30 december 2008

Flere billeder fra kemikalie-øen

Vi fik ikke taget mange billeder i vores juleferie, men de vi fik taget bærer præg af det fremragende vejr d. 22 december. Vi travede rundt på Amager og så de interessante bygninger, der er skudt op de seneste par år.













Efterfølgende gik vi op langs Islands Brygge og til Christianshavn før vi krydsede Langebro før vi endte i Magasin.













Vi så også en spændende tohjulet skabning på Amager, nemlig denne metalgrønne Schwinn Stingray Cruiser. En virkelig cool retro-cykel med dæmpning for og bag, rullebremser og racing babana-seat.













Den fortjente næsten en tur på museum som den stod der i sin grønne lakering og alle detaljer iorden.

29 december 2008

Juleferie

Godt en uge er gået uden vi har givet lyd fra os på bloggen. Det er selvfølgelig under lavmålet, men vi undskylder os med julestress, rejse og isolation i sommerhus uden internetforbindelse. Vi er nu tilbage i Basel så her kommer en kort opsummering over den sidste uges aktiviteter:
Vi tog flyet til Danmark søndag d. 21. dec. og ankom sent om aftenen til København. Mortens bror Simon bor på Frederiksberg, og han overlod sin lejlighed til os i et par dage, mens han overnattede hos kæresten. Vi brugte tiden I København med strøgtur I julemyldret, sightseeing på Amager og vi fik købt de sidste julegaver.













DR Byen - Amagers perle i vintersol

Lillejuleaften fløj Anja videre til det nordjyske for at holde jul med familien. Morten holdte jul sammen med sin del af ophavet i sommerhuset på Tuse Næs. Der er blevet hygget, spist masser af traditionel julemad, mandlen fundet, og turen er gået lystigt rundt om juletræet, inden pakkerne med spænding er blevet pakket op. Jul på dansk med stort D.













Stemning fra Limfjorden

Den 26. fløj Anja retur til København for blandt andet at hilse på Mortens familie og være med til den årlige julefrokost. Vi har haft nogle virkelig skønne dage og har nydt at se familien, men hvor tiden dog flyver af sted I godt selskab. Et par ture på cyklerne og I løbeskoene er det også blevet til, så vi har ikke ligget hele julen på den lade side.













Bjørn, Morten, Casper & Christina på vej i skoven juledag.

Tilbage i Basel er Morten i dag startet på job igen mens jeg først skal starte på job igen den 22. januar.
Vi holder Nytår her i Basel med vore gode venner Henna og Juan, samt et par andre af Mortens kollegaer plus påhæng. Vi står for en del af maden, resten bliver bragt, fyrværkeriet står byen for, rødvinen og champagnen er i hus - så håber vi bare på mildt vejr og en fantastisk aften.

20 december 2008

Farvel & tak

DSS eller "spejderne" på P3 har sagt "mojn" for sidste gang. Til stor ærgelse for mange, os selv inklusiv var igår fredag sidste gang de to herrer åbnede op for en blanding af let tilgængelig humor og inspirerende musik. Det er spændende når et så simpelt medie skaber så stor opmærksomhed, men man kan måske se det som et resultat af at lade personagen deffinere programmets indhold frem for playlister, manus og planlagte punchlines.














Tak for tiden drenge. Især de søndag sene aftener når man sad i bussen på vej mpd Aalborg eller på studiet og trængte til lidt uhøjtidelig underholdning.

15 december 2008

Du ved det er koldt -

- Når der ingen fra cykelklubben møder op til træning en søndag klokken 10, eller når gaderne i små franske landsbyer er totalt øde, eller for den sags skyld når sukkervandet i flasken fryser til.













Sådanne dage er det ærgeligt at man har meldt sig til et testprogram og er tvunget til at skulle rulle minimum 2 timer for at putte nogle kilometer på testcycklens computer. Den eneste trøst er at den tohjulede gør sit til at bringe én hjem igen og farven lyser tilpas meget op til at udgøre en form for trafiksikkerhed. Som man kan se på billedet var tapetet hvidt på hvidt denne søndag formiddag.













Det har sneet de seneste par dage og med de temperaturer der er her for tiden ser det ud til det kunne blive en hvid jul i år. Heldigvis er vejene fri for sne så man kan stadig tage en tur på landevejen. Bare ærgeligt man er helt alene.

11 december 2008

Bag tonede ruder (morten)

En klassisk måde at kickstarte et designprojekt på, er at undersøge det marked produktet i sidste ende skal sælges på. Da det ser ud som om jeg skal være tilknyttet et specielt projekt de(t) kommende år har jeg været en tur i Hamborg for at overvære en brand discovery workshop.













Da jeg arbejde i Danmark var det en typisk opgave at arrangere den her form for workshops enten for medarbejde i en virksomhed eller udvalgte paneler af forbrugere. Det er en disciplin der dyrkes meget (læs: alt for meget) i Danske designvirksomheder, men ideen er såmænd også god nok. Spørgsmålet er blot hvad man gør ved resultaterne og kommer til et punkt hvor det gør en forskel i design-processen. Før det her bliver alt for kompliceret og design-nørdet må vi hellere vende tilbage til emnet – nemlig Hamburg.













Jeg steg ud af flyet og havde et par timer til jeg skulle være på sitet, så jeg besluttede at se byen ved hjælp af min iPhone. I stedet for taxa tog jeg metro og U-bahn og gik rundt i byen efter GPS-funktionens anvisninger. Hamburg er en virkelig cool by, stor nok til at være metropol og lille nok til at man kan finde masser af åndehuller og idylliske kroge. Gennemsnitlige leveniveau er et af de højeste i tyskland, men det skulle stadig være relativt billigt at leve og bo i byen.













Efter et par timers sightseeing tog jeg til hotellet og efterlod min bagage. Derefter tog jeg til workshoppen og overværede interviews af to forskellige grupper. Det er sjovt at sidde og observere, især når det er bag spejl-ruder. Gruppen ved man sidder der, men de ved ikke hvem jeg er og hvorfor jeg er der. Det er ren amerikansk politi-forhør når man ser de fysiske rammer, men stemningen er selvfølgelig helt en anden. Af hensyn til grupperne kan jeg ikke vise billeder af dem.













Efter en aften med interviews og en øl på det lokale bryghus var det tid til at sove og så ellers flyve retur til Basel næste morgen. En hurtig tur, men spændende at opleve design-research udført ”fra den anden side”.

08 december 2008

Danskhed

Selvom vi bor kun et stenkast ude i Europa er kulturen tilpas forskellig fra den danske til at man føler sig som udenlandsdansker. Der er destinationer der er langt mere eksotiske og spændende en Basel, men folket og sproget er udfordrende og naturen byder trods alt på oplevelser, man ikke finder på danske breddegrader. Det er nu egentligt ikke det indlægget handler om, men derimod danskhed i form af frikadeller.
Vi spiser rimeligt typisk tror vi selv, lidt kød, salat og pasta, ris eller grøntsager når vi selv står for aftensmaden. Fisk en gang eller to om ugen, sushi eller orientalsk når vi er ude, faktisk er det eneste vi ikke er tossede med det Schweisiske køkken.













Ind imellem får man dog trang til noget klassisk dansk mad. Det faldt os ind at lave frikadeller og flødekartofler i weekenden og selvom vi improviserer lidt med hvad der kommer i, så er det næsten som vores mødre lavede det. En anelse småborgerligt fristes man til at sige, ihvertfald er det knap så smart som den rå fisk og den franske vin vi går efter når vi er ude.
Frikadeller og kartoffelsalat går man ikke fejl af, slet ikke efter en lang cykeltur i december-kulden. Det sjoveste er at vores venner Henna og Juan er tossede med de danske specialiteter vi laver når de kommer forbi, så om ikke andet kan vi bruge deres selvskab som en undskyldning for at trække i forklædet og gå de danske nationalretter igennem.
Velbekomme!

07 december 2008

The Julekalender

Julekalender er en klassisk nordisk tradition, og på trods af utallige genudsendelser er De Nattergale tilsyneladende på skærmen igen i Danmark for tiden. Om de har en julekalender her i Schweiz er vi faktisk ikke klar over, men vi ved da at "The Julekalender" sendes i Finland til vores veninde Hennas store fornøjelse. "It's hard to be a tonttumies" eller noget i den retning...
Hvad vi ikke har fjernsynet har vi til gengæld i form af en adventskalender. Vores familie har været så flinke at sende os pakker til hver søndag i december.













Første søndag i advent var der danske blade og magasiner i kalenderen og imorges var der primært gaver af blød karakter. Der var dog en lille bonus til Anja i form af en ny cykel. Kleinen, der ellers har tjent godt de sidste par år er ved at være slidt ned til sokkeholderne, så mens vi prøver at genoplive den må Anja slå sine mtb-folder på en noget mere sort cykel.













Vi indviede cyklen med 4 timer i skoven, blandt andet omkring Château de Landskron; en gammel borg-ruin, der ligger på en klippetop i Alsace lige syd for Basel. Ruinen er oprindelig fra midten af 1200-tallet og er i øjeblikket ved at blive restaureret.













Billedet her lånt fra wikipedia.

Man kan klatre til toppen af tårnet og se ud over regionen og hele vejen til alperne på en god dag. Vi stillede cyklerne i "gården" og tog en velfortjent pause og trapperne op.













Turen idag blev lidt længere end forventet, men heldigvis var temperaturen ok og vejene rimeligt tørre. Der er en del mudder visse steder men også en del grusstier, så man kan køre nogle gode kilometer uden at blive mudret helt til. Vi nåede Landskron midt på turen med få mudder-stænk i ansigtet så vi kunne fint line up til det klassiske par-motiv.

03 december 2008

Årets gaveidé

Til cyklisten m/k der har alt kan det være svært at finde på den helt rigtige gave. Heldigvis kan man altid bruge et lækkert stykke beklædning, hvad enten det er til skoven, landevejen eller den urbane jungle. Der er flere mærker vi har god erfaring med: Assos, Gore, Cannondale, Fusion og Sugoi for at nævne nogle. De er dog alle inferiøre når det kommer til roleur-kvalitet og autencitet i forhold til det britiske Rapha.











Vil man glæde sin cyklende halvdel eller ven, så tag et smut forbi Raphas hjemmeside. Der er masser af beklædning til alle formål, lækkert tilbehør og ikke mindst nærmest kunstneriske fortællinger om episke cykelture for amatørene og de professionelles lidelser på landevejene rundt om i verden. Bøgerne er Jørgen Leth værdige i artistisk og fotografisk kvalitet.













Det eneste vi har lidt svært ved at se fornuften i er Raphas teamcykler, der virker som brandets kvalitetsmæssige lavpunkt. Vi ønsker os (ja ok, lad os være ærlige og sige: Morten ønsker sig) tre baselayer t-shirts i merino-uld, Rapha årsbøgerne og guiden til Pyrenæerne. Aternativt et gavekort :-)
Glædelig (h)jul!

30 november 2008

Les Mills Day i Malibu Fitness

Som vi har skrevet om tidligere er vi faste gæster i det lokale fitness-center. Morten underviser i BodyPump og spinning med jævne mellemrum og Anja er ivrig deltager på Pump, Combat og Attack-timer. Til de der ikke lige er helt med på hvad vi taler om, så er det hold-træning i en sal med små vægte, kampsport- eller aerobic-inspireret koreografier. Der er ca. 15-25 deltagere på et hold, der varer 60 minutter.
I dag søndag var der en event med 6 forskellige programmer samlet på 4 timer. Alle programmerne kommer fra samme trænings-akademi/virksomhed; Les Mills fra New Zealand. Morten skulle undervise i Pump og Anja skulle debuterer som BodyCombat instruktør.













Det at undervise andre mennesker i fitness er både sjovt og krævende. Det er selvsagt ikke atomfysik, men det kræver god koordination, overblik, rimelig fysik og en lyst til at være centrum for opmærksomhed. Til formålet er man udstyret med en mikrofon der minder om den Madonna og andre popsangere anvender og så ellers en koreografi man gerne skulle huske til punkt og prikke.













Musikken spiller ca. 10 gange 5 minutter og imellem numrene er en kort pause til at skifte til det næste. Vi blev hele dagen for at være med på alle programmerne og Anja klarede debuten i fin stil. Hvornår hun får sin egen time ved vi ikke endnu, først skal hun afslutte instruktør-uddannelsen efter nytår.

28 november 2008

Ud med det nye

For godt tre maaneder siden byggede jeg en "ny" landevejs-cykel som et forsoeg udi rammestoerrelse og geometri. Formaalet var at faa ryddet op i stumperne i kaelderen, faa samlet en cykel der rent faktisk kunne trille istedet for at haenge paa en krog, og saa ellers haabe paa Anja ikke opdagede ny-erhvervelsen holdende i et hjørne af arbejdsvaerelset.
Forsoeget er gaaet fint; cyklen har koert, de undrende blikke har vaeret begraensede, og naar man som jeg er lidt "in between" rammestoerrelser er det sundt at afproeve baade 54 og 56 cm. Konklusionen er at jeg alt efter "stand-over-height" fint kan koere begge stoerrelser og at jeg foretraekker 54 i SuperSIX udgaven.













Nu er det blevet vinter og selvom det ville vaere rart at fortsaette gennem de kolde maaneder paa en helt ny kulfiber-raket, saa giver det altsaa ikke helt mening - det maatte jeg jo nok give Anja ret i. Jeg tog konsekvensen sidste uge og satte cyklen til salg, og igaar aftes kom der saa en fyr og byttede med en stak kontanter. Trist at skulle opgive en fin cykel, men nu har den et andet godt hjem og han lovede at passe godt paa den.













Tilbage er nu at faa vintercyklen paa benene igen, den gode gamle Saeco Team i metallic roed aluminium, med buler og skrammer efter haarde loeb paa den professionelle scene og ikke mindst en geometri, der er lavet paa maal... til en anden.

23 november 2008

White Sensation

Det er koldt paa toppen - ogsaa selvom det kun er 500 meter over havet. De sidste par dage har budt paa spredt snevejr, saa nu er markerne klaedt i hvidt over det meste af Schweiz.













Landevejs-cyklen kan dog stadig koere, for vejene er fint ryddede og 90% toerre. Et enkelt sted var der is-slag, men hvis bare man koerer ligeud og holder tungen tilsvarende centralt placeret i gebisset, saa gaar det lige.













Ikke langt fra Basel, ca 20 km inde i Alsace ligger en god lille bakke ved navnet Blochmont. Et Mont (bjerg) er vist lidt af en tilsnigelse, men koerer man op fra den ene side er bakken svagt stigende, 4-5% over 5 km, rigtigt godt til et konstant, hardt tempo.













Koerer man fra den anden side er gennemstitsprocenten 7, men til gengaeld kun over 3 km, perfekt til korte intervaller. Er man heldig skinner solen, og saa er det faktisk en ren fornoejelse selv paa en kold november-dag.

22 november 2008

Kris(tiansen) Cross

Vi lider ikke af mangel på projekter - Tvært imod! Det er efterhånden blevet en vane at der står 2-3 ufærdige cykler og venter på opmærksomhed. Mon ikke det er sådan for de fleste mennesker..? At man altid har et projekter i gang hvad enten det er i haven, sommerhuset, bilen eller i mit tilfælde med cykler. Mr. Jack-in-the-box venter stadig på at blive komplet, dog har jeg taget skridt i den rigtige retning denne uge, mere om det senere.
Nu er der så ud af de dunkle kroge af lageret dukket den her lille sag op, en vaskeægte cyclocross ramme, der bare venter på at komme ud og køre. Ganske ubrugt og med gaffel.













Finanskrise, december eller generelt lavvande - faktum er at der ikke er flere midler tilbage på cykelkontoen for i år. Så det her projekt skal baseres udelukkende på hvad jeg kan skrabe sammen fra gemmerne. Stumperne skal findes i workshoppen eller i papkasser i kælderen. Heldigvis er det ikke hvilken som helst workshop vi har på arbejdet, så mon ikke der ligger et par hjul et sted, der kan få denne sorte sag ud og rulle i mudderet.
Cyclocross er som skrevet tidligere en lidt spøjs blanding af racercykelgeometri og nubrede dæk, men jeg er sikker på det bliver et spændende bekendtskab. Min gamle mentor Anders Bystrup har i flere omgange luftet tanken om at komme ud og køre cross for mig, en disciplin han er en af Danmarks bedste i.













Stellet er ca. en 54'er, men som det ses i krankboksen er stellet fremstillet specielt til en rytter ved navn Franzo. Hem det er kan jeg ikke lige umiddelbart finde et svar på, så det mysterium må indtil videre forblive uopklaret.
Desværre har jeg spottet en detalje der kan vise sig at blive lidt af et problem. Der ser ikke ud til at være plads nok mellem kædestræberne til et rigtigt cross-dæk så måske projektet ender i en blindgyde allerede inden det er kommet i gang. More to come...

17 november 2008

R*ven af 3. division

Vintertræning på landevejen er lidt som ballet i gummistøvler. Bevægelserne er de samme, men tempoet er lavt og udførelsen kluntet. Som billedet illustrerer er de lange gevanter kommet ud af skabet og ud på landevejen omkring Basel. Der er ikke meget spræl over vintertræning - det er lidt som at sidde fast i røveren af 3. division, og udsigten fremad er ikke meget anderledes.













De fleste medlemmer af velo clubben har vintercykler, blandt andet den fine gamle "made in DK" Principia 700 i klassisk bordeaux rød (venstre i billedet). Der er overraskende få med skærme, faktisk kun en enkelt indtil nu, men mon ikke det kommer i takt med at føret bliver vådere.
Enkelte medlemmer skifter snart til fixies eller ihvertfald single speed cykler og så er det slut med at køre kuperet. Så tror jeg vi igen hopper på mtb'erne og trodser mudderet, for én ting der er værre end at køre på landevejen om vinteren, er at køre på komplet flad landevej om vinteren.













Heldigvis kan vi stadig cykle sammen sålænge Anja kan pakke sig godt ind i lyserød termo-jakke og neopren sko-overtræk. Det er tough at komme ud af døren søndag morgen kvart i 10, men når man kommer hjem og sidder i saunaen føles det straks meget bedre.

16 november 2008

Billeder fra en lørdag

Vi har desværre ikke noget "rigtigt" vand hernede sydpå, slet ikke noget der ligner hav, strand og kyst som I Danmark. Det bliver derfor ikke til hverken sejlads, (sol)badning eller gåture langs vandet. Lidt af et antiklimaks især for den mandlige del af teamet, der er opvokset med vand og dyrket sport i og på det.
Vi har dog Rhinen, der på en lørdag eftermiddag godt kan ligge bred til en gåtur, der lugter lidt af fisk... Eller ihvertfald vand.













Apropros fisk, så er der rapporteret om Atlanterhavs-laks i Rhinen i år og vi har set flere lystfiskere lande enddog store laks de seneste uger. Det trækker i Morten at stå med spinne-stangen i hånden, især når vejret er så godt som igår.













Billeder siger som bekendt mere end 1000 ord, så vi sparer på spyttet til næste gang og viser lidt stemnings-billeder istedet.



14 november 2008

Gammel nyhed - ny video

Det er ved at være 3 uger siden Anja debuterede som langdistance-løber. Desværre var jeg ikke tilstede til at overvære bedriften, men heldigvis har vores gode venner Henna og Juan taget ikke mindre end 8 små video-sekvenser af de to timers anstrengelse.

video

Selvom det er en gammel nyhed kan man godt sidde og savne solen og det lune vejr. I nat havde vi årets første nattefrost, så huerne skulle findes frem til morgenens tidlige cykeltur.
Denne weekend siger vejrudsigten sol og klart vejr så måske vi kan komme ud og lufte løbeskoene sammen.
God weekend!

10 november 2008

Basel set fra oven

Der er gang i den lille by, netop som fodbold EM, Tattoo festival og årets kunstmesse er vel overstået, så opstår der et hul mellem sommerens aktiviteter og decembers jule-marked. Det er traditionelt her omkring slut-oktober og starten af november butikkerne holder kunstigt gang i salget med "fødselsdags"-tilbud, så vi gætter på postkasserne i Danmark er proppet med tilbudskataloger.













Her i Basel har man fyldt ventetiden op til december ud med et efterårsmarked som i bund og grund blot er en gang cirkus og forlystelser spredt ud over byen. I 14 dage er gaderne er proppet med mennesker, der alle skal i radiobiler, se gøgl og spise de klassiske Heissi Maronni - ristede kastanjer.
For vores vedkommende er højdepunktet bogstaveligt talt det 60 meter høje Pariserhjul, der er opstillet på det højeste punkt i midtbyen. 45 gondoler suser rundt til tonerne af tysk cirkusmuzak, og turen koster 8 Schweizer Franc per person, ca. 35 danske kroner.













Vi lovede os selv sidste år at vi ville tage en tur og som sagt, så gjort. Det tog os et par dage at tage os sammen, men udsigten over byen og de nærliggende bakker var ganske god. Det var for diset til vi kunne ikke se alperne mod syd desværre, men vi fik styret vores lyst til gøgl for i år.

08 november 2008

It's the hard-knock life...

- synger de hjemløse børn i Broadway klassikeren Annie. Og det er faktisk hårdt at være til, især hvis man vil være med på den nyeste lire-bølge indenfor velocipedens verden. Hver eneste gang man får sparet sammen til ynglings-objektet, så overgår industrien sig selv igen. Hurtigere, højere, og i cykelbranchens tilfælde; - lettere.
Vi har taget forskud på julegaverne, eller dvs. Morten har, og foræret sig selv et nyt kranksæt til at matche de race-røde bremser. Zipp Vumaquad hedder herligheden og skulle gerne stå som benchmark i styrke, stivhed og letvægt det næste år eller to.













Der er lagt i ovnen til en masse hyggelige timer i kælderen med adskillelse, rensning, smøring og genopbygning af vores cykler, og når det bliver mørkt allerede klokken 17, så er der masser af gode timer til det vinteren over.













Til nørderne er der følgende bonus-oplysninger: Sættet er BB30-versionen med keramiske lejer, bemærk de special-designede klinger med kun 4 klinge-bolte. Boltene er "No-Nuts" dvs. der er ingen gevind-del, boltene skrues direkte i den mindste klinge.

07 november 2008

Hurra for CNC fræsning

Der er mange virksomheder der producerer letvægtskomponenter til cykelverdenen. De fleste er hoppet på kulfiber-vognen, men der er stadig firmaer, der sætter en ære i at CNC fræse eksklusive komponenter i metalliske råstoffer.













Et af de mest spændende eksempler i min bog er Amerikanske Ciamillo, der står bag mærket Zero Gravity. Deres speciale er bremser til landsvejscyklen og efter et par år med mislykkede projekter - bland andet et kranksæt - er de nu tilbage i fin form med en række bremse-produkter.













Jeg har netop investeret i et sæt af Djævelens egne bremser, opkaldt NERD efter Brian Molly, der i amerikanske cykelkredse går under navnet New England Red Devil.













NERD baserer sig på modellen Negative Gravity, anodiseret i rød og med speciel laser indgravering. Alt hardware, der på den normale Negative Gravity model er i aluminium, er udskiftet med titanium og sættet runder lige nøjagtig 210 gram komplet. Ikke verdensrekord for bremser, men jeg synes de er helt unikke. Bremserne er produceret i 666 eksemplarer og koster sjovt nok også 666 USD.













Vil man customizere sine bremser i forskellige farver kan man klikke ind på Absolute Zero programmet og ellers kommmer Ciamillo snart med påstået verdens letteste bremse i kulfiber til en net pris af 1200 USD. Er ikke sikker på der er nok i sparegrisen til den opgradering: