30 oktober 2009

Vierwaldstätter-søen

Vierwaldstätter-søen eller Lake Lucerne er den fjerde største sø i Schweiz, opkaldt efter de fire skov-kantoner, der omkranser søens takkede form. Sidste weekend havde vi reserveret et hotelophold ved Gersau, i søens nedre højre hjørne.













Anledningen er beskrevet andetsteds og for så vidt også lige gyldig, men vi var heldige at have fået besøg fra Danmark. Vi valgte at tage til Centralschweiz fordi det er kun halvanden times kørsel fra Basel, til gengæld et helt andet landskab. Bjerget Pilatus markerer porten til Alperne, så når man står på toppen i 2200 meters højde kan man se til de højeste tinder mod syd.













Når man stiller sig ind foran linsen ser udsigten således ud:













For at komme op til Pilatus top skal man enten køre med tandhjulsbane (tog) eller gondol-lift.













Vi valgte toget, der er en oplevelse i sig selv. Stigningen når visse steder 48 procent hvilke gør Pilatus-banen til verdens stejleste.













Der er heldigvis bremse på vognene, der er de oprindelige fra 1938. Renoveret flere gange, inklusiv tandskinnerne.













På vej op har man rig mulighed for at nyde udsigten over søen og de omkringliggende bakker.













Fra toppen tog vi gondolen ned til 1500 meters højde og vandrede derefter videre ned.













Efter et par kilometer fandt vi et sted at spise frokost i solen.













Turen resten af vejen ned til Luzern by var præget af brede fremkommelige stier og kun enkelte steder passager, der havde været lettere at forcere iført vandrestøvler.













Vi sluttede af i Luzern ud på eftermiddagen inden vi kørte tilbage til Gersau, hvor massage og middag ventede. Inden vi nåede så langt valgte Anja og jeg at løbe en kort tur i solnedgangen, der gjorde Verwaldstätter-søen helt blå i kameraets optik.













Smuk aften at blive 30 på...

27 oktober 2009

3 gange om ugen ...

... Er ikke nogen dårlig frekvens, slet ikke når det drejer sig om ugentlige løbeturen. Der er aktion i træningsdagbogen for tiden, gennem de sidste 3 uger har Morten været ude i Allschwil skov og løbe ture mellem 8 og 15 km. Det går ikke altid lige hurtigt, men skovens underlag giver god, sikker træning af led og muskler så længe det stadig er relativt tørt på de små stier.
Hans mål er at fortsætte med minimum 2 gode ture om ugen med fokus på længde og udholdenhed og så ellers begynde på mere målrettet træning når det bliver forår igen. Han har ikke officielt meldt ud at den står på fuld Ironman næste år, men der bliver tit refereret til et par løb hen over 2010-sæsonen, der kunne blive debut på den lange distance.













Billeder tager han ikke mange af, så vi har lagt et på af mig fra vores weekend-fødselsdags-ferie. Morten har lovet at opdatere bloggen i morgen med et større udvalg fra vores tur til Vierwaldstätter-søen.

23 oktober 2009

Sidste dag i 20'erne

Der er flere måder at omgås problematikken på: Enten acceptere og omfavne kendsgerningerne eller den Stein Baggerske tilgangsvinkel: Benægt, benægt, benægt.
Lykkelig uvidenhed varer som bekendt ikke ved, så jeg må hellere her på falderebet acceptere at 20-something bliver til noget andet i morgen.













Hvilket billede skal man så sætte på til det ultimatum? Well, jeg fandt et fra et helt andet aldersmæssigt årti, så kan jeg holde fast i den illusion så længe. Det nye i alder er vist også at 30'erne er de nye 20'ere, eller er det blot ignoranternes ordsprog?
Tillykke til os!

21 oktober 2009

Anjas nye job

Hun ligger og sover på sofaen her onsdag 22:31 mens der er Champions League i tv, men hun har været så flink at tage et par billeder med sin mobiltelefon i løbet af den første uge på det nye job.
Præcis hvad billederne viser ved jeg ikke helt udover at det er eleverne i hendes klasse naturligvis. Måske hun imorgen når hun kommer hjem ser dette indlæg og skriver et par kommentarer..?













Jeg ved så meget at det mandag, onsdag og fredag er kindergarten og tirsdag/torsdag en første-klasse og at der er elever fra hele verden, deriblandt en enkelt elev, der taler dansk. Undervisningen foregår primært på engelsk, men der er selvfølgelig også en del tysk indblandet.













Resten af historien fortæller Anja måske selv imorgen på pædagogisk forsvarlig manér.

18 oktober 2009

Lopper

Der er ikke det stykke ragelse, der ikke er noget værd for nogen! - Det skulle man ihvertfald tro tager man antallet af second hand stores og loppemarkeder i betragtning her i Basel by. For ikke at nævne hamstringen af objekter hver gang der er storskralds-indsamling.
Vi har besøgt et par loppemarkeder mens vi har boet her, ofte er det meget lidt vi finder af interesse såvel som værdi, men idag var vi inden døre i et af byens forsamlingshuse, hvor der var en lille samling lopper der var værd at bruge tid på.













Anja mødtes med veninderne fra fitness, der solgte ud af deres ejendele. Medens Anja sludrede tog jeg et kig omkring de andre borde selvom jeg ikke er den af os der er mest begejstret for kræmmeri.













De mest interessante ting var gamle Märklin modeltog, lommeure og så dette bordfodboldspil komplet i træ, der må være et af de første på markedet.













Til pigerne var der masser af gamle kjoler, sko og hatte og så denne her gyngehest, der skulle koste 1000 kr. Det var lige før vi kom hjem med den, men også kun lige ved og næsten.













Vi kom dog hjem med lidt, Anja købte en Dior parably og jeg et sæt perlemors manchetknapper og et komplet spil bil-kort fra 60'erne. Og nej, der blev ikke handlet om prisen, det har jeg simpelthen ikke temperament til.
Tålmodighed skal der dog til, pigerne sad bravt ved deres bod fra 10 til 16, men hvor meget de fik solgt står vist hen i det uvisse. Mellem os her på bloggen, så tror Jeg faktisk de kom hjem med mere end de tog afsted med.

15 oktober 2009

Vintersysler

Naar det er koldt og vaadt udenfor maa fantasien saette dagsordenen og heldigvis er Anja lige startet paa sit nye laerer-job, saa efter en dag paa graeskar-farm med ungerne har hun taget en paedagogisk aktivitet med hjem fra arbejde i form af to fine graeskar.













Selvom det regnede og temperaturen ikke naaede over 8 grader igaar aftes synes jeg alligevel at en loebetur efter arbejde var mere spaendende end at skaere loes i groentsager, saa mens jeg noed the tvivlsomme efteraarsvejr havde Anja gang i hobbykniven alene.













Vi maa haabe weekenden byder paa bedre vejr, men lige nu ser det ikke saadan ud. Gid man boede paa Mallorca...

12 oktober 2009

Schweiz Classic

Hvad gør man når ens planer om at gentage sidste weekends udflugt drukner i regn og byer? Vi skulle have været til Luzern og se udsigten mod alperne fra bjerget Pilatus, men da vejrudsigten holdt ord om vand fra oven, måtte vi ligge planerne om.














Udsigt over Luzern sø, Pilatus i det fjerne.

Vi blev ved planerne om Luzern, men tog indenfor istedet. Pigen i turistinformationen anbefalede en tur på transportmuseum og gåtur gennem byen, og da det stod ned i stænger besluttede vi at den rækkefølge nok var mest hensigstmæssig.













På museet var der ud over mange mennesker en del tog, biler og andre obskure transportmidler. Der var også en historie skrevet om denne lille sporvogn, men den har vi lykkeligt glemt. Mon ikke det er den første i Schweiziske tram-vogn.













Til gengæld kan vi huske at det sorte monstrum blev kaldt "Tyren" og rydede sne på de Schweiziske vinterspor ved at rutere det foreste skovlhjul. Imponerende stykke isenkram.













Klokken 13 havde vi plads i iMAX biografen som en del af touren, så vi fik set "Livet under havet" i 3D udstyret med disse moderigtige plastikartikler.













Da vi forlod museet et par timer senere var regnen holdt op, så vi kunne gå en tur i byen og spise klassisk Schweisisk frokost på en cafe. Vi bestilte "Rösti"; en kartofel/fløde/skinke-ret, stegt på panden til en hel masse, garneret med ost og serveret med spejlæg på toppen. Har man været på skiferie i alperne er man sikkert bekendt med denne ret, der oftest figurerer mellem bratwursten og gulashsuppen.













Solen kiggede frem som vi gik fra midtbyen mod stationen, så vi tog os tid til at hilse lidt på lokalbefolkningen og nyde udsigten over søen mod alperne.













Det blev ikke helt som vi havde håbet, men vi fik en god weekend ud af det alligevel. Vi må nok til at indse at vejret ikke altid vil være med os, slet ikke de næste 4-5 måneders tid.

08 oktober 2009

Nyt fra igaar

26 grader og sol er et sjaeldent syn i oktober, og idag er tonen ogsaa en helt anden paa den vejrmaessige scene. Igaar var det dog helt Indian Summer -like, maaske aarets sidste tur i korte bukser.













Udsigt over et biloeb til Rhinen, 25 km nord for Basel. Bakkerne i baggrunden er Tyske, graesset i forgrunden er Fransk.













Fransk land-idyl.

07 oktober 2009

Mild forvirring

Vejr-bosserne har vist faaet bladret en side for lidt i kalenderen, for idag har vejrudsigten budt paa 26 grader og sol, noget der burde vaere et overstaaet kapitel med skiftet fra September til Oktober.














Det er med at nyde det, saa mens indlaegget her siver ud paa den digitale interhighway, saa hopper jeg paa cyklen og triller en tur i korte roer.

04 oktober 2009

Heidiland

Oktober markerer efterår og med efteråret kommer pause og adspredelse i den fysiske træning. Selvom vi er motionister tager vi restitutions-perioden seriøst og oktober kan være en ideel måned at prøve nye måder at opleve naturen på, inden det går løs i det hvide element til december.













Idag søndag har vi været på panoramavandring i Heidiland, nærmere betegnet på bjerget Pizol (2844 m) i Nordøstschweiz. Turen hedder 5-Seen-Wanderung opkaldt efter de 5 søer, man møder på ruten.
Før man kommer så langt skal man med gondolen op, præcis som om vinteren.













Istedet for at løfte bommen og række ski-tippen opad kan man nøjes med at binde snørebåndene og stige af i 2200 meters højde til starten af den markerede rute.













Vi tog afsted fra Basel 06:30 om morgenen, så da vi nåede toppen klokken 09.00 var det en anelse koldere end vi havde håbet. Heldigvis skinnede solen, så vi kunne hurtigt gå os varme.













Første sø kom hurtigt inde på ruten, hvor dybe de er ved vi ikke, men vandet havde en flot blå farve og temperaturen er vist ikke på mange plus-grader.













Ledt an af vores guider og kolleger til Anja vandrede vi opad den første time. I starten på brede stier, men langsomt blev turen mere og mere krævende.













Anja gik forrest mens jeg med kameraet i hånden ofte dannede bagtrop.













Vi kunne hurtigt se op mod dagens første top. På billedet kan man ane den smalle sti, der snor sig op mellem de to tinder.













Lidt tættere på første top.













Efter at have passeret toppen nåede vi sø nummer to og tre hvor vi holdt en kort pause...













... Med udsigt over vandet naturligvis:
(Bemærk sneen på toppen af et nærliggende bjerg i øverste venstre hjørne af billedet).













Derefter gik det videre ad smalle stier på bjergsiden. Lidt op, lidt ned, indtil vi igen skulle vandre en god halv time opad mod dagens anden tinde.













Højeste punkt var 2580 meter hvor man kunne få et godt overblik over de omkringliggende højdepunkter. De fleste bjerge er 2200-2400 meter høje, så det er en meget jævn, omend gold horisont der møder ens blik mod nord.













Vi kom tidligt på morgenen, så jeg havde tid til at stille et par stenskulpturer op inden resten af selskabet ankom. Det er lidt ligesom lego - eller klodsmajor hvis man ikke ser sig for.













Panorama...













Når toppen er nået er der som bekendt kun en vej - nedad. Den fjerde sø lå gemt inde i et plateau hvor det tog lidt koordination mellem højre og venstre fod at nå ned.













Sidste stop ved den femte sø, 4 timer effektiv travetid tog det os; knap 15 km og 750 højdemeter senere var vi godt trætte i benene og klar til at stige ind i stoleliften...













Før det til sidst gik hjemad igen...













Turen er ikke den officielle "Heidi-rute", men en fremragende måde at tilbringe en søndag på før det bliver vinter. Landskabet er utroligt smukt og medgørligt i løbesko så længe det er tørt og varmt. Måske vi kigger os om efter et par rigtige vandresko til næste gang, for turen idag vil vi helt sikkert gå efter at replikere i fremtiden.