12 oktober 2009

Schweiz Classic

Hvad gør man når ens planer om at gentage sidste weekends udflugt drukner i regn og byer? Vi skulle have været til Luzern og se udsigten mod alperne fra bjerget Pilatus, men da vejrudsigten holdt ord om vand fra oven, måtte vi ligge planerne om.














Udsigt over Luzern sø, Pilatus i det fjerne.

Vi blev ved planerne om Luzern, men tog indenfor istedet. Pigen i turistinformationen anbefalede en tur på transportmuseum og gåtur gennem byen, og da det stod ned i stænger besluttede vi at den rækkefølge nok var mest hensigstmæssig.













På museet var der ud over mange mennesker en del tog, biler og andre obskure transportmidler. Der var også en historie skrevet om denne lille sporvogn, men den har vi lykkeligt glemt. Mon ikke det er den første i Schweiziske tram-vogn.













Til gengæld kan vi huske at det sorte monstrum blev kaldt "Tyren" og rydede sne på de Schweiziske vinterspor ved at rutere det foreste skovlhjul. Imponerende stykke isenkram.













Klokken 13 havde vi plads i iMAX biografen som en del af touren, så vi fik set "Livet under havet" i 3D udstyret med disse moderigtige plastikartikler.













Da vi forlod museet et par timer senere var regnen holdt op, så vi kunne gå en tur i byen og spise klassisk Schweisisk frokost på en cafe. Vi bestilte "Rösti"; en kartofel/fløde/skinke-ret, stegt på panden til en hel masse, garneret med ost og serveret med spejlæg på toppen. Har man været på skiferie i alperne er man sikkert bekendt med denne ret, der oftest figurerer mellem bratwursten og gulashsuppen.













Solen kiggede frem som vi gik fra midtbyen mod stationen, så vi tog os tid til at hilse lidt på lokalbefolkningen og nyde udsigten over søen mod alperne.













Det blev ikke helt som vi havde håbet, men vi fik en god weekend ud af det alligevel. Vi må nok til at indse at vejret ikke altid vil være med os, slet ikke de næste 4-5 måneders tid.

Ingen kommentarer: