Der er ikke nær så mange feriedage i foråret i USA sammenlignet med Danmark. Store Bededag, 1. Maj, Kristi Himmelfart og Pinse, er alle fridage, der er udelukkende danske eller europæiske fænomener. Ærgeligt nok, men heldigvis er der Memorial Day, en fejring af de mennesker, der har ofret deres tjeneste i hæren i krigstid såvel som fredstid.
Memorial Day markerer starten af sommeren, og det må man sige vejret har indordnet sig under i år. Forår har vi stoprt set ikke haft, temperaturen er racet fra 18 til 28 på en weekend og vi er gået fra gråvejr til strålende sol nu på 7. dag i træk. Stranden er crowdet og grillene er trukket frem fra garagen.
Vi har haft fri lørdag-mandag, så en kort, forlænget weekend, men det har været fremragende og vi har fyldt hver dag med aktiviteter, så her kommer en lille potpourri over de sidste 72 timer.
Først var vi til BBQ hos en kollega, der fyldte 37. At være single og barnløs er vist en regel mere end undtagelse i cykelbranchen, ihvertfald hvis man arbejder som produktchef. Henning, der er rejst fra Basel til CT samtidigt med os er en flink fyr med masser af jobmæssigt ansvar, så der bliver ikke meget tid til familie. Godt man har venner gennem arbejdet istedet.
Udstyret med sin fars sovehjerte og sin mors tolerance, så det er ingen sag at have ham med i byen.
Dagen efter BBQ havde vi fornøjelse af naboens døtre mens de var ude og se på nyt hus. Det betyder desværre de flytter snart, så der bliver ingen legekammerater til Benjamin. Virkeligt ærgeligt, fpr pigerne er sjældent eksemplarisk opdraget og ville være en god inflydelse for ham.
Pigerne fik burgers og fritter, Benjamin fik sin mors mælk og var godt tilfreds i aftensolen.
Som skrevet har vejret artet sig helt eksemplarisk, grænsende til det uudholdelige. Ihvertfald hvis man kun er 14 uger gammel og ikke kan køle sig selv af. I mandagens næsten 30 grader har vi badet Benjamin i køligt vand to gange i løbet af dagen for at sikre ham en komfortabel temperatur og et minimum af varmeknopper.
Ellers har han oplevet at sidde i skyggen og blive luftet lidt mens mor og far har prøvet at få lidt sol på de vinterblege ben. Varmen i sig selv er OK, det er den høje luftfugtighed, der er svær at gøre noget ved.
Benjamin har husets køligste rum til rådighed og en smart solhat, så vi ser tiden an. Indtil videre virker han tilpas trods varmen og helt sikkert glad for at komme ud og opleve verden uden for huset.
30 maj 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar