitet og i 30 graders varme er det godkendt. Ugens samlede træning sniger sig op på 10 timer hvilket er accceptabelt for Mortens vedkommende her 6 uger før race-start.
Transporten til stranden foregår på cykler, for vi har ikke hentet vores "beach sticker", der giver os ret til adgang på stranden som beboer i byen. Vi har alligevel ikke noget at bruge bilen til på stranden, så vi klarer os fint med en rygsæk og de tohjulede mens Volvoen får lov at holde hjemme i garagens skygge.
I morgen har Morten fri, så vi tager til Rhode Island med kolleger fra kontoret. Det er en god køretur på 2 timer, så det er tidligt afsted og sikkert også tidligt hjem, for motorvejen er sikkert godt traffikeret imorgen hvor alle skal hjem efter en forlænget 4-july weekend.
01 juli 2010
Selvom man er blevet 29 ...
Abonner på:
Opslag (Atom)