31 august 2011

Augusts sidste vers

Ifølge kalenderen er sommeren forbi imorgen. Syntes lige den var begyndt. Godt det stadig er +25 grader og sol udenfor, så er det kun reklamerne i radioen, der prædiker efterårs tilbud på vindjakker og fedtsugninger. Bliv klar til næste års bikinimode og hold kroppen tør i mellemtiden.
Efter Irene har der været en del problemer i kølvandet på stormen bogstaveligt talt. Vi var heldige kun at være foruden strøm i et par timer, her onsdag aften mangler flere byer stadig el-net og kabel, da der hænger træer i ledningerne flere steder. Søndag eftermiddag var vi ude og gå en tur med Benjamin, hvor vandet var på sit højeste i gaderne.













Dette plejer at være vejen ned til stranden, oversvømmet af regnvand, der er kommet ned fra højereliggende områder.













Mens Anja og jeg fik våde fødder hyggede Benjamin sig i højere luftlag med at råbe efter de hunde, der havde fundet vej til parken og de store søer, der nu dækkede store dele af det normale græsareal.













Hjemme igen og Benjamin er begyndt at spise både gullerødder og æblestykker rå, det synes at hjælpe ham med hans nye tænder, der langsomt kommer frem dag for dag. Der er to synlige i undermunden, de giver ham heldigvis ingen smerter eller irritation andet end at han bider i alt han kan komme til.













Resten af ugen har vi ekstra tid sammen, for jeg arbejder hjemmefra og vi har helligdag mandag. Tid til at nyde sensommeren så længe den varer. Vi håber til december...

Ingen kommentarer: