Der var derfor lagt op til kamp om placeringerne i weekenden hvilket burde have resulteret i et fremmoede omkring de 50-60 baade. Desvaerre var der masser af regn og smaat med vind i vejrudsigten, saa der var kun 30 baade til start soendag morgen.
Jeg havde egentligt ikke kalkuleret med at skulle deltage, da vi har aftalt at weekenderne skal foregaa paa Anjas praemisser, saa hun kan udleve de behov for fritid og fitness, hun ikke har mulighed for i ugedagene. Anja pressede mig dog kaerligt til at deltage, isaer nu hvor vi lige havde koebt baad var det jo naerliggende, isaer fordi der er begraenset aktivitet i laserklassen hen over sommeren. De flester sejler laser foraar/efteraar og andre baadtyper fra Maj til September.
Hvor om alting er stod jeg klar soendag morgen til start 11.30. Baaden var rigget til, det tog lidt ekstra tid da rigningen er forandret vaesentligt siden jeg stoppede med at sejle laser i 2001. Jeg laante mig vej til de komponenter jeg manglede og da vinden ikke var staerkere end 3-4 m/s havde jeg tiltro til at det blev en ”toer” dag, saa jeg fandt mine gamle haengebukser og spraytop frem og krydrede med en cap fra ”KielerWoche ’99”, en world cup regatta fra dengang jeg gik til den slags.
Som en sand amatoer havde jeg glemt vaadstoevler derhjemme, saa ifoert et par loebesko og en regnjakke to numre for lille sejlede jeg ud til banen og fik trimmet baaden ind til hvad jeg syntes at huskede var setup’et i den lette vind. Starturet var et gammelt Casio fra 90’erne jeg havde laant og ambitionen var at slutte et sted omkring midten, maaske at knibe sig ind i top 10. Anja koerte ud og handle med Benjamin, saa der er ikke nogle billeder, men der var ogsaa saa taaget og diset at jeg tvivler paa man kunne se ud til banen fra land.
Sidste weekend mente jeg min laanebaad var noget tungere end hvad jeg huskede den burde vaere, og den nye baad foeltes ogsaa maerkbart anderledes. Sejlet havde nogle skarpe folder, men saa ellers ud til at vaere ok.
Vi naede kun at sejle to sejladser foer vinden doede helt klokken 14. Foerste sejlads var der mest vind og jeg fik heldigt lagt godt fra start, faktisk saa godt at jeg rundede foerste maerke som 6’er. Det skulle dog vise sig at kunne forbedres som sejladsen stod paa, saa da vi krydsede maallinien var jeg hoejst overraskende nummer 2. Fyren, der sluttede foran mig fandt jeg senere ud af var Marc Jacobi, der har 4 OL kampagner paa samvittigheden og har ligget i den amerikanske top 10 i mange aar. Sejleren, der kom i maal paa placeringen efter mig var Benjamin Richardson, der i 2010 blev nummer 5 ved VM for masters. Han kendte godt til dansk sejlsport og kunne identificere et par kendte sejlernavne som Roenholdt og Hestbaek som han konkurrerede med for nogle aar tilbage. Meget surrealistisk at sejle med en amerikansk OL aspirant, jeg sikkert har vaeret paa vandet med for 10 aar siden. Han er ioevrigt regerende amerikansk mester i en anden baadtype.
Benjamin Richardson i aktion under Laser Masters VM 2010.
Anden sejlads startede i lidt mindre vind end den foerste, saa nu var vi kun ”inde i baaden” fremfor at haenge ud over siden i glimt. Jeg fik startet mindre fremragende og vendte mig selv i staa paa midten af banen paa foerste opkryds, men rundede alligevel maerket som nummer 9. Ligesom foerste sejlads havde jeg held og lidt ekstra vind i resten af sejladsen, saa da vi kom til maalstregen krydsede jeg ind som nummer 5, to placeringer foran Marc Jacobi og endnu laengere foran Ben Richardson. Der var en aeldre herre foran mig ved navn Ched Proctor ogsaa kendt som ”King of the South”, der har vundet det amerikanske mesterskab i ”Shield” klassen ikke mindre end 7 gange.
Men da der ikke blev gennemfoert flere sejladser den dag, saa endte jeg med at vinde staevnet og dermed kvalificere mig til den amerikanske OL udtagelse. Meget, meget surrealistisk, men ogsaa urealistisk, saa jeg takkede paent nej tak til tilbudet om at sejle videre i Orlando. Med familieforoegelse og Ironman er der vist ikke tid til endnu en hobby paa det plan og der er vist ogsaa snart en ende paa det utrolige held jeg oplevede soendag paa Long Island Sound. Dog har vi nu faaet en indbydelse til at joine klubben og jeg regner da med at skulle paa vandet igen til oktober naar laser-feltet starter op igen efter sommerferien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar