28 marts 2010

Classic Sunday Training

It's been a long winter with more snow on the ground and more days with freezing temperatures than ever before. At least in the time we've lived here in Basel.
You know it's cold when you are all alone on a sunday at 10 AM without any company from the bike club. Maybe there has been a sunday or two where I have been slightly late, but judging on the feedback from others in the club, there haas been days without anyone training on the road.
Today the sight was more encouraging, we were 8 at the club rendezvous point for a nice 2 hour ride. I did not bring my camera so you'll have to look at one from last year, but the dress-code was similar with me being the only one wearing knickers today.













The ride was pleasant for the first 50 and with a lot more speed over the last 20. We divided the group in two, some went straight back and we were a few that did a little extra. With a couple of the fast guys in the group we made a good push at the end finishing the morning training with a sprint for the hill-top and lastly the city limit. My legs are not too bad, even though I felt tired after yesterdays training. Looks like i'll have a good chance of getting in shape over the next couple of months even with the move and all. Hopefully the snow is all gone for this year and there will be a great bicycle season ahead of us.

27 marts 2010

Een mil om dagen ...

Da vi startede denne blog brugte vi en del tid på at finde på et passende navn. Selvom Basel ikke ligger 1000 mil fra Danmark er det ikke helt galt, og med sammentrækningen af tusind smil synes vi at navnet egentligt var meget passende. Med vores snarlige flytning til Connecticut er afstanden i mil pludseligt flerdoblet, forhåbentligt går det samme vej med smilene.
I august danner København rammen om en triathlon af Ironman distancen hvilket drejer sig om 3.8 km svømning i åbent hav, 180 km på cyklen og afsluttet med en marathon. Omsat til mil udgør strækningen samlet 140,6 af slagsen.













Jeg har svævet omkring emnet et par gange før på bloggen, men nu er sidste skridt taget og tilmeldingsgebyret indsat på arrangørens konto. Den 18. August i år skal jeg forsøge at gennemføre Challenge Copenhagen på "hjemmebane" om man vil. Og netop hjemmebanefordelen er den største faktor for at rejse hele vejen til Danmark. Vi håber vores familie og venner har lyst til at flyve over dammen og besøge os, men ved at deltage i KBH regner vi med god opbakning og forhåbenligt også godt dansk sommervejr. Om der er palmer i baggrunden som på dette billede fra Spiez-athlon sidste år er nok for meget at forlange, men mindre kan også gøre det.













Præcis hvordan jeg skal blive klar til udfordringen med flytning, nyt job og nyt kontinent bliver en udfordring, men med 140 dage tilbage at træne i og en forstående kæreste, der gerne vil deltage i træningen skal det nok gå. Om ikke andet så må træningen være en god undskyldning for at komme ud og cykle, når man nu arbejder i branchen. Las os håbe min nye chef ser ligesådan på det...

24 marts 2010

Endelig, endelig ...

Vi er igen to på adressen i Basel - flyet fra Hong Kong landede igår med mig ombord og efter en togtur fra Frankfurt var det rart at få kendt jord under fødderne. Især når vejret er slået fuldstændig om i løbet af de 10 dage jeg har været væk, solen er kommet frem og temperaturen er langt oppe i det røde felt.













Great weather tuesday.

Søndag inden jeg tog afsted cyklede jeg 70 km i 3-4 graders kulde og skyet vejr, idag onsdag har vejret som igår været helt sommerligt. Det fortsætter sikkert ikke på samme måde resten af ugen. for 22 grader målt idag er også næsten for varmt dags dato taget i betragtning.













Even better weather today.

Een ting er dog sikkert, der kommer mange flere billeder af frodige, grønne marker og korte cykelbukser i fremtiden. Endeligt er det blevet vejr til at komme udenfor og røre sig, det kan næsten ikke undgås at bringe træningsplanen tilbage på +10 timers uger den næste måneds tid.

21 marts 2010

Tilbage til start

Efter en uge i Taiwan kan man godt maerke man arbejder mere end 9-17, selvom solen og varmen goer sit til at forsoede tilvaerelsen og minde een om sommer. Taipei Bike Show er netop overstaaet, en begivenhed, der paa mange maader startede mit kendskab med cykelbranchen paa indersiden. Godt 5 aar siden deltog jeg som studerende i en designkonkurrence, hvor vi med et utraditionelt design tiltaenkt de danske postbude blev placeret som nr. 2 i konkurrencen. Sidste uge blev dette aars vinder saa kaaret, og jeg gik til ceremonien for at se hvordan konkurrencen har udviklet sig.













Jeg erindrer ikke de havde cheerleaders til ceremonien dengang, men derudover var oplevelsen meget lig vores egen tilbage i 2005.
Vinderen dette aar var en lille shopping-cykel, der ud fra de designs jeg saa ogsaa fortjente at vinde. Der var faktisk en dansker blandt de 12 finalister og oven i koebet ogsaa med en cykel designet til indkoeb og bytrafik, men designet var knap saa detaljeret som det vindende forslag.













Ud over at vaere vidne til designkonkurrencer gaar min tid med moeder, praesentationer og flere moeder. Jeg har taget 500 billeder af cykler og komponenter, hvilket har faaet vores lille Sony kamera til neasten helt at opgive tilvaerelsen, men da mange af billederne er af nye produkter, kan jeg desvaerre ikke vise noget paa bloggen.
Til gengaeld kan jeg vise et billede af hotellets pool, der proever jeg at gaa en halv time hver dag for at holde traeningen lidt ved lige.













I aften flyver jeg hjem til Basel hvor jeg forhaabentligt kan komme lidt ud paa cyklen hvis sneen ellers endeligt er vaek for i aar.

20 marts 2010

What would you be in the future? (Anja)

As you already know I work at the Swiss International School, Basel. I work in kindergarten three days where the children are three to four years old. The other two days I work in Primary Intro here the children are between six and seven years old.

















Miss Kelly is reading a story to the Kindergarten girls

We of course have a curriculum we follow and right now everything is about Easter. Easter eggs, easter stories, colouring, cutting, drawing or even hopping like easter bunnies.In Primary Intro the level is a bit more advanced, of course the children are older and have more living experience.

















Primary Intro visiting Basel Natural History Museum

Lately we have learned and talked about the Past and the Present. This week the theme was: Future. What is the future? What would you be in the future? While discussing what we would be, alot of great answers came up among them were a farmer, a vet, a scientist, footballer etc. When asked again one child pipes up and says 'dead.' -chock! He is right, but where do does he get it from? What do you do? You can not do anything but just smile and try to get the discussion back on track. Think of how you speak to others, how you behave- it may effect more than you know.
Smile to the world and the world will smile back at you!

14 marts 2010

Doublejobbing

Ifølge min kontrakt skal jeg starte mit nye arbejde i USA per første April. Det kommer nok ikke til helt at holde idet vi stadig afventer Visa og vi har også en del møbler og personlige ejendele vi skal have fundet logistiske løsninger til.
Vi har haft besøg af en virksomhed, der står for afsendelsen af alle vores ejendele, men der er dog en vis mængde vi håber på at få opbevaret i Danmark indtil vi en dag vender tilbage til de nordlige breddegrader. Det koster ca. 75.000 DKR at få flyttet vores habengut til USA og vi må ikke pakke noget selv, da det skal forsegles af virksomheden, der er ansvarlig for transporten for at forsikring of toldsyn bliver så billigt som muligt.
Men tilbage til jobsituationen, for ovennævnte dato er en proforma deadline, i virkeligheden er jeg startet i mit nye job og har været det i godt en måned nu. Det kører 50/50 med mit gamle job, så det er ikke fuld tid endnu, det bliver det først når vi flytter, men jeg har da fået mit skrivebord indrettet med telefon og monitor på kontoret i Bethel.













I Basel har jeg selvfølgelig min sædvanlige plads på kontoret, og jeg er langsomt begyndt at indse hvor mange ting, jeg har samlet sammen over de snart 3 år jeg har siddet på pinden i Allschwil. Kataloger, samples, cykeltøj og dele fylder mine skuffer og skabe, så det kommer til at tage lidt tid at få ryddet op. Fredag sendte jeg et par kasser med stumper til mine forældre i Holbæk, så kan de forhåbentligt stå der indtil vi en dag får brug fpr dem eller holder cykel-loppemarked.













Som du kan se på billederne er jeg hverkan at finde på kontoret i USA eller i Basel, og det er ikke kun fordi det er søndag. Imorgen mandag rejser jeg nemlig til Taiwan på messe og til salgsmøder med de distributører jeg skal afsætte produkter til de (forhåbentligt) mange kommende år.

Hvor får de det fra?

Vi har i flere omgange skrevet om Schweiziske efterladenskaber, i særdeleshed de enorme mængder af storskrald, der hver anden måned strømmer ud i gaderne aftenen før indsamling. Hvis du ikke har hørt om det før kan du klikke HER og HER.
Vi har ikke lyst til at gentage os selv flere gange end højst nødvendigt, vi synes alligevel I skulle have dette billede med fra fredagens indsamling. Vores nabohus havde tydeligvis en mindre sofagruppe til overs, der fredag morgen stod på gaden og ventede på afhentning.













Hvor alle de møbler kommer fra har vi ingen andelse. Der må være nogle enorme kælderrum i bygningerne, for synet her fremkommer 6-8 gange om året. På de dage er der til tider kaotiske tilstande når byens skrotjagere og krejlere kører gaderne tynde i deres varevogne og indsamler alt, hvad der måtte være af værdi inden affaldsbilen kommer forbi.
Vores nabo var vist ikke heldig med at få sofaerne genbrugs-afsat i denne omgang, men brændbare må de have været, for de var væk fredag eftermiddag.

09 marts 2010

Fatboy Slim

The great thing about a training diary is that you can follow your weekly progress and keep an overview of your training independent of you being pro or just happy amateur like us. With a simple calendar interface you can keep track of all physical activities and you can compare with same time last year.
Exactly that leads to the conclusion that I have been training on the edge of too little over the last couple of weeks. It is difficult to combine travelling and a busy work schedule with ambitious training, and the curent level of 5-6 hours a week does not cut it if the ambition is making it through an Iron-man in good style this year.













The scale does not lie either, so after two weeks in US and a weight gain of +1 kg, I am determined to put in a good week of training before traveling to Asia on monday next week.
Sunday I went on a reasonably long ride - 70 k and 2.5 hours going out into the strong head wind for an hour before turning back towards Basel. I didn't climb much, but I was happy to go into the wind and my two companions stayed behind in the draft so that was a good indication that the legs are not all lost.













I must admit the increased level of running has a positive effect on my biking. I do not feel it in particular in any way, it is just a feeling of keeping fitness level easier than without the running. As much as I am still not greatly anticipating the weekly run drills, I keep them close to an hour a length and I'll try to go long this coming weekend. Providing the weather is good, right now it is still freezing outside and the wind is atypically strong.

This weeks schedule is:
Mon - 1 hour easy run.
Tue - 75 min swimming with tumble turns and intervals.
Wed - Minimum 1 hour outdoors ride, spinning class or run.
Thu - 1 hour swim
Fri - Rest
Sat - 1 hour weight training + run or swim.
Sun - Minimum 2 hours ride and/or run.

Total should acumulate to minimum 8 hours of training if all goes well.

I stødet

Efter vores lille affære med batteriet i Volvoen sidste uge har sælger Stanley besluttet sig for at levere nyt batteri med i handelen. Det er vi selvfølgeligt ikke kede af, selvom han ikke havde behøvet det. Han er meget omhyggelig og determineret personlighed, hvilket er den største årsag til vi ikke er bange for at handle bil med ham. Han sætter en ære i at levere et ordentligt produkt, professionelt såvel personligt.













Lights up!

Nu burde volvoen så være i perfekt stand til overtagelse når vi engang ankommer til Connecticut. Skødet er gjort klar og pladerne indleveret til motorkontoret, så når vi engang får betalt kan vi gå ned til det lokale Department of Motor Vehicles og få registreret firehjulstrækkeren. Vi kan allerede mærke hvordan vi langsomt bliver amerikaniserede...

05 marts 2010

Opstartsvanskeligheder

På min sidste dag her i Connecticut er der et par praktiske ting, jeg skal have ordnet inden flyet letter kl. 21. Første og vigtigste punkt var at få nøglen til volvo’en så vi kunne se den på nærmere hold og prøvekøre den en kort tur.
Stanley vi køber den af kom på kontoret med nøglen, men da den fjernbetjente centrallås ikke virkede ved hverken første eller tiende tryk var vi godt klar over at der var noget galt.













Problemet var dog ikke større end at det kunne løses med et par startkabler. Jeg trillede lejebilen op og Stanley fandt den positive pol på batteriet og koblede volvo’en til i den anden ende.













Efter 10 minutters tomgang kunne jeg trille en kort tur hvor det hurtigt viste sig det var et helt andet køretøj end den lille chevy, jeg havde lejet. Første bemærkelsesværdige forskel var at volvoen var lavet af andet end plastik og tomme øldåser. Nummer to var de elektrisk betjente sæder og super velholdte læderindtræk. Sidste lille detalje var stereo’et, der var kassettebånds-kompatibelt. Troede ikke det fandtes mere, men bilen er selvfølgelig også nogle år gammel.













Alt i alt en meget positiv oplevelse, selvom det er et tungt læs. Bremserne var helt nye og jeg har ingen amerikansk forsikring, så jeg tog den med ro rundt i industrikvarteret, men nok til at have en tilfreds fornemmelse af en god handel.













I aften går det hjemad til Anja, så må vi se om hun er tilfreds med de handler, jeg har indgået mens hun har siddet og fulgt med hjemme foran computeren. Sidste lille kvæk herfra er dette LINK til nogle billeder, der er taget i vores nye (uofficielle) bolig i USA.

04 marts 2010

It's fun to stay at the YMCA ...

Det er svaert at faa traening til at haenge sammen med lange arbejdsdage og timelange moeder. I Basel er det let at koere fra arbejde 17.30 eller 18 og stoppe forbi poolen eller loebe hjem selvom det er moerkt og koldt. Her i Connecticut er det lidt mere kompliceret fordi afstandende er stoerre og paa kontoret er der loebebaand, men ingen pool.
For at lioese problemet har jeg proevet at koere til Wilton, en by der ligger paa vejen mellem kontoret og Norwalk. I Wilton er der en stor YMCA, altsaa et regionalt borger center med udendoers og indendoers traenings-faciliteter.













Igaar morges kl. 6.45 koerte jeg fra hotellet de knap 20 km til Wilton for at svoemme. Det var tidligt om morgenen, men det var heldigvis let at finde vej, og svoemmehallen havde 50 meter pool, saa det var alt sammen helt fint.













Forholdene er noget anderledes end i Basel. Foerst og fremmest er poolen udendoers med et stort oppusteligt telt over, vandets temperatur er en del hoejere end i vores normale pool, mindre chlor-indholdigt og forholdene alt i alt gode, men aeldre af dato. Om de tager teltet ned om sommeren ved jeg ikke, men tror det forbliver paa.
Jeg fik svoemmet en time foer jeg skulle tilbage nordpaa mod kontoret og det var rart at faa roert sig lidt. Poolen er nok et sted vi kan komme tilbage til i fremtiden, selvom vi sikkert ogsaa ser os om efter noget nyere og smartere.

01 marts 2010

Incognito

Du undrer dig maaske over hvor de sidste par dages indlaeg er blevet af. Foerst publicerede vi nyheder omkring bolig-erhvervelse og nu er der pludselig en blank side istedet.









Aarsagen skal findes i vores visa-situation. Oprindeligt troede vi at der allerede var blevet ansoegt og at vi afventede svar, men nu viser det sig at der stadig mangler nogle dokumenter der forklarer nogle arbejdsmaessige forhold.
Da det i yderste teoretiske konsekvens kunne skade vores visa-ansoegning at vi allerede er gaaet i gang med at finde bolig, har vi valgt at tage indlaegget af igen indtil videre. Risikoen for en statsansat kigger paa denne blog er vel saa lille som den naermest kan blive, men vi tager alligevel ingen chancer.










Vi vil dog alligevel fortaelle at vi har modtaget lejekontrakten og vi tilstraeber at aflevere den i underskrevet form imorgen, saa med mindre CIA opsnapper denne kodede besked og ser det som en stats-trussel, saa skulle vi vaere "good to go" som de siger herovre.