17 december 2015

The Julekalender

Som de fleste, der laeser denne blog ved blander vores boern de to sprog de kan uden at blinke eller opfatte hvad der foregaar. Det er heller ikke noget vi laegger vaegt paa at rette i dagligdagen efter at have talt med Dorthe Bleses, professor ved Center for Boernesprog. Boernene skal nok rette sig selv naar de er klar til det og vi taler ogsaa kun dansk i hjemmet for at sikre de konstant er udsat for modersmaalet.

Med Daddy paa cafe loerdag d. 5 december















Vi taenker det er eet af de smaa saerpraeg, vi kommer til at savne naar det er vaek, saa jeg er begyndt at skrive nogle af de saetninger ned, som de ytrer til daglig.















Vi er ogsaa godt inde i december, og tid til at vise lidt billeder. Vejret taler vi tit om og det har vaeret helt atypisk varmt i december hidtil. 16-18 grader i weekenden og ikke en eneste dag i december med frost. Et par naetter med kuldegrader var der lige efter Thanksgiving, men saa vendte temperaturen igen nordpaa.















Det er saa atypisk at der helt tydeligt er noget "galt". Den store termostat er helt ude af trit med aarstiden og man savner naesten kulden. Det er svaert at tro det er ved at vaere jul, naar man ser boern spille bold i parken ifoert t-shirt og shorts. 















Vores boern har maaske en anelse meget toej paa til sammenligning, men der er ogsaa meget forkoelelse i luften og vi skal flyve loerdag, saa vi proever at vaere paa den sikre side. Denne weekend var vi i kirken og se Helena og Benjamin optraede i jule-historien, Helena som engel og Benjamin som en noget genert hyrde. Det kom der denne lille video ud af:

video



06 december 2015

Isla Mujeres

Isla Mujeres eller Kvindernes ø, som det betyder paa Spansk er en 7 kilometer lang og 650 meter bred Oe lidt udenfor den Mexikanske kyst ved Cancun.















Oen har sit navn efter de mange statuer af den Maya gud Ix Chel, den Spanske udsending fandt, da de naede øen i 16-hundrede tallet. De vidste naturligvis ikke Ix Chel var gudinde for svangerskab og medicin i den Mayanske tro, saa de navngav oen paa simpel vis efter statuernes køn.















Det er kotume som turist at tage paa udflugter og opleve saa meget af destinationen som muligt og det er normalt noget, Anja og jeg sætter en ære i. Jeg havde ogsaa et spinkelt håb om at se nogle af de Maya templer og ruiner, der ligger cirka 2 timer fra Cancun.

Nej tak Daddy, menneskeofringer og solguder interesserer mig ikke.
Jeg bliver her...
















Nu har vi jo børn med, saa to timer i bus og en lang dag ved gamle stenformationer var nok ikke lige det, vi skulle arrangere. Dertil var vi vist alle ogsaa trigeligt tilfredse med bare at slappe af, saa det var ikke foer de sidste to dage vi følte, der skulle ske noget "mere" end blot at samle skaller paa stranden og svømme i poolen.

...Hvor mange gange skal jeg sige det... Kan du ikke se jeg er optaget?















For at komme til Isla Mujeres skal man tage en form for transportmiddel ned til een af de tre havne, hvor færgen sejler fra. Vi valgte den offentlige transportmiddel til de cirka fem kilometer. Busserne kører STAERKT paa den lille hotelboulevard, og som man se paa Benjamins ansigtsudtryk kom vi ud at kore med den lokale Senior Schumacher.















Faergen tager kun et kvarter at krydse bugten og med afgange hver halve time er der paa en god dag masser af trafik til og fra oen.















Da vi sejlede over blaeste det haard vind til kuling, saa der var ikke mere end 20-30 mennesker med ombord. Vi fik derfor det meste af kahytten for os selv mens de fleste andre sad ovenpaa i det fri.















Grundet oens lille storrelse kører der primært taxa'er, scootere og golfbiler rundt i bybilledet. Der findes naturligvis private biler, men der er langt mellem dem. Vi lejede derfor en golfvogn og tog paa oplevelse, Anja og boernene vendt i den 'forkerte' retning.















Første stop var en skildpadde-farm seller rettere et (f)redningsprojekt, hvor skildpadder bliver opdrættet og sat ud igen, naar de har den rette størrelse til bedre at overleve. Der er mange strande paa Mexicos kyst, hvor havskildpadder yngler, men grundet turisme, forurening og hensynsløshed dør for mange unge padder til at holde bestanden ved lige.















Selv ved vores hotel var der en lille yngleplads, der var indhegnet saa turister ikke bevaegede sig ind og oedelagde de redder skildpadderne paa forunderlig vis vender tilbage til aar efter aar. Hvordan de goer det er stadig et mysterium, men paa en eller anden maade komme de samme hunner altid tilbage til praecis det samme sted efter at have svømmet tusindsvis af kilometre i aabent hav.















Efter at have fodret skildpadder i alle størrelser kørte vi videre til Mexicos østligste punkt, hvor der engang laa et Maya tempel. Det blaeste desvaerre i stykker i en storm for nogle aar siden, saa nu er der kun en ruin af ruinen tilbage.















Ser man mod vest ind mod kysten kan man skimte skylinen af hotelzonen i horisonten.















Frokost spiste vi ved stranden i en lille bugt, hvor der var et dykker-resort vaek fra den travle turist-strøm. Det mindede lidt om de steder, man finder i Thailand, hvor unge backpakkere rejser til for at vaere vaek fra det hele i nogle dage eller uger. Der var kun nogle faa unge par ved den ret unikke bar ved stranden.















En anden del af øens historie, der er meget interessant, er de beretninger om pirater og søfarer, der har besøgt øen gennem tiden. bugten mellem Isla Mujeres og Mexicos kyst var et yndet skjulested for nogle af søfartshistoriens mest berømte og berygtede pirater. Den historie maa vi have tilgode til en anden gang for efter en lang dag paa kvindernes ø spiste vi aftensmad og lagde to traette og vindblaeste børn i seng.