New York efterår

Det er ikke kun i Norwalk, der er efterår i luften. Også i NYC er indbyggerne ude og nyde solens sidste varme stråler for 2011 inden sne og slud dækker træerne i Central Park. Sidste weekend tog vi til byen på sødag for at få sat et hak på vores New York bucket list.













Man ved jo aldrig hvornår man pludselig skal rejse herfra, så vi har en lille liste af ting vi vil have oplevet eller besøgt inden vi drager videre på nye evntyr.













De tre store museer er alle på listen: Moma, The Met og New Yorks Museum of Natural History. Sidstnævnte er lidt lettere at tage til med blebarn end en saming sf moderne kunst, så vi gjorde til første stop på vintersæsonens NY-Tour.













Museet er kendt for sin samling af prehistoriske fosiller, hvilket også var hvad der tiltrak os. Benjamin er selvfølgelig ikke stor nok til at forstå hvad de store samlinger af knogler forestiller, men han fulgte ivrigt med i sin fars fortælling alligevel.













Det var helt sikker familien af dinosaurer, der vakte størst begejstring hos drengene. Stegosaurus, triceratops og tyranosaurus, de var der alle sammen i næsten levende live. Deres opstilling og positurer var ihvertfald ganske livagtige.













Vi ville gerne have haft Simon med, men han lå brak et sted i Brooklyn, så ham fik vi ikke at se. Klokken fem gik vi gennem Central Park ned til Grand Central station (hvilket er 40 blocks) og tog toget hjem igen efter en dejlig dag.

Play-date

I vores vennekreds er vi faktiske nogle stykker der er blevet forældre indenfor det sidste års tid, det skal udnyttes så Benjamin og jeg har haft besøg. Vi havde inviteret til brunch og leg i vores lille hus i Norwalk.













Når jeg skriver det skal udnyttes er det fordi børnene nu har vokset sig så store, at de kan få noget ud af at være sammen og lære lidt af hinanden.













Siddende er vores ven Ewan, liggende på maven Priska og med benene i vejret er det Eli.
Playing and having fun!













Priska only four months old, but already tall and strong enough to match Benjamins jumperoo.

<











Ewan crawling and walking -Benjamin maybe learning a few tricks.

De fire små hyggede sig gevaldigt og de store ligeså. Vejret var skønt så vi gik en tur til stranden.













Going for a nice walk to the beach in the beautiful weather.

Maine Lobster

I arbejds medfør er jeg kørt de knap 500 kilometer til Freeport i staten Maine for at mødes med en kunde. Freeport er en lille hyggelig by, der har et meget skandinavisk islæt og stemning. Min outdatede iPhone er ikke så god til at uploade billeder eller også er mine tommelfingre for store, under alle omstændigheder følger billederne først imorgen.
Husene er små og hvide, gaderne er stejle og fører tilsyneladende alle ned til havn eller forankrede både i en lille vig. Stemningen er meget maritim, så der er en blanding af svensk skærgård og sydfynsk øhav at spore.
Maine er kendt for sin hummer, så jeg har fundet den bedste fiske restaurant i byen at blogge fra. Hummeren ER god, selvom man arbejder til mindsteløn kan man lykkeligvis godt dinere med stil. Dog skal det tilføjes at restauranten på ingen måde er hip, det er hr-og-fru Freeport, en håndfuld turister og amerikansk krostemning.
Billeder imorgen...

B+S Kristiansen

Rent blogmaessigt maa vi konstatere vi er inde i en svingende formkurve. Der gaar gerne et par dage mellem indlaeg under vanlige forhold, men her paa det sidste har det knebet med de digitale rejsebreve.
Bedre er det heller ikke blevet af at vi har faaet et ekstra barn at tage os af. Eller - han er maaske ikke lige et barn naar man ser paa foedselsattesten, - men hvor om alting er har vi faaet besoeg af bror Simon fra Danmark. Han skal arbejde i New York i et lille aar, men de har aabentbart ikke nogen senge derinde, for han crasher her i vores luksurioese gaestevaerelse.













Morgenloeb er en del af all inclusive ferie-pakke 3.

Casa del Tusindsmil er ikke saadan at forlade, naar der staar morgenmad paa bordet (hvis man tager det ud af skabet) og vandet i bruseren er friskt og varmt (naar man har puttet en dollar i automaten), saa vi forstaar godt han bliver hos os og spenderer fritiden. Det er nu ogsaa hyggeligt, og huslejen kan heldigvis afregnes i naturalier, saa baade volvoen og WC-kummen skinner hoejglanspoleret.













I'm too sexy for my uncle...

Benjamin har ogsaa taget vel imod sin fadder, selvom man godt kan maerke Simon er en anelse misunderlig paa Benjamins good looks og kvinde-taekke.
Simon har ioevrigt ogsaa en slags blog, noget med frugthandel vist nok..: Koeb Bananer!

Den lange vej hjem ...

Jeg har læst at eksperter på området hævder det tager gennemsnitligt to til fire uger at komme sig over en Ironman og at de flestes krop vil være påvirket af anstrengelserne i mindst en måned efter løbet. Professionelle atleter genopbygger naturligvis hurtigere, men ser man på selv de travleste proffer er de ikke til start til to fulde IMs i samme kalendermaaned.













Det har ogsaa taget mig nogen tid at komme paa cyklen denne gang, for slet ikke at tale om at loebe. Jeg commutede til arbejde en lille uge efter Challenge, og det var en haard omgang selvom jeg to den med ro. Desvaerre har jeg ikke et powermeter (endnu), der maaler watt, men jeg vil tro jeg har vaeret 20-25% under vanlig pendler-tempo.













Heldigvis er benene saa smaat kommet i omdrejninger her tre uger efter og jeg kan maerke at jeg kan traede lidt haardere i pedalerne igen. Desvaerre er turen til arbejde begyndt at kede mig, saa jeg er startet paa en ny og laengere rute, der i tilgift er et gangske smukt syn.













Det er godt nok en 10 km omvej, men som efteraaret skrider frem faar jeg sikkert oftere og oftere brug for variation, naar jeg lader volvoen staa hjemme og tramper afsted ifoert stramt spandex fra top til taa...

Augusts sidste vers

Ifølge kalenderen er sommeren forbi imorgen. Syntes lige den var begyndt. Godt det stadig er +25 grader og sol udenfor, så er det kun reklamerne i radioen, der prædiker efterårs tilbud på vindjakker og fedtsugninger. Bliv klar til næste års bikinimode og hold kroppen tør i mellemtiden.
Efter Irene har der været en del problemer i kølvandet på stormen bogstaveligt talt. Vi var heldige kun at være foruden strøm i et par timer, her onsdag aften mangler flere byer stadig el-net og kabel, da der hænger træer i ledningerne flere steder. Søndag eftermiddag var vi ude og gå en tur med Benjamin, hvor vandet var på sit højeste i gaderne.













Dette plejer at være vejen ned til stranden, oversvømmet af regnvand, der er kommet ned fra højereliggende områder.













Mens Anja og jeg fik våde fødder hyggede Benjamin sig i højere luftlag med at råbe efter de hunde, der havde fundet vej til parken og de store søer, der nu dækkede store dele af det normale græsareal.













Hjemme igen og Benjamin er begyndt at spise både gullerødder og æblestykker rå, det synes at hjælpe ham med hans nye tænder, der langsomt kommer frem dag for dag. Der er to synlige i undermunden, de giver ham heldigvis ingen smerter eller irritation andet end at han bider i alt han kan komme til.













Resten af ugen har vi ekstra tid sammen, for jeg arbejder hjemmefra og vi har helligdag mandag. Tid til at nyde sensommeren så længe den varer. Vi håber til december...

Norwalk post Irene

Irene har passeret Norwalk i nat, hvor der mens vi skriver dette stadig er stormende vindstyrke og regn udenfor mens hendes kjoleslæb langsomt glider over byen. Det er stadig uvejr udenfor, men langt fra den intensitet, der blæste igennem byen i nat.













Anja har været oppe en del gange i løbet af natten, men jeg må indrømme jeg har sovet rimeligt uforstyrret. Centrum af orkanen var over Norwalk omkring klokken 2 i nat og da vi gik i seng klokken 22 var der nogen vind og en del regn, men ikke noget ud over det sædvanlige.













This morning 8 AM...

Irene har skubbet havvand op langs kysten foran sig, så vandstanden i byen er noget over normalt. Billedet her er fra klokken 8:30 imorges, taget ved marinaen, til sammenligning er billedet herunder fra igår lørdag klokken 18 om aftenen.













Saturday night 6 PM.

Man fristes til at sige det har været en storm i et glas vand, men ifølge nyhederne over radioen er der oversvømmelse i lower Manhattan med 30 cm vand i gaderne, og floderne er langt over deres breder.
På stranden i Norwalk er det også tydeligt at vandet står 2 meter over normalt niveau og bølgerne går derfor højt, men dog ikke højere end at veje er relativt fri for vand og farbare.













På vej ud mod sejlklubben står det anderledes slemt til, vejene er under vand og denne sejlbåd har revet sig fri og blevet kastet halvt op på kørebanen. Masten har fat i strømledningerne, så der er sikkert ingen strøm til husene i området.













Vi var uden strøm fra omkring klokken 2 til 8 imorges, så det må siges at være heldigt sluppet. Vinden er nu aftagende, så båden kommer sikkert ikke længere op på stengærdet.













Jeg ville have været cyklet ud til sejlklubben, men det var praktisk talt umuligt idet resten af vejen derud var totalt oversvømmet. Der er nogle meget dyre huse langs vandet med en masse vand i kældrene efter i nat.













Tror ikke min cykels lejer har godt af at køre under vand...













Hjemme hos os er eneste alvorlige hændelse at der er flækket en stor del naboens træ af, og en stor del af træets krone er faldet til jorden. Helt utroligt heldigt er det landet lige mellem garage og hus, så skadernes omgang er meget begrænset. Havde vinden brækket det af nogle få grader længere mod venstre havde de haft ny ventilation i tag og husmur.













Alt i alt relativt udramatisk besøg af Irene til trods for de væltede træer og oversvømmede veje. Der er helt sikkert en masse vandskader, men ingen hustage eller biler, der ikke holder, hvor de blev efterladt igår. Selv vores krydstapede vinduer er intakte.













Volvoen holder uforstyrret i garagen sammen med vores picnic sæt, skraldespande og øvrige løse genstande vi rykkede indendøre igår inden uvejret.

Mens vi venter paa Irene

Orkanen Irene er på vej mod New York og omegn. Ifølge medierne er det en alvorlig sag, der i vores fortolkning også får en halv omgang på sensations-skruen. Det skorter nemlig ikke på vejrudsigter med orkanvarslinger.













I supermarkederne bliver der hamstret forsyninger som om jorden går under og benzinpriserne er steget endnu et hak..













Man skal selvfølgelig tage situationen alvorligt, Irene har hærget fra Caribien og op langs kysten, så vi er i gang med at løfte vores inventar op fra gulvet i kælderen i tilfælde af store mængder regn. Sidste opdaterring siger at Irene er kategoriseret som en kategori 1 orkan, men muligvis aftager til tropisk storm. Lige nu regner det let udenfor, det er meget fugtigt og vindstille.













Vi forbereder os på strømafbrydelse og smadrede ruder ligesom vi har sat skraldespanden i garagen. Eller gør vi ikke andet end at holde weekend. Længere ned mod stranden er der faktisk en evakueringszone, hvor beboere skal forlade deres huse inden klokken 13 lørdag, dvs. Om en lille halv time. I NYC er der stop for metro og toge i eftermiddag frem til en gang søndag efter Irene har passeret.













Ifølge prognosen rammer Irene søndag klokken 12-14, går direkte gennem Manhattan og nord på langs kysten. Vi ligger dermed lige på dens vej, så vi har første parket til showet på godt og ondt.













Vi afventer meldinger fra medierne, men som udgangspunkt er vi helt rolige og prøver blot at forberede de få ting, der kan blive påvirket af uvejret. Vi har et alternativt sted at sove oppe nordpå, så ingen bekymring eller nervøsitet her hos os.

Singleliv

Medens Anja og Benjamin hygger sig i Nordjylland er jeg overladt til mig selv og mit arbejde i en uge endnu inden jeg rejser østpå. Efter fem måneder med Benjamin som omdrejningspunkt lyder det dejligt befriende med lidt alene-tid, særligt for en fyr som mig, der altid har klaret sig på egen hånd, og haft masser af frirum til at dyrke egne prioriteter.
Sandheden er dog, at det er forfærdeligt kedeligt. Godt nok har jeg haft en pæn liste af opgaver, jeg synes jeg burde tage mig tid til, men den fik jeg hurtigt krydset af, så nu er der kun arbejde, en smule træning og online tv at fordrive tiden med. Træningen er langsomt på nedtrapning så jeg kan genopbygge reserver til næste omgang, så når det kommer til stykket bruger jeg mine timer på kontoret og foran computerskrærmen, hvor jeg har gennemtæsket to sæsonner af "The Office" (US).













OK - måske er det hele ikke så slemt, men når man er i baby-gear og vant til at udnytte hvert sekund af dagen og være udbrændt inden klokken 22, så han man pludselig en overflod af tid når man er alene hjemme. Heldigvis er vejret virkeligt godt herovre, så jeg har været ved stranden og nydt solen.













Jeg har også fået besøgt ishuset for enden af vejen og fundet en lille græsplæne ned mod vandet, hvor man kan sidde uforstyrret og lytte til netradio og spise den kaloriebombe, man ikke skulle have haft hos Mr. Frosty's.













Bare rolig, jeg får fornuftig føde, selvom jeg ikke synes det er det mest spændende at skulle inkoorperere i min aftensrutine. Jeg har benyttet mig af take away to gange, men ellers laver jeg rigtig aftensmad og har tilmed handlet ind, støvsuget, afleveret flasker, handlet ind igen og betalt regninger. Det er bare ikke særligt sjovt når man gør det alene.













Økologisk kalkun pølser, salat og fuldkorns-pasta. Jeg kan faktisk godt lave mad, hvis jeg er presset tilpas langt op i et køkken-hjørne.

Jeg prøvede at huske tilbage til hvornår jeg sidst var på egen hånd såden helt alvorligt, og det må dateres til da jeg boede i 9400 Nrørresundby i 2004. Ingen overraskelse at jeg knap nok kan finde ud af det nu, selvom det kun er for 14 dage. Suk...

Deer Valley, Park City, Utah

Efter en kort uge paa fem dage, der foeles som det dobbelte er jeg igen hjemme i huset i Norwalk. Det har vaeret en travl uge rent arbejdsmaessigt, saa travlt at jeg naesten ikke har haft tid til at savne Anja og Benjamin.
Bloggen har heller ikke set opdatering, selvom Anjas nye iPad kan optage baade video og still-photos. Det kan vaere Anja samler sammen til et laengere indlaeg...













I Park City var store dele af den Amerikanske cykelindustri samlet til udendoers messe og demo. Arrangementet er forbeholdt forhandlere og media, saa der var masser at se til med tre praesentationer dagligt og uformel snak med alle, der viste interesse. Stedet hedder Deer Valley resort og ligger i 2200 meters hoejde. Om vinteren er der proppet med snesportsglade mennesker - om sommeren er det cykelturister, der gaester det fantastiske omraade.













Efter en lang dag med moeder og praesentationer var der om aftenen forskellige arangementer, blandt andet et XC MTB loeb for professionelle herrer, kvinder og insidere i industrien. Jeg ville rigtigt gerne have haft koert loebet, men kunne ikke naa det desvaerre. Jeg maatte noejes med at se paa de professionelle herrer, hvor Cannondale rytteren Tim Johnson vandt i god stil. Han koerte saa staerkt opad maalstraekningens 8% stigning, at kameraet ikke kunne fange ham i fokus. Imponerende.













Jeg fik heldigvis selv mulighed for at cykle onsdag og torsdag, saa jeg og en lille gruppe kolleger koerte op til det oeverste plateau, hvor de hoejeste skilifter og loejper findes. Der var kun enkelte pletter med sne i knap 3000 meters hoejde. Det er svaert at se paa billederne, men hele Salt Lake omraadet ligger hoejt over havets overflade, saa man cykler fra ca 1800 meter til 2800 meters hoejde paa landevejen.

Weekend-opsamling

Den ene sommerddag tager den anden her i Connecticut. Strålende sol og temperaturer omkring 30 grader gør sommerens tilstedeværelse udtalt, til tider så markant, at man bare håber på det næste kalenderblad siger temepraturer under 30 mærket. Den sidste tid har været travl for os alle, men nu er der kommet lidt ro på i weekenden, der er gået med at slappe af, træne, underholde Benjamin og en smule shopping.













Benjamin har det fremragende. Han er godt nok begyndt at udfordre rutinerne en smule, sikkert grundet varmen, men vi har også en formodning om vi snart kommer til at se en lille tand titte frem. Han er ikke meget for at skulle tage lur eller sove, så vi har måttet opdrage lidt på ham. Første gang han giver utilfreds lyd fra sig skal man lige stå sammen og være enige om at de voksne bestemmer sengetiden, men når han først opgiver sine hyl, så går der også kun to minutter, så sover han trygt. En lur kan let blive til to timer og hans nattesøvn er stadig fra cirka 21 til 05, dog de sidste par dage med en 3-4 afbrud, når han vågner og opdager vi har taget sutten fra ham. Når han vågner om morgenen er han til gengæld den sødeste lille dreng, der bare gerne vil være med i det de voksne foretager sig.













Det er svært at forstå når man ser disse billeder at han aftenen før var tydeligt utilfreds med at komme i seng og skabte en masse bekymring hos hans forældre.













For at stimulere ham er vi begyndt at læse højt og vi har lånt en airconditioner til at sænke temperaturen i huset. På den måde håber vi han får nogle rolige nætter fremover.













Når det ikke lige drejer sig om Benjamin så får vi en smule ro til at dyrke lidt motion. Anja er den første ude af døren til enten fitness eller løbetur, mens Benjamin og jeg tilbringer morgenen sammen. Forleden var der triathlon uden for vores dør, så vi satte os ud og fulgte med i løbet, der starter ved vores strand og har cykelruten op ad vores vej. Det var kun en sprint distance, men mon ikke vi (Anja) er at finde i deltager feltet næste år.













Min triathlon var planlagt at skulle foregå i slutningen af August i Canada. Det er imidlertid blevet ændret, da det var svært og dyrt at have familien med for 2-3 dage, og ikke det værd at tage afsted alene. Istedet kommer jeg som gæste-optræden til et andet arrangement midt i august, mere herom senere.
Træning skal der dog til, og med alt for meget arbejde og rejse er det blevet et crash-program jeg skal igennem de kommende 2 uger, med en håndfuld lange svømme- og løbeture. Det første hak i sengestoplen tog jeg idag med en 30 km løbetur. Da jeg kom hjem havde jeg brune arme, svigtende muskler og et par mærkværdige vabler fra mine nye sko. Ikke den bedste start på 2 intensive uger.













Heldigvis er der ikke noget som en stor is, der kan kurere både varme og ømme muskler. Jeg håber både Benjamin og jeg er kommet ovenpå imorgen.