Naar forholdene ikke er optimale eller det er tid til et skifte, saa er der lige saa mange tempi og tidsplaner, som der er individer. Der er sikkert mange, der kan holde ud at gaa paa arbejde, selvom det ikke lever 100% op til ambitionerne og især i USA er der mange mennesker, der bare har et job for at tjene penge.
Saadan skulle det ikke være for os, og selvom det hele er sket meget pludseligt og maaske foer vi egenligt selv var klar til det, saa er det lidt som at staa og se ud over 10-meter vippen: Man ved godt man ikke kommer varigt til skade. Selv hvis man laver en maveplasker giver det hoejst en momental smerte og forlegenhed - ingen varige men.
Realiteterne er at det ikke bliver lettere, jo længere man staar og kigger og overvejer om det nu ogsaa er det rigtige at springe.
Pizza paa gulvet i Benjamins vaerelse |
Plasteret blev derfor revet af i eet træk. Da vi flyttede herover var det med indstillingen af det jo bare var en container med vores ting i, og hvis vi en dag vaagnede op og savnede det gamle liv, saa bookede vi bare en container og en flybillet tilbage.
Uventet besoeg fra Danmark midt i flytterodet |
Saadan kom det ikke til at gaa: Vi fik boern, dobbelt saa stor container og en masse venner vi utvivlsomt vil savne. Men nu blev det tid til at proeve noget nyt, tage et smut til Europa og komme lidt tættere paa familien. Som mange har sagt til os: Saa er det maaske nu man skal gore det frem for senere i forhold til boern og karriere. Den floskel tillægger vi ikke videre betydning, for vi ser ikke Belgien som det endelige maal, det er stadig et skridt paa vejen, som ingen af os endnu ved, praecis hvor gaar hen.
Alle vores egendele listet paa 17 siders flyttesedler |
Saa hvorfor egentligt flytte fra et skoent vejr, skoenne boligforhold, job og dagligdag? Svaret er givet lidt i det ovenstaaende: Foerst og fremmest en ny jobmulighed, dernaest gode (ud)dannelsesmuligheder for boernene, kortere vej til familien i Danmark og slutteligt en lille portion lyst til bare "at proeve noget nyt".
Volvoen solgt og afleveret paa sidste arbejdsdag |
Her tre dage inde i vores nye tilværelse, stadig paa ferie og med disse billeder at se tilbage paa foeles det let at vende tilbage til Europa, saa mon ikke det ogsaa vil være let at vende tilbage til USA hvis det er det, fremtiden bringer.
Sidste loebetur med kolleger i 30 graders varme |
Billederne er alle fra vores sidste uge i USA, vores "farewell tour". Vi gjorde en stor indsats for at se alle vores venner og bekendte inden vi rejste, saa der er minder paa bloggen.
Sam og Mandy Dodge og den lille ny SamdyDodge Braverman |
Vores venner til Bye Bye BBQ soendag, 48 timer foer afrejse |
Steve og Denise |
3 Sycamore - et hus med megen historie, som vi nu er et lille, kort kapitel af.
Til sidst er der blot at sige paa gensyn fra Newark lufthavn. En lounge og jetway vi nok ikke kommer tilbage til lige med det samme...