
Delfinerne var godt nok dresserede til at lege med mennesker, men oplevelsen var stadig stor, da vi med Benjamin sejlede til en lagune, hvor man studerer og træner de inteligente pattedyr.

At påstå at vi svømmede med dem er måske at strække sandheden lidt for langt, men det havde også været svært med Benjamin i snor. Istedet tog vi ham på armen og kom ned på lavt vand til en af lagunens finnede beboere, der gerne ville kløs på maven.

Som tak fik vi alle et kys på kinden, noget Benjamin syntes var lidt billigt sluppet. I sekunded efter dette foto er taget tog han fat om snuden på delfinen med begge hænder og gav den et kys lige på munden. De har jo tænder de kræ, men der kom heldigvis ikke nogen babyhænder ind i hvalgabet i denne omgang.

No animals or babies were harmed during this recording.
Efter et par timer i dyrenes selskab sejlede vi tilbage til hotellet og tilbragte resten af dagen ved poolen en stor oplevelse rigere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar