Efter en tid med travlhed og aktivitet kommer der meget naturligt en bølgedal i energiniveauet. Det danske sommervejr er skiftet ud med USA ditto, hvilket er noget varmere og knap så vådt. Vi har luftet vores cykler for at komme tilbage i sporet med træning og motion, selvom det i starten har været lidt svært at få benene op i tempo igen.
Som Morten fortalte under sit lille foredrag i Holbæk Cykelring, så er Cannondale cykelfirmaet dannet i byen Cannondale, der ikke er meget mere end et stationshus og trinbræt. Lørdag cyklede vi op til byen, der ligger ca. 25 kilometer nord for Norwalk.
Morten har også haft tid til at samle sin nye MTB, så den har også været ude og køre lidt denne uge. Jeg er ikke helt klar over hvilken model det er og hvad den kan specielt, men fin ser den ud.
Sidste aktivitet vi kan berette om er vores veninde og store hjælp Kelly, der fylder år imorgen Søndag. Hun ligner én midt eller sidst i 30'erne, så det er svært at forstå hun runder 45, men vi har købt en stor ballon, chokolade og blomster til hende, der står på hendes dørtrin, når hun vågner imorgen.
I morgen tager vi nok op til Wilton og svømmer og så derefter til stranden. Vejrudsigten lover op til 30 grader og sol hele dagen, så det er med at komme ud og nyde det, vi ved jo ikke hvornår sommeren er slut herovre.
28 august 2010
27 august 2010
Spunken
Sidst og mindst i nyhedstroemmen er denne lille fyr m/k. Stoerst af betydning, men med ca 50 mm mindst i stoerrelse - vi (eller Anja rettere sagt) er gravide i 3 maaned. Mandag foer vi rejste til DK tog vi i hast til sygehuset og fik ultralyds-scannet Anjas mave, der er blevet hjem for nyeste skud paa stammen.
Det er en helt uvirkelig oplevelse at sidde og se klare billeder paa skaermen af denne lille stoerrelse samtidigt med man hoerer hjerteslag, der giver en helt vaade oejne og en klump i halsen. De printede billeder vi har faaet med hjem, er meget bedre end det viste, men det klarer ikke turen gennem scanneren saerligt godt.
Til venstre kan man fornemme ansigt og hoved, mens den krumme hvide bue er rygsoejle. Resten af kroppens konturer kan man ogsaa godt fornemme, men som sagt er han/hun kun 50-60 mm lang.
Med en puls paa 163 bpm maa det naesten vaere et sportsbegavet barn, men uanset hvad bliver det en kaempe oplevelse, der nok ikke helt er sunket ind. Termin er 14. Februar - Vallentines Day, saa det er jo laaaangt ude i fremtiden...
Det er en helt uvirkelig oplevelse at sidde og se klare billeder paa skaermen af denne lille stoerrelse samtidigt med man hoerer hjerteslag, der giver en helt vaade oejne og en klump i halsen. De printede billeder vi har faaet med hjem, er meget bedre end det viste, men det klarer ikke turen gennem scanneren saerligt godt.
Til venstre kan man fornemme ansigt og hoved, mens den krumme hvide bue er rygsoejle. Resten af kroppens konturer kan man ogsaa godt fornemme, men som sagt er han/hun kun 50-60 mm lang.
Med en puls paa 163 bpm maa det naesten vaere et sportsbegavet barn, men uanset hvad bliver det en kaempe oplevelse, der nok ikke helt er sunket ind. Termin er 14. Februar - Vallentines Day, saa det er jo laaaangt ude i fremtiden...
23 august 2010
Ironman Part 3 - The Race
Nu med fuld tekst!
Søndag morgen tog vi Metroen fra vores midlertidige bopæl på Frederiksberg til Amager Strandpark. Starten var sat til 7.35 for femte wave og jeg mener vi var fremme omkring kl. 6.00 så i god tid. Posen med nummer 1170 blev lokaliseret i mylderet og så var det ellers bare at få luft i dækkene og våddragten på.
Svømmeturen gik over al forventning. Jeg havde besluttet mig for at starte roligt og så langsomt se formen an som vi kom frem. Set i bagklogskabens klare lys brugte jeg for meget tid i starten på at drafte en lille gruppe, der halvvejs gennem svømningen viste dig at være for langsom.
Jeg tog initiativet og "sprang" fra gruppen frem mod de forsn svømmende og selvom jeg kom op havde jeg brugt for megen tid i et for lavt gear. Omvendt var det langsomme udgangstempo sikkert meddelagtigt i at jeg kom ud af vandet uden træthedstegn i hverken arme eller skuldre.
Cykelturen bestod af 15 km gennem indre by efterfulgt af 2 runder af ca. 85 km i det Nordsjællandske. Først op gennem whiskybæltet og derefter ind i landet gennem et mere kuperet terræn. De fleste steder kunne jeg genkende fra motionsløbet Ritter Classic og de talrige regattaer i Rungsted, Vedbæk og Skovshoved. De første kilometer tog jeg meget roligt da vejene var glatte og ikke mindst fulde af småsten, der kunne resultere i punktering. Jeg så flere der kastede sig ned i aerobøjlerne med det samme, men jeg sad i den brede bukning de første 20 minutter og vænnede mig til at være kommet på cyklen.
De to runder gik rigtigt godt. Jeg var flere gange nervøs for punktering, men som gammel cykelmotionist er man klar over at man skal holde sig fra højre side af vejbanen og istedet blive "oppe" på den højereliggende midte, dvs. bilernes venstre hjulspor. Jeg tror jeg så mindst 50 deltagere stå i vejkanten og lappe og hørte også at den Danske favorit til sejren var udgået efter anden punktering.
Tilbage mod mål og min krop var langsomt ved at gi' sig efter 5 timer og 25 minutter på cyklen. Gennemsnitligt præcis 33.0 km/t er godkendt. Skulle jeg ikke have løbet efterfølgende kunne jeg have trykket igennem især på anden omgang hvor det gjaldt mere om at komme igennem med så få kræfter i brug som muligt.
Løbet startede egentligt fint. Under træning har jeg flere gange været meget påvirket af cyklingen når jeg har skullet starte løbeturen, men syntes ikke det var så slemt som jeg kunne have forventet. Første af tre runder gik overraskende godt - jeg bliver stadig overhalet af MANGE konkurrenter, men 5 min og 30 sekunder per kilometer er klart i toppen af hvad man kan forvente når man er gået fra absolut nulpunkt (ikke løbet gennem 9 år) til marathon på godt 12 måneder.
Anden runde blev tempoet trukket noget ned, men jeg kom igennem uden at måtte gå eller stoppe op og strække krampe ud som jeg har prøvet ved andre lejligheder. Én enkelt gang fik jeg et jag i lægmusklen, men selvom mine kompressions-sokker ser fjollede ud er jeg overbevist om de hjælper om ikke andet så ved at holde de kritiske muskler og led varme.
Det andet af mine hemmelige våben er det fuelbelt, som jeg løbet med omkring livet. For at undgå krampe bruger jeg en speciel saltopløsning, der erstatter de store mængder mineraler, jeg sveder ud.
Efter godt 4 timer var jeg klar til at løbe i mål. Jeg kastede forsigtigheden over bord på de sidste 4 kilometer og tømte de sidste reserver ud, så den sidste spurt mod mål faktisk var de hurtigste kilometer på hele min løbetur. Selv på målstregen gav jeg pokker i smil og målfoto, så det er med et alvorligt udtryk bag de grønne Oakley shades jeg løber i mål efter 11 timer og 4 minutter.
Siden jeg meldte mig til løbet i December har det været min mening at skulle fri til Anja på målstregen. Der findes sikkert mere klassisk romantiske steder og anledninger, men når jeg ser på den proces vi har været igennem sammen de sidste 4 år med flytning til først Schweiz og derefter USA efter kun at have kendt hinanden få måneder, så står Ironman'en for mig som et symbol på de udfordringer, vi har klaret sammen. Uden Anja ville jeg ikke kunne være kommet så langt jeg er idag hverken professionelt eller personligt, så jeg fandt det kun passende at lade de +220 km være et testamente til vores forhold.
Godt nok endte vi så med at være blevet gift allerede, men det viser jo kun, hvordan livet nogle gange spiller én et pus. Hvis jeg ikke husker galt er faktorernes orden også ligegyldig.
Ringen var det meningen jeg ville have båret under hele løbet - under våddragten, på cyklen og i min løbesko, men af flere årsager viste det sig at være en dårlig idé. Istedet gik Anja og bar uvidende rundt på den i lommen, så det var let for mig at fiske den frem foran familie og venner og "endeligt" gå på knæ.
Tak for tålmodigheden med dette indlæg! Vi har nu endeligt vores egen, stabile internet-forbindelse, så nu burde der være hul igennem til den digitale verden fra Norwalk, CT.
God weekend!
Søndag morgen tog vi Metroen fra vores midlertidige bopæl på Frederiksberg til Amager Strandpark. Starten var sat til 7.35 for femte wave og jeg mener vi var fremme omkring kl. 6.00 så i god tid. Posen med nummer 1170 blev lokaliseret i mylderet og så var det ellers bare at få luft i dækkene og våddragten på.
Svømmeturen gik over al forventning. Jeg havde besluttet mig for at starte roligt og så langsomt se formen an som vi kom frem. Set i bagklogskabens klare lys brugte jeg for meget tid i starten på at drafte en lille gruppe, der halvvejs gennem svømningen viste dig at være for langsom.
Jeg tog initiativet og "sprang" fra gruppen frem mod de forsn svømmende og selvom jeg kom op havde jeg brugt for megen tid i et for lavt gear. Omvendt var det langsomme udgangstempo sikkert meddelagtigt i at jeg kom ud af vandet uden træthedstegn i hverken arme eller skuldre.
Cykelturen bestod af 15 km gennem indre by efterfulgt af 2 runder af ca. 85 km i det Nordsjællandske. Først op gennem whiskybæltet og derefter ind i landet gennem et mere kuperet terræn. De fleste steder kunne jeg genkende fra motionsløbet Ritter Classic og de talrige regattaer i Rungsted, Vedbæk og Skovshoved. De første kilometer tog jeg meget roligt da vejene var glatte og ikke mindst fulde af småsten, der kunne resultere i punktering. Jeg så flere der kastede sig ned i aerobøjlerne med det samme, men jeg sad i den brede bukning de første 20 minutter og vænnede mig til at være kommet på cyklen.
De to runder gik rigtigt godt. Jeg var flere gange nervøs for punktering, men som gammel cykelmotionist er man klar over at man skal holde sig fra højre side af vejbanen og istedet blive "oppe" på den højereliggende midte, dvs. bilernes venstre hjulspor. Jeg tror jeg så mindst 50 deltagere stå i vejkanten og lappe og hørte også at den Danske favorit til sejren var udgået efter anden punktering.
Tilbage mod mål og min krop var langsomt ved at gi' sig efter 5 timer og 25 minutter på cyklen. Gennemsnitligt præcis 33.0 km/t er godkendt. Skulle jeg ikke have løbet efterfølgende kunne jeg have trykket igennem især på anden omgang hvor det gjaldt mere om at komme igennem med så få kræfter i brug som muligt.
Løbet startede egentligt fint. Under træning har jeg flere gange været meget påvirket af cyklingen når jeg har skullet starte løbeturen, men syntes ikke det var så slemt som jeg kunne have forventet. Første af tre runder gik overraskende godt - jeg bliver stadig overhalet af MANGE konkurrenter, men 5 min og 30 sekunder per kilometer er klart i toppen af hvad man kan forvente når man er gået fra absolut nulpunkt (ikke løbet gennem 9 år) til marathon på godt 12 måneder.
Anden runde blev tempoet trukket noget ned, men jeg kom igennem uden at måtte gå eller stoppe op og strække krampe ud som jeg har prøvet ved andre lejligheder. Én enkelt gang fik jeg et jag i lægmusklen, men selvom mine kompressions-sokker ser fjollede ud er jeg overbevist om de hjælper om ikke andet så ved at holde de kritiske muskler og led varme.
Det andet af mine hemmelige våben er det fuelbelt, som jeg løbet med omkring livet. For at undgå krampe bruger jeg en speciel saltopløsning, der erstatter de store mængder mineraler, jeg sveder ud.
Efter godt 4 timer var jeg klar til at løbe i mål. Jeg kastede forsigtigheden over bord på de sidste 4 kilometer og tømte de sidste reserver ud, så den sidste spurt mod mål faktisk var de hurtigste kilometer på hele min løbetur. Selv på målstregen gav jeg pokker i smil og målfoto, så det er med et alvorligt udtryk bag de grønne Oakley shades jeg løber i mål efter 11 timer og 4 minutter.
Siden jeg meldte mig til løbet i December har det været min mening at skulle fri til Anja på målstregen. Der findes sikkert mere klassisk romantiske steder og anledninger, men når jeg ser på den proces vi har været igennem sammen de sidste 4 år med flytning til først Schweiz og derefter USA efter kun at have kendt hinanden få måneder, så står Ironman'en for mig som et symbol på de udfordringer, vi har klaret sammen. Uden Anja ville jeg ikke kunne være kommet så langt jeg er idag hverken professionelt eller personligt, så jeg fandt det kun passende at lade de +220 km være et testamente til vores forhold.
Godt nok endte vi så med at være blevet gift allerede, men det viser jo kun, hvordan livet nogle gange spiller én et pus. Hvis jeg ikke husker galt er faktorernes orden også ligegyldig.
Ringen var det meningen jeg ville have båret under hele løbet - under våddragten, på cyklen og i min løbesko, men af flere årsager viste det sig at være en dårlig idé. Istedet gik Anja og bar uvidende rundt på den i lommen, så det var let for mig at fiske den frem foran familie og venner og "endeligt" gå på knæ.
Tak for tålmodigheden med dette indlæg! Vi har nu endeligt vores egen, stabile internet-forbindelse, så nu burde der være hul igennem til den digitale verden fra Norwalk, CT.
God weekend!
21 august 2010
Ironman Part 2 - Dagen før
Med cykel og øvrigt udstyr klar skulle Anja og jeg til Amager Strandpark lørdag eftermiddag for at checke gear ind før starten søndag morgen.
Desværre gjorde vejrguderne deres til at Challenge Copenhagen havde tryk på challlenge. Regnen stod ned i stænger da jeg pakkede cyklen ud og monterede de sidste detaljer inklusiv forplejning til søndagens race.
VW Golfens bagsmæk gav ikke meget ly for de 100 mm nedbør der ifølge DMI faldt i løbet af eftermiddagen og aftenen, så det var ikke svært at få et billede af triatleter i gennemblødt tøj lørdag aften.
Ironman coursens afmærkninger var klar til start, men ellers var der ikke meget der tydede på at området skulle indtages af 1700 atleter den kommende dag. Normalt er der liv og spænding på pladsen aftenen før, men som man ser her var det småt med trafik.
Den store mængde vand gennemblødte udstyret, men heldigvis havde jeg tilfældigvis en sort affaldssæk, der kunne pakke poserne med mit grej ind under nattens ophold i transitionszonen, så da jeg endeligt ankom søndag morgen var alt heldigvis tørt. De mange, der havde indleveret udstyr tidligere på lørdagen var knapt så heldige og måtte sikkert starte i våde sko og kolde t-shirts. Det er nok sidste og eneste gang det betaler sig at være en af de sidste til at checke ind.
Følg med imorgen hvor der kommer billeder fra racet søndag!
Desværre gjorde vejrguderne deres til at Challenge Copenhagen havde tryk på challlenge. Regnen stod ned i stænger da jeg pakkede cyklen ud og monterede de sidste detaljer inklusiv forplejning til søndagens race.
VW Golfens bagsmæk gav ikke meget ly for de 100 mm nedbør der ifølge DMI faldt i løbet af eftermiddagen og aftenen, så det var ikke svært at få et billede af triatleter i gennemblødt tøj lørdag aften.
Ironman coursens afmærkninger var klar til start, men ellers var der ikke meget der tydede på at området skulle indtages af 1700 atleter den kommende dag. Normalt er der liv og spænding på pladsen aftenen før, men som man ser her var det småt med trafik.
Den store mængde vand gennemblødte udstyret, men heldigvis havde jeg tilfældigvis en sort affaldssæk, der kunne pakke poserne med mit grej ind under nattens ophold i transitionszonen, så da jeg endeligt ankom søndag morgen var alt heldigvis tørt. De mange, der havde indleveret udstyr tidligere på lørdagen var knapt så heldige og måtte sikkert starte i våde sko og kolde t-shirts. Det er nok sidste og eneste gang det betaler sig at være en af de sidste til at checke ind.
Følg med imorgen hvor der kommer billeder fra racet søndag!
20 august 2010
Ironman Part 1 - Prep
Ironman staevnet Challenge Copenhagen er nu vel overstaaet. Vi er allerede tilbage i US, men bringer nu som lovet et par catch-up indlaeg over de naeste par dage.
Challenge staevnet foregik soendag og ugen op til var praeget af nervoesitet og metodisk forberedelse. Traeningen var gaaet rimeligt i ugerne op til, selvom jeg aldrig fik loebet helt saa meget som jeg burde have. Cyklingen var paa et ok niveau saa det var jeg ikke usikker paa, men min cykel havde jeg aendret i sidste oejeblik.
Du husker maaske min roed-hvide Slice? I ugerne op til afrejse fik jeg endeligt de dele hjem, som jeg ville bygge en sort Slice med. Shimano DI2 elektronisk skifte, Hollowgram kranksaet, custom bremser og Zipp 808 hjul skulle hjaelpe mig paa de 180 km. Desvaerre kraevede samlingen af cyklen meget laengere tid end beregnet, men med hjaelp fra en dygtig kollega fik vi custom designet rammen til at huse de elektroniske komponenter.
De foelgende billeder gaar under overskriften "Do not try this at home" - det er ikke anbefalelsesvaerdigt at bore huller i sin kulfiberramme med mindre man er professionel.
Do not do this at home unless you have a Dr. Mikesell available.
Efter nogle lange aftener i workshoppen stod cyklen klar. Jeg har desvaerre ikke nogle gode billeder, men dette er taget i mine foraeldres garage dagen foer Challenge Copenhagen.
Setup med Speedfil vaedskesystem og holder til vaerktoej bag sadlen. Ready to race!
Challenge staevnet foregik soendag og ugen op til var praeget af nervoesitet og metodisk forberedelse. Traeningen var gaaet rimeligt i ugerne op til, selvom jeg aldrig fik loebet helt saa meget som jeg burde have. Cyklingen var paa et ok niveau saa det var jeg ikke usikker paa, men min cykel havde jeg aendret i sidste oejeblik.
Du husker maaske min roed-hvide Slice? I ugerne op til afrejse fik jeg endeligt de dele hjem, som jeg ville bygge en sort Slice med. Shimano DI2 elektronisk skifte, Hollowgram kranksaet, custom bremser og Zipp 808 hjul skulle hjaelpe mig paa de 180 km. Desvaerre kraevede samlingen af cyklen meget laengere tid end beregnet, men med hjaelp fra en dygtig kollega fik vi custom designet rammen til at huse de elektroniske komponenter.
De foelgende billeder gaar under overskriften "Do not try this at home" - det er ikke anbefalelsesvaerdigt at bore huller i sin kulfiberramme med mindre man er professionel.
Do not do this at home unless you have a Dr. Mikesell available.
Efter nogle lange aftener i workshoppen stod cyklen klar. Jeg har desvaerre ikke nogle gode billeder, men dette er taget i mine foraeldres garage dagen foer Challenge Copenhagen.
Setup med Speedfil vaedskesystem og holder til vaerktoej bag sadlen. Ready to race!
17 august 2010
Where to begin?!
Efter et par uger med sparsomme oplysninger om vores privatliv er vi nu tilbage med fornyet kraeft og masser at fortaelle. Saa meget at det sikkert kommer til at tage en uges tid at komme back on track rent kronologist.
For at goere en lang historie kort - Vi er blevet gift, venter barn, blevet Ironman og forlovet i den raekkefoelge!
Bryllup Wedding
On July 9th we got married in Norwalk in the presence of a handful of colleagues/friends on the Norwalk boardwalk.
Fredag d. 9 Juli blev vi viet ved stranden i byen hvor vi bor paa en smuk sommeraften. Vi havde inviteret en haandfuld venner, der paa forhaand ikke vidste hvad de gik ind til, blot at de var inviteret til Dinner med "light entertainment".
We kept it secret from most people since we wanted to let our family know in person first. We did it without rings and everything was planned and arranged within a week, but the evening was very romantic.
Da vi ikke syntes vi ville fortaelle familien over telefonen holdt vi det hemmeligt i en god maaneds tid indtil vi i den forgangne uge har vaeret i Danmark og har kunnet fortaelle nyhederne personligt.
We are truly happy with our decision although it was carried out faster and with fewer friends and family than we originally planned.
Om vi gentager arrangementet med familien paa en mere traditional facon maa tiden vise, men vi foeler det var den rigtige maade at goere det paa for os - og ikke mindst timing. Nogen gange skal man foelge flowet og kaste sig ud i de oplevelser livet byder een, det er i bund og grund ogsaa kilden til denne blog.
For at goere en lang historie kort - Vi er blevet gift, venter barn, blevet Ironman og forlovet i den raekkefoelge!
Bryllup Wedding
On July 9th we got married in Norwalk in the presence of a handful of colleagues/friends on the Norwalk boardwalk.
Fredag d. 9 Juli blev vi viet ved stranden i byen hvor vi bor paa en smuk sommeraften. Vi havde inviteret en haandfuld venner, der paa forhaand ikke vidste hvad de gik ind til, blot at de var inviteret til Dinner med "light entertainment".
We kept it secret from most people since we wanted to let our family know in person first. We did it without rings and everything was planned and arranged within a week, but the evening was very romantic.
Da vi ikke syntes vi ville fortaelle familien over telefonen holdt vi det hemmeligt i en god maaneds tid indtil vi i den forgangne uge har vaeret i Danmark og har kunnet fortaelle nyhederne personligt.
We are truly happy with our decision although it was carried out faster and with fewer friends and family than we originally planned.
Om vi gentager arrangementet med familien paa en mere traditional facon maa tiden vise, men vi foeler det var den rigtige maade at goere det paa for os - og ikke mindst timing. Nogen gange skal man foelge flowet og kaste sig ud i de oplevelser livet byder een, det er i bund og grund ogsaa kilden til denne blog.
12 august 2010
Bag om dansen ...
Vi er meget kede af det ikke er blevet til flere indlaeg de seneste to uger. I forberedelserne op til vores forestaaende tur til Danmark, doedsfald i familen og tonsvis af arbejde er tiden til de regelmaessige indlaeg forsvundet ud i den blaa luft. Om det er tiden eller maaske vores internetforbindelse Anja spejder efter er svaert at sige, men begge dele har vaeret mangelfuld de seneste dage.
Nu er vi saa i Danmark, jeg lader op til soendagens Ironman og Anja er hos i Familien i Aalborg. Vi proever at faa lidt flere indlaeg paa de kommende dage, isaer efter soendagens strabadser haaber vi paa et par gode billeder, forhaabentligt med eet fra en Finish Line.
Nu er vi saa i Danmark, jeg lader op til soendagens Ironman og Anja er hos i Familien i Aalborg. Vi proever at faa lidt flere indlaeg paa de kommende dage, isaer efter soendagens strabadser haaber vi paa et par gode billeder, forhaabentligt med eet fra en Finish Line.
06 august 2010
Stændig maler arbejde
De fleste husejere nikker helt sikkert genkendende til stændigt maler arbejde. Dog er vi ikke husejere endnu men maler arbejdet har vi. Sidst er det vores bag porch der har fået en tiltrængt update. Når vejret er så varmt og luftfugtigheden så høj i sommer perioderne og vinteren byder på kulde og frost, så ses det på træværket.
Back porch before Anja's little paint job
After: lighter and brighter
Ønsker man at komme af med gamle ting eller noget forkert indkøbt, så kender vi jo alle Gul&Gratis, Den Blå Avis eller ebay. Her kan man gøre noget lignende ellers sætter man bare en 'Tag Sale'(loppemarked)seddel op på de nærliggende lygtepæle og dermed inviterer alle forbi passerende.
Næste maler projekt på dagsordnen er Morten's nyligt indkøbte (længe ønsket) bord og bænk sæt. Søndag morgen var vi på en dejlig lang gåtur til stranden og i vores nabolag. Mon ikke vi på vejen hjem faldt over et bord og bænk sæt der tilmed kan foldes sammen og sættes væk vinteren over.
Dagens kup til den nette pris af blot 10 dollars og det er endda inklusiv en taske til Anja -så alle er glade.
Next in line for a make over. Then we will be one step closer to an All American BBQ, Just need some new spare parts for our grill
Back porch before Anja's little paint job
After: lighter and brighter
Ønsker man at komme af med gamle ting eller noget forkert indkøbt, så kender vi jo alle Gul&Gratis, Den Blå Avis eller ebay. Her kan man gøre noget lignende ellers sætter man bare en 'Tag Sale'(loppemarked)seddel op på de nærliggende lygtepæle og dermed inviterer alle forbi passerende.
Næste maler projekt på dagsordnen er Morten's nyligt indkøbte (længe ønsket) bord og bænk sæt. Søndag morgen var vi på en dejlig lang gåtur til stranden og i vores nabolag. Mon ikke vi på vejen hjem faldt over et bord og bænk sæt der tilmed kan foldes sammen og sættes væk vinteren over.
Dagens kup til den nette pris af blot 10 dollars og det er endda inklusiv en taske til Anja -så alle er glade.
Next in line for a make over. Then we will be one step closer to an All American BBQ, Just need some new spare parts for our grill
Abonner på:
Opslag (Atom)