
Mandag skød termometeret i vejret til 25 graders stregen og tirsdag og idag onsdag har temperaturen været 27-28 grader midt på dagen. Solen bager ned over østkysten og træer og buske er gået fra nul til flor på en weekend.
Benjamin og jeg har nydt de varme grader ved at lege udenfor. Vi har handlet en masse udendørslegetøj, som han ivrigt har kastet sig over. Vi har også købt gummistøvler og regnslag, for der må komme noget regn på et tidspunkt.
Så længe solen varer nyder vi det, og nu er Morten også kommet hjem igen, så mon ikke der snart kommer nogle billeder på fra Christina og Caspers bryllup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar