Man kan nå så meget på tre dage at det nødvendigvis må spredes over to indlæg. Vi troede ellers vi havde valgt de bedste billeder fra weekenden, men så tømte vi vores "udendørs kamera", der bugnede af gode skud fra weekenden, der er gået. Udendørs i anførselstegn, fordi det er vores vandtætte og stødsikre kamera, perfekt til den aktive familie med baby og let klodsethed.
Vi starter i det praktiske med Mortens båd, der er blevet pudset og poleret i weekenden. Ikke over det hele endnu, men i små bidder når Benjamin har tilladt det.
Before...
Det hårde arbejde giver hurtigt resultater, som du måske kan huske havde Morten den klare mening at laseren var en usleben diamant under alt snavset og støvet, og det ser ud til han har ret. Ser man bort fra de ridser den dog har fået gennem tiden er det en ret fin gelcoat, der kommer frem efter lidt behandling med polish.
After...
Benjamin så tålmodigt til og fik også lov at prøve hvordan det er at sejle, omend det foregik klodset op på stativ i garagen og med en støttende hånd fra mor.
Vores naboer har været i gang med at flytte, så de sidste par uger har der holdt flyttebiler foran lejligheden og der er blevet læsset utallige genstande på mere eller mindre professionel manér. Især Tom, der er en ung fyr på vores alder, har haft et arsenal af gear - alt lige fra surfboards til motorcykler og en imponerende samling møbler flettet af siv. Når man har tiden og tålmodigheden behøver man ikke stable tingene så effektivt i lastbilen, så Tom går mere efter "hulter til bulter" princippet.
Selvom han kun skal køre 8 kilometer kan man frygte at ikke alle ting når frem i god behold. Især hans store saltvandsakvarium og fisk i malerspande har nok fået en spændende oplevelse af transport i lastbil.
Mon denne lille fyr er nået sikkert frem..?
Efter sådan en omgang flytterod i 30 graders varme er det dejligt stranden kun er 1500 meter væk. Vi tog Benjamin under armen og gik ned for at blive kølet lidt af i vinden og være med til at indvi sæsonen 2011 på Calf Pasture Beach. Masser af mennesker og livreddere i tårnene tiil at holde øje med de få, der var ude og svømme.
Vi blev opp i skyggen og passede på Benjamins sarte babyhud, godt beskyttet af solhat, ble og en tynd bomuldsbody.
I vandet synes vi alligevel han skulle, så da vi kom hjem fik han et dejligt svalt bad med badedyr og det hele. Han er blevet rigtigt glad for vand allerede og vil sjældent op, han brokker sig ihvertfald hvis man løfter ham ud af karret efter få minutter. Og han ser da også ud til at hygge sig.
Det var alt hvad vi nåede denne weekend. Næste weekend står den på triathlon for Mortens vedkommende og så rejse med firmaet før vi onsdag tager på ferie i Danmark. Så håber vi solen og sommervejret følger med os over dammen.
31 maj 2011
30 maj 2011
Date Night ...
Man skal ikke undervurdere tiden uden børn. Ikke at vi har fortrudt vores lille bønnespirre, men en date uden børn med jævne mellemrum virker som en rigtig god ide. Det må vi sande efter vores første "date night" som amerikanerne kalder det. Vi synes ellers det er gået problemløst at have Benjamin med ude, og det har da heller ikke voldt andre problemer end en smule forsinkelse med at komme ud ad døren, men så længe vi har været indenfor det høflige kvarter, har vi givet os selv karakteren bestået.
Lørdag aften gengældte naboen vores tjeneste med deres piger torsdag og passede Benjamin mens vi tog ud og spiste. Centrum af byen er kun 4 km væk, så vi tog cyklerne i varmen.
Restauranten hed velvalgt Sunset Grill og ligger på marinaen hvor vi bor. Ikke samme sted som vores nye sejlklub, men ved siden "vores" strand vi tit går til. Med udsigt over vandet mod vest er man i første linie til solnedgangen.
Under middagen tænkte vi (næsten) ikke på Benjamin derhjemme, vi vidste han var i gode hænder og vi havde en hyggelig aften med kold hvidvin og god mad. Der er liv selv med børn!
Lørdag aften gengældte naboen vores tjeneste med deres piger torsdag og passede Benjamin mens vi tog ud og spiste. Centrum af byen er kun 4 km væk, så vi tog cyklerne i varmen.
Restauranten hed velvalgt Sunset Grill og ligger på marinaen hvor vi bor. Ikke samme sted som vores nye sejlklub, men ved siden "vores" strand vi tit går til. Med udsigt over vandet mod vest er man i første linie til solnedgangen.
Under middagen tænkte vi (næsten) ikke på Benjamin derhjemme, vi vidste han var i gode hænder og vi havde en hyggelig aften med kold hvidvin og god mad. Der er liv selv med børn!
Memorial Weekend
Der er ikke nær så mange feriedage i foråret i USA sammenlignet med Danmark. Store Bededag, 1. Maj, Kristi Himmelfart og Pinse, er alle fridage, der er udelukkende danske eller europæiske fænomener. Ærgeligt nok, men heldigvis er der Memorial Day, en fejring af de mennesker, der har ofret deres tjeneste i hæren i krigstid såvel som fredstid.
Memorial Day markerer starten af sommeren, og det må man sige vejret har indordnet sig under i år. Forår har vi stoprt set ikke haft, temperaturen er racet fra 18 til 28 på en weekend og vi er gået fra gråvejr til strålende sol nu på 7. dag i træk. Stranden er crowdet og grillene er trukket frem fra garagen.
Vi har haft fri lørdag-mandag, så en kort, forlænget weekend, men det har været fremragende og vi har fyldt hver dag med aktiviteter, så her kommer en lille potpourri over de sidste 72 timer.
Først var vi til BBQ hos en kollega, der fyldte 37. At være single og barnløs er vist en regel mere end undtagelse i cykelbranchen, ihvertfald hvis man arbejder som produktchef. Henning, der er rejst fra Basel til CT samtidigt med os er en flink fyr med masser af jobmæssigt ansvar, så der bliver ikke meget tid til familie. Godt man har venner gennem arbejdet istedet.
Udstyret med sin fars sovehjerte og sin mors tolerance, så det er ingen sag at have ham med i byen.
Dagen efter BBQ havde vi fornøjelse af naboens døtre mens de var ude og se på nyt hus. Det betyder desværre de flytter snart, så der bliver ingen legekammerater til Benjamin. Virkeligt ærgeligt, fpr pigerne er sjældent eksemplarisk opdraget og ville være en god inflydelse for ham.
Pigerne fik burgers og fritter, Benjamin fik sin mors mælk og var godt tilfreds i aftensolen.
Som skrevet har vejret artet sig helt eksemplarisk, grænsende til det uudholdelige. Ihvertfald hvis man kun er 14 uger gammel og ikke kan køle sig selv af. I mandagens næsten 30 grader har vi badet Benjamin i køligt vand to gange i løbet af dagen for at sikre ham en komfortabel temperatur og et minimum af varmeknopper.
Ellers har han oplevet at sidde i skyggen og blive luftet lidt mens mor og far har prøvet at få lidt sol på de vinterblege ben. Varmen i sig selv er OK, det er den høje luftfugtighed, der er svær at gøre noget ved.
Benjamin har husets køligste rum til rådighed og en smart solhat, så vi ser tiden an. Indtil videre virker han tilpas trods varmen og helt sikkert glad for at komme ud og opleve verden uden for huset.
Memorial Day markerer starten af sommeren, og det må man sige vejret har indordnet sig under i år. Forår har vi stoprt set ikke haft, temperaturen er racet fra 18 til 28 på en weekend og vi er gået fra gråvejr til strålende sol nu på 7. dag i træk. Stranden er crowdet og grillene er trukket frem fra garagen.
Vi har haft fri lørdag-mandag, så en kort, forlænget weekend, men det har været fremragende og vi har fyldt hver dag med aktiviteter, så her kommer en lille potpourri over de sidste 72 timer.
Først var vi til BBQ hos en kollega, der fyldte 37. At være single og barnløs er vist en regel mere end undtagelse i cykelbranchen, ihvertfald hvis man arbejder som produktchef. Henning, der er rejst fra Basel til CT samtidigt med os er en flink fyr med masser af jobmæssigt ansvar, så der bliver ikke meget tid til familie. Godt man har venner gennem arbejdet istedet.
Udstyret med sin fars sovehjerte og sin mors tolerance, så det er ingen sag at have ham med i byen.
Dagen efter BBQ havde vi fornøjelse af naboens døtre mens de var ude og se på nyt hus. Det betyder desværre de flytter snart, så der bliver ingen legekammerater til Benjamin. Virkeligt ærgeligt, fpr pigerne er sjældent eksemplarisk opdraget og ville være en god inflydelse for ham.
Pigerne fik burgers og fritter, Benjamin fik sin mors mælk og var godt tilfreds i aftensolen.
Som skrevet har vejret artet sig helt eksemplarisk, grænsende til det uudholdelige. Ihvertfald hvis man kun er 14 uger gammel og ikke kan køle sig selv af. I mandagens næsten 30 grader har vi badet Benjamin i køligt vand to gange i løbet af dagen for at sikre ham en komfortabel temperatur og et minimum af varmeknopper.
Ellers har han oplevet at sidde i skyggen og blive luftet lidt mens mor og far har prøvet at få lidt sol på de vinterblege ben. Varmen i sig selv er OK, det er den høje luftfugtighed, der er svær at gøre noget ved.
Benjamin har husets køligste rum til rådighed og en smart solhat, så vi ser tiden an. Indtil videre virker han tilpas trods varmen og helt sikkert glad for at komme ud og opleve verden uden for huset.
24 maj 2011
Swim to work ...
Maj maaned er Bike to Work maaned i USA, et initiativ for at skabe mere fokus paa cykling i de 52 stater. Connecticut er desvaerre ret langt paa nede paa listen over cykelvenlige stater, saa det er en bedroevelig statistik vi lever i.
Heldigvis har Morten faaet ny cykel til at muntre ham op.
Tre gange om ugen cykler han til arbejde hvis vejret ellers tillader det. Benjamin er "flink" til at vaekke ham klokken 06, saa han har masser af tid til at komme ud af sengen foer han tager afsted kl. 07.
Vejret her lidt nord for Long Island er meget omskifteligt i Maj maaned, saa nogle dage er der som idag straalende sol og 25 grader, andre dage som i sidste uge fik vi regn hver eneste dag, hvilket har resulteret i oversvoemmede veje. Det er ikke saa slemt som Mississippi, men det er ikke sjovt at skulle cykle gennem en soe som denne med en helt ny cykel.
Vandet var godt en fod dybt, altsaa cirka 30 cm. Det er nok til at hjulenes nav og stellets kranksaet ville komme under vand, saa slet ikke sundt for en ny racercykel.
For at skaane grejet maatte Morten derfor vende om og cykle en 5 km omvej. Det var ikke det store problem, men oversvoemmelsen var mindre end 1 km fra kontoret, saa irriterende at skulle cykle tilbage hvor han kom fra, dreje af og saa ellers cykle en stor bue udenom.
Heldigvis har Morten faaet ny cykel til at muntre ham op.
Tre gange om ugen cykler han til arbejde hvis vejret ellers tillader det. Benjamin er "flink" til at vaekke ham klokken 06, saa han har masser af tid til at komme ud af sengen foer han tager afsted kl. 07.
Vejret her lidt nord for Long Island er meget omskifteligt i Maj maaned, saa nogle dage er der som idag straalende sol og 25 grader, andre dage som i sidste uge fik vi regn hver eneste dag, hvilket har resulteret i oversvoemmede veje. Det er ikke saa slemt som Mississippi, men det er ikke sjovt at skulle cykle gennem en soe som denne med en helt ny cykel.
Vandet var godt en fod dybt, altsaa cirka 30 cm. Det er nok til at hjulenes nav og stellets kranksaet ville komme under vand, saa slet ikke sundt for en ny racercykel.
For at skaane grejet maatte Morten derfor vende om og cykle en 5 km omvej. Det var ikke det store problem, men oversvoemmelsen var mindre end 1 km fra kontoret, saa irriterende at skulle cykle tilbage hvor han kom fra, dreje af og saa ellers cykle en stor bue udenom.
23 maj 2011
Daddy og jeg ...
I weekenden har Anja været til teoretisk køreprøve forberedelse for at få amerikansk kørekort til Volvoen. Imens har Benjamin og jeg tilbragt kvalitetstid sammen både lørdag og søndag, helt fra tidlig morgen til ud på eftermidddagen. Han er muligvis verdens letteste baby (knock on wood), men det er ikke verdens letteste job. Det har jeg nu fundet ud af. Man går ikke bare og fordriver tiden herhjemme når man er på baby-duty.
Weekenden starter lørdag morgen omkring klokken 06. Anja giver Benjamin mad og overlader ham derefter til mig mens hun gør sig klar til fitness.
Det næste Benjamin oplever er dyrene over hans puslebord. Anjas hjemmegjorte uro, der hænger ned fra loftet er et hit med farverige dyr fra savannen.
Han kan sagtens ligge og underholde sig selv mens hans numse tørrer og får lidt luft efter en lang nat i bleen. I weekenden etagevaskede vi kun, så det kan snildt gøres med en varm klud og lidt baby-shampoo.
Efter morgenmad, vask og ny ble er vi klar til at komme ud og opleve verden. Den letteste måde er med barnevognen, men så skal han ligge ned igen og det er ikke fair efter en lang nats søvn. I BabyBjørnen kan han både følge med, mærke kropskontakt og holde i hånden mens vi går. Så skal jeg bare køre vognen samtidigt med den anden hånd hvis vi skal på langfart.
Lørdag travede vi de 5 km ud til sejlklubben for at tjekke på laseren efter en uge med masser af regn. Den holder også "ulovligt" parkeret indtil vi bliver medlemmer af klubben, så jeg skulle lige ud og konfirmere at min sejr i sidste weekends regatta indbragte goodwill nok til at lade båden stå indtil videre.
Det er en god lang gåtur, så Benjamin faldt i søvn halvejs og blev lagt i barnevognen for at slappe lidt af indtil vi var hjemme igen.
Efter middagslur og frokost i flaske er han fuld af energi og klar til at lege. Han er heldigvis let at aktivere og kan holde sig selv beskæftiget hvis man lige skal have 5 minutter til at klare frokost til sig selv. Han får lov at sidde op i 10 minutter cirka til han kommer ned og ligge på legetæååået, hvor der er masser af farverigt legetøj, der kan fange hans opmærksomhed.
Ud på eftermiddagen er han langsomt ved at blive træt igen ligesom hans far. Hvordan Anja klarer det hver dag forstår man næsten ikke, baby-tjansen er garanti for udmattethed, men det er med et smil på læben man går i seng efter en dag med Benjamin.
Weekenden starter lørdag morgen omkring klokken 06. Anja giver Benjamin mad og overlader ham derefter til mig mens hun gør sig klar til fitness.
Det næste Benjamin oplever er dyrene over hans puslebord. Anjas hjemmegjorte uro, der hænger ned fra loftet er et hit med farverige dyr fra savannen.
Han kan sagtens ligge og underholde sig selv mens hans numse tørrer og får lidt luft efter en lang nat i bleen. I weekenden etagevaskede vi kun, så det kan snildt gøres med en varm klud og lidt baby-shampoo.
Efter morgenmad, vask og ny ble er vi klar til at komme ud og opleve verden. Den letteste måde er med barnevognen, men så skal han ligge ned igen og det er ikke fair efter en lang nats søvn. I BabyBjørnen kan han både følge med, mærke kropskontakt og holde i hånden mens vi går. Så skal jeg bare køre vognen samtidigt med den anden hånd hvis vi skal på langfart.
Lørdag travede vi de 5 km ud til sejlklubben for at tjekke på laseren efter en uge med masser af regn. Den holder også "ulovligt" parkeret indtil vi bliver medlemmer af klubben, så jeg skulle lige ud og konfirmere at min sejr i sidste weekends regatta indbragte goodwill nok til at lade båden stå indtil videre.
Det er en god lang gåtur, så Benjamin faldt i søvn halvejs og blev lagt i barnevognen for at slappe lidt af indtil vi var hjemme igen.
Efter middagslur og frokost i flaske er han fuld af energi og klar til at lege. Han er heldigvis let at aktivere og kan holde sig selv beskæftiget hvis man lige skal have 5 minutter til at klare frokost til sig selv. Han får lov at sidde op i 10 minutter cirka til han kommer ned og ligge på legetæååået, hvor der er masser af farverigt legetøj, der kan fange hans opmærksomhed.
Ud på eftermiddagen er han langsomt ved at blive træt igen ligesom hans far. Hvordan Anja klarer det hver dag forstår man næsten ikke, baby-tjansen er garanti for udmattethed, men det er med et smil på læben man går i seng efter en dag med Benjamin.
19 maj 2011
Bumbo
Det er hverken en tegneserie-elefant eller Benjamins nye kaelenavn, men hans nye stol dette indlaeg handler om. I praktisk EVA skum og moderigtig Cannondale groen med tilfoerende bakke til legetoej. Indkoebt paa nettet efter moden overvejelse, men den er allerede efter een dag et hit. Som man kan se paa billedet tog han kaerligt imod med det samme og har naesten ikke vaeret til at faa ud af saedet siden.
Han er meget aktiv, naar han sidder op - isaer nu hvor han bedre kan orientere sig og bevaege sig i forhold til i hans skraastol. Vi har koebt nyt legetoej, der kan saettes paa bakken med en sugekop, og saa er der ellers plastik-larm og begejstrede baby-skrig i hele lejligheden.
Han er meget aktiv, naar han sidder op - isaer nu hvor han bedre kan orientere sig og bevaege sig i forhold til i hans skraastol. Vi har koebt nyt legetoej, der kan saettes paa bakken med en sugekop, og saa er der ellers plastik-larm og begejstrede baby-skrig i hele lejligheden.
16 maj 2011
CPYC Spring Laser Regatta 2011
Soendag blev foraarets laser season afsluttet med Spring Regatta I Cedar Point Yacht Club. Ud over at vaere kulminationen paa foraarets weekendsejladser taellede staevnet ogsaa som udtagelse til den amerikanske OL udtagelse, der afholdes i Orlando, Florida. USA er inddelt i 26 laser regioner, der hver isaer afholder udtagelse blandt deres sejlere for at finde de, der skal kaempe om at repraesentere USA ved OL.
Der var derfor lagt op til kamp om placeringerne i weekenden hvilket burde have resulteret i et fremmoede omkring de 50-60 baade. Desvaerre var der masser af regn og smaat med vind i vejrudsigten, saa der var kun 30 baade til start soendag morgen.
Jeg havde egentligt ikke kalkuleret med at skulle deltage, da vi har aftalt at weekenderne skal foregaa paa Anjas praemisser, saa hun kan udleve de behov for fritid og fitness, hun ikke har mulighed for i ugedagene. Anja pressede mig dog kaerligt til at deltage, isaer nu hvor vi lige havde koebt baad var det jo naerliggende, isaer fordi der er begraenset aktivitet i laserklassen hen over sommeren. De flester sejler laser foraar/efteraar og andre baadtyper fra Maj til September.
Hvor om alting er stod jeg klar soendag morgen til start 11.30. Baaden var rigget til, det tog lidt ekstra tid da rigningen er forandret vaesentligt siden jeg stoppede med at sejle laser i 2001. Jeg laante mig vej til de komponenter jeg manglede og da vinden ikke var staerkere end 3-4 m/s havde jeg tiltro til at det blev en ”toer” dag, saa jeg fandt mine gamle haengebukser og spraytop frem og krydrede med en cap fra ”KielerWoche ’99”, en world cup regatta fra dengang jeg gik til den slags.
Som en sand amatoer havde jeg glemt vaadstoevler derhjemme, saa ifoert et par loebesko og en regnjakke to numre for lille sejlede jeg ud til banen og fik trimmet baaden ind til hvad jeg syntes at huskede var setup’et i den lette vind. Starturet var et gammelt Casio fra 90’erne jeg havde laant og ambitionen var at slutte et sted omkring midten, maaske at knibe sig ind i top 10. Anja koerte ud og handle med Benjamin, saa der er ikke nogle billeder, men der var ogsaa saa taaget og diset at jeg tvivler paa man kunne se ud til banen fra land.
Sidste weekend mente jeg min laanebaad var noget tungere end hvad jeg huskede den burde vaere, og den nye baad foeltes ogsaa maerkbart anderledes. Sejlet havde nogle skarpe folder, men saa ellers ud til at vaere ok.
Vi naede kun at sejle to sejladser foer vinden doede helt klokken 14. Foerste sejlads var der mest vind og jeg fik heldigt lagt godt fra start, faktisk saa godt at jeg rundede foerste maerke som 6’er. Det skulle dog vise sig at kunne forbedres som sejladsen stod paa, saa da vi krydsede maallinien var jeg hoejst overraskende nummer 2. Fyren, der sluttede foran mig fandt jeg senere ud af var Marc Jacobi, der har 4 OL kampagner paa samvittigheden og har ligget i den amerikanske top 10 i mange aar. Sejleren, der kom i maal paa placeringen efter mig var Benjamin Richardson, der i 2010 blev nummer 5 ved VM for masters. Han kendte godt til dansk sejlsport og kunne identificere et par kendte sejlernavne som Roenholdt og Hestbaek som han konkurrerede med for nogle aar tilbage. Meget surrealistisk at sejle med en amerikansk OL aspirant, jeg sikkert har vaeret paa vandet med for 10 aar siden. Han er ioevrigt regerende amerikansk mester i en anden baadtype.
Benjamin Richardson i aktion under Laser Masters VM 2010.
Anden sejlads startede i lidt mindre vind end den foerste, saa nu var vi kun ”inde i baaden” fremfor at haenge ud over siden i glimt. Jeg fik startet mindre fremragende og vendte mig selv i staa paa midten af banen paa foerste opkryds, men rundede alligevel maerket som nummer 9. Ligesom foerste sejlads havde jeg held og lidt ekstra vind i resten af sejladsen, saa da vi kom til maalstregen krydsede jeg ind som nummer 5, to placeringer foran Marc Jacobi og endnu laengere foran Ben Richardson. Der var en aeldre herre foran mig ved navn Ched Proctor ogsaa kendt som ”King of the South”, der har vundet det amerikanske mesterskab i ”Shield” klassen ikke mindre end 7 gange.
Men da der ikke blev gennemfoert flere sejladser den dag, saa endte jeg med at vinde staevnet og dermed kvalificere mig til den amerikanske OL udtagelse. Meget, meget surrealistisk, men ogsaa urealistisk, saa jeg takkede paent nej tak til tilbudet om at sejle videre i Orlando. Med familieforoegelse og Ironman er der vist ikke tid til endnu en hobby paa det plan og der er vist ogsaa snart en ende paa det utrolige held jeg oplevede soendag paa Long Island Sound. Dog har vi nu faaet en indbydelse til at joine klubben og jeg regner da med at skulle paa vandet igen til oktober naar laser-feltet starter op igen efter sommerferien.
Der var derfor lagt op til kamp om placeringerne i weekenden hvilket burde have resulteret i et fremmoede omkring de 50-60 baade. Desvaerre var der masser af regn og smaat med vind i vejrudsigten, saa der var kun 30 baade til start soendag morgen.
Jeg havde egentligt ikke kalkuleret med at skulle deltage, da vi har aftalt at weekenderne skal foregaa paa Anjas praemisser, saa hun kan udleve de behov for fritid og fitness, hun ikke har mulighed for i ugedagene. Anja pressede mig dog kaerligt til at deltage, isaer nu hvor vi lige havde koebt baad var det jo naerliggende, isaer fordi der er begraenset aktivitet i laserklassen hen over sommeren. De flester sejler laser foraar/efteraar og andre baadtyper fra Maj til September.
Hvor om alting er stod jeg klar soendag morgen til start 11.30. Baaden var rigget til, det tog lidt ekstra tid da rigningen er forandret vaesentligt siden jeg stoppede med at sejle laser i 2001. Jeg laante mig vej til de komponenter jeg manglede og da vinden ikke var staerkere end 3-4 m/s havde jeg tiltro til at det blev en ”toer” dag, saa jeg fandt mine gamle haengebukser og spraytop frem og krydrede med en cap fra ”KielerWoche ’99”, en world cup regatta fra dengang jeg gik til den slags.
Som en sand amatoer havde jeg glemt vaadstoevler derhjemme, saa ifoert et par loebesko og en regnjakke to numre for lille sejlede jeg ud til banen og fik trimmet baaden ind til hvad jeg syntes at huskede var setup’et i den lette vind. Starturet var et gammelt Casio fra 90’erne jeg havde laant og ambitionen var at slutte et sted omkring midten, maaske at knibe sig ind i top 10. Anja koerte ud og handle med Benjamin, saa der er ikke nogle billeder, men der var ogsaa saa taaget og diset at jeg tvivler paa man kunne se ud til banen fra land.
Sidste weekend mente jeg min laanebaad var noget tungere end hvad jeg huskede den burde vaere, og den nye baad foeltes ogsaa maerkbart anderledes. Sejlet havde nogle skarpe folder, men saa ellers ud til at vaere ok.
Vi naede kun at sejle to sejladser foer vinden doede helt klokken 14. Foerste sejlads var der mest vind og jeg fik heldigt lagt godt fra start, faktisk saa godt at jeg rundede foerste maerke som 6’er. Det skulle dog vise sig at kunne forbedres som sejladsen stod paa, saa da vi krydsede maallinien var jeg hoejst overraskende nummer 2. Fyren, der sluttede foran mig fandt jeg senere ud af var Marc Jacobi, der har 4 OL kampagner paa samvittigheden og har ligget i den amerikanske top 10 i mange aar. Sejleren, der kom i maal paa placeringen efter mig var Benjamin Richardson, der i 2010 blev nummer 5 ved VM for masters. Han kendte godt til dansk sejlsport og kunne identificere et par kendte sejlernavne som Roenholdt og Hestbaek som han konkurrerede med for nogle aar tilbage. Meget surrealistisk at sejle med en amerikansk OL aspirant, jeg sikkert har vaeret paa vandet med for 10 aar siden. Han er ioevrigt regerende amerikansk mester i en anden baadtype.
Benjamin Richardson i aktion under Laser Masters VM 2010.
Anden sejlads startede i lidt mindre vind end den foerste, saa nu var vi kun ”inde i baaden” fremfor at haenge ud over siden i glimt. Jeg fik startet mindre fremragende og vendte mig selv i staa paa midten af banen paa foerste opkryds, men rundede alligevel maerket som nummer 9. Ligesom foerste sejlads havde jeg held og lidt ekstra vind i resten af sejladsen, saa da vi kom til maalstregen krydsede jeg ind som nummer 5, to placeringer foran Marc Jacobi og endnu laengere foran Ben Richardson. Der var en aeldre herre foran mig ved navn Ched Proctor ogsaa kendt som ”King of the South”, der har vundet det amerikanske mesterskab i ”Shield” klassen ikke mindre end 7 gange.
Men da der ikke blev gennemfoert flere sejladser den dag, saa endte jeg med at vinde staevnet og dermed kvalificere mig til den amerikanske OL udtagelse. Meget, meget surrealistisk, men ogsaa urealistisk, saa jeg takkede paent nej tak til tilbudet om at sejle videre i Orlando. Med familieforoegelse og Ironman er der vist ikke tid til endnu en hobby paa det plan og der er vist ogsaa snart en ende paa det utrolige held jeg oplevede soendag paa Long Island Sound. Dog har vi nu faaet en indbydelse til at joine klubben og jeg regner da med at skulle paa vandet igen til oktober naar laser-feltet starter op igen efter sommerferien.
Benjamin 12 weeks
Vores lille dreng er snart 3 maaneder gammel. Det foeles som om vi har haft ham i lang tid, men 12 uger er jo ingenting paa et kalenderblad. Det er nok fordi der sker saa meget omkring ham, og saa udvikler han sig med forrygende fart. Han er blevet meget optaget af at vise hvor staerk han er, baade ben og arme flagrer omkring ham og han er rigtig glad for at sidde ret op. Hans seneste trick er at traekke sig selv op eller i det mindste hjaelpe til med at komme fra liggende position op og sidde som du kan se paa videoen her:
15 maj 2011
FIN 190286
Som vi beskrev sidste weekend kom vi mere eller mindre tilfaeldigt paa vandet og efterfoelgende sikkert snarligt medlemmer af Cedar Point Yacht Club i Westport. Inden man kan komme rigtigt ud og sejle skal man selvfoelgelig have fat i en baad, saa jeg gik mandag i gang med at surfe paa de elektroniske boelger for at finde en brugt laser i god stand.
Jeg skal vaere aerlig og indroemme jeg i nogle maaneder har holdt oeje med den amerikanske udgave af Den Blaa Avis for at faa et billede af markedet, og vi var sidste sommer ogsaa ude og se paa en jolle, der desvaerre ikke levede op til den beskrevne stand. Tilfaeldigvis, og hermed mener jeg virkeligt tilfaeldigvis, kom der mandag en annonce paa nettet for en baad i umiddelbar naerhed, der hvis teksten talte sandt ville vaere et super koeb. De faa gange jeg har hendvendt mig hos andre saelgere har jeg altid vaeret nummer tre eller fire i koen til at bese baaden, hvilket 9 ud af 10 gange betyder den er solgt, naar det bliver min tur, eller baaden er saa langt vaek i en anden stat, at det ikke giver mening at koere hele vejen dertil.
Denne uge var jeg anderledes heldig. Jeg bestormede saelger fra tre forskellige email adresser mindre end et minut efter annoncen var indrykket, og det gav pote idet jeg som den foerste kunne komme loerdag formiddag og tilse udstyrret.
Vi pakkede volvoen og koerte til New York state, til en lille by ved Hudson floden. Saelger havde skrevet baaden var fra 2007, koebt efter den havde sejlet verdensmesterskaber som udlejningsbaad, og derefter kun vaeret anvendt en haandfuld gange. En haandfuld har jeg erfaret kan vaere en variabel stoerrelse og isaer med en "strandbaad" kan det vaere en soelle tilvaerelse baaden er blevet overladt til. Det var heller ikke noget koent syn lige umiddelbart, den havde tydeligt staaet laenge i haven under nogle store traer, men jeg gned snavset vaek nogle udvalgte stedet og det virkede til der var kvalitet under laget af mos og alger.
Benjamin og Anja saa taalmodigt til mens jeg kiggede alle komponenter efter i soemmene, men Anja havde let ved at se igennem min kritiske overflade - det var tydeligvis et rigtigt godt koeb til prisen.
Efter en times inspektion trykkede vi naever og jeg overrakte en check paa det aftalte beloeb og begyndte at laesse paa volvoen. Med i pakken var et saet Thule tagboejler, der passede perfekt, saa vores nye laserjolle var eksemplarisk pakket paa XC70'erens tag.
Som var det et tegn paa et godt match havde baaden store Volvo klistermaerker paa siden og i sejlet, et tegn paa dens foerste "hjem" som charterbaad ved en international regatta. FIN bogstaverne i sejlet indikerede at det var den finske baad fra VM og paa jollens identifikations-plakette i cockpittet stod dens rigtige sejlnummer 190286, hvilket passer fint med en baad fra 2007.
Saadan gik det til vi nu er baadejere, omend en lille jolle. Efter 2 timers vasken og skrubben paa sejlklubben var baaden i nogenlunde stand. Der mangler en omgang med polermaskinen, men nu er den sejlklar og en rigtig god handel hvis den ellers ikke bryder sammen foerste gang paa vandet.
Imorgen kommer der mere om sejlads, vi har nemlig allerde sejlet foerste kapsejlads i den nye baad: I dag soendag har der vaeret regions-udtagelse til den amerikanske OL udtagelse i Cedar Point Yach Club og jeg fik lov at stille op i vores ny-indkoeb. Race report imorgen!
Jeg skal vaere aerlig og indroemme jeg i nogle maaneder har holdt oeje med den amerikanske udgave af Den Blaa Avis for at faa et billede af markedet, og vi var sidste sommer ogsaa ude og se paa en jolle, der desvaerre ikke levede op til den beskrevne stand. Tilfaeldigvis, og hermed mener jeg virkeligt tilfaeldigvis, kom der mandag en annonce paa nettet for en baad i umiddelbar naerhed, der hvis teksten talte sandt ville vaere et super koeb. De faa gange jeg har hendvendt mig hos andre saelgere har jeg altid vaeret nummer tre eller fire i koen til at bese baaden, hvilket 9 ud af 10 gange betyder den er solgt, naar det bliver min tur, eller baaden er saa langt vaek i en anden stat, at det ikke giver mening at koere hele vejen dertil.
Denne uge var jeg anderledes heldig. Jeg bestormede saelger fra tre forskellige email adresser mindre end et minut efter annoncen var indrykket, og det gav pote idet jeg som den foerste kunne komme loerdag formiddag og tilse udstyrret.
Vi pakkede volvoen og koerte til New York state, til en lille by ved Hudson floden. Saelger havde skrevet baaden var fra 2007, koebt efter den havde sejlet verdensmesterskaber som udlejningsbaad, og derefter kun vaeret anvendt en haandfuld gange. En haandfuld har jeg erfaret kan vaere en variabel stoerrelse og isaer med en "strandbaad" kan det vaere en soelle tilvaerelse baaden er blevet overladt til. Det var heller ikke noget koent syn lige umiddelbart, den havde tydeligt staaet laenge i haven under nogle store traer, men jeg gned snavset vaek nogle udvalgte stedet og det virkede til der var kvalitet under laget af mos og alger.
Benjamin og Anja saa taalmodigt til mens jeg kiggede alle komponenter efter i soemmene, men Anja havde let ved at se igennem min kritiske overflade - det var tydeligvis et rigtigt godt koeb til prisen.
Efter en times inspektion trykkede vi naever og jeg overrakte en check paa det aftalte beloeb og begyndte at laesse paa volvoen. Med i pakken var et saet Thule tagboejler, der passede perfekt, saa vores nye laserjolle var eksemplarisk pakket paa XC70'erens tag.
Som var det et tegn paa et godt match havde baaden store Volvo klistermaerker paa siden og i sejlet, et tegn paa dens foerste "hjem" som charterbaad ved en international regatta. FIN bogstaverne i sejlet indikerede at det var den finske baad fra VM og paa jollens identifikations-plakette i cockpittet stod dens rigtige sejlnummer 190286, hvilket passer fint med en baad fra 2007.
Saadan gik det til vi nu er baadejere, omend en lille jolle. Efter 2 timers vasken og skrubben paa sejlklubben var baaden i nogenlunde stand. Der mangler en omgang med polermaskinen, men nu er den sejlklar og en rigtig god handel hvis den ellers ikke bryder sammen foerste gang paa vandet.
Imorgen kommer der mere om sejlads, vi har nemlig allerde sejlet foerste kapsejlads i den nye baad: I dag soendag har der vaeret regions-udtagelse til den amerikanske OL udtagelse i Cedar Point Yach Club og jeg fik lov at stille op i vores ny-indkoeb. Race report imorgen!
12 maj 2011
10 maj 2011
Cedar Point Yacht Club
En af vores faste løberuter går ud til Cedar Point - en halvø kun 2 km fra vores hus. På vejen derud løber man først forbi en golf bane og derefter langs vandet. Området er en blanding af mondæne villaer og sommerhus-stemning med flagstange og små bådbroer ud til lagunen. Efter 4 km er man vved vendepunktet som er sejlklubbens parkeringsplads.
Jeg har siden vi flyttede hertil været klar over at Cedar point sejlklubben huser en hel del laser joller blandt de mange bådtyper, der sejles i året rundt. I efteråret har vi set dem sejle nogle få gange, og da jeg sidste uge løb forbi et par fyre, der riggede både til stoppede jeg op og spurgte om de kendte til Laser-afdelingen i klubben. Helt tilfældigt var den ene formand for Laser-delen, så efter et par minutters introduktion havde han tilbudt jeg kunne komme den efterfølgende søndag, låne en båd og komme med ud på vandet til den sidste af "vinterens" små kapsejladser.
Meget begejstret fortalte jeg Anja vi snart skulle være sejlere (igen), og det var hun heldigvis helt med på. Så i søndags fandt jeg det gamle sejlertøj frem fra gemmerne på loftet og støvede start-uret af til en søndag eftermiddag i laser-jolle, knap 10 år efter jeg sidst havde siddet i det lille glasfiber-skrog.
Båden jeg lånte havde set bedre dage, men jeg var rigeligt nervøs for hvor rusten jeg selv ville være. Det var dog overraskende velkendt at sidde i båden og som dagen skred frem fik jeg hevet mere og mere fart ud af konstellationen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor indgroet bevægelserne og balancen er selv efter 10 år og hvor mange timer jeg mon har brugt i båden dengang.
Dagen sluttede efter 6 korte sejladser. Jeg faldt helt igennem en enkelt gang og sluttede næsten sidst blandt de i alt 17 både, men ellers gik det rimeligt med en 5. plads som bedste resultat. Feltet tæller to tidligere olympiske sejlere, så det var ikke kun amatører som jeg. På en god dag om vinteren kan der være mere en 40 både til start, noget der sjældent skete i Danmark dengang jeg sejlede på Team Danmark.
Billederne er taget af Anja, der kom ud til sejlklubben med Benjamin i barnevogn som vi kom ind fra sejladserne. Vejret var som man kan se dejligt varmt med en del sol og let vind, så ideelle forhold til at genoptage sejleriet på.
Benjamin var vanen tro super nem og medgørlig, så han sad og fulgte ivrigt med i hvad vi lavede og kom med små udbrud og fagter, når der var noget, der fangede hans interesse.
Optagelsesproceduren er sat igang til vores nye Yacht Club og jeg er startet på at lede efter en brugt båd i god stand. Hvordan vi får passet den nye aktivitet ind i programmet ved jeg ikke, men hele familien er excitet over mulighederne for at komme på vandet både i laser, men også sammen med vores nye venner, der for manges vedkommende sejler kølbåde i løbet af sommeren og gerne vil have selskab både rekreativt og med konkurrence for øje.
Jeg har siden vi flyttede hertil været klar over at Cedar point sejlklubben huser en hel del laser joller blandt de mange bådtyper, der sejles i året rundt. I efteråret har vi set dem sejle nogle få gange, og da jeg sidste uge løb forbi et par fyre, der riggede både til stoppede jeg op og spurgte om de kendte til Laser-afdelingen i klubben. Helt tilfældigt var den ene formand for Laser-delen, så efter et par minutters introduktion havde han tilbudt jeg kunne komme den efterfølgende søndag, låne en båd og komme med ud på vandet til den sidste af "vinterens" små kapsejladser.
Meget begejstret fortalte jeg Anja vi snart skulle være sejlere (igen), og det var hun heldigvis helt med på. Så i søndags fandt jeg det gamle sejlertøj frem fra gemmerne på loftet og støvede start-uret af til en søndag eftermiddag i laser-jolle, knap 10 år efter jeg sidst havde siddet i det lille glasfiber-skrog.
Båden jeg lånte havde set bedre dage, men jeg var rigeligt nervøs for hvor rusten jeg selv ville være. Det var dog overraskende velkendt at sidde i båden og som dagen skred frem fik jeg hevet mere og mere fart ud af konstellationen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor indgroet bevægelserne og balancen er selv efter 10 år og hvor mange timer jeg mon har brugt i båden dengang.
Dagen sluttede efter 6 korte sejladser. Jeg faldt helt igennem en enkelt gang og sluttede næsten sidst blandt de i alt 17 både, men ellers gik det rimeligt med en 5. plads som bedste resultat. Feltet tæller to tidligere olympiske sejlere, så det var ikke kun amatører som jeg. På en god dag om vinteren kan der være mere en 40 både til start, noget der sjældent skete i Danmark dengang jeg sejlede på Team Danmark.
Billederne er taget af Anja, der kom ud til sejlklubben med Benjamin i barnevogn som vi kom ind fra sejladserne. Vejret var som man kan se dejligt varmt med en del sol og let vind, så ideelle forhold til at genoptage sejleriet på.
Benjamin var vanen tro super nem og medgørlig, så han sad og fulgte ivrigt med i hvad vi lavede og kom med små udbrud og fagter, når der var noget, der fangede hans interesse.
Optagelsesproceduren er sat igang til vores nye Yacht Club og jeg er startet på at lede efter en brugt båd i god stand. Hvordan vi får passet den nye aktivitet ind i programmet ved jeg ikke, men hele familien er excitet over mulighederne for at komme på vandet både i laser, men også sammen med vores nye venner, der for manges vedkommende sejler kølbåde i løbet af sommeren og gerne vil have selskab både rekreativt og med konkurrence for øje.
Abonner på:
Opslag (Atom)