Med cykel og øvrigt udstyr klar skulle Anja og jeg til Amager Strandpark lørdag eftermiddag for at checke gear ind før starten søndag morgen.
Desværre gjorde vejrguderne deres til at Challenge Copenhagen havde tryk på challlenge. Regnen stod ned i stænger da jeg pakkede cyklen ud og monterede de sidste detaljer inklusiv forplejning til søndagens race.
VW Golfens bagsmæk gav ikke meget ly for de 100 mm nedbør der ifølge DMI faldt i løbet af eftermiddagen og aftenen, så det var ikke svært at få et billede af triatleter i gennemblødt tøj lørdag aften.
Ironman coursens afmærkninger var klar til start, men ellers var der ikke meget der tydede på at området skulle indtages af 1700 atleter den kommende dag. Normalt er der liv og spænding på pladsen aftenen før, men som man ser her var det småt med trafik.
Den store mængde vand gennemblødte udstyret, men heldigvis havde jeg tilfældigvis en sort affaldssæk, der kunne pakke poserne med mit grej ind under nattens ophold i transitionszonen, så da jeg endeligt ankom søndag morgen var alt heldigvis tørt. De mange, der havde indleveret udstyr tidligere på lørdagen var knapt så heldige og måtte sikkert starte i våde sko og kolde t-shirts. Det er nok sidste og eneste gang det betaler sig at være en af de sidste til at checke ind.
Følg med imorgen hvor der kommer billeder fra racet søndag!
21 august 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar