11 april 2010

Når vi ikke lige tæller t-shirts ...

Weekenden står på andet end at katalogisere vores inventar som vi skrev om igår. Vi er begge afhængige af et endorphin-kick fra fysisk aktivitet, og med Anja næsten tilbge ved fuld træningsstyrke har vi været ude i det gode vejr i weekenden. Lørdag var Anja i fitness til BodyBalance og BodyCombat mens jeg på samme tid fik afprøvet løbesko på halv-marathon distancen omkring Lange Erlen.













Søndag har vi cyklet med vores cykelklub, 55 km med både fladt, bakket og til tider vindigt terræn. Distancen lyder ikke af meget, men med lørdagens træning i benene og Anjas kun anden tur i år så var det fint tilstrækkeligt til os i dag. Solen havde lokket mange fra klubben ud på cyklerne, så der blev kørt til den første halvdel af turen.













Inspireret af dagens pro-tour cykelløb Paris-Roubaix kørte vi gennem nogle små, idylliske skovveje på vej hjem gennem Alsace. Brostensbelagte var de ikke, men smukke omgivelser med træer der så småt springer ud og skovbunden dækket af forårsblomster.

























Solen måtte vige for skyer som vi kom hjem fra turen, så vi har brugt resten af dagen inden døre med den sædvanlige rengøring, www-surfing og om lidt i vandret position på sofaen med golf i fjernsynet. God weekend!

Ingen kommentarer: