Man plejer at sige at den første gang altid er bedre end nummer to. Anden omgang bliver aldrig så spændende, romantisk eller vellykket som debuten og forventningens glæde er oftens den største. Genudsendelsen er altid en mild skuffelse i bedste fald.
Alligevel havde jeg i 11'te time besluttet mig for at bytte en plads ved Ironman Canada ud med deltagelse ved Challenge Copenhagen 2011.
Vi har holdt lav profil på bloggen dels fordi træningen ikke har været helt stabil, beslutningen taget i sidste øjeblik og at jeg endte med at skulle deltage i en andens navn og bib-nummer. Forklaring følger...
Hvorom alting er, så endte jeg med at flyve til Danmark tirsdag for at deltage i langdistance triatlon søndag d. 14. Jeg har i nogen tid trænet med Ironman Canada som mål, hvor jeg havde fået en sponsoreret plads. Desværre passede logistikken rigtigt dårligt, så jeg skulle enten alene afsted eller betale et stort beløb for at få Anja og Benjamin med. Ophold ville blive meget fordyret og samtidigt er løbet ude på landet, så der er ikke meget at lave for fruen og den lille, mens jeg skulle lade op til løb. Vi havde håbet vi kunne kombinere med en ferie i Vancouver, men løbet foregår 4 timer fra byen i et meget idyllisk, men også forladt område.
Med et ikke optimalt træningsforløb betyder tryghed og mental styrke alt, så det var et let valg at flyve til Danmark hvor familie kunne deltage og hvor ruten ville være en velkendt hjemmebane. Så resultatet blev at jeg pakkede cyklen i kufferten og steg på en Boeing 747 med kurs mod CPH.
Uden billet til deltagelse i Challenge Copenhagen måtte jeg på brugtbørsen og hente hjælp. Heldigvis fik jeg kontakt med en flink fyr, der gerne ville bytte hans startnummer til en stak kontanter. Det er egentligt ikke muligt i henhold til reglerne, men han havde en valid sundhedsmæssig grund og jeg var motiveret, så jeg tog en cap på ved indskrivningen og lod som om jeg var en anden.
Dagene op til brugte vi med familien og fik en god lille ferie sammen inden jeg skulle i ilden søndag morgen. vi boede i Valby i en lånt lejlighed så det logistiske var meget lettere selv med en baby, der var ved at få sine første tænder og derfor ikke altid havde lyst til at sove og slappe af, når vi ville.
Fast forward frem til løbet, der gik godt forholdene til trods. Vejrguderne havde igen oversvømmet Amager Strandpark, men regnen udeblev på selve dagen og vinden var ikke stærk nok til at sætte en stopper for en god cykeltid. Op af vandet var jeg kun 6 sekunder fra at komme under timen hvilket var en overraskende god foerste diciplin.
Kombineret med en cykeltid på 5 timer og 18 minutter havde jeg et godt udgangspunk for de sidste 42 kilometer løb.
Løbet har jeg ikke formået at forbedre meget over de sidste 12 måneder, men lidt har også ret med en travl hverdag og en lille ny. Jeg indkaserede desværre en tidsstraf på 4 minutter på cyklingen, så jeg kom ikke under 4 timer samlet på maraton'et, men det gik bedre end sidste år selvom cyklingen havde krævet mere denne gang.
I mål efter 10 timer og 43 minutter - godt 20 minutter hurtigere end sidste år med en ikke optimal forberedelse er godkendt. Jeg havde håbet på at kunne nå ned i nærheden af 10.30, men når man løber så tungt og ineffektivt som jeg, så er der en god halv time at hente på løbeturen.
Jeg husker mig selv på jeg for mindre end 3 år siden ikke kunne løbe 2000 meter i Basels gader uden at få ulidelig smerte i knæene, så man må være glad for de fremskridt man har nået.
22 august 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar