I eftermiddags har vi cyklet et par af vores cykler ind i Tyskland for at sende dem til opbevaring i Danmark. Grunden til vi cykler dem oover grænsen er for at undgå told og moms ved indførelse ind i EU. Det er ikke super praktisk, men så meget billigere. Hjemvejen klarede vi med løbeskoene, så det blev til lidt motion idag også.
Det meste af vores inventar skal med til USA og torsdag næste uge kommer flyttefirmaet og fylder en 20 fods container. Desuden sender vi nogle få flyttekasser til Danmark sammen med fem udvalgte cykler, der enten ikke egner sig til forholdene i USA eller har en vis affektionsværdi, der gør dem egnede til opbevaring.
Efter at have fordelt ligelidt mellem Danmark og USA er der stadig et par cykler, der kommer til at hænge i Basel på ubestemt tid. For at have overblik over den samlede styrke, har jeg også måttet starte et regneark, så vi ved hvor vi har materiel depot rundt omkring i verden. 5 her, 5 der, det løber op samlet og det er selvfølgeligt udelukkende et luksusproblem, men der er altså nogle cykler, man ikke sådan bare sælger ud af.
Foråret er også langsomt ved at have fået fat i Basel selvom de sidste par dage har været skiftende vejr med vind og regn. Weekenden byder på samme behandling, så der skal lidt planlægning til for at ramme mellem regnbyerne. Imorgen cykler jeg en god lang tur mens Anja kridter løbeskoene omkring Rhinen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar