Jørgen nede fra nummer 11

Paa vores nu 10 aar lange rejse har vi ikke mødt ret mange danskere. I Schweiz kendte vi ikke nogen med danske aner, og det var heller ikke noget vi opsøgte i USA. Tager man ind paa Grand Central Terminal i New York skal man ikke vente længe, foer man hører danske stemmer, men vi har kun een gang mødt en bosiddende dansker i Connecticut. De findes selvfølgelig, vi har bare aldrig haft brug for at opsøge dem eller melde os ind i Dansker-klubber eller udenlandsforeninger.

Det var derfor ogsaa til stor overraskelse at vi efter et par uger i Belgien mødte Jørgen, der bor to huse laengere nede ad vejen, mindre end 100 gennemsnits-skridt fra vores hoveddør. Jørgen er gift med engelske Michelle, har to drenge og arbejder for et EU laboratorie.
Jørgen er pære dansk, meget mere dansk end vi er. Og saa er han een af de flinkeste mennesker vi kender.

Jørgen er en del af grundstammen i en lille dansk forsamling, der har kendt hinanden i 20 aar. Det er vist ogsaa den tid, de har boet i Belgien, og de fleste kender hinanden gennem arbejde for EU. Der ligger et forsøgs-center og laboratorie tæt ved den Europæiske skole i Mol, og det er her Jørgen arbejder med at sætte grænseværdier for kemi i solcreme og fødevarer. Det er selvfølgeligt en forenklet forklaring, men et ret spændende felt.
Siden vi var inviteret til fødselsdag i September hvor dette billede er fra har Jørgen assisteret med trailer, indkøb, storskrald og alle de ting en rigtig flink dansk nabo hjælper med.

Jul 15 vs. 16

Foelgetonen fortsaetter med en stribe billeder fra vores jul i Danmark anno 2015 og16.

2015 i Nordjylland, 16 paa Sjaelland.

Tempoet bliver sat ned og der kommer fokus paa tiden med bedsteforældrene, mens forældrene tager tid til at motionere, gaa i byen og være lidt væk generelt.

Forloebet er det samme hvert aar, blot med ændret fortegn: Juledagene hos familien i den ene ende af landet og dagene optil nytaar i den anden. Det er altid hyggeligt og rart at se familien, og vi faar aldrig naaet alt det, vi gerne vil.

Vi er gode kunder hos Mols-forbindelsen og heldige at vores familier vil hente os i baade Aarhus og Odden.

Man er meget afhaengig af vejret, naar man er paa besoeg baade naar man skal lege udenfor og fordi dagene er saa korte. Da vi boede i USA var det altid en af de oplevelser vi havde af Danmark - hvor korte og raa vinterdagene kan vaere, naar det er koldt og blaesende.

Benjamin december 2015

Danske boern er som bekendt nogle smaa vikinger og der er ogsaa lidt nordligt blod i vores boerns aarer, saa det er godt bedsteforældrene har varmt toej hængene til lejligheden.

Helena december 2015

Helenas jakke sidder lidt hoejere i 2016, og der er mere attitude og selvfoelgelig en kjole indenunder:

Man kan godt se paa billederne hvordan boernene har aendret sig en smule paa de 12 maaneder, der er gaaet. Naar foerst de er i deres flyverdragter og huer ser de stadig smaa og nuttede ud:

Gaatur i Tranum skov med Alberte

Hoensehals-skoven 2016

Der er ikke noget sne at bygge Olaf af, men derfor kan man godt lege man er dronning Elsa i de sjællandske skove:

Den store fordel ved at rejse til Danmark i julen er gensyn med alle dele af familien. Det er ikke saa tid vi faar set hinanden og det er en skam, men ogsaa noget vores flytning til Europa vil give mere plads for.

Vi vil ogsaa gerne at vores boern faar et forhod til deres kusine Mollie og det gaar rigtigt godt. De skriver og ringer til hinanden baade foer og efter jul, og vi haaber at se Mollie igen senest til sommer.

Gaverne er hoejdepunktet for boernene som i alle andre familier, og forældrene er altid udfordret paa at skulle pakke det hele ned igen, naar ferien er forbi og vi vender snuden hjemad. Der er altid mere der skal i kufferterne, end man lige regnede med.

Benjamin ville ikke have skjorte paa juleaften i aar.

Saa stædig var han ikke tilbage i 2015

I Nordjylland er der ogsaa godt legetoej og masser af oplevelser. Det er rart med en stor familie at besoege, naar vi nu ikke kommer forbi saa ofte.

Vi skal vist lige huske at have en cykelhjelm med til sommer. Og igang med at finde et saet hjul til søster.

December 15 vs. 16

Det lykkedes ikke at udgive blogindlaeg i december paa trods af gode intentioner. Der er meget at se til alle steder, og saa er det ofte bloggen kommer i sidste raekke. Det er sikkert et moenster, mange kender til.

Nytaarsfortsaettet er derfor at blive lidt bedre til at dokumentere vores hverdag, og give et lille blik ind i livet i Belgien. Specifikt arbejde paa at tage tingene i hyppige, smaa skridt frem mod maalet frem for at skulle fra start til slut i een bevaegelse. Et nytaarsfortsaet, der gaelder mere end bare bloggen.

Vi missede i tilgift at blogge om jul og nytaar sidste-sidste aar, altsaa 2015, saa derfor starter vi 2017 (for nu at goere forvirringen total) med December 2015 versus 16.

I 2015 boede vi i Norwalk, Connecticut og skulle til Nordjylland hen over julen. Inden vi rejste var der juleafslutning i King's Kids, den kristne skole boernene gik i:

Helena som engel 2015

Juleafslutningen 2016 i ES Mol har jeg ikke billede af, men Helena kunne istedet for en glorie stolt fremvise et saet flotte rottehaler og et fint pyntet juletrae:

Man kan maaske fornemme paa billederne hvordan Helena er vokset, der er sket meget med hendes personlighed i de seneste 12 maaneder.

I Connecticut var vejret typisk mildt i December, ofte med mange solskinstimer i de korte dage:

Og flotte solopgange paa loebeture:

I Mol har vi vaeret i haven med hjaelp fra vores tjekkiske altmulig-maend Joseph og Roman:

Haven skulle goeres vinter-klar og selvom vi ikke naaede alt det vi ville, saa pyntede det gevaldigt.

December 2015 markerede ogsaa tiden, hvor Helena endeligt blev tvunget til at opgive sin sut. Det var laenge undervejs, men en hurtig overgang, da foraeldrene endeligt tog sig sammen. Det var som om det klikkende for Helena, der fra den ene dag til den anden lagde den fra sig efter mange maaneders protester og modstand. Naar man ser tilbage var det vist foerste tegn paa hvordan hun udspekuleret traekker den saa langt hun kan med sin mor og far.

Boernene har begge udviklet en omsigsgribende interesse i at tegne, klippe, male og klistre siden efteraaret. Om det er den nye skole eller en interesse, de har taget med sig fra Create skolen i USA er svaert at sige, men det er en tydelig udvikling i de seneste par maaneder.

I Norwalk 2015 blev der ogsaa malet, men det var mest paa ansigter i forberedelse til den aarlige julefrokost paa arbejdet.

Klippe-klistret har nu altid vaeret en populaer aktivitet, i 2015 var Benjamin storleverandoer af "snowflakes", der stolt blev fremvist paa trappen:

I "gamle" dage var flyveturen over atlanten med SAS der altid en oplevelse forbundet med et lettelsens suk over at efterlade stress arbejde derhjemme og samtidigt en rar fornemmelse af julens begyndelse, selvom det ofte foerst var hen mod d. 19 eller 20 vi rejste.
Tiden i loungen kan man passende bruge til at ringe til Farmor og fortaelle man er paa vej:

I Belgien var rejsen booket med Ryanair, der kvitterede med en tre timers forsinkelse i Charleroi lufthavn, der ikke just indbyder til afslapning og lounging. Heldigvis har vi nogle stjerne-unger, der bare klarer tre ekstra timer i stiv arm.

Naeste indlaeg; Jul 15 vs. 16 foelger hurtigst muligt og foelger samme skabelon, saa vi med god samvitighed kan koncentere os om 2017.