29 maj 2013

Harryman Olympic 2013

Paa mit skrivebord har jeg en kalender over de loeb jeg overvejer eller finder interessante i den kommende saeson. Det er alt fra triathlons til MTB og landevejsloeb, oftest med udgangspunkt i lokal beliggenhed da jeg ikke har tid eller lyst til at rejse langt for at deltage med mindre familien kan komme med.

Inden Helena kom til verden havde jeg en forventning om at det sagtens kunne lade sig goere at deltage i et par loeb henover aaret, men at familien selvfoelgelig kommer i foerste raekke. Desuden vil jeg gerne give Anja saa meget plads som mulig til at komme ud af huset hvadenten det er til shopping i NYC eller loebeture til stranden.
Nu da Helena er en del af familien er jeg glad for jeg ikke har tilmeldt mig mere end et par arrangementer. To boern ER en omvaeltning og jeg havde vist glemt hvor meget af ens tid en lille ny kraever. Anja er heldigvis en superstar, og med Camilla på besøg sneg jeg mig (for 10 dage siden) ud af huset en lørdag morgen for at deltage i Harryman Triathlon.
Du husker måske hvordan jeg sidste år tilførte min første DNF (Did Not Finish) til scorekortet, så i år havde jeg konservativt valgt den olympiske distance frem for halv-Ironman løbet.














Arrangementet afholdes i NY State på og omkring Hunter og Bear Mountain. Området er en stor naturpark med masser af skønne cykelruter og stedet er kendt for dets "alpe-toppe", der hver weekend lokker masser af cyklister ud på de snoede veje. I år var cykelrytter to omgange omkring den sø, vi først svømmer i. Vejret var perfekt med godt 20 graders varme og et tyndt skydække. Der var 180 deltagende, hvilket er et lilleløb men en fin størrelse til årets første løb, hvor alle er lidt rustne. Efter en OK svømmetur kom jeg ud af vandet som nummer 5 eller 6 og den placering holdt jeg på cykelturen med undtagelse af en enkelt konkurrent, der smuttede forbi lige inden vi kom ind til T2.














Den afsluttende diciplin er mit fokus i år, med de ressourcer jeg har at dedikere. Tiderne er blevet forbedret gennem min ugentlige intervaltræning, og jeg var godt tilfreds med forrige weekend at kunne løbe de 10 km på 46:12 hvilket er under 7:30 per mil i snit. Jeg blev stadig overhalet og dumpede til en 16. plads samlet, men sluttede som nummer to i min aldersgruppe, så der står en ny, "flot" pokal på mit skrivebord. Jeg er stadig langt fra de bedste, men med min træningsindsats i mente har jeg forbedret og balanceret min perfomance. Der er lang vej endnu hvis jeg virkeligt vil til tops, men igen - så længe jeg kan vise fremgang, forblive skadesfri og nyde sporten, så er det mit kortsigtede mål. Afkastet er ganske højt, så intervallerne skal holdes ved lige hen over sommeren, og jeg har meldt mig til nogle lokale motionsløb. Cyklingen er fortsat indsnævret til min pendling til arbejde og svømningen fortsætter jeg med min ugentlige 40 minutters session. Det er alt, alt for lidt til at komme til tops i age group Triathlon, men det er hvad jeg har at gøre med og jeg glæder mig til Anja kommer ud og får tid til sig selv og ungerne kan tage med mig i poolen eller i traileren bag Slicen. Hvem ved, måske en dag vi skal til Kona... Resultater fra Harryman er HER.

26 maj 2013

4WD

Et ekstra barn stiller nye krav til logistikken i og omkring hjemmet. Inderst inde havde jeg nok set endnu en dreng som en fordel kva Benjamins aflagte toej og tilbehoer, omvendt haenger der jo minder of affektionsvaerdi fast ved toejet, saa det er fint at Helena skal have ny garderobe, saa ryger Benjamins toej videre til andre vaerdigt traengende.














Der er masser oevrige effekter, Helena kan arve uden det giver anledning til dyre psykologbesoeg: Badekar, babybjoern og bumbosaede for nu at starte i den ene ende af alfabetet. Pigetoej har vi faaet fra Pablo og Erin i stue-etagen og andre venner og bekendte. Som vi har erfaret med Benjamin er boernetoj til for at blive distribueret, jeg tror ikke Benjamin trods sin aktive natur har slidt et eneste hul i andet end sine foraeldres nerver under udspring fra rutsjebanen.


Paa eet punkt har vi brug for nyt: Vores babykarret. Vi har, som du maaske har bemaerket, en del forskellige barnevogne, trailere og loebevogne - men de er alle skabt til at rumme een passager.














Gode vogne med plads til to haenger ikke paa traerne, ihvertfald ikke herovre. En tvillingebarnevogn er smart i Danmark med gode, brede fortove, men paa disse laengdegrader er det ikke optimalt. Benjamin behoever at sidde op og foelge med mens Helena  skal ligge ned og sove.



Der er derfor i vores erindring ikke mange produkter, der lever op til vores aktive livsstil og det faktum at Anja skal kunne betjene vognen let og bekvemt.














Jeg har derfor gennem nogen tid kigget nettet i soemmene og fundet firmaet Phil&Ted, der laver nogle virkelig cool inline strollers, altsaa vogne, der rummer to boern i en smal, multifunktionel pakke. Jeg kontaktede firmaet og fik en rabat-kode, saa nu skal vi paa nettet og shoppe til ungerne. For bedst at illustrere vores behoev ledte jeg i gemmerne efter billeder af Benjamin saa firmaet kunne anbefale det rigtige produkt til os. Her er et par af de snapshots, jeg sendte Phil&Ted, der kvitterede med at anbefale deres Navigator model.







25 maj 2013

10 dages tilloeb ...

Dette indlaeg har vaeret meget laenge undervejs. De sidste 10 dage har vi hver dag taenkt at det var tid til at opdatere vores dagbog, og lige saa ofte har vi maattet sande at der ikke har vaeret tilstraekkelig baandbredde. Vi har det alle godt, og der er saa smaat ved at komme rytme i hverdagen, nu hvor vi er fire af os.














Aarsagen til den lange radio-tavshed er enkel og meget forventelig, vi er i overlevelses-mode, navnligt de sidste 5 dage, hvor vi har vaeret alene hjemme siden vores sidste indlogerede, hjaelpende haand tog videre paa rejse. Vaek er backup og sikkerhedsnet, de sidste 5 dage har Anja klaret skaerene i huset med en aktiv 2-aarig og en lille nyfoedt med et stort temperament.














For nu at starte hvor vi slap - Anjas foraeldre rejste for godt en uge siden, samtidigt med at vores veninde Camilla var saa soed at komme forbi og hilse paa. Baade hun og saa sandeligt de stolte bedsteforaeldre ydede kritisk foerstehjaelp i vores indledende baby-fase. Der kom mad paa bordet og Benjamin fik masser af opmaerksomhed ligesom hans mor fik al den stoette hun havde brug for dag og nat.



Helena har det bedre nu - Torsdag sidste uge tog vi til laegen og fik konstateret at hun har et 'reflux acid' issue, dvs. hun faar sure opstoed og mavesyren har langsomt aetset hendes spiseroer saa hver gang hun gylper eller boevser svier det. Ifoelge vores betroede Dr. Vincent er det aarsagen til de mange udbrud og utroestelige adfaerd. Vi har nu i en uge givet Helena Zantac - et middel, der neutraliserer syreniveauet og hjaelper paa helingen. Det har helt sikkert haft en effekt, men Helena er stadig oppe om natten og er blevet forkoelet oveni, saa det er begraenset hvor meget vi sover i oejeblikket.

Vi har ikke faaet toemt vores kameraer for billeder, saa du maa tage til takke med hvad der er at finde paa vores telefoner. Saerlige oejeblikke er der masser af, Benjamin er meget kaerlig overfor Helena og det smelter selv det mest frustrerede og soevnberoevede foraeldre-hjerte naar han spoerger om han maa holde eller kramme hende.

Benjamin deler gerne sit legetoej, og vi proever at forklare ham at Helena ikke er stor nok til brandbiler og duplo klodser. Hun er mest af alt interesseret i flasken med maelk eller blot i at sove saa hun kan holde foraeldrene vaagne om natten.


Det var skoent at have Camilla paa besoeg, isaer fordi hun var en stor hjaelp for Anja med Helena medens jeg tog paa arbejde. Benjamins dagpleje Lucille har holdt fri hele ugen, saa Anja har vaeret alene med begge boern siden Camilla drog videre til New York mandag eftermiddag.


Som Camilla travede ned af vejen talte vi om at denne uge sikkert er den mest kraevende vi nogen sinde kommer til at opleve. 5 dage hvor Anja er alene hjemme med begge boern og faa, afbrudte timers soevn om natten. 
Mandag d. 27 er helligdag, tirsdag starter Benjamins dagpleje op igen (to dage om ugen) og det varer ikke laenge foer vi igen faar besoeg fra Danmark. Vi skal blot igennem disse par uger foer Helena forhaabentligt er blevet mere rolig og sover mere konsekvent om natten. Maalet er de samme 8 timer Benjamin tog efter blot 7 uger, taenk hvem der bare kunne gaa i seng og sove til det bliver lyst igen. Den luksus havde vi helt taget for givet inden Helena kom til verden. Nu virker det somom det er langt, langt vaek som man sidder her fredag aften lidt i midnat og trykker paa ugens sidste taster. Godt vi endeligt har faaet indlaeget paa - korrektur maa vi vente med til imorgen - forhaabentligt.

15 maj 2013

Mother's Day 10K

Der er mange maader at fejre Mors Dag paa - de fleste indeholdende blomster og middage eller maaske en aeske chokolade som paaskyndelse af alt det vores moedre gaar gennem for os. Jeg tilhoerer racen af haabloese romantikere, saa jeg havde inviteret Anja ud og spise mens hendes mor blev beloennet (?) med en aften med boeneboernene.















Date night nummer 1 i 2013, vi brugte den foerste halve time paa at finde ud af om vi overhovedet havde vaeret afsted i 2012. Heldigvis har vi jo en blog og minsanten om vi ikke havde vaeret afsted hele 4 gange hvis man taeller nytaarsaften med.














I aar skal det vaere anderledes, saa vi har aftalt een date per maaned, startende (meget belejligt) med koordinering af Anjas foraeldres besoeg. Flyvende fra start smed vi en smule vand i haaret og skosvaerte paa ojenlaagende og saa ellers i volvoen over floden til Pasta Nostra, en lille italiensk restaurant i hjertet af South Norwalk, i folkemunde SoNo.

Det er et lidt tyndt indlaeg, lad det vaere sagt med det samme, for vi har ingen billeder at fortaelle med. Vi noed maden og tiden sammen uden boern og man sidder jo ikke paa en restaurant og tager billeder af cuisinen eller gaesterne omkring een. Istedet for kommer her et billede fra naeste morgen, hvor Benjamin, Anja og bedsteforaeldrene tog Helena med en tur til stranden for at heppe paa Daddy, der skulle loebe 10 km loeb.














Hvad er bedre end at takke sin wife for at vaere en straalende mor ved at loebe 10.000 meter saa hurtigt som mulig? Blod, sved og taarer som de siger, selvom det i dette tilfaelde mest var sved og snot, der hang ud af Daddy, da han 41 minutter og 28 sekunder senere krydsede maalstregen,
Sidste aar sluttede jeg som nummer 28 af 309 i tiden 43:48, saa med en forbedring paa 2 minutter og 20 sekunder svarer det til praecis 5%. Det er lidt svaert at kvantificere, men indbragte en samlet 16. plads af 298 startende og en flot pokal for at slutte som nummer 2 blandt de 30-39 aarige maend. Den smukke skulptur i aedel plast og guldspray har Anja nu fornoejelsen af paa hendes sengebord.

Det var saa meget af trophaet jeg kunne faa plads til i 350x220 pixels.
Flot ser det ud!














Anja er naturligvis meget imponeret og ser ingen grund til roser eller chokolade, naar man kan blive begavet med saadanne en oejeblomst. Jeg har godt nok undret mig over de lidt feminine kurver paa statuetten, men det lader vi staa hen i det uvisse. Anja fortjener den for den utrolige indsats hun goer hver eneste dag for vores familie og med den besked og et kys paa kinden sendte vi hende ud paa hendes egen Mother's Day loebetur.













Naeste aar er det Daddy og ungerne, der hepper paa mor fra sidelinien!

13 maj 2013

High Maintenance ...

Der er godt gang i huset med ny beboer og besoeg fra Nordjylland. Heldigvis gaar de to ting godt sammen, saa Anja faar lidt tiltraengt ro mens bedsteforaeldrene agerer boernepiger.













Helena vokser og trives som du kan se, mest om dagen hvor hun sover en del timer ad gangen og for det meste er godt tilfreds. Hun har nogle perioder, hvor lydniveauet tangerer kolik, men der bliver heldigvis laengere og laengere imellem de voldsomme udbrud.













Udstyret med et saet veludviklede lunger og hoejeste alarmberedskab, der ikke overraskende er blevet bemaerket af vores underbo. Hun er high maitenance fra dag et, hvilket vi kan manoevrere omkring. De hoeje skrig og graad er derimod til at skaere lemmer af med.














Om aftenen tager det hele fart desvaerre. Det starter cirka klokken 19:30 og det varer til klokken 21:00 eller 22.00 foer hun igen falder til ro. Vi har indsnaevret feltet af mulige arsaager til luft i maven og generelt fordoejelsesgener, og ble-barometret naermer sig gerne 20 paa en dag. Hvorfor det akumulerer sig til aftentide er svaert at sige, men hun spiser meget og hyppigt gennem dagen, saa maaske der bare er et flaskehals-problem i den anden ende.














Moderen har afskaaret alt, hvad der kan taenkes at skabe gaslommer i systemet, saa loeg, hvidloeg, kryderier, juice og champagne er puttet tilbage paa koel. Derudover har vi afskaaret al parfume og vi proever at vaere opmaerksom paa den megen pollen, der pt. er i luften. Hvad der praecis goer udslaget ved vi ikke, vi kan blot tilstraebe forbedring efter eliminationsmetoden.














Anjas foraeldre goer alt hvad de kan for at hjaelpe os, og det er rart med lidt kolik-ekspertise i huset. Helena har ikke kolik, lad os slaa det fast (7-9-13), men det er en frustrerende situation, mange foraeldre sikkert kender til. Den gode nyhed er som du kan se i denne post, I de vaagne og rolige oejeblikke er Helena en ganske soed og charmerende lille pige.
Vi krydser fingre for der snart er bedring forude.

04 maj 2013

Verden er i farver ...

Denne tid af aaret er en helt saerlig tid synes vi. Paa vores nu 6-aarige udenlandsophold har foraaret altid vaeret en helt speciel tid i kalenderen med alt hvad der dertil hoerer af varmere vejr, solskin og farvestraalende natur. Her i Connecticut er det heller ikke anderledes, selvom det i aar har ladet vente paa sig.













Dagene op til foraaret endeligt slaar igennem og faar fat er altid specielle. Man kan maerke spaendingen i luften, varmen er lige paa trapperne, traer og buske staar klar til at springe ud.
Det hele gaar saa hurtigt at jeg i aar besluttede mig for at indfange oejeblikket gennem linsen af mit middelmaadige iPhone kamera.

Foer...













Billederne her er fra weekenden d. 20 April og igen fra sidste weekend; 27-28, saa kun en uges mellemrum. De er alle taget mellem klokken 9 og 11 om formiddagen med en nogenlunde enslydende vejrudsigt. I disse timelapse dage burde jeg selvfoelgeligt have stillet et digitalt spejlreflekskamera op paa taget og knipset den sidste maaneds udvikling i stills, men det har jeg ikke tid til. Det maa vente til pensionsalderen. Jeg synes selv billederne her fortaeller historien ganske godt - foraaret indtraeffer med oejebliks varsel og naar det sker gaar forstadsnaturen fra forsigtig blomstring til fuldt flor.

Efter.





Benjamin og jeg har tilbragt meget tid sammen mens Anja har restitueret sig selv og Helena. Foraar er lig med udendoersaktiviteter og vores strand er endeligt ved at komme til live.



Hvad er bedre end en far-soen aktivitet omkring klassiske hestekraefter? Der er som de foregaaende aar biltraef ved stranden sidste weekend i April, her een af Daddys yndligsautomobiler, der vel sagtens var det yngste medlem paa plaenen.














Alle de oevrige koeretoejer er fra en tid, hvor drivhusefekt var noget med at prutte for meget under dynen. Der er klart overtal af mustangs, Shelby Cobras og Vetter, og der er flere og flere biler med hvert aar. Alt er vaerd at se paa synes vi, selvom det var godt der i 90'erne kom en bil fra en anden planet.














De foerste grill-kul er blevet taendt op under paa vores strand, bordene er sat frem langs stien og det varer sikkert ikke laenge for livredertaarnene kommer i position ogsaa. Saa er det lige straks sommer.













Vejret er ikke helt til korte bukser med mindre man er aktiv eller i lae for vinden. Det er stadig lidt koeligt i skyggen, saa en troeje eller vest er en god ide. Shorts har vi fundet frem, men de kom ikke med paa dette billede. Det gjorde til gengaeld Helena i sin barnevogn, foerste tur til legepladsen med familien.














Billedet her er ioevrigt et godt eksempel paa at det har vaeret en lang og kold vinter indtil nu. Hvis du klikker HER kan du se hvordan det saa ud i 2011 til biludstilling dengang vi bar Benjamin rundt ifoert babybjorn og wifebeater.

02 maj 2013

Helena 1 Week ...

Syv indholdsrige og lange dage er gaaet siden Helena kom til verden, og hvad vi havde forberedt os paa i ni maaneder fiuk alligevel vendt op og ned paa alting. Det er helt anderledes med to boern som det sikkert forstaas, det skal vi nok komme til. Nu skal det foerst handle om den lille ny.

Vi har ledt bloggen igennem for beskrivelse af hvordan de foerste dage foregik med Benjamin, vi savner dog specifikke detaljer om amning, hvor meget han sov og hvordan den foerste uge egentligt foregik. Det vil vi nu rode bod paa med Helena, der for vores vedkommende bliver den sidste i raekken af afkom. Maaske det kan hjaelpe andre, i det mindste faar vi noget at huske tilbage paa.

Sidste dag paa hospitalet.













Helena har sovet rigtigt fint de foerste dage. Bortset fra een enkelt nat hvor hun ikke var svoebt stramt nok og derfor oppe flere gange, har vi faaet en acceptabel maengde soevn. Hun spiser sidste maaltid omkring klokken 22, falder i soevn en halv time senere og sover til mellem 02 og 04 afhaengig af hvad der kommer ud i den anden ende. Anja tager sig af alting om natten og efter 30-45 minutter sover Helena igen til 6:30 eller 7 om morgenen. Med andre ord, paa en god nat sover hun og vi 2 gange 3-4 timer hvilket i vores univers er meget tilfredsstillende.













Dagen igennem er hun mere og mere vaagen og MEGET sulten. Hun sover cirka to timer ad gangen og er vaagen 60 minutter derimellem, saa det er rimeligt afvekslende. Hun spiser meget og en del kommer op igen som gylp, og saa har hun de samme hikke-ture som vi husker karakteriserede Benjamins foerste paar maaneder. Det ser voldsomt ud naar de smaa lunger saetter hele kroppen i svingninger, men det skulle vaere ganske ufarligt. Her maerkes tydeligt forskellen mellem nummer et og nummer to, fordi Benjamin ogsaa hikkede og kom godt ud paa den anden side er vi meget mere afslappede i denne ombaering.














Da Helena spiser mere og sover mindre om dagen end Benjamin gjorde har hun ogsaa et alarmsystem, der goer opmaerksom paa hendes behov paa en mere gennemtraengende facon. Vi faar et minuts tid til at komme i position, ellers lyder der noget af et horn fra den lille skabning. Det er heldigvis let at maerke naar det er sult, der skal stilles, hun sutter ivrigt paa fingre og hvad hun ellers kan komme i kontakt med. I den anden ende er hun ogsaa ganske hoejlydt, med et "splat" som audio ble-alarm. Kinderne er blevet rundere og oejnene store, saa selvom hun kun ser omridset af os er hun helt klart ved at udvikle sig fra et skroebeligt spaedbarn til en lille, polstret baby.

Middagslur paa brystet af daddy.













Benjamin er stadig baade kaerlig og interesseret. Han vil gerne sidde med Helena og kysser hende baade god morgen og god nat, god lur og hvornaar han ellers kan komme i naerkontakt. Farmor og Farfar har sendt dansk legetoej, han flittigt deler med soester.