Bye Bye Basel

Our time in Basel has come to an end. Tomorrow morning we are leaving on a jet plane destination Norwalk, Connecticut. Our new home and life has been waiting there for over 2 months, but we are finally at a stage where we are ready. Suitcases are packed, tickets booked and in the midst of things a sad feeling of leaving a great place with wonderful people.

It is no secret that we have loved living here, in spite of the challenges we have faced – individually and as a couple we have enjoyed every minute of our time here.

In the following we’ll remember some of the moments, showing you some of the images that we have published over the almost 3 years we have lived here.
During the time we’ve been citizens of Switzerland we’ve uploaded more than 400 posts and 1400 images. We have tried our best to give you a glimpse of our life – good and bad – and we’ll try our hardest to continue this in the future. The blog will go on, there will be more and more posts in English but we hope you’ll all continue to keep us company.
Thanks to everyone who have contributed to our stay here, thanks to all of you who have followed our life from a digital distance. We’ll see you on the other side! (of the Atlantic).

Moving in back in 2007...

















Shopping was almost as fun as in Denmark with the girls...
















Riding on the other hand amazing...

















Learning new tricks...

















With family…













And friends…













Dressing up…













And sometimes down…













In rain...















And shine...













It has been an amazing adventure.













Thanks to the Vukadin landlord family…

















And thanks to everyone who made us feel like winners!














See you again some day!

Turist i eget hjem

Efter at have ryddet lejligheden og gjort rent er der ikke meget tilbage, ikke engang en smule stoev eller nullermaend. Vi har givet et enkelt kabinet vaek og et par andre smaating til velgoerenhed, saa nu er der rungende tomt paa vores gamle adresse.













I morgen afleverer vi noeglerne og saa er det farvel (for denne gang) til Sperrstrasse.













Inden vi siger helt farvel til resten af byen har vi minimum en uge paa midlertidigt ophold. Det gode vejr er desvaerre allerede rejst bort, saa her i weekenden har det vaeret graat og regnfyldt. Det har dog den fordel at vi har kunnet se byens indendoers sevaerdigheder som et par turister.













Ikke nok med vi bor paa hotel, vi kan rejse byen rundt med gratis offentlige transportmidler og vi har touret byens museer i weekenden. Der mangler bare en schweizerkniv i kufferten saa er vi rendyrkede tourister i eget (snart gamle) hjem.

Schwarzwald

Vi skriver ofte om cykelture “inde i Frankrig” eller i Schweiz omkring Basel og det er da også oftest der vi slår vores tohjulede folder.
Skal man opleve rigtige bjergetaper er Tyskland dog stedet at køre til, nærmere betegnet Schwarzwald, der er det store skovområde I Baden-Wütenberg lige nordøst for Basel.













Højeste punkt er Feldberg, der rager hele 1493 meter op over havets overflade og har et glimrende lille skisportsted tilknyttet til det øverste plateau.
Søndag gik velo klubbens forårstur ind i Schwarzwald og med udsigt til 140 km i solskin var det et god mulighed for dels at få god træning, dels at få set området for måske sidste gang i lang tid.













Vi fik ikke kørt de højeste punkter, men tre gange over 1000 meter omkring Schönau og Todtmoos tæller vel også. Samlet blev det til 1800 højdemeter, så god udholdenhedstræning i perioder af turen.













Anja blev hjemme da 140 km stadig er for meget for hende og i øvrigt er hun ikke så bidt af cykling at hun nødvendigvis behøver 5 timer i sadlen.













Hvis alt går vel er næste weekend vores sidste i Basel, så måske der bliver tur til en sidste lang cykeltur i dette fantastiske landskab, vi sikkert kommer til at savne når først vi er flyttet herfra.

2.4 fra sommer ...

Det er lige ved og næsten sommer i Basel disse dage. Temperaturen sniger sig op på omkring 20 grader i timerne mellem 14 og 17, og det er behageligt lunt til klokken 20. Morgen og sen aften er det stadig køligt, men med solen fremme og masser af glade mennesker ved Rhinen er det næsten som årets første sommerdag, selvom temperaturen er 2.4 grader fra de magiske 25.













Til sommer hører naturligvis aftensmad grillet til ukendelighed, så vi smed pølser og kylling på en engangsgril importeret fra Biltema, og sendte tykke røgsignaler til resten af blokken.













Bortset fra Anja skar sin finger halvt af under forberedelsen fungerede kødet nu meget godt med salat og hvidvin, så vi var dejligt mætte og tilfredse ved solnedgang 20.30.













Resten af den kommende uge står menuen på alt godt fra fryseren, så det var en god måde at fejre sidste lørdag aften i casa Basel på. Mon ikke Anja får sit ønske om mere grillmad opfyldt når vi er flyttet..? Det er vist obligatorisk at fyre op i BBQ'en i USA mindst én gang om ugen.

Sidste uge på Sperrstrasse ...

Det er nok ikke helt gået op for os endnu at vi snart skal flytte. Når man går i sin dagligdag og alt er som det plejer bortset fra lidt oprydning i kælderen i weekenden, så mærker man ikke at man snart står overfor store forandringer.
Mon ikke det går mere op for os på næste fredag, hvor flyttefirmaet kommer og læsser en 20 fods container med så mange af vores ejendele, der kan presses derind... Det er ihvertfald udsigten herfra vores spisebord, der sammen med resten af lejlighedens indhold gerne skulle med os til USA.













Den kommende uge kommer nok til at omfatte lidt ekstra oprydning, sidste øjebliks pakning og selvfølgeligt et forsøg på at få ryddet ud i fryseren inden fredag.
God weekend!

Baby boom

Vi har af et par omgange skrevet om loppemarkeder og second hand butikker i Basel. De fleste er for voksne, men denne uge har vi opdaget et specifikt rettet mod børnefamilierne. Der var tale om et regulært boom af børn og små størrelser, der udvekslede aflagt tøj, klapvogne, pusleborde og legetøj.













Selvom vi ikke har børn på dagsordenen lige indenfor de næste par måneder var det hyggeligt at se alle de folk, der tog del i arrangementet og alle de poder, der fik nyt eller nyere med hjem. Der foregår sikkert noget lignende i Danmark, det er ihvertfald en god ide, og sikkert en fornuftig måde at spare penge og ressourcer på for alle.

Når vi ikke lige tæller t-shirts ...

Weekenden står på andet end at katalogisere vores inventar som vi skrev om igår. Vi er begge afhængige af et endorphin-kick fra fysisk aktivitet, og med Anja næsten tilbge ved fuld træningsstyrke har vi været ude i det gode vejr i weekenden. Lørdag var Anja i fitness til BodyBalance og BodyCombat mens jeg på samme tid fik afprøvet løbesko på halv-marathon distancen omkring Lange Erlen.













Søndag har vi cyklet med vores cykelklub, 55 km med både fladt, bakket og til tider vindigt terræn. Distancen lyder ikke af meget, men med lørdagens træning i benene og Anjas kun anden tur i år så var det fint tilstrækkeligt til os i dag. Solen havde lokket mange fra klubben ud på cyklerne, så der blev kørt til den første halvdel af turen.













Inspireret af dagens pro-tour cykelløb Paris-Roubaix kørte vi gennem nogle små, idylliske skovveje på vej hjem gennem Alsace. Brostensbelagte var de ikke, men smukke omgivelser med træer der så småt springer ud og skovbunden dækket af forårsblomster.

























Solen måtte vige for skyer som vi kom hjem fra turen, så vi har brugt resten af dagen inden døre med den sædvanlige rengøring, www-surfing og om lidt i vandret position på sofaen med golf i fjernsynet. God weekend!

Når man nu ikke er på Mallorca ...

For at give et afbræk i cyklingen omkring Basel tog vores ven Juan og jeg en tur til Strasbourg fredag morgen. Ideen var at tage toget til Strasbourg og derefter cykle 65 km nordpå til byen Niedersteinbach, hvor mine forældre tilbragte påskeferie med deres mountainbikes.













At komme til Strasbourg er relativt simpelt fra Basel. Der er to hovedbanegårde i byen, én til den franske side og én til den tyske så bortset fra en tur gennem tolden er toget til Strasbourg let at komme til og kører direkte på 1 time og 20 min. Cyklerne medbringes gratis og hænger fint på dertil indrettede pladser.













Efter ankomst til Frankrig havde vi lige tid til et billede inden vi skulle trille videre nordpå. Juan ser således ud:













Jeg havde også taget solbrillerne på til lejligheden.













GPS'en er et formiddabelt værktøj når man skal på tur. Man kan kritisere Garmin for deres brugerflade, men funktionerne er gode når man lige har vænnet sig til den måde navigationen foregår på. Jeg er især glad for det dynamiske zoom, der giver et godt overblik over både næste sving og direktioner længere fremme. Det tog et minuts tid for computeren at beregne ruten, men så var vi også klar.













Vejene nord for Strasbourg var meget lig hvad jeg husker fra Vestsjælland: Rullende bakker med 3-4% stigning , små landeveje gennem landsbyer og masser af modvind. Der var også et par små, korte bakker med en lidt stejlere stigning og en landskabelig blanding af mark og skov.













Målet nået efter godt 2 timer og tid til en fremragende frokost på hotellet Cheval Blanc, der ud over at servere frokost til sultne cykelryttere selv når køkkenet officielt er lukket, også byder på yderst rimelige priser kvaliteten taget i betragtning.













Turen retur blev en anelse mere stresset da vi skulle nå et tog, vi ellers havde planlagt nøje efter. De sidste 30 km blev der skruet lidt op for benene så vi endte med tid til at tyde den franske billetautomat men desværre ikke nok til at få shoppet cola til togturen.
Alt i alt en glimrende træning, desværre uden Anja der, ikke har ryggen klar til 5 timer i sadlen. Vi håber det snart kommer!

Easter Impressions

Vi er gået på påskeferie idag hvilket betyder et par dages fri til at få lidt styr på tilværelsen og få slappet lidt af. Vi venter stadig på behandlingen af vores US opholdstilladelse og har derfor ikke gjort så meget ved flytnings-projektet, men vi har dog arbejdet lidt på planlægningen og et par praktiske detaljer.
I eftermiddags har vi cyklet et par af vores cykler ind i Tyskland for at sende dem til opbevaring i Danmark. Grunden til vi cykler dem oover grænsen er for at undgå told og moms ved indførelse ind i EU. Det er ikke super praktisk, men så meget billigere. Hjemvejen klarede vi med løbeskoene, så det blev til lidt motion idag også.













Det meste af vores inventar skal med til USA og torsdag næste uge kommer flyttefirmaet og fylder en 20 fods container. Desuden sender vi nogle få flyttekasser til Danmark sammen med fem udvalgte cykler, der enten ikke egner sig til forholdene i USA eller har en vis affektionsværdi, der gør dem egnede til opbevaring.
Efter at have fordelt ligelidt mellem Danmark og USA er der stadig et par cykler, der kommer til at hænge i Basel på ubestemt tid. For at have overblik over den samlede styrke, har jeg også måttet starte et regneark, så vi ved hvor vi har materiel depot rundt omkring i verden. 5 her, 5 der, det løber op samlet og det er selvfølgeligt udelukkende et luksusproblem, men der er altså nogle cykler, man ikke sådan bare sælger ud af.













Foråret er også langsomt ved at have fået fat i Basel selvom de sidste par dage har været skiftende vejr med vind og regn. Weekenden byder på samme behandling, så der skal lidt planlægning til for at ramme mellem regnbyerne. Imorgen cykler jeg en god lang tur mens Anja kridter løbeskoene omkring Rhinen.

Classic Sunday Training

It's been a long winter with more snow on the ground and more days with freezing temperatures than ever before. At least in the time we've lived here in Basel.
You know it's cold when you are all alone on a sunday at 10 AM without any company from the bike club. Maybe there has been a sunday or two where I have been slightly late, but judging on the feedback from others in the club, there haas been days without anyone training on the road.
Today the sight was more encouraging, we were 8 at the club rendezvous point for a nice 2 hour ride. I did not bring my camera so you'll have to look at one from last year, but the dress-code was similar with me being the only one wearing knickers today.













The ride was pleasant for the first 50 and with a lot more speed over the last 20. We divided the group in two, some went straight back and we were a few that did a little extra. With a couple of the fast guys in the group we made a good push at the end finishing the morning training with a sprint for the hill-top and lastly the city limit. My legs are not too bad, even though I felt tired after yesterdays training. Looks like i'll have a good chance of getting in shape over the next couple of months even with the move and all. Hopefully the snow is all gone for this year and there will be a great bicycle season ahead of us.

Endelig, endelig ...

Vi er igen to på adressen i Basel - flyet fra Hong Kong landede igår med mig ombord og efter en togtur fra Frankfurt var det rart at få kendt jord under fødderne. Især når vejret er slået fuldstændig om i løbet af de 10 dage jeg har været væk, solen er kommet frem og temperaturen er langt oppe i det røde felt.













Great weather tuesday.

Søndag inden jeg tog afsted cyklede jeg 70 km i 3-4 graders kulde og skyet vejr, idag onsdag har vejret som igår været helt sommerligt. Det fortsætter sikkert ikke på samme måde resten af ugen. for 22 grader målt idag er også næsten for varmt dags dato taget i betragtning.













Even better weather today.

Een ting er dog sikkert, der kommer mange flere billeder af frodige, grønne marker og korte cykelbukser i fremtiden. Endeligt er det blevet vejr til at komme udenfor og røre sig, det kan næsten ikke undgås at bringe træningsplanen tilbage på +10 timers uger den næste måneds tid.

Doublejobbing

Ifølge min kontrakt skal jeg starte mit nye arbejde i USA per første April. Det kommer nok ikke til helt at holde idet vi stadig afventer Visa og vi har også en del møbler og personlige ejendele vi skal have fundet logistiske løsninger til.
Vi har haft besøg af en virksomhed, der står for afsendelsen af alle vores ejendele, men der er dog en vis mængde vi håber på at få opbevaret i Danmark indtil vi en dag vender tilbage til de nordlige breddegrader. Det koster ca. 75.000 DKR at få flyttet vores habengut til USA og vi må ikke pakke noget selv, da det skal forsegles af virksomheden, der er ansvarlig for transporten for at forsikring of toldsyn bliver så billigt som muligt.
Men tilbage til jobsituationen, for ovennævnte dato er en proforma deadline, i virkeligheden er jeg startet i mit nye job og har været det i godt en måned nu. Det kører 50/50 med mit gamle job, så det er ikke fuld tid endnu, det bliver det først når vi flytter, men jeg har da fået mit skrivebord indrettet med telefon og monitor på kontoret i Bethel.













I Basel har jeg selvfølgelig min sædvanlige plads på kontoret, og jeg er langsomt begyndt at indse hvor mange ting, jeg har samlet sammen over de snart 3 år jeg har siddet på pinden i Allschwil. Kataloger, samples, cykeltøj og dele fylder mine skuffer og skabe, så det kommer til at tage lidt tid at få ryddet op. Fredag sendte jeg et par kasser med stumper til mine forældre i Holbæk, så kan de forhåbentligt stå der indtil vi en dag får brug fpr dem eller holder cykel-loppemarked.













Som du kan se på billederne er jeg hverkan at finde på kontoret i USA eller i Basel, og det er ikke kun fordi det er søndag. Imorgen mandag rejser jeg nemlig til Taiwan på messe og til salgsmøder med de distributører jeg skal afsætte produkter til de (forhåbentligt) mange kommende år.

Hvor får de det fra?

Vi har i flere omgange skrevet om Schweiziske efterladenskaber, i særdeleshed de enorme mængder af storskrald, der hver anden måned strømmer ud i gaderne aftenen før indsamling. Hvis du ikke har hørt om det før kan du klikke HER og HER.
Vi har ikke lyst til at gentage os selv flere gange end højst nødvendigt, vi synes alligevel I skulle have dette billede med fra fredagens indsamling. Vores nabohus havde tydeligvis en mindre sofagruppe til overs, der fredag morgen stod på gaden og ventede på afhentning.













Hvor alle de møbler kommer fra har vi ingen andelse. Der må være nogle enorme kælderrum i bygningerne, for synet her fremkommer 6-8 gange om året. På de dage er der til tider kaotiske tilstande når byens skrotjagere og krejlere kører gaderne tynde i deres varevogne og indsamler alt, hvad der måtte være af værdi inden affaldsbilen kommer forbi.
Vores nabo var vist ikke heldig med at få sofaerne genbrugs-afsat i denne omgang, men brændbare må de have været, for de var væk fredag eftermiddag.

Lysere tider ...

Endeligt ser vinteren ud til at slippe sit tag i det Schweiziske. I det mindste for en uge, hvor temperaturen endeligt starter med + og solen kigger frem mellem skyerne. Der er stadig sne i vejkanten, men ikke nok til at forhindre en hurtig cykeltur i frokost pausen. Lørdag flyver vi til USA for at se på fremtidig bolig, og da der stadig er vinter på de kanter er det med at få lidt tid på cyklen denne uge.













Siden vores flyttedato er sat til starten af april kommer vi sikkert ikke til Spanien og gentager vores halv-ironman fra sidste år. I øjeblikket er det også kun undertegnede, der træner, Anja er stadig ikke i stand til at træne andet end lidt forsigtigt styrke i fitness, så triathlon er ikke på tapetet lige foreløbig.
For mit vedkommende træner jeg efter en plan, der dækker både 1/2 og fuld Ironman i 2010. Hvis vi er i Europa i April tager vi måske til Spanien, hvis ikke finder vi et løb i US. Hvis planen kan følges de næste 2 måneder regner jeg med at kunne prøve formen af på den fulde distance en gang til sommer. Der kan dog ske meget inden da, så lad os se hvordan de næste 6-8 uger forløber.

Signed, sealed, delivered ...

Det har indtil nu været 30 gode måneder vi har haft i vores Schweiziske hjem, men nu er tiden kommet til at prøve noget nyt. Det har været længe undervejs, faktisk næsten et helt år, men nu er de sidste brikker endeligt faldet på plads. For cirka en uge siden skrev vi under på en ny kontrakt, der ikke blot byder på nyt job, men også et nyt sted at bo.
Som nogle måske husker havde vi en tur til USA i efteråret 2009, måske det allerede dæmrede en smule på det tidspunkt?, for det var i virkeligheden første step på vej mod den situation vi står i nu.













Beslutningen er truffet og underskriften sat blåt på hvidt - vi flytter til USA! Nærmere betegnet grænsen mellem New York State og Connecticut. Præcis hvor ved vi endnu ikke, men vi tager over og genser mulighederne i slutningen af februar.
Visa-ansøgningerne er udfyldt, de skulle gerne tage 8-10 uger at gå igennem. Det er kort varsel og der er mange ting, der skal klares de næste par måneder, så indholdet af bloggen kommer nok til at stå i NY-tegn. Mentalt er det nu en form for lettelse at vi endeligt ved hvor vi er på vej hen, selvom vi kommer til at savne Basel.













Mortens job skifter fra et brand til et andet og fra R&D til management. Præcis hvad det går ud på skal han nok selv få lov at skrive om, når vi kommer så langt.
Vi er spændte og glade, selvom vi også ved det vil bringe mange udfordringer og selvfølgeligt længere afstand fra dronning og fædreland. Heldigt vi har fået to betalte ture til DK om året, så familien ikke slipper helt for at se på os.

Hvem der dog bare var Michael Maze ...

Og ikke skulle udenfor hver gang der skal udøves fysisk træning. Vinteren vil ikke lægge sig, selvom forholdene hernede sydpå er langt mere menneskelige end i den nordligere del af Europa. Det er dog stadig svært at komme til at cykle på landevejen og løbeture i frostgrader er bare ikke motiverende.













Der er dage, man ville ønske man havde slået sig på badminton eller bordtennis - let at transportere udstyret, begrænsede udgifter (sammenlignet med cykling og sejlsport), og sikkerhed for varme og tørvejr indendøre.
I mit næste liv kommer jeg tilbage som bordtennisbat!