vi er ved at være ved enden af vores kameras memorykort, der er kun løse ender og spredt billed-fægtning tilbage at blogge om.
The Everglades ville vi gerne have oplevet på nært hold under vores tur rundt i Fort Lauderdale. Det kæmpe naturområde huser primært aligatorer, og vi havde håbet på at komme ud med en båd og se dem 'in the wild'.
Desværre var der ingen babystol på båden, så Benjamin skulle være tre år gammel for at deltage. Det var ærgerligt, men så må vi bare komme igen en anden dag. Istedet fandt vi nogle lokale fugle og talte med dem.
På Bahamas havde vi masser at tage os til, så meget at Benjamin ikke fik brug for sit medbragte legetøj mere end et par gange. Det var heldigt idet vi ikke havde taget mere end hans bil og Mr.Monkey med.
Hverken Anja eller jeg kan spille skak hvilket er en klar mangel i vores opdragelse. Vi må have lært det så vi kan dele det med sønnike, der er meget interesser i det monochromatiske spil. Måske han mangler et par centimeter for helt at have overblikket.
28 marts 2012
Bahamas Flipper
Oprindeligt kom ideen om Bahamas fordi Anja ønskede at komme til de varme lande og gerne ville svømme med delfiner. Det er selvsagt ikke den letteste kombination at finde i et rejsekatalog, men det var alligevel ikke helt tilfældigt Anja fik netop denne rejse i julegave sidste år. Samtidigt havde vi ønsket os et vandtæt kamera, så vi ville være korrekt ekviperet til mødet med eventuelle badedyr.
Delfinerne var godt nok dresserede til at lege med mennesker, men oplevelsen var stadig stor, da vi med Benjamin sejlede til en lagune, hvor man studerer og træner de inteligente pattedyr.
At påstå at vi svømmede med dem er måske at strække sandheden lidt for langt, men det havde også været svært med Benjamin i snor. Istedet tog vi ham på armen og kom ned på lavt vand til en af lagunens finnede beboere, der gerne ville kløs på maven.
Som tak fik vi alle et kys på kinden, noget Benjamin syntes var lidt billigt sluppet. I sekunded efter dette foto er taget tog han fat om snuden på delfinen med begge hænder og gav den et kys lige på munden. De har jo tænder de kræ, men der kom heldigvis ikke nogen babyhænder ind i hvalgabet i denne omgang.
No animals or babies were harmed during this recording.
Efter et par timer i dyrenes selskab sejlede vi tilbage til hotellet og tilbragte resten af dagen ved poolen en stor oplevelse rigere.
Delfinerne var godt nok dresserede til at lege med mennesker, men oplevelsen var stadig stor, da vi med Benjamin sejlede til en lagune, hvor man studerer og træner de inteligente pattedyr.
At påstå at vi svømmede med dem er måske at strække sandheden lidt for langt, men det havde også været svært med Benjamin i snor. Istedet tog vi ham på armen og kom ned på lavt vand til en af lagunens finnede beboere, der gerne ville kløs på maven.
Som tak fik vi alle et kys på kinden, noget Benjamin syntes var lidt billigt sluppet. I sekunded efter dette foto er taget tog han fat om snuden på delfinen med begge hænder og gav den et kys lige på munden. De har jo tænder de kræ, men der kom heldigvis ikke nogen babyhænder ind i hvalgabet i denne omgang.
No animals or babies were harmed during this recording.
Efter et par timer i dyrenes selskab sejlede vi tilbage til hotellet og tilbragte resten af dagen ved poolen en stor oplevelse rigere.
25 marts 2012
Bahamas Vandhund
Vi har formået at klikke knap 1000 billeder ind i kameraet og iPhonen på vores 7 dages ferie. 50% er Benjamin i nærheden af det våde element. Det er ikke fordi vi tilskynder hans udfoldelse udi aqua-kunsten, han er bare draget af vand uanset om det er lukket inde i poolen eller kommer ud af en bruser.
På Bahamas fik han fri snor, selvfølgelig i følgeskab af en voksen. Han skal nogen gange lige overvinde temperatur-skiftet, men så snart han føler sig tryg har han ikke svært ved at pjaske og bevæge sig så han er svær at holde styr på.
Anja har gjort et par kup i hans rashguard surfer-top, board shorts og nogle små røde gummisko, der er lette at slippe på og som står utroligt godt fast selv på våde overflader. Prikken over i'et var hans Robinson hat, der kunne gøre Thomas Mygind til skamme.
I det outfit kunne Benjamin opholde sig ved poolen sammen med os det meste af dagen og lege både oppe på kanten og nede i basinnet. Det varer ikke længe før vi skal have meldt ham til svømning.
På Bahamas fik han fri snor, selvfølgelig i følgeskab af en voksen. Han skal nogen gange lige overvinde temperatur-skiftet, men så snart han føler sig tryg har han ikke svært ved at pjaske og bevæge sig så han er svær at holde styr på.
Anja har gjort et par kup i hans rashguard surfer-top, board shorts og nogle små røde gummisko, der er lette at slippe på og som står utroligt godt fast selv på våde overflader. Prikken over i'et var hans Robinson hat, der kunne gøre Thomas Mygind til skamme.
I det outfit kunne Benjamin opholde sig ved poolen sammen med os det meste af dagen og lege både oppe på kanten og nede i basinnet. Det varer ikke længe før vi skal have meldt ham til svømning.
Bahamas Bahamas
Efter et par dage i Florida stod vi på cruise-lineren til Grand Bahamas, den største af de godt 700 øer, der udgør Bahamas Islands. Vi havde en fin kahyt på skibet med dobbeltseng og udsigt over havet, og vi havde taget en rejseseng med til Benjamin, så vi kunne sove behageligt mens skibet vuggede i bølgerne. Billederne er på Mortens iPhone, så de kommer på senere, når vi beskriver rejsen tilbage til Florida.
Vel ankommet til Bahamas blev vi indlogeret på et super lækkert resort, hvor vi havde havudsigt fra værelses-balkonen. Anlægget bestod af flere pools hvor de fleste var cirkulære rundt om små "øer", hvor der var underholdning og aktiviteter dagen igennem. Stranden var 10 meter væk, og med masser af sol og hvidt sand var det svært at vælge mellem havets salte vand og poolens ferske.
Der var en god frisk vind alle dage, der kølede dejligt i varmen, men også gjorde at der var en del bølger at tumle rundt i. Det var sjovt for de voksne, men ikke lige Benjamins kop the, så vi lod ham lege i sandet og dyppe tærerne, men det var også alt han havde lyst til ved stranden.
Så var hotellets pool meget mere overkommelig, så vi badede flere gange om dagen. Iført surfertop og badeble var Benjamin ude og svømme med bådde far og mor indtil vi syntes at han måtte have fået nok. Det var nu ikke til at se på ham at han havde lyst til at stoppe, men solen har også ekstra godt fat når man er i vandet.
Benjamin er heller ikke bleg for lige at stikke snuden i vandet og smage lidt på det, så det gav helt sig selv hvornår det var tid til at komme op på kanten og få en tår rigtig ferskt vand og et tørt håndklæde.
Efter sådan en svømmetur og en stor frokost er det godt man kan ligge med mor og far i skyggen og sove middagslur.
Vel ankommet til Bahamas blev vi indlogeret på et super lækkert resort, hvor vi havde havudsigt fra værelses-balkonen. Anlægget bestod af flere pools hvor de fleste var cirkulære rundt om små "øer", hvor der var underholdning og aktiviteter dagen igennem. Stranden var 10 meter væk, og med masser af sol og hvidt sand var det svært at vælge mellem havets salte vand og poolens ferske.
Der var en god frisk vind alle dage, der kølede dejligt i varmen, men også gjorde at der var en del bølger at tumle rundt i. Det var sjovt for de voksne, men ikke lige Benjamins kop the, så vi lod ham lege i sandet og dyppe tærerne, men det var også alt han havde lyst til ved stranden.
Så var hotellets pool meget mere overkommelig, så vi badede flere gange om dagen. Iført surfertop og badeble var Benjamin ude og svømme med bådde far og mor indtil vi syntes at han måtte have fået nok. Det var nu ikke til at se på ham at han havde lyst til at stoppe, men solen har også ekstra godt fat når man er i vandet.
Benjamin er heller ikke bleg for lige at stikke snuden i vandet og smage lidt på det, så det gav helt sig selv hvornår det var tid til at komme op på kanten og få en tår rigtig ferskt vand og et tørt håndklæde.
Efter sådan en svømmetur og en stor frokost er det godt man kan ligge med mor og far i skyggen og sove middagslur.
24 marts 2012
Bahamas Zoo
Der er ikke det sted i verden, hvor det ikke er sjovt og spændende at gå i Zoologisk have. Det er et af den slags steder, der altid er en tur værd, selv for voksne. Har man en lille dreng er det endnu mere underholdende at vise alverdens dyr frem.
Da Benjamin ikke havde meget glæde ud af stranden og gerne skulle være lidt i skyggen kørte vi en halv time op langs kysten til Palm Beach, hvor der er en lille, men hyggelig dyrepark med et par tigre og en albino aligator som største trækplastre.
Hjemme leger han med et Zoo fra Fisher-Price, hvor dyrene siger lyde, så han kan genkende en bjørn, løve og en elefant, og så har han sit tøjdyr Mr. Monkey, så dyreriget er godt repræsenteret derhjemme. I Zoo var han også mest begejstret for fuglene, nok mest fordi de var lette at komme tæt på og han har sit eget "ord" for bird.
Aber var der også flere af i parken, men de fleste i en afstand, der gjorde dem svære at betragte eller fordi de bare sad i et hjørne og sov. Så var der mere held med tigerne, der var aktive og spankulerede rundt i deres indhegning. Benjamin tror vist de er hunde, det var ihvertfald et "vov-vov", der kom ud af ham hver gang de kom tæt på.
Efter at have set på dyr i et par timer var vi godt varme og trætte i fødderne, og til alt held havde parken også et vand-område med springvand børnene kunne lege i. Det var lidt trafikeret af større børn, men Benjamin ville lege med, så jeg måtte i badebukserne og ind under fontænerne sammen med den lille vandhund.
Det er helt vildt som han nyder det våde element, uanset om det er under bruseren, i poolen eller om det kommer op af jorden.
Da Benjamin ikke havde meget glæde ud af stranden og gerne skulle være lidt i skyggen kørte vi en halv time op langs kysten til Palm Beach, hvor der er en lille, men hyggelig dyrepark med et par tigre og en albino aligator som største trækplastre.
Hjemme leger han med et Zoo fra Fisher-Price, hvor dyrene siger lyde, så han kan genkende en bjørn, løve og en elefant, og så har han sit tøjdyr Mr. Monkey, så dyreriget er godt repræsenteret derhjemme. I Zoo var han også mest begejstret for fuglene, nok mest fordi de var lette at komme tæt på og han har sit eget "ord" for bird.
Aber var der også flere af i parken, men de fleste i en afstand, der gjorde dem svære at betragte eller fordi de bare sad i et hjørne og sov. Så var der mere held med tigerne, der var aktive og spankulerede rundt i deres indhegning. Benjamin tror vist de er hunde, det var ihvertfald et "vov-vov", der kom ud af ham hver gang de kom tæt på.
Efter at have set på dyr i et par timer var vi godt varme og trætte i fødderne, og til alt held havde parken også et vand-område med springvand børnene kunne lege i. Det var lidt trafikeret af større børn, men Benjamin ville lege med, så jeg måtte i badebukserne og ind under fontænerne sammen med den lille vandhund.
Det er helt vildt som han nyder det våde element, uanset om det er under bruseren, i poolen eller om det kommer op af jorden.
23 marts 2012
Bahamas Vacation
Velkommen til vores første rigtige sommerferie som familie. Efter to år i USA er det endeligt blevet tid til en rigtig ferie til en eksotisk destination, varmt vejr og badetøj. Trofaste læsere af bloggen ved vi har været på sommerferie i Danmark, men hvis temperaturen ikke sniger sig over 25 grader een eneste dag har det i vores terminologi ikke noget med sommer at gøre.
På Bahamas er det noget helt andet! Her er der palmer, hvid sandstrand og termperaturer langt op i tyverne, så her kommer det første af en del indlæg om vores ferie til Bahamas og Florida.
Vi kalder indlægene for Bahamas under ét, da det var højdepunktet på turen. Inden da havde vi et par dage i Florida ved Palm Beach og Fort Lauderdale. Hjemkomne med en exorbitant mængde billeder og impressioner kommer det til at tage os et par dage at få vist alle, så log ind på siden igen senere idag eller imorgen for at få det hele med. Vi har også nogle indlæg at indhente hvis vi skal op på vores gennemsnitlige månedskvote.
For at starte med begyndelsen fløj vi til Fort Lauderdale hvor hotel og udlejningsbil ventede på os. Efter ankomst og indkvartering fandt vi hurtigt badetøjet frem og gav Benjamin hans første tur i hotel poolen.
Vi havde ikke lagt de store planer for hvad vi skulle foretage os i Fort Lauderdale, så vi brugte GPS funktionen i iPhonen til at finde en park, der lå lige ned til Fort Lauderdale Beach, hvor vi kunne komme ud og nyde solen.
Bølgerne ved stranden er Benjamin ikke så vild med som poolens rolige vand, saa vi kunne ikke blive enige om at svømme ved stranden.
At lege i sandet med mor var meget sjovere, og kombineret med en våd ble tog det ikke mange minutter før Benjamin havde send over det hele, ikke mindst i munden.
Alt imens hans mor og jeg gik fra 0 til solskoldet på en eftermiddag holdt vi Benjamin i skyggen og under et lag faktor 50 solblock og et tyndt lag bomuldstøj. Han kom kun ud i den direkte sol når vi skulle se på både i kanalen eller lege på græsset.
Som vi også vil berøre i næste indlæg er Benjamin meget opmærksom på sine omgivelser - især biler, både og dyr. Det er nok bevægelserne og lydene, der tiltrækker ham og han har også lyde eller "ord" for alle tre kategorier. Her er han spejdende med sin mor ved en ferskvandskanal, der løber gennem down town Fort Lauderdale og ud i havet.
På Bahamas er det noget helt andet! Her er der palmer, hvid sandstrand og termperaturer langt op i tyverne, så her kommer det første af en del indlæg om vores ferie til Bahamas og Florida.
Vi kalder indlægene for Bahamas under ét, da det var højdepunktet på turen. Inden da havde vi et par dage i Florida ved Palm Beach og Fort Lauderdale. Hjemkomne med en exorbitant mængde billeder og impressioner kommer det til at tage os et par dage at få vist alle, så log ind på siden igen senere idag eller imorgen for at få det hele med. Vi har også nogle indlæg at indhente hvis vi skal op på vores gennemsnitlige månedskvote.
For at starte med begyndelsen fløj vi til Fort Lauderdale hvor hotel og udlejningsbil ventede på os. Efter ankomst og indkvartering fandt vi hurtigt badetøjet frem og gav Benjamin hans første tur i hotel poolen.
Vi havde ikke lagt de store planer for hvad vi skulle foretage os i Fort Lauderdale, så vi brugte GPS funktionen i iPhonen til at finde en park, der lå lige ned til Fort Lauderdale Beach, hvor vi kunne komme ud og nyde solen.
Bølgerne ved stranden er Benjamin ikke så vild med som poolens rolige vand, saa vi kunne ikke blive enige om at svømme ved stranden.
At lege i sandet med mor var meget sjovere, og kombineret med en våd ble tog det ikke mange minutter før Benjamin havde send over det hele, ikke mindst i munden.
Alt imens hans mor og jeg gik fra 0 til solskoldet på en eftermiddag holdt vi Benjamin i skyggen og under et lag faktor 50 solblock og et tyndt lag bomuldstøj. Han kom kun ud i den direkte sol når vi skulle se på både i kanalen eller lege på græsset.
Som vi også vil berøre i næste indlæg er Benjamin meget opmærksom på sine omgivelser - især biler, både og dyr. Det er nok bevægelserne og lydene, der tiltrækker ham og han har også lyde eller "ord" for alle tre kategorier. Her er han spejdende med sin mor ved en ferskvandskanal, der løber gennem down town Fort Lauderdale og ud i havet.
13 marts 2012
Der er sommer paa vej ...
Hvis der er mere end tre-fire dages mellemrum mellem indlaeg paa bloggen betyder det som oftest at vi er ude at rejse eller paa anden maade vaek hjemmefra. De sidste otte dage har jeg vaeret i Asien og alene hjemme med Benjamin er det svaert for Anja at finde tid til at opdatere bloggen. Nu er vi alle samlet igen, saa vi er gaaet i gang med at samle op paa den sidste uges begivenheder.
Man skal ikke vaere laenge vaek hjemmefra foer man foeler man er gaaet glip af meget omkring Benjamin. Foraaret er kommet til CT, saa han og Anja har vaeret ude og proeve motorikken af paa legepladsen der ligger et par minutter fra vores hus.
Vinterkulden er fortrukket og temperaturen har flere dage vaeret over 15 grader og naar solen skinner kan man rigtigt maerke det snart er foraar.
Anja sender billeder og video ud til mig mens jeg er paa farten, saa jeg kan foelge lidt med derhjemme og Skype med familien naar vi kan passe det ind i programmet til trods for de 12 timers tidsforskel mellem NYC og Taipei.
Vandet ved stranden er Benjamin lige saa betaget af som det i karet derhjemme. At det kun er nogle faa grader varmt lader han sig ikke slaa ud af, saa det er godt hans mor har fat i den ene ende.
Fredag tager vi paa ferie til Florida og Bahamas, saa der venter endnu varmere vejr med rigtige sommertemperaturer og sikkert ogsaa mere passende badevand ved stranden.
Man skal ikke vaere laenge vaek hjemmefra foer man foeler man er gaaet glip af meget omkring Benjamin. Foraaret er kommet til CT, saa han og Anja har vaeret ude og proeve motorikken af paa legepladsen der ligger et par minutter fra vores hus.
Vinterkulden er fortrukket og temperaturen har flere dage vaeret over 15 grader og naar solen skinner kan man rigtigt maerke det snart er foraar.
Anja sender billeder og video ud til mig mens jeg er paa farten, saa jeg kan foelge lidt med derhjemme og Skype med familien naar vi kan passe det ind i programmet til trods for de 12 timers tidsforskel mellem NYC og Taipei.
Vandet ved stranden er Benjamin lige saa betaget af som det i karet derhjemme. At det kun er nogle faa grader varmt lader han sig ikke slaa ud af, saa det er godt hans mor har fat i den ene ende.
Fredag tager vi paa ferie til Florida og Bahamas, saa der venter endnu varmere vejr med rigtige sommertemperaturer og sikkert ogsaa mere passende badevand ved stranden.
12 marts 2012
04 marts 2012
Mit navn det står med prikker ...
Påske er det ikke endnu, men det kommer alligevel til at handle en smule om kylling - eller Kyllingen, som cykelrytteren Michael Rasmussen bliver kaldt i danske medier.
I 2005 kørte han som mange sikkert husker i den prikkede bjergtrøje under Tour de France. Efter at have erobret trøjen på løbets 8. etape sikrede han sig med et fantastisk solo udbrud over 168 km sejr på løbets 9. etape og et komfotablet forspring i kampen om "King of the Mountains" titlen. At han senere skulle præstere historiens værdste enkeltstart og miste sin podieplacering er en uheldig detalje, men da han igen året efter - i 2006 - vandt trøjen igen var der ingen tvivl om hans evner udi klatrediciplinen.
Men tilbage til 2005 - Rasmussensdaværende cykelsponsor Colnago designede en speciel cykel til Rasmussen kaldet Extreme C. "C" for climbing - idet cyklen var lavet over datidens topmodel C50, men i en lettere udgave specialfremstillet til enkelstarten på Alpe d'Huez i Tour de France 2004. Rabobank holdets klatrespecialister Menchov og Rasmussen var så imponerede over cyklen, at de bad Ernesto Colnago om at fortsætte fremstillingen eksklusivt til teamet, og da Rasmussen i 2005 rullede ind på Champs Elyses iført den prikkede trøje var hans cykel også iført polkadots.
Detaljerne bag stellets kvalitet er næsten så lang som listen over sportens største stjerner, der har haft kløverlogo på kronrøret. Colnago er det ikoniske brand i cykelbranchen. Det er det suverænt mest vindende mærke med legender som Merckx, Battaglin, Argentin, Bartoli, Betini, Ballerini, Tafi, Olano, Museew og Rominger til at tage cyklerne først over stregen. Det er en moderne italiener, der dels har klassisk snit og karisma men også har formået at operere med moderne teknologi og fulgt med den udvikling, der ellers har voldt dem så store udfordringer. Man kan ikke med respekt for sig selv sige man har cyklet har man ikke siddet på en Colnago.
Derfor har jeg også ledt og ledt efter en cykel at investere i. Modellerne er mange og en overgang var jeg også fascineret af de mange klassiske italienske mærker som Atala, Legnano eller Galmozzi, men jeg tror bare ikke jeg har tålmodighed til at arbejde med eller cykle på en rigtig vintage stål klassiker, selvom det er en oplevelse man bør prioritere. Min kollega Rory stiller hvert år op til L'Eroica, der er et italiensk cykelløb for veterancykler med manuelt gearskifte, uldtrøjer og snegl på overlæben.
Hvad gør man så, når man ikke har uendeligt meget tid til at surfe italiensk ebay for gamle campagnolodele eller restaurerede stål-klenodier, tja man må finde på det næstbedste. Og da jeg en dag opdagede en Rasmussen Colnago Extreme-C i den autentiske KOM lakering var der ikke tvivl i mit sind om at det var min italienske klassiker.
Det viste sig at være ikke blot en replika af Rasmussens cykel, men at indehaveren var Shanna Armstrong, flere gange Ultraman verdensmester og Race Across America vinder. Hun var flink og ville gerne sælge mig hendes gamle stel, så siden oktober har jeg gået og nusset med at bytte mig til de rigtige dele.
Jeg har lovet mig selv (og Anja) at cyklen ikke må koste noget, altså - jeg skal bytte mig vej til delene, eller sælge tilsvarende ud af gemmerne. Det er ok, for denne cykel slipper jeg ikke foreløbig, det er en museum-cykel som Anja siger med et opgivende smil. Og faktisk har jeg også lovet Shanna, at skulle jeg en dag ønske at sælge, skal jeg ringe og give hende muligheden for at købe den tilbage. Hun cyklede stort set aldrig på den, da det var hendes reserve, men den har været med hende tværs over Amerika i 2006, da hun vandt RAAM, stående på taget af hendes følgebil som reserve. Godt nok har hun ikke som Kyllingen og Riis kastet rundt med sine cykler under løb, men de har alligevel en del skrammer fra rejser, hvilket også er tydelig på mit stel. Men det er OK; den har vundet verdens hårdeste cykelløb under en utrolig atlet, og så er den malet i en lakering, der kun findes et meget begrænset antal af i verden.
Jeg vil gerne bygge cyklen tidstypisk, så delene tæller lige nu Campagnolo Record 10 speed, Bontrager Race XXX lite hjul grundet de røde eger, Colnago sadelpind og et Zipp kranksæt fra 2006.
Det er ikke nogen fuldendt italiensk gruppe, men det er OK til en start og det er lette komponenter, så jeg regner ikke med at have problemer med at komme under de 6810 gram Rasmussens cykel vejede.
Hvordan byggeriet kommer til at skride frem må vi se over de næste 3-4 uger. Nu rejser jeg til Asien imorgen og vi tager på fereie om 14 dage, så der går lidt tid, før den kommer ud på jomfrutur. Jeg skal nok holde bloggen opdateret så snart der kommer nye dele til den prikkede italiener.
Ciao!
I 2005 kørte han som mange sikkert husker i den prikkede bjergtrøje under Tour de France. Efter at have erobret trøjen på løbets 8. etape sikrede han sig med et fantastisk solo udbrud over 168 km sejr på løbets 9. etape og et komfotablet forspring i kampen om "King of the Mountains" titlen. At han senere skulle præstere historiens værdste enkeltstart og miste sin podieplacering er en uheldig detalje, men da han igen året efter - i 2006 - vandt trøjen igen var der ingen tvivl om hans evner udi klatrediciplinen.
Men tilbage til 2005 - Rasmussensdaværende cykelsponsor Colnago designede en speciel cykel til Rasmussen kaldet Extreme C. "C" for climbing - idet cyklen var lavet over datidens topmodel C50, men i en lettere udgave specialfremstillet til enkelstarten på Alpe d'Huez i Tour de France 2004. Rabobank holdets klatrespecialister Menchov og Rasmussen var så imponerede over cyklen, at de bad Ernesto Colnago om at fortsætte fremstillingen eksklusivt til teamet, og da Rasmussen i 2005 rullede ind på Champs Elyses iført den prikkede trøje var hans cykel også iført polkadots.
Detaljerne bag stellets kvalitet er næsten så lang som listen over sportens største stjerner, der har haft kløverlogo på kronrøret. Colnago er det ikoniske brand i cykelbranchen. Det er det suverænt mest vindende mærke med legender som Merckx, Battaglin, Argentin, Bartoli, Betini, Ballerini, Tafi, Olano, Museew og Rominger til at tage cyklerne først over stregen. Det er en moderne italiener, der dels har klassisk snit og karisma men også har formået at operere med moderne teknologi og fulgt med den udvikling, der ellers har voldt dem så store udfordringer. Man kan ikke med respekt for sig selv sige man har cyklet har man ikke siddet på en Colnago.
Derfor har jeg også ledt og ledt efter en cykel at investere i. Modellerne er mange og en overgang var jeg også fascineret af de mange klassiske italienske mærker som Atala, Legnano eller Galmozzi, men jeg tror bare ikke jeg har tålmodighed til at arbejde med eller cykle på en rigtig vintage stål klassiker, selvom det er en oplevelse man bør prioritere. Min kollega Rory stiller hvert år op til L'Eroica, der er et italiensk cykelløb for veterancykler med manuelt gearskifte, uldtrøjer og snegl på overlæben.
Hvad gør man så, når man ikke har uendeligt meget tid til at surfe italiensk ebay for gamle campagnolodele eller restaurerede stål-klenodier, tja man må finde på det næstbedste. Og da jeg en dag opdagede en Rasmussen Colnago Extreme-C i den autentiske KOM lakering var der ikke tvivl i mit sind om at det var min italienske klassiker.
Det viste sig at være ikke blot en replika af Rasmussens cykel, men at indehaveren var Shanna Armstrong, flere gange Ultraman verdensmester og Race Across America vinder. Hun var flink og ville gerne sælge mig hendes gamle stel, så siden oktober har jeg gået og nusset med at bytte mig til de rigtige dele.
Jeg har lovet mig selv (og Anja) at cyklen ikke må koste noget, altså - jeg skal bytte mig vej til delene, eller sælge tilsvarende ud af gemmerne. Det er ok, for denne cykel slipper jeg ikke foreløbig, det er en museum-cykel som Anja siger med et opgivende smil. Og faktisk har jeg også lovet Shanna, at skulle jeg en dag ønske at sælge, skal jeg ringe og give hende muligheden for at købe den tilbage. Hun cyklede stort set aldrig på den, da det var hendes reserve, men den har været med hende tværs over Amerika i 2006, da hun vandt RAAM, stående på taget af hendes følgebil som reserve. Godt nok har hun ikke som Kyllingen og Riis kastet rundt med sine cykler under løb, men de har alligevel en del skrammer fra rejser, hvilket også er tydelig på mit stel. Men det er OK; den har vundet verdens hårdeste cykelløb under en utrolig atlet, og så er den malet i en lakering, der kun findes et meget begrænset antal af i verden.
Jeg vil gerne bygge cyklen tidstypisk, så delene tæller lige nu Campagnolo Record 10 speed, Bontrager Race XXX lite hjul grundet de røde eger, Colnago sadelpind og et Zipp kranksæt fra 2006.
Det er ikke nogen fuldendt italiensk gruppe, men det er OK til en start og det er lette komponenter, så jeg regner ikke med at have problemer med at komme under de 6810 gram Rasmussens cykel vejede.
Hvordan byggeriet kommer til at skride frem må vi se over de næste 3-4 uger. Nu rejser jeg til Asien imorgen og vi tager på fereie om 14 dage, så der går lidt tid, før den kommer ud på jomfrutur. Jeg skal nok holde bloggen opdateret så snart der kommer nye dele til den prikkede italiener.
Ciao!
02 marts 2012
Over & Under
Benjamin er rigtig glad for tiden. Han oplever noget nyt og spaendende hver eneste dag i takt med han udvikler sig og "opdager" verden omkring ham.
Det er sjovt at opleve hvordan selv de mindste ting vi andre tager for givet, er en laeringsproces for et lille barn. Eksempelvis er det foerst indenfor de sidste par maaneder, han er blevet klar over begrebet over og under.
At raekke ind under et bord efter en bold eller et stykke legetoej, er for voksne en saa indgroet refleks, at vi ikke taenker over det. For Benjamin er rummet under og bag objekter en helt ny verden. Han kravlede selvfoeleligt tidligere under vores borde og stole, hvor han kunne se rum. Det at forbinde synes af en bold, der triller ind under noget og bliver skjult, med at man kan se efter den og goere sig anstrengelser for at faa den igen er noget nyt. Foer i tiden var den bare "tabt" indtil den paa magisk vis kom til syne senere i mors eller fars haand.
Nu kan han selv loese problemet, og kan han ikke selv naa bolden, saa er han god til at komme og traekke i os eller pege og give lyd. Der mangler bare rigtige ord, saa er han et rigtigt lille menneske, der kan problemloese.
Det er sjovt at opleve hvordan selv de mindste ting vi andre tager for givet, er en laeringsproces for et lille barn. Eksempelvis er det foerst indenfor de sidste par maaneder, han er blevet klar over begrebet over og under.
At raekke ind under et bord efter en bold eller et stykke legetoej, er for voksne en saa indgroet refleks, at vi ikke taenker over det. For Benjamin er rummet under og bag objekter en helt ny verden. Han kravlede selvfoeleligt tidligere under vores borde og stole, hvor han kunne se rum. Det at forbinde synes af en bold, der triller ind under noget og bliver skjult, med at man kan se efter den og goere sig anstrengelser for at faa den igen er noget nyt. Foer i tiden var den bare "tabt" indtil den paa magisk vis kom til syne senere i mors eller fars haand.
Nu kan han selv loese problemet, og kan han ikke selv naa bolden, saa er han god til at komme og traekke i os eller pege og give lyd. Der mangler bare rigtige ord, saa er han et rigtigt lille menneske, der kan problemloese.
Abonner på:
Opslag (Atom)