30 april 2012

Bjørnen sover ...

Efter en lang og hård weekend kan man godt være lidt mat i koderne. Da vi bare var Anja og jeg var det legalt at tage en lur på sofaen lørdag eftermiddag efter motion, shopping og lidt praktiske opgaver. TV'et var fremragende baggrundsstøj og sofaen en god kompagnon.



Det er somom det ikke bliver set på eftermiddags-nap med samme formildende øjne nu hvor vi har Benjamin. Også selvom hans far er kørt helt træt og bare vil have 5 minutter down-time på spisebordet.
















Heldigvis er Benjamin en sød og forstående dreng, der gerne giver sin far lidt plads til at trække vejret dybt og godt kan forstå han lige trænger til en pause fra det hele.

24 april 2012

Vroom-Vroom

Efter at have været ude i det sommerlige vejr lørdag viste oversigten over søndagen byer med regn ind imellem. Det er aldrig sjovt at se den melding for weekenden, men med luften tyk af pollen den seneste uge var Morten til dels glad for at få en ordentlig skylle.
Inden det kom dertil var det dog tørvejr, så vi tog ned til stranden, hvor der hver weekend bliver kørt gocart. 















Det er virkeligt sjovt at være forældre med den alder Benjamin har lige nu. Han kan efterhånden 5-6 tegn, der gør ham i stand til at kommunikere: "Jeg er sulten", "Jeg er færdig (all done)", "tak", "mere tak (more please", "Jeg vil ned", "hat" og "bad".
Hans første ord er som tidligere ytret "Daddy", mens dyrene har lyde, en brandbil kendetegnes ved "Baaa-Buu" og en almindelig bil siger "Vroom-Vroom". Kan han høre et fly eller helikopter peger han op i luften og prøver også at se om han kan identificerer hvor lyden kommer fra. 
Alle disse former for kommunikation og en hel stribe af afarter bruger Benjamin flittigt, så der er nye historier hver dag og nye ting at beundres over.















På gocart banen var der masser at se på og Benjamin var meget begejstret for de små biler og ikke mindst de små mennesker, der sad bag rattet. De kører stærkt, så det er med at holde øje hele vejen rundt på banen. Både for kører og tilskuer. 















Ved stranden er der også en skatepark, hvor der var mange, der lige som os var tidligt ude for at sikre et par timer i solen før skyerne trak sig sammen til regn. Benjamin var meget interesseret i at komme ind på selve banen, så efter at have løftet ham væk fra hegnet et par gange måtte vi vende snuden hjemad til frokost og regnvejr resten af dagen.

21 april 2012

Ugen der gik

April måned er langt fra så indholdsløs, som det ser ud til på bloggen. Vi har ikke det store drive når det kommer til indlæg for tiden, men vi sætter pris på vores tilbagevendende publikum og håber I nyder vores ord og billeder, når der endeligt er nyt.

Benjamins første ord er "Daddy", hvilket naturligvis gør hans far stolt. Anja har øvet det meget med ham og det er en let udtale, og han har nu i nogle uger brugt det konsekvent ved at pege på mig eller som i denne uge at sige det, når man kommer hjem og ser ham første gang efter en lang dag. Det er rart at han sidder på trappen med sin mor og venter på at jeg får cyklet de 35 kilometer hjem fra kontoret.



I løbet af ugen har han været meget ude. Vejret er fremragende for tiden: 16-18 grader og solrigt. Her er Benjamin ved at hjælpe vores landlord Randy med at feje indkørslen efter havearbejde.



Udendørs legetøj har hans mor handlet ind, så der bliver "baaa-buuuu'et" i baggården.



Torsdag var Anja inviteret på klatretur med sit arbejde, så mens Benjamin og jeg hyggede os med en is ved havnen i aftensolen klatrede Anja op først af den ene væg, så af den anden.



Fredag underviser Anja klokken 5:30 AM, altså meget tidligt om morgenen. Benjamin og jeg prøver at sove indtil 6, men det hændet at Benjamin vågner og da det er lyst udenfor kan man kun få ham til at sove videre, hvis han kommer ind til de voksne. Det er måske ikke super pædagogisk at lade ham sove hos os, men det gør hans dag bedre at han får udhvilet for ikke at tale om hans far, der ikke synes det er morsomt at skulle op før den lille viser er på vej nord på igen.



Idag lørdag er vi endeligt samlet og kan nyde vejret og hinandens selskab. Det er en lang uge synes jeg, så vi gør alt for at have så meget kvalitetstid sammen i weekenden. Idag har de voksne været til træning på skift, vi har gået tur til stranden, sovet til middag og leget i parken i eftermiddags. Der er både gynger og karuseller, og så selvfølgelig en rutsjebane, der må synes meget høj og hurtig for en 14 måneder ung dreng. Godt der er voksne at holde i hånden.















Bolde har vi også købt til Benjamins fornøjelse og han er ved at udvikle en fin lille kastearm. Idag var der nogle børn, der spillede softball i parken, så vi havde travlt med at holde ham fra at løbe ind på banen.















Vi er også ved at øve os i baby-kast, skulle det komme på det olympiske program i 2016. Man kan aldrig starte for tidligt har vi læst i "Hvordan du bedst pacer dit barn" - bogen, vi har lånt på biblioteket.















Det varer ikke længe før Benjamin er for omtumlet til at træne længere, så hans far må få tiden til at gå på egne hænder.


17 april 2012

Højtrykskuller

Der er sket meget den sidste uges tid. Morten har været til bryllup i Danmark mens Benjamin og jeg desværre ikke kunne komme med af praktiske årsager. Istedet var vi alene hjemme her i Norwalk, hvor et højtryk de sidste fire dage har medfødt nogle helt utrolige varmegrader.













Mandag skød termometeret i vejret til 25 graders stregen og tirsdag og idag onsdag har temperaturen været 27-28 grader midt på dagen. Solen bager ned over østkysten og træer og buske er gået fra nul til flor på en weekend.
Benjamin og jeg har nydt de varme grader ved at lege udenfor. Vi har handlet en masse udendørslegetøj, som han ivrigt har kastet sig over. Vi har også købt gummistøvler og regnslag, for der må komme noget regn på et tidspunkt.



Så længe solen varer nyder vi det, og nu er Morten også kommet hjem igen, så mon ikke der snart kommer nogle billeder på fra Christina og Caspers bryllup.

09 april 2012

Easter weekend (Anja)

Påske i Danmark er for os lige med flere dages fri fra skole og arbejde, små strejf af varme og vintergægger og erantis, der blomstrer i takt med at solen får mere og mere fat. I Schweiz er det meget tilsvarende, selvom vi eet år havde sne i påsken, så var det ofte tid til den første lange cykeltur, måske endda i korte ben.
I Connecticut er der lidt af det hele, lige bortset fra helligdagene. Fredag har nogle virksomheder lukket, men ikke hos Morten, så weekenden var periodisk som alle andre.
Indholdsmæssigt var der forskel at spore. Fredag kom Morten lidt tidligere hjem så vi kunne lave lidt god mad og hygge os med Benjamin. Jeg havde arbejdet om formiddagen, så Benjamin havde været hos dagplejen. Solen skinnede, så vi mødtes alle i parken klokken 16:30 og legede indtil 18:00.
Anja havde mødt nogle andre forældre så vi gik ned og spiste burgere og is, der sagtens kunne nydes udenfor i aftensolen, da temperaturen lå omkring 16-17 grader.

Lørdag tog vi ud og motionerede, mest med løbeskoene, men Benjamin og Morten fik også gået en lang tur mens jeg var i fitness. Vi mødtes med nogle venner om aftenen og spiste middag, de er vores gamle naboer Tom og Lizzie, som vi vist ikke har gjort meget af at præsentere på bloggen. De er i starten af 30'erne og rigtigt sympatiske, så dem håber vi at se snart igen.













Søndag var vi inviteret til Amerikansk påskefrokost hos vores venner Hannah, Jeremy og lille søn Ewan. De er altid gode til at huse arrangementer, især de, der inkluderer mad, ofte lavet på deres store grill. Inden vi kom til den spiselige del af arrangementet havde de inviteret i kirke, så vi tænkte det ville være spændende at overvære en Amerikansk gudstjeneste.
Både Hannahs og Jeremys familie er fra Mid-west USA, hvor der er meget stærk religiøs tradition. Kirken er et samlingspunkt, og det ser vi også her i Connecticut. Morten var på forhånd en andelse skeptisk, han blev ved med at sammenligne med Pastor Lovejoy fra the Simpsons - laaaange taler og kontant indkrævning på vej ud igen.













Så slemt var det slet ikke. Selve handlingerne var dog meget lig de Lutheranske vi kender, der er bare en helt anden afslappet og tilforladelig atmosfære i den Amerikanske version. Menigheden svarer højlydt på præstens spørgsmål under prædeken, der er børnekor og 5 minutters speciel børneprædeken, hvor alle børnene sætter sig i rundkreds omkring præsten og det er helt OK at klappe efter et stykke Bethoven, der også har fundet vej til den timelange gudstjeneste. Det er summeret op en mere folkelig og tilgængelig ceremoni, der har en snert af "show" over sig.













Vi tog ikke nogen billeder fra selve gudstjenesten, så langt syntes vi alligevel ikke vi ville strække den som turister. Hannah og Jeremy tager afsted hver søndag, det kommer vi nok ikke til, men det er ikke udelukket vi tager afsted hen mod jul eller på et andet tidspunkt, da det var en interessant oplevelse.
Tilbage hos Hannah og Jeremy var vi med til den traditionelle "Egg-hunt" hvor børn skal jage æg, der er blevet lagt af påske-haren.













Børnene var alle ret små, så haren havde lagt ægene i bekvem børnehøjde og i passende intervaller, men det virkede også som om alle havde det sjovt og Benjamin fandt hans del af æggene. Haren havde ovenikøbet været så flink at sætte initialer på de største æg, så hvis vi ikke lige fandt alle de rigtige kunne vi bytte os frem til dem.













I æggene var der slik og legetøj, så det var ikke svært at se hvorfra Kinder har fået deres ide til det kendte Überraschungs-produkt.














Efter Egg-hunt spiste vi Amerikanske specialiteter og legede i haven indtil klokken var blevet 5 og Benjamin var klar til at sove i bilsædet på vej hjem til Norwalk. Som I kan se på billederne er solen rigtigt kommet frem herovre, så vi var lidt røde på næserne, da vi gik i seng søndag aften.

04 april 2012

Til lands, til vands & i luften

Der er stadig billeder tilbage fra vores ferie, men nu er det efterhånden så lang tid siden vi var afsted, at det er old news. Så er det godt vi kan koge suppe på resterne ved at samle billederne under et rejsetema, bloggen er jo netop et udtryk for vi ikke er bange for at begive os ud af hoveddøren.

Til lands
På vores ferie havde vi lejet bil, og for at gøre det på rigtigt amerikansk havde vi fået et muskelbundt i en Dodge Charger. De præcise detaljer indbefatter 292 hestekræfter og sekventiel gearbox, så det var med et stort smil Morten kørte rundt på det Floridianske vejnet.













Mmmmm.... Dodge

Benjamins køretøj på ferien ser måske mere afdæmpet ud, men det er af mærket McLaren, der sikkert har en genkendelig klang i motorsagkyndiges ører. Benjamin beklæder cockpittet iklædt 4-punkts sele af mærket recaro, og er også en blondt pige til at holde ham i skyggen mellem stints.













Imellem køreturerne skal man til tider trodse modvind på egen fod.














Til vands
Flodbåd fik vi ikke sejlet i som tidligere omtalt, men cruiset foregik naturligvis til vands. Hver aften fik vi set en smuk solnedgang til tonerne af olietrommer fra det medbragte calypso-band.













Vores kahyt var på "upper bridge deck", med purser, havudsigt og dobbeltseng inkluderet.













Benjamin havde sin egen seng, som Anja havde købt for en 50'er på den amerikanske udgave af Den Blå Avis. Håndklædebunken til højre i billedet var udformet som en lille hund, hvilket nok kræver lidt fantasi til at genkende.














I luften
Benjamin er glad for at flyve - eller formuleret på en anden måde - han er ihvertfald ikke ked af det. Ventetiden i lufthavnen går med at spotte fly og biler på landingspladsen.